SERIELAND - fordi vi elsker tegneserier

Eller skørt og skørt, det ved jeg nu ikke. Men fik forleden et par Seriemagasiner ind ad døren, og pludselig var jeg tilbage i tiden. Jeg har efterårsferie og masser af læsetid, så jeg gik simpelthen i gang med herlig læsning.

Og så meldte tanken sig - at samle Seriemagasinet. Hvor svært kunne det lige være?

• Hvor dyrt kunne det blive?
  
  Hvor vanskeligt kunne det være?

Jeg ved jo, at enkelte herinde har Seriemagasinet komplet. Så hvorfor ikke også lille mig?

Hvis jeg havde plads, var det fristende, p.t. den eneste måde at læse "Kerry Drake" og "Steve Roper og Mike Nomad". Dog er Comics Revue begyndt med den sidstnævnte, i fuld format.

Hvis du tjekker det ud på Faraos, sådan rent stikprøvemæssigt, så er de tidligere numre i god stand ret dyre (nogle +500 kr.) og de senere ligger også på en 40-50 kr. i god stand. Så hvis det kan lade sig gøre at finde dem alle, så taler vi om en ret pæn udskrivning.

De er relativt nemme at finde til billige penge.
De er (desværre) meget lidt populære i dag, og køber du store lots, kan du sikkert få dem for få kroner pr stk.

Det afhænger helt af standen: Fx nr. 150 på Faraos - i fair/good (1,5:10) til 4 kr., men i very fine+ (8,5:10) til 40 kr. Så ja, hvis man er ligeglad med standen kan man sikkert få den billigt.

Jeg har kun læst lidt Seriemagasinet fordi jeg opdagede magasinet nogenlunde samtidig som Agent X9.
X9 var noget bedre så det var det jeg holdt mig til af de to magasiner.
For et par måneder siden fik jeg foræret omkring 200 stk. i af Seriemagasinet i ganske god kvalitet, som jeg havde tænkt skulle med på ferier og lign. da de er lette at slæbe med og ikke behøver være mint kvalitet.

Standen betyder nu en del. Det kan jeg mærke.

Men altså. Jeg er jo ikke millionær, og så mange rige enker findes der ikke her på øen, så jeg må nok nøjes.

På nogle loppemarkeder, loppehaller og hos de få antikvariater, der er tilbage, kan man få OK Seriemagasiner til en 5'er. Køber du mange, så kan de være billigere. Trianglens Antikvariat har 5 fo 25,-kr. Selvfølgelig ikke nr.1 og andre tidlige. Min strategi er: "Jeg samler ikke på Seriemagasinet, men støder jeg ind i pæne/ok - "standede", så køber jeg dem. Jeg har "ikke-samlet" en del på den konto, bl. a. nr. 3. Og jeg har kun "ikke-samlet" i et par år

mvh.

Mon ikke der er nogle som sælger hele serien eller rigtig mange på en gang på DBA eller nogle af facebooksiderne.
Min erfaring fra da jeg købte Fart & Tempo op er at man skal gå efter at få det hele på et eller meget få køb, det andet bliver meget dyrere og krævende.

Forst, jeg er meget forsinket i at sige det, men VELKOMMEN tilbage Antaeus!

Jeg er enige med at kobe flere pa en gang giver mere okonomisk sans, og har vaerede heldige at fa samlingen komplet nogle ar siden.
Har ikke laest nogle af dem endnu, men de er klar nar jeg far lidt tid i fremtiden.
Man skal dog vaere forberedt pa at kobe nogle man allerede har da det er billigere at kobe komplet (og i god stand....), jeg endte med 2-3 af flere enkelte numre som dubletter.
Syntes X9 er bedre, men der var nogle gode historier ind i mellem.

Klart, det oftest er billigst at købe stort ind, men det kan også ha' sin charme, at få fat i en bunke på en 10 -20 stk. (til en billig penge, men ikke SÅ billigt) og så sætte sig og kigge igennem og læse lidt og hygge sig med det, hvis tiden er der til det.

mvh.

