Natacha samlebind fra Cobolt stopper...

[Antaeus]

Ku være, man lige skulle nuppe bind 4 med.

Hvorfor i alverden så ikke tage bind 5 med?
Bind 4 slutter med 1. del af 2 dele, som fortsætter i samlebind 5.

Jeg har alle 5 samlebind.

[GoogaMooga]

Ku være, man lige skulle nuppe bind 4 med.

Hvorfor i alverden så ikke tage bind 5 med?
Bind 4 slutter med 1. del af 2 dele, som fortsætter i samlebind 5.

Jeg har alle 5 samlebind.

Nej, men jeg dropper bind 4.

[Mesterius]

Ku være, man lige skulle nuppe bind 4 med.

Hvorfor i alverden så ikke tage bind 5 med?

Men svaret på det kjenner du jo, Antaeus.

https://serieland.dk/forum/viewtopic.ph ... 31#p200331

[Antaeus]

Ku være, man lige skulle nuppe bind 4 med.

Hvorfor i alverden så ikke tage bind 5 med?

Men svaret på det kjenner du jo, Antaeus.

https://serieland.dk/forum/viewtopic.ph ... 31#p200331

Ja, nu når jeg har læst den anden tråd gør jeg. Det er langt værre ikke at få slut historien end en fejl i samlebindet. Selvfølgelig kan man så læse albummet i stedet, men der er så også det at man mangler et samlebind i serien, selv om det ikke er noget jeg vægter så højt, har man historierne så gør formen ikke så meget for mig mere og jeg kan endda springe album over, hvis jeg ikke synes om den.

[Mogens]

Walthéry står meget højt på min favorit-liste, og jeg har altid været en trofast køber af Natacha, men hvis man sammenligner de første albums i serien med de senere, så må man bare erkende, at kvaliteten er dalende. Jeg vil gå så langt og påstå, at det kun er de første 10 historier - samt Klippehavet - som er RIGTIG gode, altså rent historiemæssigt, mens resten er for letkøbte. Til tider er der lidt for meget fald-på-halen komedie eller lidt for mange gentagelser, efter min smag.

Jeg var derfor begejstret, da Rubine blev lanceret i sin tid. Serien havde noget af dét, som Natacha havde mistet, nemlig action og en tøs, der gik sine egne veje. Én heltinde med kant, som Natacha også havde i starten.

[Mesterius]

Walthéry står meget højt på min favorit-liste, og jeg har altid været en trofast køber af Natacha, men hvis man sammenligner de første albums i serien med de senere, så må man bare erkende, at kvaliteten er dalende. Jeg vil gå så langt og påstå, at det kun er de første 10 historier - samt Klippehavet - som er RIGTIG gode, altså rent historiemæssigt, mens resten er for letkøbte. Til tider er der lidt for meget fald-på-halen komedie eller lidt for mange gentagelser, efter min smag.

Jeg er enig, bortsett fra når det gjelder album 11 og 12, som jeg tror er favorittene mine i hele Natacha-serien. Både disse to og album 10 (som sammen utgjør en slags trilogi) viser serien fullrealisert. Det helt nyeste Natacha-album har jeg foreløpig ikke giddet å kjøpe, jeg ble ikke så veldig engasjert av det forrige.

[Antaeus]

Walthéry står meget højt på min favorit-liste, og jeg har altid været en trofast køber af Natacha, men hvis man sammenligner de første albums i serien med de senere, så må man bare erkende, at kvaliteten er dalende. Jeg vil gå så langt og påstå, at det kun er de første 10 historier - samt Klippehavet - som er RIGTIG gode, altså rent historiemæssigt, mens resten er for letkøbte. Til tider er der lidt for meget fald-på-halen komedie eller lidt for mange gentagelser, efter min smag.

Jeg var derfor begejstret, da Rubine blev lanceret i sin tid. Serien havde noget af dét, som Natacha havde mistet, nemlig action og en tøs, der gik sine egne veje. Én heltinde med kant, som Natacha også havde i starten.

Rubine er ok, men i mine øjne ikke i klasse med Natacha. Jeg er enig i at Natacha falder i kvalitet over tid, men holder dog forholdsvis høj kvalitet i et stykke tid. Som jeg husker det er i hvert fald nr. 18 samt 20 og albummene herefter en del svagere end de andre album.

[Mogens]

Dét, jeg har hæftet mig ved, er, at den gode Walthéry skal bruge langt flere ruder (eller hedder det paneler?) til at formidle én historie, hvilket gør, at historien hurtigt bliver for tyndbenet, f.eks. i Atol 66, hvor Walter og en tøs - på flere sider - drøner rundt på en motorcykel. Der bliver vist en hel masse, men der sker alligevel ingenting. Det er trist og spild af energi.

Dobbelthistorien i 11 og 12 kunne have været rigtig fed, men for mig at se, er der desværre alt for mange gentagelser. De lander det ene sted efter det andet, uden der er den store variation i fortællingen. Og 13 er skåret over den samme skabelon. De bliver jaget fra det ene sted til det andet. De lander og letter, lander og letter. Ja, jeg ved godt, at jeg er ond, men jeg var (eller rettere: er) så vild med Natacha, at jeg ikke kan lade være med at sammenligne de senere album med de første, hvorfor jeg har det med at blive skuffet. Forventningens glæde er nu engang den største glæde.

[Carsten Søndergaard]

Så med andre ord: Natacha er det stort sett menn som leser, mens serier som Yoko Tsuno og Franka har en jevnere fordeling mellom menn og kvinner?

