Det månedlige barometer

Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7400
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

hopla skrev: 10. aug 2024, 08:39
Gimli skrev: 10. aug 2024, 06:52 Forstår udemærket at du er glad for at have (tæt på?) en komplet Thorgal-samling af Rosinskis hånd. Virkelig en kvalitets-serie omend den daler efter Van Hamme ikke længere er forfatter.
Den daler faktisk lidt, ja! Det lagde jeg også mærke til, det er nok også umuligt andet, de to partnere har jo arbejdet sammen så længe det må være umuligt for en anden at komme ind og genskabe helt den samme gnist. Men jeg læser nu lystigt alligevel, og havde også fortsat enkelt historierne hvis de havde fortsat. Har også de 4 album der allerede er udgivet i den videre serie, men har ikke fået dem læst endnu.
Men hvordan "daler" kvaliteten? Jeg synes egentlig ikke, kvaliteten daler, men universet ekspanderes og udstrækkes, samtidig med at det fortsat står solidt på Van Hammes grundpiller. På sin vis lidt på samme måde, som Van Hamme selv gik til værks i løbet af sin lange periode som forfatter på serien for eksempel ved at indskrive nye personer, der i kortere eller længere tid kunne følges med Thorgal og hans familie og måske dukke op igen senere.

Efter min mening har de nye forfattere helt styr på grundpræmissen for universet (science fiction-vinklen på jordelivet), ligesom de særdeles professionelt fortsætter den drevne opbygning af spændingskurver, som jeg vil antage, at Van Hamme selv havde afkodet hos Jean-Michel Charlier: At et kulørt persongalleri udsættes for særdeles dramatiske hændelser og eksistentielle overvejelser i en kulørt kulisse, og så ender det gudskelov godt alligevel, pyh, læseren kan ånde lettet op. For blot i næste øjeblik at indse, at nye dramatiske udfordringer tårner sig op. Det er denne fortællestruktur, der alle dage har gjort fx Thorgal og Blueberry til pageturnere, hvortil naturligvis kom den eminente grafiske udførelse fra tegnernes side.

Men klart, Thorgal ændrer lidt struktur efter Van Hammes tid, hvilket han selv satte i gang med præmissen om, at den yngre generation skulle overtage styrepindene. Det forekommer mig også logisk, at der er nødt til at ske et generationsmæssigt skred efter så mange år, hvis en serie skal fortsætte med at udvikle sig. Det samme ville uden tvivl være både nødvendigt og sket, hvis Blueberry have fortsat. Det skete faktisk lidt allerede efter Charliers tid, hvor Giraud selv overtog forfatterrollen.

På den anden side forstår jeg selvfølgelig godt, at når der rystes rundt med brikkerne, bliver nogle læsere lidt utrygge og misfornøjede, det kan jeg også selv opleve i forskellige sammenhænge. Men jeg mener ikke, man kan sige, at kvaliteten som sådan er faldet i Thorgals tilfælde, hverken i hovedserien eller i parallelserierne med Kriss og Ulv.

At gå tilbage i tiden i stedet for frem, har jeg selv altid fundet fjollet og sjældent vellykket, om det så er "Lille Viggo", "Den lille Splint", "Kid Lucky", "Thorgals ungdom" eller at Linda og Valentin optræder som børn. Det kommer til at virke mærkeligt konstrueret.
Brugeravatar
hopla
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 72
Tilmeldt: 5. feb 2024, 20:52

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af hopla »

Carsten Søndergaard skrev: 16. aug 2024, 00:39 Men hvordan "daler" kvaliteten?
Det er virkelig svært specifikt at svare på, og efter reflektion er "kvaliteten" vel det forkerte ord at bruge. Bind 11 er måske nok højeste kvalitet på en lang række parametre, inklusive tegneteknik, hvor Rosinski er gået over til en rigere farvelægning, varslet allerede i Bind 10 hvor skiftet bliver beskrevet som helt bevidst:

11.jpg

Det er et enormt flot opslag efter næsten alle kvalitetsmål. Og alligevel er det en anden energi end noget af det serien voksede op med:

qa.jpg

Endelig så sker der en naturlig udvikling rent historiemæssigt. Der står mere på spil, det er ikke længere bare historien om Thorgal. Der er en familje, der er nationer og krige, og de er på kryds og tværs involveret. Nok nødvendigt for historiens udvikling. Men min nostalgi husker bedre de mindre historier fra de tidligere album, hvor mindre står på spil.

sne.jpg

Du formulerer det bedre selv:
Carsten Søndergaard skrev: 16. aug 2024, 00:39 Men klart, Thorgal ændrer lidt struktur efter Van Hammes tid, hvilket han selv satte i gang med præmissen om, at den yngre generation skulle overtage styrepindene. Det forekommer mig også logisk, at der er nødt til at ske et generationsmæssigt skred efter så mange år, hvis en serie skal fortsætte med at udvikle sig.
Enig. Det var nødvendigt for en serie der har foregået så længe. Og udviklingen vil naturligvis kunne ses over tid. Det var det samme med Linda og Valentin, hvor jeg selv har mest nostalgi for de tidligere, såsom Jævndøgnets Helte og I den Falske Verden. Og alligevel er jeg den der ville have købt hvad end i videre havde udgivet, inkls. Thorgals Ungdom. Jeg forstår, at det ikke ligger i kortene, men gør mig en tjeneste og revurder det om et par år. Det kan være, at markedet bliver klar igen. Man kan håbe!
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9894
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Berti Stravonsky »

At gå tilbage i tiden i stedet for frem, har jeg selv altid fundet fjollet og sjældent vellykket, om det så er "Lille Viggo", "Den lille Splint", "Kid Lucky", "Thorgals ungdom" eller at Linda og Valentin optræder som børn. Det kommer til at virke mærkeligt konstrueret.
Sjældent vellykket kan jeg sagtens forstå. Fjollet også, men det gælder også for Viggo, Splint og Lucky som voksne. Jeg er ikke enig i, at det er mærkeligt konstrueret. Det er, synes jeg, ganske rammende for sjove tegneserier. Og gælder vel for det meste tegneseriekunst. Gør det ikke?

Jeg kan ikke huske Viggo og Splint som unge, eller også har de ikke gjort synderligt indtryk. Til gengæld fandt jeg Kid Lucky flere steder både morsom og med kærligt bid til den aldrende Lucky.

Det er nok bare smag og behag.
Jens Larsen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10. feb 2024, 22:16

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Jens Larsen »



Ja - jeg kan huske at du havde valgt Angel face - Hvad der afholder mig fra at få albummet helt i top er, at jeg aldrig har kunnet forlige mig med,

at spolier Blueberry redder en ældre dame fra en brand - midt under en menneskejagt på ham selv spoiler slut.

Det har altid virket en tand for overfantastisk for mig - og lidt af en feber-redning fra Charliers ellers virkelige gode forfatter-egenskaber på især Blueberry-serien.
[/quote][/quote]


Så vidt jeg forstår på forordet i Cobolts "de samlede eventyr", skyldtes disse sider at Charliers manuskript ikke var kommet frem grundet noget poststrejke, og at Giraud derfor selv måtte forfatte en håndfuld sider.

I øvrigt synes jeg de bedste Blueberry er "Den gale tyskers guldmine" og "Genfærdet skyder med guldkugler".
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7400
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

hopla skrev: 16. aug 2024, 08:51
Carsten Søndergaard skrev: 16. aug 2024, 00:39 Men hvordan "daler" kvaliteten?
Det er virkelig svært specifikt at svare på
Det forstår jeg godt, og tak for at prøve alligevel :-)
hopla skrev: 16. aug 2024, 08:51Det er et enormt flot opslag efter næsten alle kvalitetsmål. Og alligevel er det en anden energi end noget af det serien voksede op med:
Ja, meget interessant sammenligning. Og netop "energi" kan måske beskrive forskellen.
hopla skrev: 16. aug 2024, 08:51Endelig så sker der en naturlig udvikling rent historiemæssigt. Der står mere på spil, det er ikke længere bare historien om Thorgal. Der er en familje, der er nationer og krige, og de er på kryds og tværs involveret. Nok nødvendigt for historiens udvikling. Men min nostalgi husker bedre de mindre historier fra de tidligere album, hvor mindre står på spil.
Der stod måske ikke mindre på spil, det stod på spil i et lidt mindre og måske mere overskueligt univers, det kan godt være en faktor. Måske er Van Hamme netop mester i at opbygge virkningsfulde spændingskurver med relativt enkle midler, som andre har brug for flere brikker til at få til at fungere.

