Juleleg - Tintinspecial heat 001

[Berti Stravonsky]

Hvilke fem Tintinalbum sparker bedst røv? Hvor tegninger, plot, dramaer undervejs, karakteristiske og karismatiske personer fylder på enten en god eller ond måde, med en suspence der holder hele vejen og som måske også undervejs er morsom.

Eller kort og mere fåmælt - hvilke Tintin'er ville du vælge at genlæse, hvis du kun måtte læse fem?

Vi kører en juleafstemning i et par dage, lidt lige som når vi kårer De 10 bedste/vigtigste album i år, altså med heat og den slags. Her skal vi blot ned på fem album.

Men må gerne bare stemme, men det er da altid fedt og fornøjeligt, hvis man kan sætte ord på sine stemmer.

Lavpraktisk således, at der kommer fire heats og fra hver skal vi have to videre til finalen. I denne er der således otte udvalgte, og disse otte skal dyste i to forskellige semifinaler, de to bedste fra hver semifinale er 'vinderne' sammen med den bedste 3'er. Altså - vi finder fem album.

Her heat 001

[Berti Stravonsky]

Rute 714 har fået en del stemmer, og det glæder mig. Da jeg var lille, var dette album et af mine absolutte favoritter. Det skyldes mange ting. Den umiddelbare spænding, skudsalverne der føg fra højre til venstre, sandhedsserummet og ufoer, og så bare det der med at kapre et fly.

Jeg MENER at kunne huske, at folk herinde ikke regnede albummet for noget særligt. Måske husker jeg galt.

Jeg kan ikke åbne 714 uden samtidig at hørespillet farer rundt i knolden på mig. Tuden, Boss, så De tuden? Allan der efterfølgende får dødsblikket fra Rastapopolos. Dette hørespil med Kitter, Rose og Goldenbaum er, her på bjerget, det mest vellykkede af dem alle sammen.

[Antaeus]

Det er et ok album, men dog i den tunge ende når jeg vurderer alle album. Jeg har sat den som nummer 17. Jeg er så ikke farvet at eventuelle hørespil. Jeg har også hørt flere hørespil og kan tydeligt huske deres stemmer, men jeg er ikke længere klar over hvilke jeg har hørt da det er så lang tid siden.

[PhilipG]

Rute 714 er i den høje ende for mig. Hergé giver den Max gas på historien og smider lige lidt aliens ind til sidst. Slutningen halter, men den viser også en kunstner, der ikke er bange for at gå nye veje.

Knuste øre står også højt i min bog. Første gang, Hergé lykkes med en sammenhængende historie fra start til slut. Eller også fordi det var et af mine første albums.

[Antaeus]

Rute 714 er i den høje ende for mig. Hergé giver den Max gas på historien og smider lige lidt aliens ind til sidst. Slutningen halter, men den viser også en kunstner, der ikke er bange for at gå nye veje.

Knuste øre står også højt i min bog. Første gang, Hergé lykkes med en sammenhængende historie fra start til slut. Eller også fordi det var et af mine første albums.

Historien er fin, men aliens og slutningen halter en del.
Jeg har ikke noget imod at en kunster går nye veje, men her lykkedes det så bare ikke så godt og det får man ikke point for i min bog.

Den første gang at Hergé skaber en sammenhængende (god) historie fra start til slut er ikke med Det Knuste Øre, det mener jeg er albummet før. Den Blå Lotus.

[Mesterius]

Knuste øre står også højt i min bog. Første gang, Hergé lykkes med en sammenhængende historie fra start til slut. Eller også fordi det var et af mine første albums.

Det synes jeg da også han gjør svært godt med "Den blå lotus".

[Berti Stravonsky]

Det knuste øre var også et af mine første Tintin'er. Et herligt album men også lidt (for) fjollet.

Tintin spiller skak. I hvilke andre album hænder det? Udover i Tibet?

[Frank Madsen]

Det knuste øre var også et af mine første Tintin'er. Et herligt album men også lidt (for) fjollet.
Tintin spiller skak. I hvilke andre album hænder det? Udover i Tibet?

Nej, ikke så vidt jeg ved.

Belgieren Nikolaas Verhulst har skrevet meget underholdende om skakspillet mellem Tintin og general Alcazar på sin blog:

http://www.belgianchesshistory.be/cipc- ... roken-ear/

[PhilipG]

Den første gang at Hergé skaber en sammenhængende (god) historie fra start til slut er ikke med Det Knuste Øre, det mener jeg er albummet før. Den Blå Lotus.

