Et eksempelt på noget, der blev ulæseligt, fordi jeg ikke forstod sidelayoutet kommer her. Igen fra Tezuka, første bind af Ludwig B.
Scenen er en fødsel i nogle adelige gemmakker i noget, der må være i slutningen af 1700-tallet. Den fødsel går ikke så godt. Og lægen må foretage genoplivning af sine patienter (både mor og barn). Tezuka vælger at lave en actionfyldt, komisk scene ud af det, men den faldt til jorden her, fordi jeg først ved tredje forsøg forstod, hvordan den skulle læses.
I kan selv prøve her - vær dog opmærksom på, at bogen er udkommet med japansk læseretning, dvs. der skal startes i øverste HØJRE hjørne, ikke venstre:
Læste du den rigtigt? Jeg læste først de første tre øverste billeder på førstesiden, så de tre under osv. som man normalt ville gøre, men det hang ikke helt sammen.
Så forsøgte jeg at læse henover midten, dvs. de første seks øverste billeder. Det blev det slet ikke bedre af.
Først i tredje forsøg fandt jeg ud af at læse vertikalt, dvs. startende i øverste højre hjørne og så nedad, en række af gangen. Pludselig hang scenen sammen.
Man kan sige, at Tezuka signalerer, at der sker "noget andet" på opslaget ved at have fjernet billedrammerne og erstatte dem med stiplede skildere. For mig blev det ikke tydeligt nok, hvad der skete i stedet.
Umiddelbart er det også lidt uvist, hvad Tezuka vil opnå med at lave et enkelt opslag, der har en helt anden læseretning end i resten af bogen. Det giver ikke fx som i Space mulighed for at skildre parallelle forløb på en fiks måde - det er et helt lineært forløb som alle mulige andre. Muligvis kan man se en tendens til, at det samler taleboble-billeder i top og bund og action-billeder ind mod midten af siden - og det kunne jo give mening, hvis det understøttede en fornemmelse af en kaotisk scene med en masse løben frem og tilbage, hvor der stod en flok mennesker på sidelinjen og råbte. Men det er ikke gennemført. Der er både løbe-billeder enkelte steder ude i kanten og talebobler ind mod midten.
Jeg kalder det dumpet
