De glemte tegneseriebutikker

Besvar
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af GoogaMooga »

Jeg kan komme i tanker om to tegneseriebutikker, vi ikke har snakket om, begge beliggende i København. De hed "Skorpionen" og "Elmer Fjot".

"Skorpionen" var ejet af Kent Nielsen. Det var Kent, der fik mig i gang med at samle, i 1981. Jeg havde allerede været fan siden 1972, men nu ville jeg også samle. At der skulle gå så lang tid, før jeg blev samler, skyldtes først pengemangel, dernæst flytning til Tokyo i 1978, hvor jeg blev hooked på SONY Betamax. De tomme bånd var pissedyre, ca. 150 kr. for et tre timers, og næsten alle mine penge gik til de skide bånd indtil 1982.

Kent Nielsen drev postordre fra sit hjem - i Birkerød, var det vist. Han sendte mig en lille A5 pamflet, med især hæfter, faktisk kun hæfter. Kent graderede ikke, og priserne var overkommelige - 10 kr. for de dyre og nedefter. I sommeren '82 havnede jeg i Odense og hen mod jul udkom så det første Komiklex. Jeg holdt dog kontakt til Kent pr. telefon. Det var Kent, der introducerede mig til Frank Miller og "Daredevil", og George Pérez og "New Teen Titans".

Billede

Ca. 1985 tog Kent så springet og åbnede en tegneseriebutik i Valdemarsgade på Vesterbro. Den hed "Skorpionen", og Kent blev interviewet af Paw Mathiasen til fanzinet "Fat Comic". Jeg sendte ham en bunke "Love & Rockets" poser, jeg havde fået i en eller anden handel, samt et "Love & Rockets" skilt med åbningstider til hans dør. Jeg nåede kun at besøge "Skorpionen" et par gange, før han måtte dreje nøglen om. Beliggenheden var for dårlig, og de havde haft problemer med butikstyveri, hvor stiknarkomanerne stjal tegneserierne for umiddelbart efter at sælge dem videre i et af Istedgade's antikvariater.

"Elmer Fjot" var København's mindste og mest obskure tegneseriebutik. Jeg tror, jeg opdagede den ved et tilfælde, husker det ikke tydeligt, ej heller beliggenheden. Jeg var derinde én gang, og ramte guld, hardcover udgaven af Burne Hogarth's "Tarzan of the Apes". Den har jeg stadig den dag i dag, og jeg kan derfor skille mig af med Pan softcover udgaven fra min barndom. Måske en af jer kan supplere med yderligere oplysninger om denne butik?

Billede
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Robin »

Århh ja. Skorpionen. Jeg kom der jævnligt. Butikken lå på vej hjem fra arbejde, (ja, den lå også på vej TIL arbejde, men dér var der jo ikke tid, og den var heller ikke åben), og jeg fordelte mine indkøb mellem Fantask og Skorpionen. Kent var super flink - og dyrkede seriøs body building!

Elmer Fjot siger mig et eller andet, men hvor lå den?

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af GoogaMooga »

Robin skrev: 12. dec 2021, 22:03 Århh ja. Skorpionen. Jeg kom der jævnligt. Butikken lå på vej hjem fra arbejde, (ja, den lå også på vej TIL arbejde, men dér var der jo ikke tid, og den var heller ikke åben), og jeg fordelte mine indkøb mellem Fantask og Skorpionen. Kent var super flink - og dyrkede seriøs body building!

Elmer Fjot siger mig et eller andet, men hvor lå den?

mvh.
Jeg tror, han averterede i en af de tidlige Komiklex bøger, hvis du har dem liggende.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Frank Madsen »

GoogaMooga skrev: 12. dec 2021, 21:30Jeg kan komme i tanker om to tegneseriebutikker, vi ikke har snakket om, begge beliggende i København. De hed "Skorpionen" og "Elmer Fjot".
Jeg kan tilføje "Kazoom", en tegneseriebutik åbnet på Frederiksborggade mellem Nansensgade og Nr. Søgade i august 1987, ejet af Kristian Buchardt. Den var meget fancy i forhold til Fantask og Pegasus og havde lokaler I GADEPLAN! Den solgte tegneserier og plakater, og ret hurtigt kom der også månedlige tegneserieudstillinger til i den lille butik, og enkelte udgivelser på Kazooms forlag. Kazoom var også med i kredsen omkring Ping Prisen (den rigtige).

