Undergrund og det at blive holdt udenfor

Besvar
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Undergrund og det at blive holdt udenfor

Indlæg af Gimli »

På nummer 9 er der i forlængelse af en debat om Nedlæggelsen af dansk tegneserieråd en (OFF-topic) diskussion om, hvorvidt nogle bliver holdt udenfor prisnomineringerne mv. I forhold til det, fik jeg en form for deja-vu i forhold til min tidlige ungdom.

Jeg var involveret i foreningsarbejdet inden for bueskydning. Hele foreningen var opstået omkring; den olympiske klasse (recurve-buen). Da jeg havde dyrket sporten ca. 4-5 år, begyndte der at være nogle som skød med en anden slags bue (compound-buen). Den fungerer anderledes, så det er aldrig kommet på tale, at de 2 bue-typer skal konkurrere med hinanden. 2-3 år efter at disse skytter havde etableret deres egne klubber, var nogle af dem med til en regional generalforsamling, hvor de beklagede sig over at blive holdt uden for. (Oprettelsen af egne klubber var delvist en konsekvens af, at det materiale som den gamle type buer brugte som skiver ikke kunne holde til den nye type). På en måde kunne det godt opleves at de blev holdt udenfor - for alle som var valgt ind i bestyrelsen og øvrigt foreningsarbejde, havde aldrig skudt med den nye bue. Så de vidste reelt heller ikke noget om den. Og det gjorde man heller ikke rundt om i de etablerede klubber. Så for det etablerede system, oplevedes det ikke at de ville holde nogen udenfor - de vidste bare ikke ret meget om, hvor udbredt den nye type bue var blevet - og knapt nok at der var oprettet "sær-klubber" for disse skytter. Der var altså opstået en "parallel-interesse" og hvor de naturlige kontakter ikke rigtigt var til stede.

Jeg tænker, der kan være tale om en lignende udvikling mellem; "undergrund" og "etableret" tegneserier.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Undergrund og det at blive holdt udenfor

Indlæg af Frank Madsen »

Gimli skrev: 22. maj 2021, 18:47På nummer 9 er der i forlængelse af en debat om Nedlæggelsen af dansk tegneserieråd en (OFF-topic) diskussion om, hvorvidt nogle bliver holdt udenfor prisnomineringerne mv.
Spørgsmålet er jo, om det er reelt eller indbildt. I hvert fald svarer flere således på kritikken:

Johan F. Krarup:

"@Anders: Du strøer godt nok om dig med mange stråmænd her.
Ingen påstår, at undergrunden opstår som et oprør; den fungerer og reagerer som modkultur. Hvilket illustreres ret godt af det næste du skriver, nemlig “Vi” versus “I”. Så undergrunden har tydeligvis et også BEHOV for at være modkultur.
Og hvad er det for en fest, undergrunden ikke inviteres med til?
Jeg ved heller ikke, hvem der udtrykker manglende stolthed over undergrunden. Rigtig mange tegnere (måske de fleste?) har jo i starten af deres tegnerliv været en del af undergrunden. Og mange af os holder meget af gør-det-selv-kulturen, hvorfor vi igen og igen vender tilbage til en eller anden form for undergrund. Selv var jeg med til at etablere Fiesta-magasinet, som trykte mere end 50 forskellige tegneres kortere serier, også en hel del debutanter. Undergrunden er sgu topfed!"


Thomas Berger:

"Det er simpelthen noget fis, at “undergrunden ikke er inviteret med til Pingprisen” … alle tegneserier udgivet i Danmark i året op til prisuddelingen har mulighed for at blive nomineret uanset form, oplag eller lign … intet bliver holdt udenfor i den proces.
Når du så fyrer endnu et hofteskud af som “alt det andet tegneseriearbejde, hvor at vi små ikke bliver tænkt ind” … du er simpelthen nødt til at være konkret, ellers er det svært at se det om andet end ikke underbygget klynk.
… og så er vi efterhånden så meget off topic, at jeg nok engang vil opfordre dig, Anders, til rent faktisk at skrive fx en kronik eller flere om disse emner som så tydeligt optager dig."


og

"… Ikke at blive anmeldt er en “skæbne” dit forlag og udgivelser deler med alle andre inkl. de “store” forlag, fordi (de desværre alt for få) anmelderne på Nummer 9 nu engang arbejder frivilligt og helt selv vælger, hvad de har lyst til at anmelde – der er således ingen, der specifikt bliver sat til at anmelde bestemte udgivelser.
Og hvorfor skulle dine udgivelser nævnes i forbindelse med prisuddelinger, hvis de ikke er blandt de nominerede?
Jeg har lige tjekket, og selvfølgelig var også dine udgivelser på den samlede liste over alle danske udgivelser, som nominørkorpset til Ping modtog at orientere sig efter og kunne således potentielt være blevet nomineret."


Selv bidrager jeg med en kvik bemærkning om, at Forlaget Eudor da heller aldrig er blevet inviteret med til undergrundens events (Small Press CPH, CPH Zine Fest, Billedblót osv.), så det går måske begge veje. Eller også skal man bare bede om at blive lukket ind.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Thomas Berger
Indlæg: 17
Tilmeldt: 27. jun 2011, 10:59
Kontakt:

Re: Undergrund og det at blive holdt udenfor

Indlæg af Thomas Berger »

Tak til Frank for at viderebringe argumenterne fra Nummer 9 ...

Jeg vil lige tilføje, at der åbentlyst synes at være en afstand mellem det "oplevede" og det faktuelle, og det er selvfølgelig en problemstilling, jeg som chefredaktør for Nummer 9 tager til efterretning, for det indikerer at kommunikationen til tegneserieudgivere nok kunne forbedres ... at finde tid og ressourcerne er så en helt anden sag.
If I'm not back in five minutes ... just wait longer.
Besvar