Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Spoiler alert
Grundet karakteren af denne tråd må læserne generelt være indstillet på, at eventuelle navngivne serier vil betyde at der direkte eller indirekte kan være afsløringer om hovedpersonerne.
Hvad er det lige der er sket med holdningen om tegneserieheltenes udødelighed. "I gamle dage" kunne man være næsten 100% sikker på, at de/den helt(e), man fulgte nok skulle klare skærerne, og slippe godt igennem alle trængslerne. Det var ikke et spørgsmål om, men hvordan helten klarede sig. Men mod sluthalvfjerdserne (Bruno Brazil) og i løbet af 80'erne begyndte der at ske det, at heltene faktisk kunne dø. I dag er det noget der har udviklet sig til, at det faktisk er et spørgsmål; 'om' helten overlever.
Men hvad er det som har ført frem til denne udvikling. Noget af det er givet, det forhold at det i dag ikke længere er helten som skal sikre en retfærdig verden - men at det er verdenen der skal udvikle mennesket/helten. Men er det det hele?
Nogle gange sidder jeg med fornemmelsen af, at skaberen ønsker at sikre sin serie mod fremtidig videreførsel - uden om skaberen selv (Buddy Longway).
Andre gange har jeg oplevelsen at det har været en central pointe fra starten af serien (Tårnene i Maury-skoven).
Og så er der endelig de serier, hvor det primært er en "midlertidig gimmick' og måske mest er et trick for at booste eller opretholde salget (Thorgal, Superman mv.)
Eller er det tidsåndens krav om mere realisme i fortællingerne, der betyder at historierne tillader dette.
Det kan også være en måde for skaberne til at få en mere overkommelig arbejdsbyrde, hvad jeg tror kunne være tilfældet fo Bruno Brazil.
Personligt kan jeg godt lide udviklingen - uforudsigeligheden øger interessen for mit vedkommende. Men jeg har en jævnaldrende ven, som "hader" at helten dør, så der eksisterer helt sikkert andre oplevelser. Er det en god udvikling - og kan der være andre årsager, som giver en bedre/supplerende forklaring på fænomenet?
Grundet karakteren af denne tråd må læserne generelt være indstillet på, at eventuelle navngivne serier vil betyde at der direkte eller indirekte kan være afsløringer om hovedpersonerne.
Hvad er det lige der er sket med holdningen om tegneserieheltenes udødelighed. "I gamle dage" kunne man være næsten 100% sikker på, at de/den helt(e), man fulgte nok skulle klare skærerne, og slippe godt igennem alle trængslerne. Det var ikke et spørgsmål om, men hvordan helten klarede sig. Men mod sluthalvfjerdserne (Bruno Brazil) og i løbet af 80'erne begyndte der at ske det, at heltene faktisk kunne dø. I dag er det noget der har udviklet sig til, at det faktisk er et spørgsmål; 'om' helten overlever.
Men hvad er det som har ført frem til denne udvikling. Noget af det er givet, det forhold at det i dag ikke længere er helten som skal sikre en retfærdig verden - men at det er verdenen der skal udvikle mennesket/helten. Men er det det hele?
Nogle gange sidder jeg med fornemmelsen af, at skaberen ønsker at sikre sin serie mod fremtidig videreførsel - uden om skaberen selv (Buddy Longway).
Andre gange har jeg oplevelsen at det har været en central pointe fra starten af serien (Tårnene i Maury-skoven).
Og så er der endelig de serier, hvor det primært er en "midlertidig gimmick' og måske mest er et trick for at booste eller opretholde salget (Thorgal, Superman mv.)
Eller er det tidsåndens krav om mere realisme i fortællingerne, der betyder at historierne tillader dette.
Det kan også være en måde for skaberne til at få en mere overkommelig arbejdsbyrde, hvad jeg tror kunne være tilfældet fo Bruno Brazil.
Personligt kan jeg godt lide udviklingen - uforudsigeligheden øger interessen for mit vedkommende. Men jeg har en jævnaldrende ven, som "hader" at helten dør, så der eksisterer helt sikkert andre oplevelser. Er det en god udvikling - og kan der være andre årsager, som giver en bedre/supplerende forklaring på fænomenet?
