De anslag, som kunst kan bringe. Om det er i musikkens verden, filmens verden, bogens verden. Alle verdener.
Også selvfølgelig i tegneseriens verden. Uden at skulle lyde frelst eller være på en særlig mission, så er der enkelte værker, der bare huskes bedre. Bedre fordi de i deres form og indhold rammer 'noget'. Noget højtideligt, noget særligt.
Dem har vi været omkring.
Hvis vi nu kun kigger på de første tre sider af et værk. Ser på anslaget. Hvilke udgivelser har så haft, eller har, den der særlige bevågenhed hos jer? Jeg håber, I forstår hvad jeg mener.
For mig er der en del. Jeg husker Barkssiderne fra min barndom, som værende noget ganske særligt. Men det kan snyde. Det er jeg klar over.
Skulle jeg nævne et værk, hvor de første tre sider 'sidder', så er det Bilals Jagten. Jeg elsker det stille og langsomme, og så overvældelsen af frygt og grusomhed. Forstår du?
Hvad med dig? Har du tre mageløse sider?
De første 3 sider...
- Berti Stravonsky
- Administrator
- Indlæg: 9868
- Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
- Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
- Kontakt:
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8448
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
Re: De første 3 sider...
Jeg synes, Edgar P. Jacobs klarer det meget godt i "Det gule mærke", der også er inspireret af samtidens thrillers, hvor anslaget var et centralt virkemiddel.
I Sussis "Aida Nur" er historien allerede slået an efter den første side: