Carl Barks Samlede Værker anmeldelser

[Thopman]

Hej med jer

Nu håber jeg ikke at jeg kommer med en masse gamle nyheder og en masse vås, men jeg orker ikke at læse 35 siders forumdebat, men jeg vil lige kort komme med min mening efter at have set de første 3 bind (i, xi og xxi). Min svigerfar har købt det, og i onsdags bladrede jeg det lige igennem.

Det var selvfølgelig nogle utroligt lækre udgivelser, og det var en fryd at holde dem i hånden. Jeg var positivt overrasket over at de havde beholdt de originale overskrifter, så der står f.eks. Donald Duck frem for Anders And, der var masser af "ekstra materiale" om Carl Barks og med masser mener jeg rigtigt meget.

Det eneste der skuffede mig en anelse var farvelægningen, farverne var sådan set rigtige nok, der var bare brugt alt for mange gradienter (farveovergange) efter min smag. Stort set hver eneste baggrund lignede en solnedgang, fra blå til lyserød, fra lyserød til gul osv. det var lidt moderne og pastelagtigt.

Jeg håber at I kunne bruge mine kommentarer til noget.

Venlig hilsen Tor

Jeg synes det fungerer rigtig godt med artiklerne før og imellem historierne, det giver et godt flow i læsningen, selvom det tager omkring 50 sider før vi kommer til hvad det hele handler om, nemlig tegneserierne. Som elsker af biografier, sluger jeg det hele råt. Det giver også et mere nuanceret billede af Barks, i det at han (forståeligt nok) kunne være en temmelig brydsk mand, hvilket kan ses i eksemplet med spørgeskemaet fyldt med mandens egne noter.
Der er masser af skitser, eksempler på forskellen mellem storyboard og tegneserie (Pirates gold), og flotte fotos fra især gamle nr. af National Geographics, som Barks brugte flittigt i sin research. Super Fedt!
Hvad angår farverne er jeg fuldstændig enig med Tor, så længere er den ikke.
Til gengæld irriterer det lidt at coveret er hvidt, da der let kommer sorte fingeraftryk på (..og jo, jeg vasker JÆVNLIGT hænder!).
Selve boksen er i mine øjne lige smart nok, så jeg tror de kommer til at stå med bogryggene udaf.
Til sidst er jeg ked af at jeg ikke kommer til at læse dem kronologisk før engang i 2007, ØV!
Udover det er jeg meget glad for at have været blandt de heldige der blev sikret et eksemplar, jeg kan næsten ikke få armene ned!

[Philip]

Farverne er slemme i historierne i bind I - som om de store billeder og de mange hvide flader har fristet til at fylde ud med farveovergange - men i bind 11 og 21 er det mere neddæmpede, syns jeg.

Essayene er rigtig gode, fordi de ikke kun skamroser Barks og er for voksne. Starten af bind 21 er en stor advarsel mod at læse historierne, hvilket er ærlig snak (så dårlige var de nu heller ikke...)

Godt med de danske/nordiske islæt i slutningen af hvert bind. Dog er det måske lige lovlig overdrevet i fodnoter at forklare "Fætter-Højben-effekt", "Ren Georg-Gearløs" og hvilke partier der indgik i Schlüter-regeringen - og i hvilke år...

Omslagsfarven hvid er perfekt - jeg har allerede instrueret mine drenge i at vaske hænder før de læser i bøgerne; nu kan jeg bruge det vaskbare omslag til at se om de har gjort det ordentligt...

[Peter Becher Damkjær]

Okay, så har jeg bladret sagerne igennem et par gange, og er - i det store hele - imponeret over anslaget. Der ER sgu' lagt op til, vi får hele svineriet, og jeg stødte på indtil flere skitser, jeg aldrig før havde set.
Gode essays (de par stykker, jeg har læst) og en helt igennem herlig ting at man får det i kronolgisk udgivet rækkefølge. Jeg havde godt nok troet, at kronologien ville være den tegnede, men...
Og bøgerne i sig selv, sådan rent udstyrmæssigt er "fannerma" lækre, selvom den æggeskalshvide farve clasher med ens hænder, når man lige har tjæret tag (det er dog kommet af igen). Til gengæld er kassetten sgu' noget uf. Det kraftige pap er skam fino, meeeeeen designet passer ligeså godt til bøgerne som føromtalte tjære-hænder.

De meget omtalte farver kan jeg såmænd nok lære at leve med trods det, at der hist og her digtes lovligt meget videre på Barks' billeder, som f.eks forsiden til WDCS 152, der både er blevet udstyret med en horisont og lidt ekstra græs.
Til gengæld synes stregerne desværre fra tid til anden at have fået noget mere end godt er, med det resultat, at løjerne visse steder ser overtegnede ud og at mindre nuancer forsvinder. Jeg snakker ikke om historier som "The Hard Loser" der notorisk ikke er til at finde i andet end den der skam-overtegnede version, der også er trykt her, men om f.eks. ti-siders tingen fra WDCS 159, hvor stregen nogle steder ser ud til at være trukket op med fedtfarver:





Det kan godt være, det bare er mig, den slags går på, so be it, men jeg synes sgu, det ser uelegant ud, og at det er synd, når nu man ved, det KAN lade sige gøre at reproducere den originale stregs "fedhed".

Kuk i stregerne er der desværre også i noget af, jeg faktisk ellers er allermest begejstret for at se, nemlig Barks' egen blue-pencil version af den manglende halvside fra "Back to the Klondike" Men fuck mig i øret, hvor er det da en gyselig reproduktion, man her bliver præsenteret for. Jeg går ud fra, det bunder i, indehaveren af tegningen har scannet og sendt billedet til Egmont i en hæslig opløsning, og at man ikke har haft tid eller mulighed for at rette skaden, men DAMN hvor det ligner snot. ØV!

Og så lige et spørgsmål ang. oversættelsen:
Jeg noterede mig for et par måneder siden, ved gennemlæsningen af både prøvetrykket, der blev sendt ud, og i det færdige bind at man, vel helt i tråd med tidligere tiders AA-politik, havde valgt at fjerne omtalen af den virkelige verdens søfarer Francis Drake i historien fra WDCS 155. Således at søulken med skattekortet blot fortæller ungerne, at "en spansk sørøver en gang har begravet en skat af guld og ædelstene på en ø lige her i bugten" i stedet for at nævne den engelske søfarer.
Er det sådan, at man har tænkt sig at fortsætte denne politik med at barbere alle Barks' små-referencer til den virkelige verden væk? Og kan vi i så fald også belave os på, at "Adventures Down under" også i denne udgivelse kommer til at foregå i "Kængunesien"?

P.

[Dan R. Knudsen]

Ang. stregtykkelserne er man jo pinenød til at have originalerne for at bedømme om der for fede eller ej...det er jo et spørgsmål om hvor hårdt man "belyser" dem i scanningen eller i post-produktionen. Men aprospos fedme er det da osse noget klyt at Barks' originale fremhævelser i teksten er droppet...igen...det kunne da for fa'en ikke koste mange basseøre at få dem med....

[Thomas S]

Ang. stregtykkelserne er man jo pinenød til at have originalerne for at bedømme om der for fede eller ej...det er jo et spørgsmål om hvor hårdt man "belyser" dem i scanningen eller i post-produktionen. Men aprospos fedme er det da osse noget klyt at Barks' originale fremhævelser i teksten er droppet...igen...det kunne da for fa'en ikke koste mange basseøre at få dem med....

Ja, nu har jeg jo ikke købt det, men mit syn på fremhævningerne er således: Det er engelsk og bør som regel bortfalde i en oversættelse. Det er helt almindeligt i engelsksprogede udgivelser og ganske ualmindeligt i danske, hvorfor man vel må konstatere, at der er en forskel i konventionen af brugen af fremhævninger i danskpsrogede og engelsksprogede tegneserier, og en oversættelse bør vel bruge de konventioner, der gælder på det sprog, der oversættes til. ¿Eller hvad?

