"De smukke drømmes lagune"

[GoogaMooga]

Er der nogen, der ved, hvorfor "De smukke drømmes lagune" oprindeligt blev udgivet i overstørrelse som farve hc? Så vidt jeg ved, var den tiltænkt sh, som alle de andre Corto Maltese albums. Nu har jeg den så i en to-tre udgaver, men med fare for at virke kættersk, må jeg indrømme, at jeg faktisk godt kan lide den gamle farve hc fra Carlsen. Der er blevet sagt om farverne, at de er for skrappe, men for mig er der nu noget forfriskende over at læse bare dette ene album i denne særudgave.

Tænk sig, den udkom helt tilbage i 1978:

[Erling Søby]

Så vidt jeg ved blev Corto-albummene udgivet i s/h i Frankrig og i farver i Italien. De var tænkt i s/h, men af markedshensyn blev de så også udgivet i farver. Carsten ved givetvis alt om den sag.

[Carsten Søndergaard]

Alle Pratts serier var i sort-hvid oprindeligt, og de her farveudgaver er lavet af Casterman, muligvis i et samarbejde med Journal Tintin, i hvert fald udkom historierne nogenlunde samtidig episodevis i Journal Tintin og i det store albumformat på Casterman, med start omkring 1973-74.

De udkom også på italiensk et par år senere, men i begrænset oplag og med lidt anderledes forsider. Jeg tvivler lidt på, at de var udkommet i albumform på italiensk inden da i sort-hvid, sandsynligvis i et blad, men det italienske tegneseriemarked på den tid er nærmest uoverskueligt med lukkede og åbnede blade, så det er vanskeligt at finde ud af.

Sikkert er det i hvert fald, at Casterman har stået for det meste siden da og fortsat gør det, og det var dem, der kørte Hugo Pratt i stilling til at blive en international stjerne, det var ingen italienere i stand til på den tid.

Jens Peder Agger har uden tvivl anset netop denne udgave i overstørrelse som et passende valg i den trio, han lancerede som "Tegneserier for voksne" med Pratt, Bilal og Lauzier på samme tid. Og i det store format for at markere, at det altså var noget helt andet end Splint & Co, Lucky Luke og Tintin.

[GoogaMooga]

Tak for svar, det bekræfter jo mine formodninger. Også det med overstørrelse viser sig at være Casterman's eget påhit.

[Carsten Søndergaard]

det med overstørrelse viser sig at være Casterman's eget påhit.

Men de havde egentlig ikke selv fundet på det, formatet havde sit udspring i Eric Losfelds udgivelser af voksentegneserier i 1960'erne og fx formatet på Pilote-bladet, i begge tilfælde netop for at adskille udgivelserne iøjnefaldende fra de 99 % af alle tegneserieudgivelser, der var for børn eller blev betraget som værende for børn. Dargaud videreførte jo formatet i albumudgaverne af netop de mest voksne serier fra Pilote, fx Gotlib, Brétécher, Bilal, Druillet osv., så det var logisk for Casterman også at vælge det store format til fx Corto Maltese, Tardi m.m. og i øvrigt selv lancere deres voksentegneserieblad [A Suivre] få år senere i et format, der også var større end børnebladenes og de almindelige albums.

De tidlige Pratt-udgivelser i Italien, fx Fort Wheeling og Balladen om det salte/fordømte hav, var faktisk endnu mindre end normalt albumformat. Så det var ikke sådan, at Casterman lod Corto gå fra almindeligt albumformat i Italien til stort albumformat.