Ping-pris nomineringer

Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Ping-pris nomineringer

Indlæg af Gimli »

På Ping-prisens Facebookside, er nomineringerne til dette års priser begyndt at tikke ind. Da jeg jo ikke har læst nogle af dette års tegneserier (grundet min autistiske tilgang til læserækkefølge), kan jeg ikke reelt udtale mig om dem. Dog må jeg sige, at det i forhold til årets internationale udgivelse på dansk, så virker det ikke som om tegnekvaliteten har været i højsædet i nomineringskriterierne. Det er selvfølgelig sagt på et utilstrækkeligt grundlag - men det er nu engang min vurdering.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9863
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Berti Stravonsky »

Well, jeg har læst Lonely Journey og den kunne jeg godt lide.
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Gimli »

Så er de journalistiske tegneserier blevet nomineret. Der er en del gengangere blandt navnene, hvilket har fået mig til at overveje, om det kunne være en ide at have en "rullende" kategori. Så der var en kategori, der skiftede mellem f.eks; journalistisk tegneserie, bedste tegnede tegneserie, bedste danske stribe. (Og hvor der så var tre års materiale at vælge mellem). Det kunne være en måde at sikre et vist flow i nomineringsnavnene. Det kan godt være jeg er lidt krakilsk her - men så stort et tegneseriemarked er det danske heller ikke, så nogen kategorier kunne vinde ved at få et breake.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7180
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

En af meningerne med priser som denne og de fleste andre priser er selvfølgelig, at omstændighederne omkring dem kan og skal diskuteres.

Arrangørgruppen lytter utvivlsomt til alle argumenter og har lige så utvivlsomt mange givtige interne diskussioner hvert år. Hvis man vil søge mere direkte indflydelse, kan man melde sig til arrangørgruppen. Ifølge Pingprisens fundats er det den, der fastlægger kategorierne.
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Gimli »

Carsten Søndergaard skrev:Hvis man vil søge mere direkte indflydelse, kan man melde sig til arrangørgruppen. Ifølge Pingprisens fundats er det den, der fastlægger kategorierne.
Det har jeg ingen intentioner om. For det første er der mange som har langt bedre faglige forudsætninger for dette - fordi de har et netværk og tilknytning til mediet - herunder uddannelsesmæssige forudsætninger. For det andet fordi den slags diskussioner fungerer bedre uden en geografisk afstand på ca. 4000 km.

Men det får mig ikke til at afholde mig fra at give udtryk for min oplevelse om forudsætningerne for nomineringerne. Ikke fordi det skal opfattes som om det er forkerte kriterier jf. ovenstående. Men fordi det her er et debatforum, og at det vel må være muligt at udtrykke meninger om forskellige tegneseriemæssige forhold. Herunder fremkomme med synspunkter/input, som dem der yder arbejdet kan tage til sig eller lade være med ud fra, hvordan de nu opfatter det som kommer frem i debatterne. Det er vel et af meningerne med at have et debatforum?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7180
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Gimli skrev:Men det får mig ikke til at afholde mig fra at give udtryk for min oplevelse om forudsætningerne for nomineringerne. Ikke fordi det skal opfattes som om det er forkerte kriterier jf. ovenstående. Men fordi det her er et debatforum, og at det vel må være muligt at udtrykke meninger om forskellige tegneseriemæssige forhold. Herunder fremkomme med synspunkter/input, som dem der yder arbejdet kan tage til sig eller lade være med ud fra, hvordan de nu opfatter det som kommer frem i debatterne. Det er vel et af meningerne med at have et debatforum?
Sådan læste jeg det nu også og understregede selv, at omstændigheder omkring priser kan og skal diskuteres. Jeg nævnte bare det med, hvordan det er organiseret, af hensyn til andre der læser med.

Alternerende kategorier er da et interessant forslag, men lidt svære at håndtere, tænker jeg umiddelbart. Hvis der nu udkom noget rigtig prisværdigt et år, hvor lige netop den passende kategori var ude af spillet, ville det vel være surt. Så med årene ville det være svært at danne sig et billede af, hvad der havde rørt på sig i de alternerende kategorier.
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Gimli »

Carsten Søndergaard skrev:
Gimli skrev:Men det får mig ikke til at afholde mig fra at give udtryk for min oplevelse om forudsætningerne for nomineringerne. Ikke fordi det skal opfattes som om det er forkerte kriterier jf. ovenstående. Men fordi det her er et debatforum, og at det vel må være muligt at udtrykke meninger om forskellige tegneseriemæssige forhold. Herunder fremkomme med synspunkter/input, som dem der yder arbejdet kan tage til sig eller lade være med ud fra, hvordan de nu opfatter det som kommer frem i debatterne. Det er vel et af meningerne med at have et debatforum?
Sådan læste jeg det nu også og understregede selv, at omstændigheder omkring priser kan og skal diskuteres. Jeg nævnte bare det med, hvordan det er organiseret, af hensyn til andre der læser med.
Fair nok. Her var jeg nok lidt for hurtig på tasterne.
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Erling Søby »