Med Linda og Valentin er det en lidt anden sag, fordi de oprindelige skabere, Christin og Méziéres, faktisk forsømte at udvide og udvikle universet og lidt for tilbagelænet begyndte at køre i tomgang. Det skete aldrig for Van Hamme, og efter min mening heller ikke for hans efterfølgere på Thorgal.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7400
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 16. aug 2024, 16:28Sjældent vellykket kan jeg sagtens forstå. Fjollet også, men det gælder også for Viggo, Splint og Lucky som voksne. Jeg er ikke enig i, at det er mærkeligt konstrueret. Det er, synes jeg, ganske rammende for sjove tegneserier. Og gælder vel for det meste tegneseriekunst. Gør det ikke?
Jeg er ikke helt med ... at "sjove tegneserier" i almindelighed er "konstruerede"? Eller er "fjollede"?
Berti Stravonsky skrev: 16. aug 2024, 16:28Det er nok bare smag og behag.
Nu er det jo ikke leverpostej, vi taler om ;-)
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2278
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Gimli »

Jens Larsen skrev: 16. aug 2024, 19:05


Ja - jeg kan huske at du havde valgt Angel face - Hvad der afholder mig fra at få albummet helt i top er, at jeg aldrig har kunnet forlige mig med,

at spolier Blueberry redder en ældre dame fra en brand - midt under en menneskejagt på ham selv spoiler slut.

Det har altid virket en tand for overfantastisk for mig - og lidt af en feber-redning fra Charliers ellers virkelige gode forfatter-egenskaber på især Blueberry-serien.
[/quote]

Så vidt jeg forstår på forordet i Cobolts "de samlede eventyr", skyldtes disse sider at Charliers manuskript ikke var kommet frem grundet noget poststrejke, og at Giraud derfor selv måtte forfatte en håndfuld sider.

I øvrigt synes jeg de bedste Blueberry er "Den gale tyskers guldmine" og "Genfærdet skyder med guldkugler".
[/quote]

Det giver god mening - og i mine øjne redder det Charlier fra en historiemæssig “failure” af rang. Jeg har ikke selv cobolt-udgaven - er der oplysninger om, hvilke ideer Charlier havde til historie-udviklingen?
Brugeravatar
hopla
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 72
Tilmeldt: 5. feb 2024, 20:52

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af hopla »

Carsten Søndergaard skrev: 16. aug 2024, 22:45 Med Linda og Valentin er det en lidt anden sag, fordi de oprindelige skabere, Christin og Méziéres, faktisk forsømte at udvide og udvikle universet og lidt for tilbagelænet begyndte at køre i tomgang. Det skete aldrig for Van Hamme, og efter min mening heller ikke for hans efterfølgere på Thorgal.
Det slog mig faktisk også så snart jeg sendte indlægget. Christin og Méziéres fortsatte jo netop, men i tomgang (et godt ord), hvilket man ikke kan beskylde Thorgal for. Jeg kan ikke huske præcis hvornår jeg tænkte: det her er bare ikke så godt mere. Måske omkring "Tordenkilen fra Hypsis"? Jeg kan netop huske at stadig synes godt om "Brooklyn Station, endestation Kosmos". Jeg må genlæse dem snart.
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2278
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Gimli »