Jeg kan se fordele ved begge dele. Det store 'billige' køb, eller den langsommelige og lidt dyrere tilgang.

Jeg er sådan indrettet, at jeg ikke har noget problem med at finde fx et blad i ny og næ, og hygge mig med det, som Robin er inde på. Jagten er rar.

Berti Stravonsky skrev: ↑23. okt 2021, 12:29 Jeg kan se fordele ved begge dele. Det store 'billige' køb, eller den langsommelige og lidt dyrere tilgang.

Jeg er sådan indrettet, at jeg ikke har noget problem med at finde fx et blad i ny og næ, og hygge mig med det, som Robin er inde på. Jagten er rar.

Ja, jagten kan være fin. Men det bliver ikke bare lidt dyrere, det bliver rigtig meget dyrere at købe på den måde. Især hvis du også køber på nettet og skal indregne forsendelse af indkøb af kun få blade mange gange.

Er sandheden om Seriemagasinet ikke, at det er den største rodebutik af et tegneserieblad, der nogen sinde er udkommet? Måske i hele verden?

Og at der i virkeligheden er tale om flere forskellige blade, fordi det udkom i så mange år, og der var forskellige redaktører. Den eneste fællesnævner for alle 314 numre synes egentlig at være "Steve Roper & Mike Nomad" og "Kerry Drake".

Uden lige at have nærstuderet hvert enkelt nummer tror jeg, man kan inddele det i disse tre perioder: Fra nr. 1 i 1968 og op til omkring nr. 70/80, hvor det stort set udelukkende var baseret på den samtidige svenske udgave (bortset fra at der var plakater af danske fodboldstjerner og den slags). Tonny Lützer var redaktør, men han tilføjede selv ikke ret meget, som ikke stammede fra den svenske udgave. Så kom Uno Krüger til som Lützers assistent, og han mente i de følgende år, at bladet burde præsentere nogle andre ting end dem, der kom fra Sverige, og Lützer overlod ham efter alt at dømme snart bare at redigere det, som han ville. Så Uno var derefter redaktør, og også han fik sin assistent, nemlig Per Sanderhage. Og derefter ... måske fra sådan cirka fra omkring nr. 120 ... bidrog både Krüger og Sanderhage til bladets videre og ret så iøjnefaldende udvikling, som var i swung med samtiden og præsenterede nogle mere voksne ting end tidligere. Det er den periode, de fleste refererer til, når de for eksempel medvirker i Tom Kampmans podcast "Verden ifølge Seriemagasinet", og det er forståeligt nok.

Så kom jeg selv til, det var omkring nr. 207-2012 (flere ting var planlagt inden min ankomst, så det var en glidende overgang), og så blev bladet nok i den første periode lidt mere homogent, som det oprindeligt var, for det var en del af den bundne opgave, jeg havde fået. Men efter et par år ville jeg trods alt også sætte min præg på det, og så kom der tiltagende flere europæiske og færre amerikanske og engelske serier i bladet, stadig bortset fra Steve Roper og Kerry Drake. Min egen markante periode må være fra omkring nr. 230/240 og til sidste nummer 314.

Derefter var blandede landhandler ikke længere gangbare. Der var blevet meget mere at vælge imellem, og folk ville have specifikke, specielle og enestående ting og ikke en rodebunke som Seriemagasinet.

Carsten Søndergaard skrev: ↑24. okt 2021, 00:59 Er sandheden om Seriemagasinet ikke, at det er den største rodebutik af et tegneserieblad, der nogen sinde er udkommet? Måske i hele verden?

Jo, absolut. Og det er jo charmen ved det. Jeg har aldrig set så eklektisk og varieret en antologi før, med alt fra dåseserier til euroklassikere. Hverken i Vesten eller i Japan.