Natacha - De Samlede Eventyr
Natacha - De Samlede Eventyr
Dette indlæg er nok mest henvendt til Carsten Søndergaard, men alle har selvfølgelig lov til at give deres besyv med. Jeg kan se, at Natacha-bøgerne så småt er ved at gå udsolgt i butikker og på nettet (særligt nr. 2).
Ved nogen, om Colbolt har tænkt sig at udsende nye udgaver? Eller skal man være vaks ved havelågen, hvis man stadig ønsker at anskaffe sig bogsamlingen?
Inden jeg står for skud for nøleri, skal jeg lige nævne, at jeg naturligvis allerede har de enkelte albumudgivelser stående i reolen. Jeg overvejer blot at supplere dem med bøgerne for at få fat i ekstramaterialet.

- GoogaMooga
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 23005
- Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Sådan noget skal man købe, mens tid er. Det er forholdsvis sjældent, at en intégrale går i 2. oplag. Især de første tre bind, hvor originalerne er dårligt limet.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Hvordan ved man som læser, hvornår en serie bliver udgivet i flere oplag? Er der bestemte kriterier, man kan følge?
Jeg købte alle Linda og Valentin-bøger hen over julen. De er alle trykt i 2017 som 3., 4. og 6. oplag.
Natacha er én af mine favoritter, og jeg burde nok have købt bøgerne for længst, men det er altid et spørgsmål om prioritering, både finansielt og pladsmæssigt. Til at begynde med ville jeg ikke købe bøgerne, da jeg ikke ønskede at 'erstatte' de gamle med de nye, hvilket også er et spørgsmål om nostalgi. Nu er jeg dog kommet i tvivl.
Life is a bitch.
Jeg købte alle Linda og Valentin-bøger hen over julen. De er alle trykt i 2017 som 3., 4. og 6. oplag.
Natacha er én af mine favoritter, og jeg burde nok have købt bøgerne for længst, men det er altid et spørgsmål om prioritering, både finansielt og pladsmæssigt. Til at begynde med ville jeg ikke købe bøgerne, da jeg ikke ønskede at 'erstatte' de gamle med de nye, hvilket også er et spørgsmål om nostalgi. Nu er jeg dog kommet i tvivl.
Life is a bitch.
- GoogaMooga
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 23005
- Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Det kan man jo ikke forudse. Man bør altid købe første oplag for en sikkerheds skyld, ellers kan man let blive strandet uden noget.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Jeg er ikke typen, der går med både livrem og seler, men det bøder jeg selvfølgelig for senere i livet, hvis den kulørte tilværelse udarter sig anderledes end ønsket. Så må jeg stå ved mine valg og lære at leve med dem.
Måske har Carsten lyst til kort at fortælle, hvordan forlagene agerer i forhold til at sende flere oplag på gaden?! Det handler nok om salgstal og en given tro på fremtiden (business case), men måske gemmer dér sig flere tanker bagved, end den gennemsnitlige læser gør sig.
Den lette løsning er selvfølgelig køb-køb-køb, men så smider min kære hustru mig ud af huset og deponerer mine indkøb ved Vestforbrændingen.
Måske har Carsten lyst til kort at fortælle, hvordan forlagene agerer i forhold til at sende flere oplag på gaden?! Det handler nok om salgstal og en given tro på fremtiden (business case), men måske gemmer dér sig flere tanker bagved, end den gennemsnitlige læser gør sig.
Den lette løsning er selvfølgelig køb-køb-køb, men så smider min kære hustru mig ud af huset og deponerer mine indkøb ved Vestforbrændingen.
- GoogaMooga
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 23005
- Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Hun kunne i det mindste sælge dem med fortjeneste!
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
-
- Brugerniveau 2
- Indlæg: 354
- Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
- Geografisk sted: Brøndby
- Kontakt:
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Eller begrænse tabet.Hun kunne i det mindste sælge dem med fortjeneste!
Man bør (nok ?) ikke samle tegneserier som pensionsordning.
"Always Look On The Bright Side of Life
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Der er så meget, kvinder ikke forstår, så det skal man(d) nok ikke forvente.
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Min tegneseriesamling ER min pensionsordning. Jeg barrikaderer mig i mit bibliotek, når jeg engang om 100 år endelig kan forlade arbejdsmarkedet og nyde mit otium. Til den tid er jeg nok for gammel til at jage damer eller fulde mig med gutterne, så hvad andet kan jeg lave end at læse tegneserier?
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7187
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Altså ... det er sådan med Natacha-samlebindene, at de tydeligvis har en vis fanskare, som er meget entusiastisk ... men den er bare ikke SÅ stor igen, som man måske ellers kunne tro. Og som jeg troede engang, da Natacha for mig er lidt af en slags ur-tegneserie, den er ligesom kernen af det, tegneserier grundlæggende kan.
Men Natacha-samlebindene er endt som en form for con amore-projekt. Der kommer ganske enkelt kun flere samlebind, når jeg har tid til at arbejde med dem. Hvilket er ganske krævende, blandt andet fordi Natacha er fyldt med tekst og masser af uregulære bobler osv. osv. Alt sammen utroligt tidskrævende at arbejde med, hvilket altså er omvendt proportionalt med succesen. MEN ... det er bestemt meningen at fuldføre samlebindsserien. Jeg kan bare ikke love med bestemthed, hvornår det sker. Lige nu satser jeg på at få samlebind 6 ud i år. Det er tydeligvis lidt det samme i Belgien/Frankrig, for de originale samlebind udkommer også kun i langsom takt. Og ingen ved jo endnu, hvor længe Walthéry bliver ved med at lave nye album, og hvor mange samlebind der reelt kan blive til sidst.
Derfor: Jeg vil anse det for utænkeligt, at Natacha-samlebindene nogen sinde bliver genoptrykt.
Til Mogens vil jeg også sige: Efter min personlige mening er ekstramaterialet i Natacha-samlebindene noget af det allersjoveste ekstramateriale, der findes i nogen samlebind. Meget personligt, orkestreret af Walthéry selv med hans sædvanlige glimt i øjet. Der er spøg og skæmt og løjer. Der er også andre ekstramaterialer, der er personligt orkestreret, fx af Roger Leloup i Yoko Tsuno-samlebindene, og de er også virkelig interessante, men sådan mere på en lidt historisk-tør måde. Walthérys er gedigent festlige med masser af anekdoter og fotografier af hans tegnerkolleger og den slags.
Cobolt-samlebind der med sikkerhed fortsat vil blive genoptrykt er i hvert fald Yoko Tsuno, Blueberry, Den store Asterix, Thorgalkrøniken (muligvis på et tidspunkt med opdateret ny farvelægning), Vindens passagerer ... måske har jeg glemt nogle.

