Tintin fylder 100 år den 10. januar 2029

[GoogaMooga]

Tintin fylder 100 år den 10. januar 2029, og vi kan sikkert forvente megen festivitas deromkring. Megen festivitas og endnu flere af de alt for mange bøger. Hvad skal de dog finde på til den tid?



For en god ordens skyld, jeg kan godt lide serien. Jeg synes bare, den dominerer uforholdsmæssigt meget. Men den har sine ikke-fans. En af dem er bloggeren Anthony Falcone. Læs den Toronto-bosiddende Anthony Falcone's lange tirade om Tintin lige her: https://www.comicbookdaily.com/columns/ ... te-tintin/

Like any other artistic medium comic books have their seminal works. The works that have won award after award, received critical acclaim, and maintained popularity decade after decade. Hergé’s The Adventures of Tintin is one of those works. It has proven immensely popular since its 1929 debut, and the meticulously researched stories of a young Belgian reporter is one of the few European comic books to have widespread recognition in North America. Oh, and it will soon have a film adaptation by Steven Spielberg and Peter Jackson. And I hate it.

The thing is Tintin kind of sucks. I just don’t get it. I never liked it as a kid and I recently picked up a 3 volume trade which formed the basis for the new movie. It still isn’t very good. I just cannot get into the stories.

[Mesterius]

Er Krabben, Enhjørningen og Rackham utgitt i en "3 volume trade"? Det hadde jeg ikke trodd. Lurer på hvilken utgivelse han snakker om her.

[Mesterius]

Som Frank Madsen og andre har sagt tidligere: Hvis Tintin hadde dominert mindre, er det ikke særlig høy sannsynlighet for at det hadde ført til flere (f. eks. danske) utgivelser av de mer obskure fransk-belgiske tegneserier. Det hadde mer sannsynlig ført til færre andre utgivelser.

[Frank Madsen]

Tintin fylder 100 år den 10. januar 2029, og vi kan sikkert forvente megen festivitas deromkring. Megen festivitas og endnu flere af de alt for mange bøger. Hvad skal de dog finde på til den tid?

For en god ordens skyld, jeg kan godt lide serien. Jeg synes bare, den dominerer uforholdsmæssigt meget. Men den har sine ikke-fans. En af dem er bloggeren Anthony Falcone. Læs den Toronto-bosiddende Anthony Falcone's lange tirade om Tintin lige her: https://www.comicbookdaily.com/columns/ ... te-tintin/

Sjovt, at sådan en kommentar skulle komme fra netop Googa, der vel er den her på forummet, der har jublet allermest over obskure jubilæer og runde fødselsdage for Gotlib, Gilbert Shelton, Pilote, Luftens Ørne, Greg Theakston, Jack Kirby, Bettie Page, Tegnestuen Gimle, Steve Ditko, Roy Krenkel, Mads & Misse, Anissette, Jerry Lee Lewis, Al Taliaferro og hvad har vi ...

Hvis ikke 100-året for en så banebrydende og central europæisk tegneserie (som Anthony Falcone så ikke forstår) skulle fejres, så ved jeg ikke, hvad der er værd at fejre.

Men det egentlige påtrængende spørgsmål er vel snarere: HVAD giver man Tintin i fødselsdagsgave på hans 100-årsdag?

1875_10322002_0.jpg (47.02 KiB) Vist 1266 gange

[Mesterius]

Tintin fylder 100 år den 10. januar 2029, og vi kan sikkert forvente megen festivitas deromkring. Megen festivitas og endnu flere af de alt for mange bøger. Hvad skal de dog finde på til den tid?