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7167
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Er Bruno Brazil død? Hvordan kan der så komme nye historier med ham?
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Ok - Ikke Bruno Brazil, men flere gruppemedlemmer døde/blev invalideret.Carsten Søndergaard skrev: ↑11. feb 2021, 23:40 Er Bruno Brazil død? Hvordan kan der så komme nye historier med ham?
- Berti Stravonsky
- Administrator
- Indlæg: 9854
- Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
- Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
- Kontakt:
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Jeg synes nu ikke, at døden indtræffer så ofte hos heltene.
Det der med Buddy Longway. Nu skriver jeg det: Jeg blev simpelthen så bevæget. Jeg græd ikke, men fik noget i øjet
En fantastisk fortælling, og en af perlerne i mit tegneseriemindeskattekiste.
Det der med Buddy Longway. Nu skriver jeg det: Jeg blev simpelthen så bevæget. Jeg græd ikke, men fik noget i øjet
En fantastisk fortælling, og en af perlerne i mit tegneseriemindeskattekiste.
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Jeg giver dig ret i, at det ikke er overvægten af tegneserier, hvor det sker. Men det sker ofte nok, til at usikkerheden om det sker, begynder at være tilstede (hos mig).Berti Stravonsky skrev: ↑12. feb 2021, 08:32 Jeg synes nu ikke, at døden indtræffer så ofte hos heltene.
Jeg kan også nævne Spurvehøgen (Ariane burde i min optik aldrig være genoplivet), Watchmen (Rorschack), og Meta-baronenens kaste - hvor det dog ikke kommer som en overraskelse efter første album, men mere er et grundelement i fortællingen.
Det kan godt være jeg overdriver lidt, men fænomemenet er altså mere udbredt i i nyere tid - end før i tiden.
Vedr. Rørthed; sådan havde jeg det også med Buddy Longway, men næsten mere med Jeremiah/Gule hår - fordi det kom som en total overraskelse. I Kilden betyder inddragelsen af fortidens modstander, at slutningen i hvert fald lægger op til et opgør.
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7167
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Mon ikke det ganske enkelt skyldes, at hensigten med en tegneseriefigur før i tiden var, at den skulle leve (og udkomme) evigt. Sådan er det ikke i nyere tid. Bortset altså fra dem fra før i tiden, som ikke er døde i mellemtiden
- Henriette Westh
- Brugerniveau 2
- Indlæg: 198
- Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
- Geografisk sted: Langeland
- Kontakt:
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Ja, også i film, der *ikke* er baseret på tegneserier, ser man hovedpersoner og/eller vigtige bipersoner dø. Det lader til at være en voksende trend. Jeg synes, det er fedt nok - det lugter jo lidt af virkeligheden. Og døden er jo nødvendigvis ikke slutningen. Jeg tror, det var Paul Vialar, der i sin tid skrev 8 bind med hovedtitlen "Døden er en begyndelse". Og jeg selv begyndte en gang at tegne en historie, som ganske enkelt begynder med at hovedpersonen begår selvmord - blot for at opdage, at hun ikke er væk men blevet et spøgelse, som irriterende nok stadig har de samme problemer, som hun forsøgte at undgå. Så man kan få en hel del ud af døden. Rigtig mange superhelte har det jo også med at blive genoplivet i en eller anden form. En hovedpersons død er fortællemæssigt et virkelig godt virkemiddel, næsten uanset hvordan man vinkler den, så længe det hænger sammen med resten af historien. Men man kan som tegner/forfatter også komme galt afsted. For en million år siden tegnede jeg en 132 siders Tolkien fanzine, hvor jeg lod hovedpersonen kradse af til sidst. Jeg blev ikke populær. :-/
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
http://hw-art.dk/comix.html
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Mon ikke det ganske enkelt skyldes, at hensigten med en tegneseriefigur før i tiden var, at den skulle leve (og udkomme) evigt. Sådan er det ikke i nyere tid. Bortset altså fra dem fra før i tiden, som ikke er døde i mellemtidenCarsten Søndergaard skrev: ↑12. feb 2021, 20:51 [quote=Gimli post_id=210269 time=<a href="tel:1613121811">1613121811</a> user_id=18944]fænomemenet er altså mere udbredt i i nyere tid - end før i tiden.