Mange tak for udførligt svar, Carsten.
Jeg blev overbevist med det samme og er nu gået all in på bogserien. Jeg fandt 4 af dem hos Faraos og den sidste hos Fantask. Nu må tiden vise, om deres hjemmesider viste den rette lagerstatus og dermed, om Postmand Per skal én tur til Tyskland (hvis han da ellers må krydse grænsen).

- Indlæg: 272
- Tilmeldt: 27. sep 2008, 18:02
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Du kunne jo have lavet det mens forummet alligevel var nede..Carsten Søndergaard skrev: ↑4. feb 2021, 00:54 Men Natacha-samlebindene er endt som en form for con amore-projekt. Der kommer ganske enkelt kun flere samlebind, når jeg har tid til at arbejde med dem. Hvilket er ganske krævende, blandt andet fordi Natacha er fyldt med tekst og masser af uregulære bobler osv. osv. Alt sammen utroligt tidskrævende at arbejde med...
Spøg til side; kan se at Mogens har bestilt, så det ikke længere er nødvendigt at bekræfte at ekstramaterialet virkeligt ER godt!
Venlig hilsen
Erling G-P
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7187
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Men nu må vi jo se, Mogens så også er enigErling G-P skrev: ↑4. feb 2021, 18:42Spøg til side; kan se at Mogens har bestilt, så det ikke længere er nødvendigt at bekræfte at ekstramaterialet virkeligt ER godt!
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Med forventninger kommer skuffelser, men jeg er nu sikker på, at de nok skal blive opfyldt, hvis ekstramaterialet er bare halvt så fedt som historierne i de første 10-12 album. Der var bare noget særligt over hans streg og opsætning dengang (eller også er jeg bare forblændet af minderne fra dengang, hvor jeg var en bumset teenager).
Jeg krydser fingre for, at Faraos og Fantask stadig har bøgerne på lager og sender dem til mig i løbet af et par dage.
Jeg krydser fingre for, at Faraos og Fantask stadig har bøgerne på lager og sender dem til mig i løbet af et par dage.
Re: Natacha - De Samlede Eventyr
Postmand Per fandt i dag vej til Tyskland med Natacha bog 2 fra Fantask, og selvom den havde et tryk i ryggen, gik jeg trygt i gang med at bladre i indholdet.
"Mann Mann Mann", som tyskerne ynder at sige. Jeg mangler næsten ord til at beskrive følelsen. Nøj, hvor er den dog fed. KVALITET over hele linjen. Man aner med det samme, at man sidder med guld i hånden. Smilet var ikke til at holde tilbage. Minderne stod i kø. Jeg kender historierne ud og ind, men det føltes som at sidde med noget helt nyt. En særlig følelse.
Papiret og farverne er i top. Præcis som jeg vil have det. Ekstramaterialet er hele prisen værd. Det er gudeagtigt. Det er interessant. Det er sjovt. Man sidder og smiler og griner hele tiden og har ikke lyst til at lægge bogen til side. Det er dét, tegneserier kan. Sådan.
Hvis jeg er heldig, ankommer de andre bøger fra Faraos på mandag, så det bliver forbandet svært at koncentrere sig om arbejdet, men hvad chefen ikke ved, har han ikke ondt af (når man sidder i home office).
Med eller uden tryk, kan man trygt investere i denne fortryllende bogserie.