Asterix samlebind 7

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Besvar
PhilipG
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 94
Tilmeldt: 12. jan 2019, 08:11

Asterix samlebind 7

Indlæg af PhilipG »

… udkommer så først 7. oktober, hvilket fremgår fint af Cobolts hjemmeside, hvis man kigger der.

Det var så ikke sådan jeg fandt ud af det, men fordi jeg rundede min flinke boghandel og uvidende spurgte efter den i dag, som var den gamle annoncerede dato. Og hun kigger efter og har den skam liggende ude bag ved, … men vil desværre først sælge den om en uge… (dog tilgivet allerede, for hun har helt fantastisk boghandel, der tit tager tegneserier hjem)

Så Carsten: Blot nysgerrig: Hvis den allerede findes fysisk er i Danmark… hvorfor så ikke få den solgt? Er det frygten for dårligt salg grundet fx Punk Life Crisis’ succes, der får jer til at udskyde premieren? :D
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Asterix samlebind 7

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Ja, sorry, det er helt idiotisk. Men der skete simpelthen det, at speditøren ikke kunne garantere, at oplaget ville blive leveret i Danmark i tide til, at samlebindet kunne udkomme som planlagt 30. september.

I forvejen havde der været problemer med forsyningerne af pappet til omslagene, hvilket havde forsinket produktionen. Men da de færdige bøger kunne afgå fra trykkeriet i Ungarn torsdag i sidste uge, ville det under normale forhold betyde, at leveringen kunne ske tirsdag eller senest onsdag i denne uge. Og så ville det lige akkurat kunne gå, at udgivelsesdatoen 30. september kunne holdes.

Men forholdene er ikke normale, fordi der er enorme godsmængder i Europa for tiden (eftervirkninger af coronaen) og samtidig mangel på lastbilchauffører. Enhver levering lige for tiden er shaky business. I mandags kunne vi se, at pallerne havde forladt Nürnberg, og teoretisk skulle de så formentlig være i Hamburg mandag aften og under normale forhold forventes til Køge tirsdag eller senest onsdag. Og så ville det lige kunne gå.

Men speditøren ville altså ikke love det. Så vi kunne krydse fingre for, at det trods alt lykkedes. Men hvis det så ikke lykkedes, ville du alligevel have stået hos boghandleren uden at få bogen med hjem - fordi den så ikke var nået frem. Eller vi kunne beslutte at udsætte udgivelsesdatoen en uge, og det gjorde vi. Men så lykkedes det trods alt, bøgerne landede hos DBK i Køge onsdag, og så har de åbenbart straks ekspederet dem til boghandlerne, som har modtaget dem her i dag torsdag. Men det ville være lige kikset nok over for boghandlerne at rykke datoen en uge den ene dag og den næste dag en uge tilbage. Så nu holder vi altså fast i 7. oktober.

Det er et dagligt mareridt. I de sidste to uger har to TNT-forsendelse været hhv. 4 og 7 dage undervejs mod normalt 1.

Og det med pappet er næsten endnu værre. Et par af resten af årets udgivelser er fortsat usikre, simpelthen fordi trykkerierne er propfyldt med ordrer, papirleverancerne er forsinkede og papforsyningerne er helt og aldeles ustabile. Alt sammen eftervirkninger af coronaen og de enorme mængder varer, der i nedlukningsperioderne har været sendt indpakket i pap. Det påvirker ikke kun bøger og tegneserier i hardcover, men også enhver forsendelsesindpakning. Det bliver formentlig et gedemarked, desto mere vi nærmer os jul og den forventelige enorme forsendelse af gaveartikler i papkasser.

Men godt at du har en god boghandler! Og principielt er det fornemt, at hun holder fast i udgivelsesdatoerne!
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Asterix samlebind 7

Indlæg af Frank Madsen »

Det er alt sammen de kinesiske flagermus' skyld. :lol:
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
PhilipG
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 94
Tilmeldt: 12. jan 2019, 08:11

Re: Asterix samlebind 7

Indlæg af PhilipG »

Jeps, efter at flagermusene var skyld i utallige dødsfald, hjælpepakker, depressioner og Philip Faber-fællessang, er de nu også årsag til usikre papleverancer og dermed forsinkelse af Asterix 7... Så knækkede filmen.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Asterix samlebind 7

Indlæg af Berti Stravonsky »

Phillip Faber er så sej, så dygtig. Elsker den lille mand, og han ligner professor Tournesol, sgu.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Asterix samlebind 7

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 1. okt 2021, 12:45 Phillip Faber er så sej, så dygtig. Elsker den lille mand, og han ligner professor Tournesol, sgu.
Du har det nok ligesom Frederik Cilius.

Sakset fra Den Danske Sherlock Holmes Klubs medlemsblad "Sherlockiana. Meddelelser fra Sherlock Holmes Klubben i Danmark / The Danish Baker Street Irregulars" nr. 2-3, 2021 · 66. årgang.
Vedhæftede filer
CiliusFaber.jpeg
Besvar