Side 1 af 1

Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 14. sep 2021, 12:05
af GoogaMooga
Hermann vender tilbage til en af sine største succés'er, "Tårnene i Maury Skoven"! Det nye bind er en prequel til den første cyklus, og jeg konstaterer, at Hermann selv er forfatter på denne historie, som samles i album for første gang. "L'homme à la hache" blev oprindelig trykt i "Circus" for 27 år siden, og fås nu endelig som album. Den er på 48 sider og udkommer den 22. september. Mon ikke vi får den på dansk fra Faraos Cigarer?

Billede

fra amazon.fr:
Accueilli dans la demeure de Messire Baudran, Aymar prend un beau jour le risque de s’aventurer sur les terres frontalières du seigneur Guibert. Ces plaines et ces forêts lui appartenaient auparavant… Aymar souhaiterait simplement y entrer discrètement pour parvenir jusqu’à son château. Mais à peine a-t-il pénétré sur l’ancien fief des Bois-Maury qu’il se fait surprendre par les hommes de l’immonde Ulrik. Laissé pour mort au fond d’un fossé, Aymar est finalement sauvé par Gaspard, une vieille connaissance. Alors qu’il se remet doucement de ses blessures, Aymar ne cesse de se poser cette question : comment Ulrik connaissait-il sa position ?

Épisode satellite, se déroulant en marge de la série des Tours de Bois-Maury, L’homme à la hache permet à Hermann de renouer une ultime fois avec son héros le plus humain et le plus tragique : le chevalier errant Aymar de Bois-Maury. Une histoire complète entre action, intrigues et trahisons qui renoue avec tous les codes de cette prodigieuse saga d’aventures médiévale.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 14. sep 2021, 15:17
af Erling Søby
Den er allerede udkommet på dansk fra Faraos:
http://www.forlagetfaraos.dk/udgivelser ... ne-9b.aspx
Og det er ikke en prequel. Den foregår mellem album 9 og 10 - derfor nummereret 9b på dansk.

Det ligner på ingen måde en 27 år gammel sag, bedømt på tegningerne. I så fald skulle den være tegnet lige efter bind 10, og Hermann tegnede væsentligt bedre dengang. - Hvor har du den oplysning fra?

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 14. sep 2021, 17:03
af GoogaMooga
Det er bind 16 i Frankrig og Belgien https://www.bedetheque.com/BD-Tours-de- ... 31384.html

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 14. sep 2021, 17:10
af GoogaMooga
Nå, jeg har læst forkert, det franske sprog er ikke nemt: http://bdzoom.com/170398/lart-de/%c2%ab ... de-guerre/

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 14. sep 2021, 17:49
af Erling Søby
Jeg er udmærket klar over, at det er bind 16 i den fransk/belgiske serie. Men hvis du havde læst det, ville du også have set, at historien foregår mellem bind 9 og 10.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 14. sep 2021, 18:28
af GoogaMooga
For øvrigt kan jeg bedre lide den alternative forside, jeg postede.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 15. sep 2021, 04:28
af Peter Lyderik
Fed forside, indholdet (tegningerne og farvelægningen) er en anden sag.

Smagsprøve på fransk her: https://www.bdgest.com/preview-3301-BD- ... hache.html

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 25. sep 2021, 21:42
af Mogens
Jeg elsker Hermann (som i EEEEEELSKER), hvorfor det er så forbandet trist at være vidne til hans nuværende forfatning. Eller rettere sagt: at se, at kvaliteten af hans værker kan dale så drastisk, som det har været tilfældet i de seneste 15-20 år (og specielt de seneste 5 år). Jeg kan dårligt nok genkende hans tegninger længere. Jeg ved godt, at han er kommet op i alderen og at han ikke skylder nogen noget, men jeg håber bare, at hans eftermæle ikke lider last af, at han måske burde have lagt penslerne på hylden, mens tid var. :( :? :cry:

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 25. sep 2021, 21:56
af GoogaMooga
Manuskripterne af Yves H er sjældent særlig gode, Duke er dog okay. Jeg har ikke de store problemer med tegningerne. Man kan godt mærke, at han er kommet op i årene, men jeg nyder dem stadig.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 25. sep 2021, 23:12
af Mogens
Jeg kan stadig godt blive imponeret, når jeg ser ham arbejde i de mange videoer, der bliver lagt på nettet, men når jeg sidder med udgivelserne i hånden, er jeg desværre sjældent imponeret. Jeg synes, at han sjusker og at mange af figurene ikke længere har normale proportioner. Tidligere købte jeg alt, nu køber jeg ingenting fra hans hånd mere. :(

Ja, han burde have allieret sig med en manuskriptforfatter, der kan sit kram, f.eks. van Hamme, i stedet for at spendere for meget tid på sønnens ofte usammenhængende historier, selvom jeg godt kan forstå, at han vil sin søn det bedste. :wink:

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 26. sep 2021, 07:54
af Peter Lyderik
Jeg har nu prøvet at læse Manden med øksen, men den er så dårligt tegnet, især ansigterne, at jeg krummer tæer og gav op.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 26. sep 2021, 17:54
af Mogens
Det er virkelig, virkelig trist at høre. :(

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Hermann ikke længere er i stand til at tegne, som han gjorde i sin storhedstid, altså om der ligger noget fysisk eller psykisk bag, at han ikke længere kan holde et bestemt niveau?

Jeg har ikke længere tal på hans årlige produktion, men hvis han insisterer på at holde det samme tempo som førhen, kan det jo være svært at holde kvaliteten, når hænder og tanke ikke længere går hånd i hånd. Jeg skal ikke gøre mig til dommer på hans vegne, men jeg ville ønske, at han gearede lidt ned og i stedet fokuserede på at levere en ordentlig kvalitet, for han kan jo stadig skabe enestående stemninger med vind og vejr og kan noget specielt med vinkler på landskaber og bygninger.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 26. sep 2021, 22:50
af Erling Søby
Manden med øksen er en nærmest meningsløs ringe historie og fuldstændig unødvendig. Der er ingen fortællermæssig grund til, at presse et album ind mellem bind 9 og 10 i den originale serie. Den er suveræn som den er. Og Hermann har efterhånden problemer med at tegne; især ansigter og proportioner. Jeg vil ikke sige, at det er rædselsfuldt at se på, det er vel lige at stramme den, men sammenlignet med tidligere, så er det gået godt ned ad bakke de senere år.

Men værst er, at han bliver ved med at ødelægge den oprindelige serie - én af de bedste middelalderserier overhovedet - med de stadig ringere fortsættelser.

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 27. sep 2021, 15:32
af superboy
Mogens skrev: 26. sep 2021, 17:54

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Hermann ikke længere er i stand til at tegne, som han gjorde i sin storhedstid, altså om der ligger noget fysisk eller psykisk bag, at han ikke længere kan holde et bestemt niveau? ...
Hermann er født i 1938, og er 83 år gammel. Så det er helt naturlig at kroppen er blitt eldre. Ingen i den alder klarer lenger å tegne på samme måte som da de var 40 år. Syn, hørsel og motorikk fungerer på et langt dårligere nivå. Man kan si at de seriene han lager i dag er laget av Hermann versjon 8.3

Re: Les Tours de Bois-Maury - L'Homme à la hache 22/9/21

: 28. sep 2021, 22:29
af Mogens
Jeg troede ellers, at Hermann fandt den evige ungdom i Evigheden tur-retur... :D

Spøg til side. Jeg anerkender, at min helt er blevet ældre og mærket af de medfølgende "indskrænkninger", for det undergår jo os alle sammen. Når man bliver gammel og erfaren (ikke at forveksle med gammelklog), er det klart, at man ikke længere mestrer alle de ting, man gjorde i ungdommens vår.

Mange tegneseriefigurer ældes jo ikke. Måske derfor er det svært at acceptere, at deres skabere blot er mennesker af kød og blod, der desværre er underlagt tidens lov. Deres eftermæle vil dog leve videre i al uendelighed. :? :)