[/quote]
Det er ganske givet medvirkende - men det må også have noget at gøre med aldersgruppen. Der er jo en del børneserier, som er stoppet efter få album (Hunden Atilla og Pythagoras), uden på nogen måde at være afrundet. Det har nok været for brutalt at lade dem dø. Men hvis Hergé virkelig ikke ville have flere Tintin-album, hvorfor så ikke lade ham dø?
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Interessant vinkel - at døden er et fortællemæssig virkemiddel. Så giver det god mening, at det er noget som begynder at få indpas, efterhånden som de store årgange (ca. slut 60'erne) blev gamle nok, til at kunne håndtere et sådant virkemiddel.Henriette Westh skrev: ↑14. feb 2021, 19:45 Ja, også i film, der *ikke* er baseret på tegneserier, ser man hovedpersoner og/eller vigtige bipersoner dø. Det lader til at være en voksende trend. Jeg synes, det er fedt nok - det lugter jo lidt af virkeligheden. Og døden er jo nødvendigvis ikke slutningen. Jeg tror, det var Paul Vialar, der i sin tid skrev 8 bind med hovedtitlen "Døden er en begyndelse". Og jeg selv begyndte en gang at tegne en historie, som ganske enkelt begynder med at hovedpersonen begår selvmord - blot for at opdage, at hun ikke er væk men blevet et spøgelse, som irriterende nok stadig har de samme problemer, som hun forsøgte at undgå. Så man kan få en hel del ud af døden. Rigtig mange superhelte har det jo også med at blive genoplivet i en eller anden form. En hovedpersons død er fortællemæssigt et virkelig godt virkemiddel, næsten uanset hvordan man vinkler den, så længe det hænger sammen med resten af historien. Men man kan som tegner/forfatter også komme galt afsted. For en million år siden tegnede jeg en 132 siders Tolkien fanzine, hvor jeg lod hovedpersonen kradse af til sidst. Jeg blev ikke populær. :-/
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Litt merkelig innfallsvinkel, synes jeg... at enhver fortellings eneste logiske slutt er å la hovedpersonen(e) dø? Kan ikke en tegneserie få en naturlig avslutning/avrunding der hovedpersonen lever i beste velgående?
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Litt merkelig innfallsvinkel, synes jeg... at enhver fortellings eneste logiske slutt er å la hovedpersonen(e) dø? Kan ikke en tegneserie få en naturlig avslutning/avrunding der hovedpersonen lever i beste velgående?Mesterius skrev: ↑15. feb 2021, 22:13 [quote=Gimli post_id=210336 time=<a href="tel:1613421314">1613421314</a> user_id=18944]Der er jo en del børneserier, som er stoppet efter få album (Hunden Atilla og Pythagoras), uden på nogen måde at være afrundet. Det har nok været for brutalt at lade dem dø. Men hvis Hergé virkelig ikke ville have flere Tintin-album, hvorfor så ikke lade ham dø?
[/quote]
Jo - det har du ret i. Men Pythagoras oplever jeg ikke har sådan en slutning. Atilla bliver jeg lidt svar skyldig, da jeg ikke har læst sidste album (aldrig udkommet på dansk). Min pointe er dog, at det er meget sjældent at hovedpersonen/væsentlige bifigurer dør, hvis målgruppen er børn. (Og det synes jeg er en god ting). Men hvorfor fandt man (dengang) ikke på alternativer, og her tror jeg Carsten har en pointe. Det var ikke en del af tankegangen. Hvis en serie var succes, så skulle den kører "for evigt".
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7167
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Det kan der vel være mange grunde til. Men en af dem er jo i hvert fald, at Hergé selv døde, inden han fik gjort den sidste historie færdig. Spektakulært nok er det sidste, Hergé nåede at meddele verden, at Endaddine Akass havde tænkt sig at tage livet af Tintin ved at få ham indstøbt i flydende polyester og solgt som et kunstværk. Så måske havde Hergé faktisk tænkt sig at lade ham dø. Hvem ved!
