Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

[Carsten Søndergaard]

Interessant læsning for en, der ikke er så godt inde i de sjællandske dialekter.

Man behøver ikke være inde i sjællandsk dialekt for at følge med, tror jeg. Hvis man er, er det blot endnu morsommere - uanset om man selv er stolt sjællænder eller synes (som nogle gør), at sjællandsk dialekt er den grimmeste i verden.

Goscinnys sproglige vittigheder - i samtalerne mellem de galliske gallere og de belgiske gallere - kører på kendte forskelle, der er mellem fransk fransk og belgisk fransk, dels enkelte ord om har en forskellig betydning (ligesom visse ord på norsk/dansk eller svensk/dansk), nogle udtaleforskelle af diverse ordlyde, at talord siges på en anden måde, grammatiske afvigelser i belgisk fransk under indflydelse fra flamsk, tysk, pikardisk m.m.

Et begreb, der kastes rundt med flere gange i historien, er forskellen på måltidbetegnelser (igen lidt a la svensk "frukost" og dansk "frokost" og a la gammeldags og moderne forståelse på dansk af "middagsmad" og "aftensmad"), hvor "déjeuner" i Belgien er morgenmad, mens det på fransk er frokost (morgenmad er "petit déjeuner"). "Dîner" i Belgien er noget man spiser midt på dagen, mens det i Frankrig er noget, man spiser om aftenen. "Souper" er i Belgien almindelig aftensmad, mens det i Frankrig er "aftensmad sent på aftenen" (idet "dîner" er almindelig aftensmad).

Ikke noget at sige til, at Obelix gentagne gange farer vild i måltidsbetegnelserne i historien. Men han lader sig ikke gå på af det: Når bare han får noget at spise, må de kalde det, hvad de vil. Dog er han ikke så begejstret for de rosenkål, han får serveret ude på landet. Rosenkål hedder "choux de Bruxelles" på fransk og er således knyttet til Belgien. Goscinny lader også senatet i Rom tale om rosenkål, fordi en tørkeperiode har fået det til at "gå helt skævt" for rosenkålsavlere i Pisa.

Vitserne med måltidsbetegnelser var i praksis umulige at overføre til dansk på forståelig vis. Per Då har gjort sit bedste for at omskrive.

Er forsiderne designet til nogle af de næste Den store Asterix (nr. 13-14)?

Ja, men vi skal lige være enige om, hvordan og hvor det skal angives, hvem der er de egentlige forfattere og tegnere på de følgende samlebind. Det er dog sikkert, at logoen med signaturerne "Goscinny & Uderzo" kommer til at stå på samme måde på forsiden som på samlebind 1-12. De betragtes som en betegnelse for hele kollektionen og dens design.

[Carsten Søndergaard]

Ak ja, Mich Vraa skrev jo allerede i 2013 en lille bog om det absurde cirkus, som arbejdet med oversættelse af internationale bestsellere havde udviklet sig til allerede dengang — og vi lavede en Eks Libris stribe om det.

Ha ha, ja, det er jo lige til vittighedstegninger alt det dér. Og grundlæggende er det så idiotisk. Men de henviser jo bare til, at

Astérix er et fænomen.

Men faktisk er der udviklet en ny teknologi, som gør det knap så belastende. Jeg må naturligvis heller ikke fortælle, hvad den går ud på

[Frank Madsen]

Men faktisk er der udviklet en ny teknologi, som gør det knap så belastende. Jeg må naturligvis heller ikke fortælle, hvad den går ud på

Lad mig gætte: Oversætterne i de enkelte lande modtager en fotokopi af manuskriptet med posten, hvorefter de afleverer deres oversættelse skrevet på skrivemaskine, hvorved faren for piratkopiering undgås?

Eller måske er det "CBSV-metoden", hvor det franske forlag har maskinoversat den franske tekst til dansk, hvorefter den danske oversætter telefonisk kan få lov at komme med forslag til rettelser, som det franske forlag så enten kan vælge at følge eller forkaste, fordi de mener, Google Translate (i offline-versionen) har gjort det bedre?