Jeg vil gerne uddybe, hvorfor jeg synes Det knuste øre hænger bedre sammen end Blå Lotus:

Blå Lotus er god, smuk, flot, stemningsfuld, rørende osv… men i min bog ikke særlig sammenhængende. Albummet starter med, at der er brug for Tintin i Shanghai, men vi skal frem til side 17 før Wang fortæller, at det er til at bekæmpe opiumkriminalitet. Præcis hvad Tintin skal gøre i den sammenhæng er dog uklart. Først side 29 finder han selv på, at han vil få analyseret vanvidsgiften så Wangs søn kan blive helbredt. Og først side 42 redder han Tchang, der er en vigtig brik i at få skovlen under Mitsuhiratu til sidst. Det er ikke særlig sammenhængende i min bog (men selvfølgelig milevidt bedre end de tidligere albums!).

I Det knuste øre bliver fetischen stjålet side 1 og allerede side 3 er Tintin i gang med at lede efter den, hvilket først lykkes side 61. Så jagten på fetischen er en klar rød sammenhængende tråd fra start til slut. Men den slår ikke Blå Lotus på det følelsesmæssige, selvfølgelig… og jo, den erlidt fjollet sine steder…

[Antaeus]

Den første gang at Hergé skaber en sammenhængende (god) historie fra start til slut er ikke med Det Knuste Øre, det mener jeg er albummet før. Den Blå Lotus.

Jeg vil gerne uddybe, hvorfor jeg synes Det knuste øre hænger bedre sammen end Blå Lotus:

Blå Lotus er god, smuk, flot, stemningsfuld, rørende osv… men i min bog ikke særlig sammenhængende. Albummet starter med, at der er brug for Tintin i Shanghai, men vi skal frem til side 17 før Wang fortæller, at det er til at bekæmpe opiumkriminalitet. Præcis hvad Tintin skal gøre i den sammenhæng er dog uklart. Først side 29 finder han selv på, at han vil få analyseret vanvidsgiften så Wangs søn kan blive helbredt. Og først side 42 redder han Tchang, der er en vigtig brik i at få skovlen under Mitsuhiratu til sidst. Det er ikke særlig sammenhængende i min bog (men selvfølgelig milevidt bedre end de tidligere albums!).

I Det knuste øre bliver fetischen stjålet side 1 og allerede side 3 er Tintin i gang med at lede efter den, hvilket først lykkes side 61. Så jagten på fetischen er en klar rød sammenhængende tråd fra start til slut. Men den slår ikke Blå Lotus på det følelsesmæssige, selvfølgelig… og jo, den erlidt fjollet sine steder…

Den Blå Lotus er efter min mening meget spændende bygget op og også mystisk fordi man ikke får det hele serveret på en gang, man får hele tiden tilpas meget information til at man konstant er holdt i spænding og hele tiden med små skridt bliver man ledt videre. I mine øjne er den genialt fortalt, vi ved ikke rigtig hvem der er skurkene (og Tintin ved det slet ikke), andet end at de har en vanvidsgift og samtidig er der også hele spillet med kineserne vs japanerne og politichefen og hans kumpaner. Der er opiumskriminalitet, men hvordan hænger det hele sammen og der er den mystiske hule, Den Blå Lotus. Det gør det bare endnu mere spændende. Og så er der Dragernes Sønner, som er den vigtigste brik i at redde Tintin, men jo Tchang bringes også i spil og bliver en fin makker til Tintin og han giver det ekstra pift, og han er bestemt med i at det hele går godt og det hele bindes sammen med at skurkene fanges, det ser jeg ikke som en svaghed, tværtimod selv om han bringes sent ind i spillet. Og vi får også noget komik ved at Dupond og Dupont bringes ind i spillet og skal anholde Tintin, det kommer der lidt løjer ud. Til sidst bindes det hele sammen, Tintin reddes lige før at han og Wang familen halshugges af den vanvittige søn og Rastapopulus og Mitsuhirato tages til fange. For mig er det ikke bare den bedste Tintin, det er en af de bedste tegneseriehistorier og den er fremragende sammensat og i den grad sammenhængende.

[Berti Stravonsky]

Rute 714 og Soltemplet er videre til den ene semifinale.