Bookends: Soviet vs Picaroerne

[Mesterius]

Nå, virkelig? Det hadde jeg faktisk ikke merket, selv om jeg skaffet 2015-utgaven for noen år siden. Jeg innbilte meg at skissesidene bakerst var identiske med 2004-utgaven (altså utenom de oversatte tekstkommentarene).

Så vidt jeg husker havde Philippe Goddin fundet "lidt mere", som "burde med". Det er ikke sådan, at der er mere dialog, det er redaktionelle kommentarer og en eller to tilhørende skitser.

Ja, det var derfor jeg presiserte "skissesidene bakerst", for de inneholder jo bonussider med idemyldringer fra Hergés hånd, som ikke hører direkte til de nummererte bildemanussidene.

Jeg er dog litt overrasket. I 2004-utgaven teller sidetallet med innhold akkurat 62, inklusive disse bonussider bakerst. Men i 2015-utgaven er det altså noen få bonussider ekstra. Jeg fikk inntrykk av at det var et poeng at sidetallet skulle være akkurat 62 som i fargealbumene. (Ikke at det er så viktig for meg personlig... som nevnt tidligere skulle jeg jo gjerne sett en tykkere standardutgave av "Alfa-kunsten" der hver skisseside reproduseres på en helside.)

den danske 2004-utgaven (første opplag som ble tilbakekalt fordi rettighetshaver ikke godkjente bildet av Tintin og hans skaber på baksiden)

Aha, den er nok en sjældenhed! En del af oplaget var gået ud til forhandlerne, men blev hjemkaldt. Måske var der allerede sendt eksemplarer til Tronsmo eller anden norsk forhandler, og de var nok ikke så nemme at hjemkalde.

Jeg bestilte faktisk 2004-utgaven direkte fra Carlsen Comics via den norske bokhandelen Gardum i Stavanger, så snart albumet var tilgjengelig i salg. På det tidspunktet visste jeg ikke engang at det ville bli noen norsk utgave (som jeg først kjøpte flere år senere).

[Antaeus]

Når skitserne er så utydelige som de er er den for mig ulæselig. Jeg har den ikke ved hånden derfor skrev jeg som skrevet om teksten. Jeg har kigget nogle sider og skimmet lidt nogle gange, den kommer jeg ikke videre i. Det er minicomics udgaven jeg har.

[Mesterius]

Når skitserne er så utydelige som de er er den for mig ulæselig. Jeg har den ikke ved hånden derfor skrev jeg som skrevet om teksten. Jeg har kigget nogle sider og skimmet lidt nogle gange, den kommer jeg ikke videre i. Det er minicomics udgaven jeg har.

Hvis du virkelig finner skissene uleselige (noe jeg ikke er enig i), kan du jo rett og slett konsentrere deg om å lese den danske tekst, som inkluderer sceniske beskrivelser. Du får et rimelig godt inntrykk av historien bare ved å gjøre det. Når du ikke husket at teksten var oversatt, betyr det vel at du aldri har gjort et reelt forsøk på å lese albumet.

Men nå har jeg ikke Minicomics-utgaven selv - det kan godt hende du ville finne albumet mer tiltalende i den vanlige standardutgaven, der i hvert fall en del av skissene garantert er publisert i større format.

Jeg vil absolutt anbefale å lese "Alfa-kunsten" minst en gang. Det er en historie Hergé var langt mer engasjert i enn "Picaroerne", som merkes ved at den har mer driv og energi i fortellingen. Temaet og idéen er også mer interessant.

[Antaeus]

Jeg går ikke og husker på om der er tekst eller ej, jeg ved bare at sådan som den var præsenteret så var det ikke noget jeg ville begive mig videre ud i, selv om jeg lige har givet det en prøve. Jeg gider ikke tekst hvor jeg skal prøve at se om jeg kan tyde nogle skitser, selv noget så stort som Tintin.

[Mesterius]

Jeg går ikke og husker på om der er tekst eller ej, jeg ved bare at sådan som den var præsenteret så var det ikke noget jeg ville begive mig videre ud i, selv om jeg lige har givet det en prøve. Jeg gider ikke tekst hvor jeg skal prøve at se om jeg kan tyde nogle skitser, selv noget så stort som Tintin.