[Ole Damgaard]

mit syn på fremhævningerne er således: Det er engelsk og bør som regel bortfalde i en oversættelse. Det er helt almindeligt i engelsksprogede udgivelser og ganske ualmindeligt i danske, hvorfor man vel må konstatere, at der er en forskel i konventionen af brugen af fremhævninger i danskpsrogede og engelsksprogede tegneserier, og en oversættelse bør vel bruge de konventioner, der gælder på det sprog, der oversættes til. ¿Eller hvad?

Jeg har egentlig aldrig fattet meningen med de der fremhævelser. Skal man så lægge trykket på de ord, som er fremhævet, hvis man læser serien op for børn? Eller er det i virkeligheden en hjælp for dem, som ikke forstår visse ords afgørende betydning i en sætning? Altså en slags letlæselig udgave af en tegneserie? Barks for grammatisk udfordrede??
Jeg har tit undret mig over det, for eksempel hos Eisner, som brugte det meget. Måske sku' jeg genlæse Comics and Sequential Art, og se om der findes en forklaring, jeg har glemt. Eller er der nogen der vil fremlægge en forklaring for mig, dummerniksen?

[Thomas S]

Jeg har egentlig aldrig fattet meningen med de der fremhævelser.

Heller ikke mig. Hvad engelsktalende bruger dem til er mig lidt en gåde, hvilket nok er grunden til at jeg ikke savner dem overhovedet.

[Dan R. Knudsen]

Naturligvis skal man lægge trykket på de fremhævede ord...troede jeg...indtil jeg spurgte Ivar Gjørup om vuffer dævlen det bare gav bønne mening med hans fremhævede tekster og manden så svarede at det var rent grafisk...så blev man så klog

[Ole Damgaard]

Naturligvis skal man lægge trykket på de fremhævede ord...troede jeg...indtil jeg spurgte Ivar Gjørup om vuffer dævlen det bare gav bønne mening med hans fremhævede tekster og manden så svarede at det var rent grafisk...så blev man så klog

Synes faktisk det virker mildt forstyrrende....rent grafisk.

[Frank Madsen]

Naturligvis skal man lægge trykket på de fremhævede ord...troede jeg...indtil jeg spurgte Ivar Gjørup om vuffer dævlen det bare gav bønne mening med hans fremhævede tekster og manden så svarede at det var rent grafisk...så blev man så klog

Synes faktisk det virker mildt forstyrrende....rent grafisk.

I (meget) gamle dage var der folk, der mente, at det forstyrrede med alle de der talebobler inde i billederne. Og der er stadig mennesker, der mener, at det i bund og grund er noget rod med alle de billeder på samme side, der umuliggør en ordentlig højtlæsning af bogen, og derfor sværger til billedbøger. Sådan er der så meget ved tegneserier, heriblandt fremhævet skrift (og i Pogos tilfælde endda eksotiske skriftsnit til forskellige figurer), der irriterer øjet. Men hvis man som serieskaber altid går efter at give læseren den oplevelse, der stikker mindst i øjnene, begår man efter min mening en fejl. Egoland har et meget karakteristisk udseende, bl.a. takket være de fremhævede ord, og det havde været fint, om den danske oversættelse af Carl Barks også havde taget hensyn til originalens brug heraf. Det er for nemt at henvise til "dansk tradition", for en oversættelse skal vel så vidt muligt afspejle intentionen i det originale værk og ikke blot endnu en gang bekræfte os danskere i, at vi nu en gang gør alting på den bedste måde her i landet.

[Dan R. Knudsen]

Og alt det der hejs...pejle intentionen i det originale værk og ikke blot endnu en gang bekræfte os danskere i, at vi nu en gang gør alting på den bedste måde her i landet.

Hørt!

[Thomas S]

det havde været fint, om den danske oversættelse af Carl Barks også havde taget hensyn til originalens brug heraf. Det er for nemt at henvise til "dansk tradition", for en oversættelse skal vel så vidt muligt afspejle intentionen i det originale værk og ikke blot endnu en gang bekræfte os danskere i, at vi nu en gang gør alting på den bedste måde her i landet.