[Carsten Søndergaard]

Men faktisk er der udviklet en ny teknologi, som gør det knap så belastende. Jeg må naturligvis heller ikke fortælle, hvad den går ud på

Lad mig gætte: Oversætterne i de enkelte lande modtager en fotokopi af manuskriptet med posten, hvorefter de afleverer deres oversættelse skrevet på skrivemaskine, hvorved faren for piratkopiering undgås?

Eller måske er det "CBSV-metoden", hvor det franske forlag har maskinoversat den franske tekst til dansk, hvorefter den danske oversætter telefonisk kan få lov at komme med forslag til rettelser, som det franske forlag så enten kan vælge at følge eller forkaste, fordi de mener, Google Translate (i offline-versionen) har gjort det bedre?

Ingen af delene, og telefonisk ... det ville være helt udelukket, man kan jo ikke vide, om PET sidder med ørebøffer på i den anden ende af røret!

Jeg kan røbe så meget (da det ikke er nogen hemmelighed), at oversætteren ud over selve tegneserien får adgang til en ståbi - begge dele naturligvis effektivt krypteret - med forfatterens eller den franske redaktørs noter til emner, navne og lignende som forekommer i den franske tekst, og som tænkeligt ikke umiddelbart kan gennemskues af oversætterne i de mange forskellige lande, der skal udgive det nye album på deres lokale sprog. Det er udmærket og jo egentlig noget, man i mange andre tilfælde kunne ønske sig blev udarbejdet (hvor man så i stedet må spørge sig frem i tvivlsspørgsmål).

Den færdige oversættelse gennemgås efterfølgende af en lektør (som er velbevandret i fransk og dansk sprog og kultur), der ofte ord for ord og sætning for sætning kommenterer oversætteren valg, så de franske redaktører kan forstå bevæggrundene for valg af navne, idiomatiske ordspil, at figurernes personkarakteristik bevares i danske vendinger, at danske referencer er passende og gør albummet tilgængeligt og forståeligt for alle. Lektørens overordnede konklusion er normalt, at oversættelsen perfekt gengiver Asterix' univers, men lektøren har naturligvis også behov for at sikre sin egen berettigelse og kommer derfor gerne med at par forslag til mindre ændringer. Derefter kan den lokale oversætter og redaktør fremsætte en duplik, hvorefter der om nødvendigt kan udfolde sig en lille debat om et par detaljer.

Man ved naturligvis ikke, og får ikke at vide, hvem den meget omhyggelige dansk-franske lektør er. Lidt spooky egentlig, men vedkommende har naturligvis også mundkurv på.

[Carsten Søndergaard]

Man kan ikke lade være med at føle sig berørt af slutscenen i Asterix 24, "Styrkeprøven". I foråret 1977 havde Goscinny og Uderzo besluttet sig for at indstille samarbejdet med forlaget Dargaud - godt et halvt år før Goscinnys død - og Uderzo havde ganske enkelt lagt blyant og pensel på hylden. Han manglede på det tidspunkt at tegne de sidste syv plancher af "Styrkeprøven". Georges Dargaud fik fogedretten til at idømme dem en bøde på 1000 kr. for hver dags forsinkelse af udgivelsen af albummet plus en erstatning på mere end 10 millioner kroner, hvis albummet slet ikke udkom. Uderzo følte ikke, han kunne gøre andet end at færdiggøre plancherne med bøden hængende over hovedet. For at bevise, at han overholdt tidsfristerne, skulle han forbi en foged og få stemplet plancherne med dato og tidspunkt for fremvisningen.

Senere vandt Uderzo sammen med Goscinnys hustru, Gilberte, over Dargaud ved en højere retsinstans, men da var René Goscinny for længst død, og albummet var udkommet. Hvad det først gjorde to år senere, i 1979, fordi de juridiske skærmydsler fortsatte, også hvad angik Lucky Luke, idet René Goscinny var skuffet over, at Morris ikke ville indtage en lige så konfrontatorisk holdning over for Dargaud som ham selv.

Enden på det blev, at albummet blev udgivet af Dargaud med to års forsinkelse, men også at samarbejdet ophørte, og Uderzo sammen med Goscinnys kone stiftede eget forlag, Editions Albert René. Og at han i den sidste ende besluttede at fortsætte serien på egen hånd.

Slutscenen i "Styrkeprøven" savner ordet "Slut" eller "Slut på episoden", som der havde stået på sidste side af de 23 foregående album. Uderzo kunne simpelthen ikke få sig selv til at skrive det ord.