For en god ordens skyld, jeg kan godt lide serien. Jeg synes bare, den dominerer uforholdsmæssigt meget. Men den har sine ikke-fans. En af dem er bloggeren Anthony Falcone. Læs den Toronto-bosiddende Anthony Falcone's lange tirade om Tintin lige her: https://www.comicbookdaily.com/columns/ ... te-tintin/

Sjovt, at sådan en kommentar skulle komme fra netop Googa, der vel er den her på forummet, der har jublet allermest over obskure jubilæer og runde fødselsdage for Gotlib, Gilbert Shelton, Pilote, Luftens Ørne, Greg Theakston, Jack Kirby, Bettie Page, Tegnestuen Gimle, Steve Ditko, Roy Krenkel, Mads & Misse, Anissette, Jerry Lee Lewis, Al Taliaferro og hvad har vi ...

Hvis ikke 100-året for en så banebrydende og central europæisk tegneserie (som Anthony Falcone så ikke forstår) skulle fejres, så ved jeg ikke, hvad der er værd at fejre.

Det er vel heller ingen nyhet at berømte og anerkjente tegneserier også har folk som ikke forstår eller ser appellen ved dem.

[Mesterius]

Men det egentlige påtrængende spørgsmål er vel snarere: HVAD giver man Tintin i fødselsdagsgave på hans 100-årsdag?

Nye farge-retroutgaver med det hvitere matte papiret som fargealbumene faktisk hadde i de originale belgiske utgaver, snarere enn det grålige papiret i dagens farge-retroutgaver som i virkeligheten er hentet fra svart-hvitt-albumene.

[GoogaMooga]

Det skal nok blive fejret, jeg har bare svært ved at se en vinkel, der ikke allerede er blevet belyst op til flere gange. Nej, Anthony har tydeligvis ikke forstået serien, men det bliver så hans tab. Jeg postede det bare for at vise, at der ikke er udelt begejstring.

[Mesterius]

Jeg postede det bare for at vise, at der ikke er udelt begejstring.

Det TROR jeg nå egentlig ikke noen har påstått at det er heller. Selv de aller mest elskede og berømte tegneserier, bøker og filmer har sine negative kritikere.

[Antaeus]

Det skal nok blive fejret, jeg har bare svært ved at se en vinkel, der ikke allerede er blevet belyst op til flere gange. Nej, Anthony har tydeligvis ikke forstået serien, men det bliver så hans tab. Jeg postede det bare for at vise, at der ikke er udelt begejstring.

Googa, du er så vidt jeg husker ikke nær så begejstret for Tintin som mange andre herinde.
Du har flere gange været lidt træt af "evig altid Tintin" eller hvordan du nu har formuleret det.
Ikke hermed sagt at du ikke kan lide serien, fordi det ved jeg godt er helt forkert.

[Carsten Søndergaard]

At amerikanere ikke forstår eller bryder sig om Tintin er ikke så mærkeligt. De forstår heller ikke kontinentaleuropæisk kultur i det hele taget. Så det har ikke noget med Tintin at gøre.

[GoogaMooga]

At amerikanere ikke forstår eller bryder sig om Tintin er ikke så mærkeligt. De forstår heller ikke kontinentaleuropæisk kultur i det hele taget. Så det har ikke noget med Tintin at gøre.

Ja, for euroklassikerne har overordentligt svært ved at finde fodfæste derovre. Jeg tror heller ikke, europæiske newies sælger alt for godt.

[Carsten Søndergaard]

At amerikanere ikke forstår eller bryder sig om Tintin er ikke så mærkeligt. De forstår heller ikke kontinentaleuropæisk kultur i det hele taget. Så det har ikke noget med Tintin at gøre.

Ja, for euroklassikerne har overordentligt svært ved at finde fodfæste derovre. Jeg tror heller ikke, europæiske newies sælger alt for godt.

Det er under alle omstændigheder mikroskopisk, hvad der overhovedet udkommer og sælges af europæiske tegneserier i USA, om det så er oldies eller newies. Der sælges en del franske tegneserier i de fransktalende områder af Canada og en del spanske og portugisiske tegneserieudgivelser i Sydamerika. Men amerikanerne i USA er generelt uden for pædagogisk rækkevidde.