Hvad mener du med, at det er for nemt at henvise til en dansk tradition? Den findes altså. Jeg tog i går et tilfældigt udvalg af engelsksprogede tegneserier ned - den brugte dem alle. Jeg tog også et tilfældigt udvalg af dansksprogede tegneserier ned - der var ingen. Og så har jeg lige prøvet at sammenligne et helt tilfældigt googlet udvalg en engelsk-til-dansk oversættelse, et uddrag af en Watchmen-tegneserie: (http://collectivegesture.org/look/archi ... 02_400.jpg). Der er ti fremhævninger i de seks billeder (lydord som NNNAH ikke talt med). I Niels Søndergaards danske oversættelse (s. 43, første del) er der een fremhævning i de samme seks billeder. 9 af dem er altså blevet skåret bort. Et hurtigt vue siger at det nok er realistisk, at det gennemgående er 90% af fremhævningerne, der er skåret væk.

Jeg har ingen tegneserier på fransk, men jeg mener ikke at have set, at man bruger den slags fremhævninger på fransk.

Så faktum er, at man bruger den slags fremhævninger på engelsk helt generelt, mens man på dansk helt generelt ikke bruger dem (Gjørup er så en undtagelse). I og med Barks bruger fremhævninger som alle andre engelske serieskabere gør det, og de danske talebobletekster er som alle andre danske talebobletekster, er det nok at gå ret så for langt at sige, at det er at ignorere kunstnerens intentioner. Han gjorde som de andre, og det er blevet som de andre.

Man kan argumentere for, at man så helt generelt gerne så de engelsksprogede fremhævninger overført i danske oversættelser. Det er jeg så personligt ikke tilhænger af. Det ville betyde, at den danske taleboblekonvention ville forskelle mellem oprindeligt engelske oversættelser og oprindeligt franske og japanske oversættelser, hvilket ville være noget rod. Det kunne man så acceptere, eller løse ved at fylde fremhævninger i alle talebobler - det gør amerikanerne med de japanske (måske også de franske? jeg har ikke lige noget sammenligningsgrundlag).

[Frank Madsen]

Hvad mener du med, at det er for nemt at henvise til en dansk tradition? Den findes altså. Jeg tog i går et tilfældigt udvalg af engelsksprogede tegneserier ned - den brugte dem alle. Jeg tog også et tilfældigt udvalg af dansksprogede tegneserier ned - der var ingen. Jeg har ingen tegneserier på fransk, men jeg mener ikke at have set, at man bruger den slags fremhævninger på fransk.

Det er et bagvendt argument, at Barks' tekst skal oversættes til dansk uden dens typiske brug af fremhævninger, fordi der i Danmark er udgivet en masse Marvel og DC, hvor oversætteren og/eller håndteksteren (måske af magelighedsgrunde, måske af andre grunde) har valgt at ignorere denne facet. Eller fordi mange danske tegneserier ikke benytter sig af denne ekstra mulighed for at nuancere sproget (dog med undtagelse af f.eks. Egoland, Valhalla, Ole og Linda, Dimensionsdetektiven, Kurt Dunder, Alfa Sepp & Stick og en hel masse andre).

I den ultimative udgivelse af Carl Barks' Samlede Værk på dansk, i begrænset oplag og til en pris, der signalerer, at værket er rettet til fans, samlere og specielt interesserede, burde denne nuance være med og det er for nemt at henvise til, at "sådan plejer man at gøre". Jeg kunne også fremvise en lang række tegneserier, der ikke har stift omslag, men det betyder vel heller ikke, at det ikke er en god ide, at CBSV har det? Argumenterne bør pege tilbage mod Carl Barks' originale værk og ikke på, hvordan f.eks. Blueberry eller Projekt X af uransagelige årsager er oversat?

P.S.: Og hvis du vedbliver med at modsige moderatoren, er jeg bange for, at jeg må fjerne Fluekneppermedaljen 2005 fra din profil.

[Thomas S]

Det er et bagvendt argument, at Barks' tekst skal oversættes til dansk uden dens typiske brug af fremhævninger, fordi der i Danmark er udgivet en masse Marvel og DC, hvor oversætteren og/eller håndteksteren (måske af magelighedsgrunde, måske af andre grunde) har valgt at ignorere denne facet.