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Ja, den spekulering har sirkulert i mange år... men det føles ekstremt åpenbart at Hergé ikke ville la Tintin dø. Hvorfor skulle han vel det? Dessuten: etter hva jeg vet, ble de siste ferdige bildemanussidene til Tintin og alfa-kunsten (som viser Tintin på vei til å bli støpt om) skissert av Hergé allerede i 1978. De er datert til det året i boken Hergé and the Treasures of Tintin. Etter det ble Hergé dessverre gradvis sykere og sykere.Carsten Søndergaard skrev: ↑16. feb 2021, 00:37Det kan der vel være mange grunde til. Men en af dem er jo i hvert fald, at Hergé selv døde, inden han fik gjort den sidste historie færdig. Spektakulært nok er det sidste, Hergé nåede at meddele verden, at Endaddine Akass havde tænkt sig at tage livet af Tintin ved at få ham indstøbt i flydende polyester og solgt som et kunstværk. Så måske havde Hergé faktisk tænkt sig at lade ham dø. Hvem ved!
Ellers inkluderes jo diverse sider med idémyldringer i standardutgaven av Alfa-kunsten. Noen av dem viser skisser av at Tintin begynner å slåss med skurkene idét de skal til å støpe ham om, og blant annet dukker slik at den ene skurken går løs på den andre. (Og selvsagt er det inkludert en mulig idé om at Endaddine viser seg å være Rastapopoulos.)
-
- Brugerniveau 2
- Indlæg: 272
- Tilmeldt: 27. sep 2008, 18:02
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Med de tegneserier jeg læser, har jeg aldrig bekymret mig om at hovedpersonerne skulle miste livet. Heller ikke i føromtalte Buddy Longway, selvom denne serie skiller sig ud ved at personer og dyr rent faktisk ældes, i modsætning til flertallet, der aldrig forandrer sig, selv over årtier. Slutningen kom derfor som en total - og ikke god - overraskelse. Syntes det var et trist endeligt for to elskede hovedpersoner; det havde de ikke fortjent.
Til gengæld har TV serier hvor man slår hovedpersoner ihjel for så at genoplive dem, længe irriteret mig. De vil åh-så-gerne have det store følelsesmæssige drama, men kan samtidig ikke undvære personerne, så tyr til mere eller mindre fantastiske måder at bringe dem tilbage på. Et eksempel er 'Green Arrow', som jeg til sidst stoppede med at se af samme grund - bedst som jeg glædede mig over at være sluppet af med en figur jeg ikke kunne fordrage, går de gudhjælpemig hen og genopliver hende; det var dråben..
Venlig hilsen
Erling G-P
Til gengæld har TV serier hvor man slår hovedpersoner ihjel for så at genoplive dem, længe irriteret mig. De vil åh-så-gerne have det store følelsesmæssige drama, men kan samtidig ikke undvære personerne, så tyr til mere eller mindre fantastiske måder at bringe dem tilbage på. Et eksempel er 'Green Arrow', som jeg til sidst stoppede med at se af samme grund - bedst som jeg glædede mig over at være sluppet af med en figur jeg ikke kunne fordrage, går de gudhjælpemig hen og genopliver hende; det var dråben..
Venlig hilsen
Erling G-P
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7167
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Hvad er det med tegneserie-karakterer og døden
Bestemt, det ville have været aparte. Som sagt må der være mange grund til, at Hergé ikke ville lade Tintin dø.
I det hele taget er der noget virkelig mærkværdigt ved tanken om, at fiktive figurer – som i årtier lever i et univers, hvor ingen ældes - pludselig skulle kunne dø. Det åbner på en måde for næsten ubærlige eksistentielle og filosofiske overvejelser. Der er noget ganske sinistert anakronistisk over det, flerfold anakronistisk faktisk.
For hvis man har samme alder i årevis, måske årtier eller århundreder, så foregår ens liv egentlig i samme øjeblik, alle ens oplevelser finder sted i samme øjeblik. Så hvis man som tidsmæssigt fikseret figur pludselig dør, udraderes hele ens liv. Det kan ikke være anderledes. Man har i virkeligheden aldrig eksisteret.