Helt afgjort, og det har sikkert flere årsager. En af dem er, at hvor Natacha er seksualiseret som kvinde, er Yoko fuldstændig aseksuel, men stadig umiskendeligt kvinde. En del af komikken i Natacha går også på kønsforskelle, det er der ingenting af i Yoko (og der er næsten ingen humor i det hele taget), og der er i det hele taget mange, mange flere kvindelige end mandlige rollemodeller i Yoko-historierne ... i et antal, der må siges at være helt enestående for den type tegneserier. Yoko består helt ubesværet Bechdel-testen.

At Yoko er elektroingeniør, en teknisk begavelse og et udpræget humanistisk menneske giver hende uden tvivl også langt større status hos kvindelige læsere (men også mandlige), hvor Natacha "bare" er en handlekraftig stewardesse med ben i næsen. Typen af action og drama er også meget forskellig i de to serier, og hvor den klassiske tjubang-ramasjang i Natacha nok mere tiltaler mænd, er det mere asiatiske, universelle og gotiske drama, indimellem med overnaturlige stemninger, i Yoko Tsuno sikkert langt mere attraktivt for kvindelige læsere.

Der findes dog også kvinder, som holder af Natacha. Jeg kender endda selv en, der opkaldte sin datter efter hende, da serien begyndte at udkomme.

[Carsten Søndergaard]

De resterende eksemplarene av Natacha Vol. 1, 4 og 5 er forøvrig på tilbud fra Cobolt akkurat nå. Vil dette tilbud mon også gjelde forhandlere som norske Adlibris, eller kun Cobolts egen webshop?

Det gælder kun i Cobolts webshop, og det er blot for at få ryddet de sidste få eksemplarer af vejen. Derefter vil alle samlebindene være udsolgt indtil videre. Og priserne hos fx Faraos Cigarer vil sikkert stige, når de "langsomme" kunder opdager, at de ikke fås i almindelig handel længere

[Carsten Søndergaard]

Er Natacha virkelig mere teksttung end Yoko, som visse steder er forholdsvis teksttung?

Nej, de er begge teksttunge, men Walthéry har mange flere avancerede, ekspressive lydord, og hans bobler har ofte irregulære former, der er præcist anpasset den franske teksts omfang, men dermed ikke nødvendigvis den danske, og det gør en meget stor forskel for tekstningsarbejdet, når der er mange bobler og meget tekst.

Teksten i nogle af de gamle Yoko-album var i øvrigt kraftigt forkortet, hvilket der er rettet op på i den nye bearbejdelse til samlebindene. Et godt eksempel er det meget tidlige album "Budskab til evigheden", som er med i det kommende ottende Yoko-samlebind. Jeg vil tro, at der er næsten dobbelt så meget tekst i den nye udgave, herunder en hel masse tekniske begreber og betegnelser om de forskellige fly i historien, som var udeladt på dansk oprindeligt.

[Carsten Søndergaard]

en kvindelig elektronikingeniør der tager på de mest fantastiske eventyr på jorden og i rummet.
Beklager men Yoko vinder stort hos mig.

Jeg er enig i, at Yoko-historierne rummer mere fantastiske eventyr end Natacha, og hvor nogle af Natacha-historierne reelt består af en stribe episodiske småfortællinger, har Leloup mere greb om et samlet, spektakulært eventyr (omend han tydeligvis af og til har forregnet sig og kommer i bekneb til sidst, så tegningerne på de sidste sider skrumper og teksten tiltager, fordi han lige skal nå at forklare det hele, før han når til side 48).

Jeg synes bare alligevel, Walthéry vinder på sin eminente forståelse af tegneseriens form og fortælleteknik, hvor Leloup har en mere tør tegne- og fortællestil. Igen bortset fra alt det tekniske maskineri, fly, rumskibe, biler, tog, sporvogne, motorcykler, scootere osv. Eller tænk bare på jernværket i Den syvende kode eller den skinnebårne kæmpekanon fra Kra. Selv om Walthéry også er god til at tegne fly og biler og faktisk bedre til at udnytte dynamikken i deres bevægelser.

[roedspar]

Hold dog helt op hvor er det skuffende Det er snart mere normen end normalen at opstartede samlebinds serier ikke afsluttes - lad mig blot i flæng nævne :
Natacha, bob morane , rødskæg
og flere der er usikre : sandman deluxe bind 10 og 11, jerry spring 5 og der er grangiveligt flere

har naturligvis hvad der pt. er udsendt , i ovenstående serier , men savner hvad der skal til for evt. fortsættelse mht. antal købere , pris eller abonnementsordninger der sikrer fortsættelse af serierne
Har blueberry fra såvel egmont 1 - 11 , og den nye samlede udgave
og asterix ( den røde udgave og den komplette samling ( dog ikke den nye " den Store )

hvad skal der dog til for at man blot kan have den mindste tillid til at samlinger kan blive komplette ( please kom nu ikke med svaret flere købere ) udgivelsesstabilitet / interval kunne måske være en løsning

[GoogaMooga]

Der er kun ét at gøre, sæt prisen op. Hvis der kun er 300 købere til et samlebind, må prisen blive derefter. Personligt vil jeg da hellere bløde 100 kr. mere pr. bind end SLET IKKE at få de resterende samlebind.

Det er DØDEN at lukke så mange serier, det skaber mistillid og ødelægger markedet.

[Vigan]

hvad skal der dog til?

Landsdækkende planøkonomi er nok den eneste løsning.

Rød-front-for-samlebind.jpg (31.16 KiB) Vist 1095 gange