Jamen, hvad er det for en facet i det danske sprog en sådan fremhævning ville give? Jeg er fuldstændig blind for den. Alt hvad der er udtrykt i stinkdyrolie-taleboblen højere oppe er ført over på dansk er ført over så godt, det lader sig gøre.

Og så brugte jeg i øvrigt Niels Søndergaard som eksempel, da manden absolut er pedant og ganske sprogkrakilsk og ikke ville foretage et valg som at fjerne en masse fremhævninger uden at i hvert fald at gøre det som et bevidst og tænkt valg, han mente ville føre til den bedste oversættelse. Det betyder seføli ikke, at man skal være enig med ham, men det afmonterer både undertonerne om, at mit argument udelukkende er baseret på "sådan plejer man at gøre" og at det er magelige discountoversættere, der skærer dem fra.

[Frank Madsen]

Jamen, hvad er det for en facet i det danske sprog en sådan fremhævning ville give? Jeg er fuldstændig blind for den. Alt hvad der er udtrykt i stinkdyrolie-taleboblen højere oppe er ført over på dansk er ført over så godt, det lader sig gøre.

Eksempel uden fremhævelser (fra CBSV):


Eksempel med fremhævelser (fra eget værksted):


Jeg synes, der er en forskel og at mit eksempel ligger nærmere originalen. Og det endda uden at være nævneværdigt i modstrid med "dansk tradition", sådan som jeg kender den.

Og så brugte jeg i øvrigt Niels Søndergaard som eksempel, da manden absolut er pedant og ganske sprogkrakilsk og ikke ville foretage et valg som at fjerne en masse fremhævninger uden at i hvert fald at gøre det som et bevidst og tænkt valg, han mente ville føre til den bedste oversættelse. Det betyder seføli ikke, at man skal være enig med ham, men det afmonterer både undertonerne om, at mit argument udelukkende er baseret på "sådan plejer man at gøre" og at det er magelige discountoversættere, der skærer dem fra.

Niels Søndergaard er absolut den mest frygtindgydende autoritet m.h.t. oversættelse, jeg kender og jeg har den største respekt for hans arbejde. Jeg betvivler ikke, at han har taget en bevidst beslutning, eller at han kan stå inde for den beslutning, der er taget, ifald den ikke er hans egen, men er taget af redaktionen (hvilket sandsynligvis er tilfældet, da man jo baserer sig på traditionen fra Sonja Rindom, der fravalgte Barks' brug af fremhævelser, måske på den daværende redaktions anmodning, måske på eget initiativ, det ved vi ikke). Men din argumentation var i første omgang dækkende opsummeret med "sådan plejer vi at gøre her i Danmark" (="dansk tradition"), og en sådan holdning mener jeg er både forkert og for letkøbt i et tilfælde som Carl Barks' Samlede Værk. Her må man lade "plejer" blive hjemme og se på originalværket og tage sine beslutninger baseret på, hvordan det bedst formidles på dansk, og argumentet for at udelade Barks' fremhævelser må være bedre end det, du hidtil er kommet med. Jeg ville gerne høre Niels' argument. Det vil dog ikke forhindre mig i at have en anden holdning i dette spørgsmål.

Hele den danske tekst i CBSV kan dog langtfra blåstemples med henvisning til Niels Søndergaard. Under læsningen af CBSV bind 1 studsede jeg over følgende passage i Geoffrey Blums artikel om tilblivelsen af "Pirate Gold": "Manuskriptet blev brækket ned i ruder." Teksten var ledsaget af et foto af Harry Reeves med en øl i hånden, så den indre biograf begyndte hurtigt at arbejde, men formentlig har den engelske tekst lydt "the script was broken into frames", hvorfor en mere korrekt dansk oversættelse ville være "manuskriptet blev brudt om til enkeltbilleder." Jeg tvivler meget på, at Niels Søndergaard har haft noget at gøre med oversættelsen af Geoffrey Blums artikel.