I 1990erne flyttede Kazoom til en stor butik i flere etager, stadig på Frederiksborggade, men nu mellem Nørreport og Kultorvet. Det var første gang, at en tegneseriebutik så SÅ fornem ud - senere har Faraos Cigarer jo nærmest gjort store tegneseriestrøgbutikker til standard. Men i 1990erne var det nærmest uhørt - og Kazoom måtte da også lukke i 2000, efter at graveriet til Metrobyggeriet havde trukket ud i årevis og udlejeren havde sat huslejen voldsomt i vejret.

Kazoom.jpg
Kazoom.jpg (109.43 KiB) Vist 1090 gange
På billedet ser man Kristian Buchardt i den sidste butik.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af GoogaMooga »

Jeg kunne godt lide deres helsidesannonce, hvor en frådende fan står foran deres vindue og råber, "JEG SKAL HA' DET HELE!"
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
superboy
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 819
Tilmeldt: 24. jun 2005, 16:59

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af superboy »

Komics i Århus. Bilde fra 2009.
Vedhæftede filer
danmark 2009 019.jpg
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Frank Madsen »

GoogaMooga skrev: 15. dec 2021, 19:45 Jeg kunne godt lide deres helsidesannonce, hvor en frådende fan står foran deres vindue og råber, "JEG SKAL HA' DET HELE!"
Det var vist Teddy Kristiansen, der havde tegnet den. Jeg var meget fascineret af hans måde at tegne tænder på.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Jakobsen »

Er der nogen der har et billede af Yellow Kid i Århus?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Jakobsen skrev: 16. dec 2021, 22:02 Er der nogen der har et billede af Yellow Kid i Århus?
Ja, vi vil have flere billeder!
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Jakobsen »

Stribeladen i Århus gav også ly for den legendariske "Praleklub" bestående af en håndfuld storsamlere, som hver uge mødtes og udvekslede unyttig viden og kage... :)
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 876
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Asger Pedersen »

Der var Comic Service på Blågårdsplads, som jeg besøgte nogle gange i 1976 eller derefter. CS solgte en del på postordre, mange af mine Uscomics er derfra.
En lille anekdote: ICCOS - International Collective Comic Order Service (lyder som en hemmelig agentorganisation) samlede kundernes forudbetalte bestillinger sammen og købte dem fra MIle High.
Det gik fint et stykke tid, men min sidste bestilling på dengang flere hundrede kroner dukkede aldrig op, den var forsvundet i posten. Så var jeg på besøg i Comic Service og fandt - de fleste hæfter fra min ICCOS-bestilling til billige priser! ICCOS-fosendelsen er nok havnet (fejllevering eller måske auktion over uafhentede pakker?) hos Comic Service i stedet. :mrgreen:
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: De glemte tegneseriebutikker

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Comic Centret, hed det. Blågårds Plads 19. Indehaveren hed, så vidt jeg husker, Keld. Han annoncerede flittigt i mine tidsskrifter, men han havde ikke nogen skrivemaskine, så hans alenlange lister over US comics sendte han i håndskrift, og så måtte jeg sidde og skrive dem ind. Men et stort udvalg havde han tydeligvis, og også et godt kendskab til udgivelserne.

Men pludselig en dag var butikken ophørt. Hvorefter jeg modtog et brev fra skattevæsenet, som ville have oplyst, hvilke transaktioner jeg havde haft med ham. Tilsyneladende havde han ikke betalt moms ...
Besvar