Carsten Søndergaard skrev: 16. aug 2024, 22:45 Måske er Van Hamme netop mester i at opbygge virkningsfulde spændingskurver med relativt enkle midler, som andre har brug for flere brikker til at få til at fungere.
Det er helt sikkert en del af forklaringen, på det jeg vil kalde for ‘dalende kvalitet’. Men en anden del af forklaringen er at der opstår et mætningspunkt i de fleste universer, hvor det jeg vil kalde for grund-konceptet er ved at være opbrugt. Når det sker er det nødvendigt at ændre på universet, hvis serien skal overleve rent kvalitetsmæssigt. Men når et univers ændres, så har jeg meget sjældent oplevet en stigning i kvaliteten. Det er måske kun Splint & Co. jeg kan trække frem i den henseende (da Franquin overtog), og så Frank Millers overtagelse af ‘Daredevil’. Altså når en sand mester inden for mediet får mulighed for at komme til, så kan et univers vinde på det - men jeg har altså ikke oplevet at når kompetente - men ikke geniale - fortællere/tegnere overtager, at de for alvor kan bidrage med et kvalitetsløft.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9894
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Berti Stravonsky »

Carsten Søndergaard skrev: 16. aug 2024, 22:55
Berti Stravonsky skrev: 16. aug 2024, 16:28Sjældent vellykket kan jeg sagtens forstå. Fjollet også, men det gælder også for Viggo, Splint og Lucky som voksne. Jeg er ikke enig i, at det er mærkeligt konstrueret. Det er, synes jeg, ganske rammende for sjove tegneserier. Og gælder vel for det meste tegneseriekunst. Gør det ikke?
Jeg er ikke helt med ... at "sjove tegneserier" i almindelighed er "konstruerede"? Eller er "fjollede"?
Berti Stravonsky skrev: 16. aug 2024, 16:28Det er nok bare smag og behag.
Nu er det jo ikke leverpostej, vi taler om ;-)
Man kan sagtens have smag indenfor tegneserier, såvel som alt andet kunst. Kan vi ikke tale pænt, tak? Det er vist bedst for alle.

Alle kunstværker er vel konstruerede? Om de er alvorstunge, fjollede eller noget helt tredje. Spørgsmålet er så, om man accepterer værkets præmis.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7400
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Gimli skrev: 17. aug 2024, 09:40når et univers ændres, så har jeg meget sjældent oplevet en stigning i kvaliteten. Det er måske kun Splint & Co. jeg kan trække frem i den henseende (da Franquin overtog), og så Frank Millers overtagelse af ‘Daredevil’. Altså når en sand mester inden for mediet får mulighed for at komme til, så kan et univers vinde på det - men jeg har altså ikke oplevet at når kompetente - men ikke geniale - fortællere/tegnere overtager, at de for alvor kan bidrage med et kvalitetsløft.
Det har du ret i, det hører til sjældenhederne. Sikkert også fordi nye forfattere og tegnere er pålagt (eller pålægger sig selv) at bevare så mange facetter af grundkonceptet, at det bliver svært på samme tid at bevare og forny.

Egentlige løft og egentlig fornyelse ser man til gengæld jævnligt i de såkaldte "ekstraordinære eventyr", for eksempel nogle af dem med Splint & Co., der ærlig talt var mere interessante end de sideløbende "ordinære" album. Eller de to ekstraordinære Linda og Valentin, der dygtigt både blæste op havde mel i munden.

Sådan set kan man også kalde Franquins overtagelse af Splint & Co. for ekstraordinære eventyr, der så bare blev videreført i en længere årrække. At bibeholde en simpel platform, men samtidig stilmæssigt, temamæssigt og tidmæssigt forny, opdatere og videreføre. Eller Frank Millers fornyelse af både Daredevil og Batman. Eller Carl Barks' fornyelse af Donald Duck-universet.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7400
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 17. aug 2024, 17:02Man kan sagtens have smag indenfor tegneserier, såvel som alt andet kunst. Kan vi ikke tale pænt, tak? Det er vist bedst for alle.
Bevares, kære Berti, men man kan jo ikke føre en samtale om smag, fordi det netop er 100 % personligt. Selv om vinkypere tror, de kan, ved at opfinde et vokabular med "bouquet", floral", "fyldighed", "krop", "syre", "gardiner" og "iltning". Den slags giver kun mening i en meget lukket og indforstået kreds.
Berti Stravonsky skrev: 17. aug 2024, 17:02Alle kunstværker er vel konstruerede?
Det kan man sagtens hævde, men der er forskel på noget, der konstrueres med udgangspunkt i en egen tanke, en egen fantasi, en egen forestilling - og så noget, der bygges oven på dette originale grundlag. Uanset at resultatet sagtens kan være vellykket og naturligvis også rumme en vis grad af originalitet.
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 847
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Mogens »