Kaninen, der bedrøvet forlader festbanketten forneden til venstre, er en diskret hilsen til Goscinnys hustru, som han kaldte ved kælenavnet "lapin" (kanin) udtalt "lapæng" med en efterligning af den sydfranske accent i hendes fødeby, Nice.

[benadikt]

Et annet spørsmål til Carsten: har dere vurdert å revidere titlene på noen av Asterix-albumene, slik dere har gjort med Tintin? Noen av de gamle Gutenberghus-titlene virker jo mildt sagt tilfeldig valgt. For eksempel er "Asterix og trylledrikken" en temmelig anonym tittel på albumet som på originalspråket heter "La serpe d'or", eller "Gullsigden".

En enda mer intetsigende tittel er "Romernes skræk!", som ikke sier noe som helst om innholdet i albumet den står på. Den fulle danske (og svenske/norske) tittel på dette album var opprinnelig "Asterix & Obelix - Romernes skræk!", og det gir i hvert fall litt mer mening enn bare "Romernes skræk!" som det har blitt senere. Men en elendig tittel uansett. Den franske originaltittelen "Le bouclier arverne" betyr jo "Høvdingens skjold" (som forøvrig er logisk oversatt til "The Chieftain's Shield" på den engelske utgaven). Her synes jeg virkelig en revidering er på sin plass.

Hm... egentlig havde jeg tænkt mig at lade dem være, som de er, men det kan nu godt være, at jeg ombestemmer mig med et par stykker. Faktisk er en af de allerværste "Asterix og trylledrikken", som ikke handler om trylledrikken, men om Miraculix' gyldne segl, som jo også er originaltitlen på fransk. På dansk hænger seglen og svæver helt umotiveret på forsiden, det gør den ikke på fransk, hvor titlen netop refererer til den. Men det er for sent for det albums vedkommende.

Den danske filmimportør havde tænkt sig, at filmen fra sidste år skulle hedde "Asterix og trylledrikken", men det gik jo ikke, for filmen er ikke baseret på det album. Derfor blev titlen kæmpelang: "Asterix og trylledrikkens hemmelighed". Hvad der vel egentlig også er en bedre titel uanset.

Men du har ret med fx "Romernes skræk" - eller som den hedder med udråbstegn: "Romernes skræk!" Flere andre titler slutter med udråbstegn på dansk, de bliver i hvert fald strøget. Denne underlige praksis stammer fra Fart og tempo, hvor masser af episodetitler på mange forskellige serier havde danske (og måske også norske) titler som endte med udråbstegn, selv om de ikke gjorde det på fransk. Redaktionen har åbenbart ikke syntes, de lød fængende nok i sig selv. !

Forresten er "Olympisk mester" et interessant tilfelle hvor "Asterix" er en del av den franske tittelen, men likevel IKKE er en del av den norske...

For at de skulle kunne sidestilles, skulle den norske og danske titel være "Asterix til Olympiske Lege".

Nogle af titlerne var lidt anderledes i føljetonerne i fart og tempo og i Politiken.

5. Aterix og gallerne
8. Asterix hos briterne
12. Asterix til de olympiske lege
14. Asterix i Spanien
18. Laurbær fra Cæsar
23. Obelix ApS & Co.

Nogle af føljetonerne havde skiftevis ovestående titel og den almindelige albumtitel.

Se en oversigt på https://da.wikipedia.org/wiki/Asterix#Oversigt

[Maverick]

Hej Carsten,

Hvad er status på næste bind af Den Store Asterix ?

Når vi at få både bind 13 og 14 i år som planlagt ?

[Carsten Søndergaard]

Hvad er status på næste bind af Den Store Asterix ?

Når vi at få både bind 13 og 14 i år som planlagt ?

Nej, for Cobolt går lidt ned i tempo med Den store Asterix, så der fremover udkommer to om året. Dels fordi alle Goscinny-historierne nu er udgivet, dels for at folk i det hele taget kan følge med, og dels for ikke at indhente de helt nye album alt for hurtigt.