Når jeg ser den samlede liste over nomineringer, så er det stort set alt sammen udgivelser der falder i kategorierne graphic novels og indie comics. Det er muligt, at arrangørerne bag betragter det som tegneseriens højdepunkter i 2018, men det er så for ensidigt og uinteressant for mig. Der udgives faktisk fremragende, mere klassisk orienterede tegneserier, men det falder så udenfor prisens område? - Fx fatter jeg ikke, at Zidrou & Homs SHI ikke er blevet nomineret. Både historie og tegninger er i topklasse, og virkelig én af årets store læseoplevelser. Måske burde Ping-prisen udvides med en kategori for årets bedste klassisk orienterede tegneserie, for at få en bedre balance?
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9863
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Berti Stravonsky »

Enig. SHI er eddermame god, og årets bedste læseoplevelse her på bjerget.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7180
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Erling Søby skrev:Der udgives faktisk fremragende, mere klassisk orienterede tegneserier, men det falder så udenfor prisens område? - Fx fatter jeg ikke, at Zidrou & Homs SHI ikke er blevet nomineret. Både historie og tegninger er i topklasse, og virkelig én af årets store læseoplevelser. Måske burde Ping-prisen udvides med en kategori for årets bedste klassisk orienterede tegneserie, for at få en bedre balance?
Det falder vel uden for prisens område på den måde, at det dels er vanskeligt at kategorisere noget som "klassisk orienteret", og hvis man ser bort fra egentlige genudgivelser, er det jo ærlig talt småt med noget, der ville falde ind under en sådan kategori, selv om der er enkelte eksempler: SHI kunne gøre det, og enkelte andre, Undertaker og Gamle gubber fx. Men ikke så forfærdelig meget andet i den store sammenhæng.

I de eksisterende kategorier ville den slags tegneserier reelt kun kunne nomineres i en eller to kategorier, hvor konkurrencen i forvejen er benhård, bedste internationale tegneserie på dansk eller bedste internationale tegneserie. Så det er egentlig ikke så mærkeligt igen, at de ikke er endt blandt de fem nominerede. Men jeg er da i øvrigt enig i, at SHI er særdeles prisværdig.

Mere relevant ville en kategori a la "bedste genudgivelse" efter min mening være. Dét felt har et enormt omfang og en enorm opmærksomhed i disse år, langt større end "klassisk orienterede" (nye) serier. Men også en anden form for fundament end samtlige andre felter, fordi det mere ville være udgivelsesformen end de gammelkendte tegneseriers egne kvaliteter, der måtte indgå i vurderingen for at give den mening. Alligevel kunne den godt eksistere, nærmest lidt på linje med "æresprisen".

Bortset fra det må og skal prisen efter min mening være en anerkendelse af nye ting, folk der går nye veje, foretager nybrud og afsøger grænseflader til beslægtede kunstformer, som det også fremgår af prisens fundats. Man kan hylde klassiske tegneserier på mange andre måder, og det gør man også: Flere gange dagligt på fx Facebook og her på stedet.
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Gimli »

Carsten Søndergaard skrev:
Erling Søby skrev:Der udgives faktisk fremragende, mere klassisk orienterede tegneserier, men det falder så udenfor prisens område? - Fx fatter jeg ikke, at Zidrou & Homs SHI ikke er blevet nomineret. Både historie og tegninger er i topklasse, og virkelig én af årets store læseoplevelser. Måske burde Ping-prisen udvides med en kategori for årets bedste klassisk orienterede tegneserie, for at få en bedre balance?
Det falder vel uden for prisens område på den måde, at det dels er vanskeligt at kategorisere noget som "klassisk orienteret", og hvis man ser bort fra egentlige genudgivelser, er det jo ærlig talt småt med noget, der ville falde ind under en sådan kategori, selv om der er enkelte eksempler: SHI kunne gøre det, og enkelte andre, Undertaker og Gamle gubber fx. Men ikke så forfærdelig meget andet i den store sammenhæng.
Det kommer vel lidt an på definitionen. Og hvis du med 'den store sammenhæng', inddrager en kvalitetsdimension, så kan du have en pointe. Men der er altså en del mulige udgivelser;

