Rødskæg 4 i dårligere kvalitet

[Berti Stravonsky]

Der er simpelthen nogle fagtermer, jeg ikke kender.

Hvad vil det sige, at noget er 'grelle og flade'?

Og hvad er 'Masker'?

[Antaeus]

Elsker de gamle, skrigende pangfarver.

Ja, jeg er også vild med de klassiske skrigende pangfarver.
Men i bind 4 er der en skarp dæmper på farvelægningen, som jeg tidligere skrev så er det lige som om de blevet suget væk på et meget mat papir eller en anden form for dæmper lagt over mange af siderne. Og bind 1 og 2 er i meget stærke farver, men ja klart mere primitivt.

Da Rødskæg kom op mener jeg også vi havde en sammenligning oppe hvor uniformerne nærmest var lyserøde i de gamle, mens de højrøde i de nye samlebind. Jeg mener også vi havde nogle billeder og en diskussion. Men den kan jeg ikke lige finde.
Det eneste jeg kan finde er et gammelt billede som Erling postede til anmeldelsen af Rødskæg 1.

rødskæg.jpg (82.1 KiB) Vist 994 gange

[Antaeus]

På Amazon fr stødte jeg lige på det 10. franske integrale og her kan man se omkring 30 sider, de første er 20 siders ekstramateriale.
Så hvis man har lyst til at kigge lidt med (det er muligt man skal være logget ind for at se alle siderne).
Klik på forsiden oppe til venstre for at se videre.

https://www.amazon.fr/LInt%C3%A9grale-B ... =4&depth=1

[GoogaMooga]

Det skal blive spændende at samle videre på fransk. Jeg ser det som en udfordring.

[Antaeus]

Det skal blive spændende at samle videre på fransk. Jeg ser det som en udfordring.

For dig så betyder tegningerne jo også 80%. Jeg kan ikke sætte et tal på, men jeg skal have historien med.
Selv om jeg er næsten flydende på engelsk så foretrækker jeg stadig mine tegneserier på dansk.
Så det at lære fransk tænker jeg aldrig ville bare nærme sig mit niveau på engelsk.
Der er så den fordel at et kæmpe marked åbner sig op med mange fantastiske udgivelser og det ville være super at vælge fra den hylde.
På den anden side så har jeg virkelig meget i forvejen, så meget at jeg vælger meget nøje hvad jeg køber. Og jeg i princippet nok kunne nøjes med at læse det resten af mit liv. For når jeg var nået igennem det hele så var der gået så lang tid at jeg kunne starte forfra. Men sådan læser jeg så heller ikke tegneserier, jeg læser altid hvad jeg har lyst til i lige det øjeblik jeg får lyst til at læse, for mig skal det altid være lysten der driver værket, ikke pligtlæsning.

Men jo jeg ville da stadig godt kunne vælge fra den fransk/belgiske hylde.
Jeg har jo set hvad der står på hylden hos dem der kan fransk.

[Frank Madsen]

Der er simpelthen nogle fagtermer, jeg ikke kender.
Hvad vil det sige, at noget er 'grelle og flade'?

"Grel" er et helt almindeligt tillægsord, jfr. sproget.dk: Noget "som virker meget voldsomt og ubehageligt på sanserne, ofte i kraft af stærke kontraster • især om lys og farver".

"Flade farver" er farver, der er lagt på i helt ens flader, som man ser det i de gamle seriehæfter, jeg nævnte.

[Berti Stravonsky]

Åh. Tak.

Grel er jeg med på.

Flade farver. Vil det sige, at der fx på en himmel er samme ens blå farve?

Og hvad hedder antonymet? Altså er der en benævnelse for en himmel, hvor der er nuancer af blå?

[Antaeus]

I Carl Barks Samlede Værker var der jo en del gradienter.
Folk var jo ikke ligefrem glade for gradienterne i Carl Barks Samlede Værker, inkl. undertegnede.

[GoogaMooga]

"Masker" er de raste-ark, som man skærer til og blander i farvelægning af four-color comics.

[GoogaMooga]

For dig så betyder tegningerne jo også 80%. Jeg kan ikke sætte et tal på, men jeg skal have historien med.
Selv om jeg er næsten flydende på engelsk så foretrækker jeg stadig mine tegneserier på dansk.
Så det at lære fransk tænker jeg aldrig ville bare nærme sig mit niveau på engelsk.
Der er så den fordel at et kæmpe marked åbner sig op med mange fantastiske udgivelser og det ville være super at vælge fra den hylde.