Anthony Falcone har jo tydeligvis kun følt anledning til at komme med sine kommentarer om Tintin, fordi Steven Spielberg har lavet en film baseret på Hergés tegneserier. Og Hergés tegneserier giver jo ikke mindelser om Spielberg i almindelighed (medmindre man er i stand til at gå et par spadestik dybere end Falcone er).

[Mesterius]

At amerikanere ikke forstår eller bryder sig om Tintin er ikke så mærkeligt. De forstår heller ikke kontinentaleuropæisk kultur i det hele taget. Så det har ikke noget med Tintin at gøre.

Ja, for euroklassikerne har overordentligt svært ved at finde fodfæste derovre. Jeg tror heller ikke, europæiske newies sælger alt for godt.

Det er under alle omstændigheder mikroskopisk, hvad der overhovedet udkommer og sælges af europæiske tegneserier i USA, om det så er oldies eller newies. Der sælges en del franske tegneserier i de fransktalende områder af Canada og en del spanske og portugisiske tegneserieudgivelser i Sydamerika. Men amerikanerne i USA er generelt uden for pædagogisk rækkevidde.

Anthony Falcone har jo tydeligvis kun følt anledning til at komme med sine kommentarer om Tintin, fordi Steven Spielberg har lavet en film baseret på Hergés tegneserier. Og Hergés tegneserier giver jo ikke mindelser om Spielberg i almindelighed (medmindre man er i stand til at gå et par spadestik dybere end Falcone er).

Men det er ikke noen vits i å ta de dypere spadestikkene. Tintin suger jo. Og Hergé forstår ikke at det er helt meningsløst å inkludere to sider der Tintin leter etter lappen som har falt på gulvet, og forveksler et kjøttbein med et forstørrelsesglass. Slik hverdagslig, relaterbar klossethet (som bremser fremdriften i fortellingen!) hører ikke hjemme i tegneseriemediet.

[PhilipG]

Googa spørger, hvad de dog skal finde på til den tid for at fejre Tintins 100 år. Det meste bliver sikkert noget pjat, men man har jo lov at drømme om:
- store udgaver af alle albums - a la Enhjørningen og Rackham. Eller i hvert fald albums fra krigen og frem.
- de komplette blyantsskitser fra Tournesol og frem - i naturlig størrelse.
- og ikke mindst: Nogle seriøse analyser af, hvordan Hergé arbejdede med at udvikle de enkelte historier, finpudsede handling og pacing, hvad han ikke tog med osv. Der er sporadiske nedslag af dette rundt omkring i det omfangsrige materiale om Tintin, men jeg mangler en samlet fremstilling, der går dybere end at ‘se et sjovt billede af en ubåd eller en beduin fra Herges arkiv, den lod han sig inspirere af’.

[Mesterius]

Googa spørger, hvad de dog skal finde på til den tid for at fejre Tintins 100 år. Det meste bliver sikkert noget pjat, men man har jo lov at drømme om:
- store udgaver af alle albums - a la Enhjørningen og Rackham. Eller i hvert fald albums fra krigen og frem.
- de komplette blyantsskitser fra Tournesol og frem - i naturlig størrelse.
- og ikke mindst: Nogle seriøse analyser af, hvordan Hergé arbejdede med at udvikle de enkelte historier, finpudsede handling og pacing, hvad han ikke tog med osv. Der er sporadiske nedslag af dette rundt omkring i det omfangsrige materiale om Tintin, men jeg mangler en samlet fremstilling, der går dybere end at ‘se et sjovt billede af en ubåd eller en beduin fra Herges arkiv, den lod han sig inspirere af’.

De to siste punkter her høres meget interessante ut. Slike bøker/analyser som du etterspør i punkt tre finnes til en viss grad på fransk, så det kunne vært fint om Cobolt oversatte noen av dem.