Bouncer
Den døde kæmpe
Robert Sax
Cognac
Lady S
Conan (måske ikke så klassisk igen)
Long John Silver
Duke
Den røde baron(Klassisk?)
Angels (Klassisk?)
Station 16

Og så er der sikkert noget jeg har glemt
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7180
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Gimli skrev:hvis du med 'den store sammenhæng', inddrager en kvalitetsdimension, så kan du have en pointe.
Det er jo overskriften for Pingprisen: "Kunstnerisk kvalitet er grundlæggende", som der står i fundatsen. "Der skelnes ikke til kommerciel succes eller evt. potentiale for samme."
Gimli skrev:Og så er der sikkert noget jeg har glemt
Teoretisk set, eller måske snarere i praksis, er der mange andre "klassiske orienterede" tegneserier, der udgives på dansk: Anders And & Co., Basserne, Pondus, Garfield eller sejtrækkere som Tim og Thomas, Lucky Luke, Sammy osv. Men (bortset fra det kvalitetsmæssige urimelige i det) hvad ville formålet så være med at prisbelønne Basserne det ene år, Robert Sax det næste år, Tim og Thomas det følgende, derefter Bouncer, Lucky Luke, Pondus og Angel Wings? Og så måske starte forfra?

Der bør være en mening med galskaben (og priser er jo galskab, selv om de kan have en mening). Efter min opfattelse bør meningen ikke være at gøre gamle tegneserielæsere trygge ved, at de stadig helst læser den samme slags tegneserier, som de altid har gjort (for det gør de alligevel), men at gøre nye tegneserielæsere trygge ved, at der faktisk findes utroligt læseværdige moderne tegneserier for dem.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22999
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af GoogaMooga »

Helt i orden at hylde newies og "skrivebordsskuffetegninger", men hvorfor så opkalde prisen efter en dansk klassiker, nærmest den danske Rosetta sten? Graphic novels er vel så langt fra Storm P, som man kan komme.

Og så lige en personlig betragtning: jeg følger ikke disse prisuddelinger, da tegningerne ikke siger mig noget. Men jeg har fuld respekt for lysten til at afspejle vores samtid og er ikke et øjeblik i tvivl om, at de på deres skæve måde er læseværdige i mange tilfælde. Det bliver bare ikke for mine penge. Ikke på bekostning af klassikerne. Og nej, jeg har ikke råd til begge.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9423
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Antaeus »

Når jeg ser på listen over nominerede så er der næppe nogle af de nominerede tegneserier som jeg har lyst til at læse. Den lidt mere klassiske tegneserier har fået en renæssance, men det afspejles på ingen måder i nomineringerne. Ikke at den nødvendigvis skal det, men når alle er GN så skal det betyde at GN udklasser de andre. Og det mener jeg slet ikke de gør.

Når jeg kommer til Pingprisen så er det kun for det sociale.

Lige et lille sidespring som dog handler om de klassiske tegneserier, se den lille artikel som er en anmeldelse, men den handler også om franske udgivelser og Angouleme.https://nummer9.dk/anmeldelser/er-den-f ... -stagnere/
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7180
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ping-pris nomineringer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev:Helt i orden at hylde newies og "skrivebordsskuffetegninger", men hvorfor så opkalde prisen efter en dansk klassiker, nærmest den danske Rosetta sten?
Fordi Pingprisen er et fremragende navn på prisen, fordi prisen som begreb har en mere end trediveårig historie, fordi det er en dansk pris og Storm P. betragtes som Danmarks første tegneserieskaber. I sin samtid var han akkurat lige så nyskabende og grænsesøgende som mange af de bedste moderne tegneserieskabere. Han var jo ikke en klassiker i sin samtid. Da var han en original på sin egen skæve måde.
GoogaMooga skrev:Graphic novels er vel så langt fra Storm P, som man kan komme.
Nu er det jo dig (og Erling og Antaeus), der kalder de nominerede for graphic novels. Det begreb ender som et pendulord med både en positiv og en negativ betydning :lol:
GoogaMooga skrev:Og så lige en personlig betragtning: jeg følger ikke disse prisuddelinger, da tegningerne ikke siger mig noget. Men jeg har fuld respekt for lysten til at afspejle vores samtid og er ikke et øjeblik i tvivl om, at de på deres skæve måde er læseværdige i mange tilfælde. Det bliver bare ikke for mine penge. Ikke på bekostning af klassikerne. Og nej, jeg har ikke råd til begge.
Du bliver mild med årene, Googa, pas på ;-)
Men Pingprisen er ikke til for din skyld, eller dine penges skyld. Den er til for tegneseriens skyld.
Besvar