Der er tegnere, og så er der Tegnere. Lu Ming er tegner med stort "T", den ypperste repræsentant for kinesisk realisme og noir. "Hard Melody" lykkes, hvor "Magnum Song " af Claeys fejlede. Om det så er nok så meget tracing, det er fanme flot at se på. Tænkte nok, der var et stort potentiale i Kina, med deres 1,2 milliarder: Lu Ming.
After almost a decade apart, three old friends reunite in Beijing, and struggle to come to terms with how mundane their lives have become since they parted — lighting the fuse for the explosive Chinese drama Hard Melody, due for its debut English language release from Magnetic Press this spring.
Written and illustrated by Lu Ming — the first Chinese illustrator to win a Gold Lion at the Cannes Lions International Festival of Creativity — Hard Melody follows the three friends as they attempt to reform the band they belonged to in their twenties, and find themselves involved in an uprising against the authorities when an entire neighborhood faces eviction.
Jeg googlede lidt flere tegninger. Stregen er mega flot, men der synes at mangle lidt flow imellem billederne. Normalt skal man selvfølgelig selv skabe denne bevægelse, men det hele forekommer mig alligevel lidt "stift".
Jeg køber stort set udelukkende tegneserier på dansk, så hvis den kun kommer på engelsk, er det ikke noget for mig. Jeg kan godt forstå både engelsk og tysk, men må sande, at jeg alligevel har det bedst med at læse på dansk. Det er mere afslappende.
Nu er "flow" jo ikke bare alle mellem-aktionerne fra billede til billede, men også billedernes indbyrdes forhold til hinanden. Er sekvensen logisk, uden forstyrrende eller desorienterende kompositionsfejl, m.m., er det ikke nødvendigt at vise så mange mellem-handlinger; det er meningen, man forestiller sig selv dem.
GoogaMooga skrev: ↑9. feb 2021, 18:01
det er meningen, man forestiller sig selv dem.
Det var også dét, jeg selv mente. Man skal naturligvis være i besiddelse af tilstrækkelig fantasi til at kunne forestille sig handlingerne imellem de forskellige tegninger.