hopla skrev: 10. aug 2024, 08:39
Gimli skrev: 10. aug 2024, 06:52 Og godt at du nyder Bob Morane i fulde drag. :D Her er min oplevelse dog en smule differentieret. Jeg nyder i den grad Vances streg - mens jeg er mere forbeholden over for Vernes manuskript. Her oplever jeg det er lidt for meget; “hu’ hej over stok og sten” fremfor et virkeligt godt udtænkt plot. :( Det er måske det du mener med, at historierne kan opleves, som det børn kan finde på, når de leger? Det skal dog ikke få dig til at nyde læsningen mindre - det er blot en konstatering af forskelle i kvalitetsvurderingen - og hvilken vægt tegninger og historie spiller for den subjektive oplevelse. :wink:
Det er præcis det jeg mener, faktisk, men nok bedre artikuleret. Det bliver vel bare lidt fjollet, kan man sige.

Men det er pulp, og det er fantastisk i den oprindelige betydning af ordet, og det tiltaler mig på det samme plan som når B&M tager til Atlantis, eller Storm der rejser gennem øjet i Jupiter, eller som Øgleridderen der besøger kæmpe svævende byer. Jeg god til at værdsætte medier på forskellige planer, som måske fungerer mest visuelt, eller endda kun på historien.

Enig også med den visuelle stil, dejlig dynamisk. Farvelægningen undrer mig dog lidt, den er ofte lidt kraftig og farvemættet, næsten klassisk Marvel, som jeg ikke er vandt til. Virker næsten som om nogen af plancherne havde fungeret bedre i sort/hvid.
Bruno Brazil havde en høj stjerne hos mig for længe, længe siden, men da jeg læste et par samlebind sidste eller forrige år, måtte jeg sande, at stjernen var lettere falmet. Det var simpelthen ikke mere det samme. Lidt for tyndbenet og letkøbt. Jeg ser dog alligevel frem til at læse det seneste samlebind fra E-voke, hvor den gule skygges dukker går amok og hvor terroren lurer i tågen. :)
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 847
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af Mogens »

Gimli skrev: 29. jun 2024, 05:30
Antaeus skrev: 28. jun 2024, 19:49 Gimli, jeg kiggede lige på vores 1970'ernes bedste tegneserie og der kan jeg se at du også har Safari for et spøgelse på i 1975, jeg havde Blueberry Angelface, som du også nævner.
Ja - jeg kan huske at du havde valgt Angel face - Hvad der afholder mig fra at få albummet helt i top er, at jeg aldrig har kunnet forlige mig med,

at spolier Blueberry redder en ældre dame fra en brand - midt under en menneskejagt på ham selv spoiler slut.

Det har altid virket en tand for overfantastisk for mig - og lidt af en feber-redning fra Charliers ellers virkelige gode forfatter-egenskaber på især Blueberry-serien.
Angel Face hører også til ét af mine favoritalbum med Blueberry. Dét, jeg finder mest komisk eller sjovt ved hele menneskejagten, er, at den foregår i en forholdsvis lille by (eller på et lille område), hvor det - efter min mening - burde være relativt småt med gemmesteder eller hvor det i det mindste burde være muligt for ordensmagten og/eller hans modstandere at afgrænse og opspore Blueberry. Hvor mange gader og stræder kan der dog være?! :D
Brugeravatar
hopla
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 72
Tilmeldt: 5. feb 2024, 20:52

Re: Det månedlige barometer

Indlæg af hopla »

Mogens skrev: 29. aug 2024, 19:08 Bruno Brazil havde en høj stjerne hos mig for længe, længe siden, men da jeg læste et par samlebind sidste eller forrige år, måtte jeg sande, at stjernen var lettere falmet. Det var simpelthen ikke mere det samme. Lidt for tyndbenet og letkøbt. Jeg ser dog alligevel frem til at læse det seneste samlebind fra E-voke, hvor den gule skygges dukker går amok og hvor terroren lurer i tågen. :)
Det er også en god udgivelse. Og det er dejligt hurtigt læst, det har nu også en kvalitet.
Besvar