Ja, ca. 80%, men det er klart, at 100% udbytte er bedst. Som det er nu, kan jeg få en mening ud af læsningen, men nuancer, slang, og fagterminologi går tabt. F.eks. tror jeg, "Michel Vaillant" bliver svær. Men har man først lært motorsports-terminologien, gentager den sig jo bare.

[Berti Stravonsky]

"Masker" er de raste-ark, som man skærer til og blander i farvelægning af four-color comics.

Nu bliver jeg endnu mere forvirret. Raste-ark? Four color comics?

[GoogaMooga]

"Masker" er de raste-ark, som man skærer til og blander i farvelægning af four-color comics.

Nu bliver jeg endnu mere forvirret. Raste-ark? Four color comics?

Traditionelt har tegneserier jo været trykt i fire farver (cyan, magenta, gul, og blå?), som man så kan blande ved at lægge raste-ark af forskellig tæthed ovenpå hinanden. F.eks. vil en 100% maske give en flad farve. En mindre procentdel giver så lysere.

[Erling Søby]

Det hedder firefarve-tryk på dansk.

[GoogaMooga]

Det hedder firefarve-tryk på dansk.

Tak.

[Frank Madsen]

"Masker" er de raste-ark, som man skærer til og blander i farvelægning af four-color comics.

Nu bliver jeg endnu mere forvirret. Raste-ark? Four color comics?

Traditionelt har tegneserier jo været trykt i fire farver (cyan, magenta, gul, og blå?), som man så kan blande ved at lægge raste-ark af forskellig tæthed ovenpå hinanden. F.eks. vil en 100% maske give en flad farve. En mindre procentdel giver så lysere.

I gamle dage, da arbejdslønnen var lavere og firefarvescannere var meget dyre, anvendte man tit kreative genveje for at gengive farver i tryksager. Som Googa skriver, har man 4 trykfarver, og ved at blande dem i forskellige forhold kan man illudere tusinder af forskellige farver. 50% gul og 10% magenta giver f.eks. en lys hudfarve, mens 100% gul og 50% magenta giver orange. For at farvelægge en tegning måtte man derfor lave 4 farveoriginaler, én for HVER trykfarve, hvor man afmaskede de områder, der skulle have forskellige nuancer af den pågældende farve. Det kunne gøres ved at male områderne med grå og sorte nuancer, eller skære selvklæbende film med samme nuancer. Der er forskellige måder at opnå det samme på, men grundlæggende handler det om at skabe de 4 trykfilm, der skal bruges for at trykke en tegning i firefarvetryk (process colour). I dag kan en scanner gøre dette på få sekunder og billigt - for 40-50 år siden var det en bekostelig affære, og mange tegnere var i gamle dage meget dygtige til at lave farvemasker i hånden. F.eks. har Corben farvelagt en del af sine serier på denne måde. Jeg har selv farvelagt omslagene til "Stegte Striber" på denne måde, og tegnerne på Politikens MAGASINET farvelagde altid deres illustrationer ved hjælp af denne teknik, hvilket betød, at det først var, når de så den færdigtrykte avis, at de oplevede det færdige kunstværk.

Interpresses Søren Spætte-blad, som jeg nævnte, blev redigeret hos Semic i Sverige (af Ulf Granberg), og de damer, der lavede maskerne til bladets farver, brugte typisk kun nogle få nuancer af hver trykfarve (f.eks. 10%, 40%, 70%, 100%) i deres maskefarvelægning, og det betød, at antallet af mulige farver var 4 i 4. potens, dvs. 256. Og ofte var antallet af farver, der reelt anvendtes, endnu færre, fordi det skulle gå hurtigt og det var lettere altid at vælge den samme farveløsning til f.eks. himle, gulve, buske osv. Da Freddy Milton begyndte at lave Søren Spætte, lavede han derfor farveskitser til sine serier, hvor han farvelagde med farveblyanter og i marginen angav de procenter af de 4 trykfarver, hver farve bestod af. Det er derfor, hans serier optræder med en rigere farvepalette end resten af bladets serier, og det er derfor, der er flere farver, hvor 3 eller 4 af trykfarverne var anvendt i stedet for 1 eller 2 (som en presset maske-farvelægger oftes kan fristes til).

Alt dette er også forklaringen på, hvorfor serieblade i farver i gamle dage altid var baseret på udenlandske samtryk, mens Basserne, Seriemagasinet og andre s/h-blade oftere var redigeret i Danmark: Farver var skidedyre at producere, ikke bare selve trykningen, men i høj grad også farvelægningen og reproduktionen.