Efteråresprogrammet 2023 ser således ud:

Asterix 15 enkeltalbum - netop udkommet
Asterix: Latinbogen - udkommer 21. september
Den Store Bautasten (billedbog) - udkommer i starten af oktober
Asterix 40 - udkommer 26. oktober
Asterix 16 enkeltsalbum - udkommer midt i november
Den store Asterix 13 - udkommer sidst i november

Og der bliver Asterix-tema på Bogforum 3.-5. november.

[Mesterius]

Den Store Bautasten (billedbog) - udkommer i starten af oktober

Altså ikke Den gyldne bautasten, som ville vært en direkte oversettelse av den franske tittelen Le Menhir d'or?

[benadikt]

Den Store Bautasten (billedbog) - udkommer i starten af oktober

Altså ikke Den gyldne bautasten, som ville vært en direkte oversettelse av den franske tittelen Le Menhir d'or?

Det må være en skrivefejl, som vi alle kan komme ud for.

[Carsten Søndergaard]

Vi hopper hurtigt videre til næste emne

Er forsiderne designet til nogle af de næste Den store Asterix (nr. 13-14)?

[Carsten Søndergaard]

Så kom vildsvinet ud af sækken i utide, idet forsiden på Asterix 40 officielt blev offentliggjort i dag fredag kl. 15, efter at en eller anden onsdag aften havde sat et eksemplar af noget, der tilsyneladende lignede et færdig eksemplar af det franske album, til salg på brugtportalen vinted.fr, hvilket torsdag blev opdaget af en fransk Asterix-samler.

Se mere her:
https://branchesculture.com/2023/09/07/ ... ersonnage/

Da forsiden og bagsiden var den ægte, var der ikke andet at gøre for Albert René end at gøre forsiden officiel. Planen var ellers, at den først skulle have været offentliggjort under et stort presseshow i Paris den 16. oktober, ti dage før verdenspremieren på albummet.

Man må antage, at der er tale om en form for prøvetryk, men det ved jeg ikke nærmere.

https://cobolt.dk/shop/asterix-40-soft-817p.html
https://cobolt.dk/shop/asterix-40-816p.html

[Mirko Woelck]

Uha, også nu i Frankrig

Jeg husker, at Bogbiksen havde bl.a. Marvel-klubben Nr. 32 til salg 3-5 dage før den officielle udgivelsesdato. Husker især Edderkoppen med Tarentula på coveret, som får eddertæv. Om det skete oftere huskes ikke længere.

[Carsten Søndergaard]

I morgen tordag den 21. september udkommer ASTERIX: LATINBOGEN, og der er allerede stor interesse omkring den, ligesom mange forlængst har forudbestilt et eksemplar for at sikre sig det på udgivelsesdagen.
https://cobolt.dk/shop/asterix-latinbog-850p.html

Allerede i dag, 20. september, fortæller François-Eric Grodin, de sidste ti års danske oversætter af Asterix, i Kulturen på P1 om brugen af latinske citater i Asterix. Det er omkring kl. 14.30.

På Bogforum 3.-5. november vil der være stort fokus på Asterix med en særlig Asterix-stand i Bogforum Comics-området og to tilløbsstykker på scenen:

Lørdag den 4. november kl. 12 kan man opleve Egoland-skaberen og Asterix-connaisseuren (og engang ophavsmand til et gymnasialt undervisningsprogram i latin) Ivar Gjørup, tegneserieeksperten og kulturjournalisten Søren Vinterberg og Asterix-oversætteren François-Eric Grodin i lystig samtale om Asterix før og nu og i fremtiden, med Maria Månson som tovholder.
https://program.bogforum.dk/sceneprogra ... betydning/

Søndag den 5. november kl. 11 kan man opleve skuespillerne Amin Jensen, Gordon Kennedy, Jesper Asholt, Jette Sievertsen, Ole Boisen og Søs Egelind, der alle har lagt danske stemmer til Asterix-film, i en historisk dyst på viden om Asterix.
https://program.bogforum.dk/sceneprogra ... erix-quiz/

[roedspar]

Hej
Jeg har de komplette asterix.

Under seriøs overvejelse også at købe den store asterix bind 1 - 12 mit spørgsmål går nu på om jeg kan forvente at denne fortsættes med to årlige bind , således at serien på et tidspunkt kan forventes komplet med andre ord fortsættes serien med de nye forfattere