Teksten er jo maskinskrevet, så den er det ikke noe problem å lese. Replikkmanuset og sceneanvisningene gjør det klart nok hva som skjer i historien. Så kan du jo heller titte litt på tegningene i tillegg, hvis du nå har lyst.

Her er et eksempel fra den engelske standardutgaven av albumet. Layouten er lik den danske.

[Antaeus]

Jojo, tak for info.
Det er ikke noget for mig.

[Erling Søby]

Tintin og alfakunsten er ganske letaflæselig, selvom den selvfølgelig ikke skal læses som et traditionelt tegneseriealbum, men som en skitse/manuskript til et album. Og enhver ægte Tintin-fan bør have læst den én gang, om ikke andet så for at få seriens slutning med, så langt som Hergé nåede det.

[Frank Madsen]

Sande TIntin-samlere har naturligvis alle 4 udgaver

Jeg tror, jeg har solgt den 1989-udgave, jeg havde. Jeg giver Antaeus ret så langt, at det ikke er det album, man oftest hiver ned fra hylden.

[Frank Madsen]

Hvis man er interesseret i "Tintin og Alfabetkunsten", bør man ikke snyde sig selv for bogen "Tintin et les Bigotudos", hvor Phillippe Goddin har gravet i Hærges arkivskuffer og fundet mesterens forsøg o. 1963 på at strikke en historie ny sammen efter "Det gådefulde juveltyveri". Hærge er meget inspireret af revolutionen på Cuba, der jo var spritny dengang, og vi følger de forskellige begyndelser på historien og hvordan Hærge gang på gang støder ind i problemer, fordi verden er blevet for grum til at man kan skildre det troværdigt i en børnetegneserie - på et tidspunkt lader han f.eks. Alcazar (seriens svar på Fidel Castro) spærre Tintin og kaptajn Haddock inde i en kz-lejr, men indser at det er et blindspor.
"Tintin og Bigotudoerne" bliver aldrig til noget, men elementer fra de halvfærdige manuskripter havner senere i albummene "Flight no. 714 til Sydney", "Tintin og Picaroerne" og "Tintin og Alfabetkunsten".

Indtil Cobolt får oversat bogen og udgivet den på dansk, kan evt. interesserere prøvet at opstøve Seriejournalen nr. 19 (marts 1995), hvor Ger Appeldoorn refererer "Tintin og Bigotudoerne" i artiklen "Det ukendte Tintin-eventyr".

Seriejournalen-19-1995[2].jpg (61.31 KiB) Vist 875 gange

[Berti Stravonsky]

Da jeg pløjede mig igennem skitser og tekst, blev jeg faktisk ramt. På et sent tidspunkt i bogen, er Tintin fanget og skal dø, og så få sider senere, er alt tomt og bart. Da blev jeg påvirket, husker jeg. Af sorg eller tristesse eller noget i den retning.

[Mesterius]

Da jeg pløjede mig igennem skitser og tekst, blev jeg faktisk ramt. På et sent tidspunkt i bogen, er Tintin fanget og skal dø, og så få sider senere, er alt tomt og bart. Da blev jeg påvirket, husker jeg. Af sorg eller tristesse eller noget i den retning.

Ja, det er litt av en "slutt".

Ifølge boken "Hergé and the Treasures of Tintin", ble denne siste bildemanussiden tegnet allerede på slutten av 70-tallet, i 1978 eller -79 så vidt jeg husker. Hergé ble jo dessverre syk i 1979, og etterpå gikk arbeidet med "Alfa-kunsten" svært langsomt fremover.

Men det finnes dog noen hint bakerst i standardutgaven, i seksjonen med bonusskissene, om hvordan Hergé vurderte å la handlingen utvikle seg videre. Blant annet noen røffe idéskisser av en scene der Endaddine Akass viser seg å være Rastapopoulos i forkledning. Det er også et par ruter i sekvens der Rastapopoulos og en håndlanger kaster seg over Tintin - sikkert på det tidspunktet han skal støpes inn i en statue - og Tintin dukker i siste øyeblikk slik at de går løs på hverandre istedenfor:



Så det er lett å forestille seg en klassisk slutning på dette eventyret, der Tintin overlister og overmanner kunstforfalskerne - eventuelt med hjelp. Husk at Terry har løpt av gårde med en beskjed til Haddock som Tintin rablet ned på en papirlapp. Kapteinen er nok på vei (muligens med kavaleri) samtidig som Tintin kjemper mot skurkene på egen hånd.