Juleleg - Tintinspecial heat 004

[Berti Stravonsky]

Hvilke fem Tintinalbum sparker bedst røv? Hvor tegninger, plot, dramaer undervejs, karakteristiske og karismatiske personer fylder på enten en god eller ond måde, med en suspence der holder hele vejen og som måske også undervejs er morsom.

Eller kort og mere fåmælt - hvilke Tintin'er ville du vælge at genlæse, hvis du kun måtte læse fem?

Vi kører en juleafstemning i et par dage, lidt lige som når vi kårer De 10 bedste/vigtigste album i år, altså med heat og den slags. Her skal vi blot ned på fem album.

Men må gerne bare stemme, men det er da altid fedt og fornøjeligt, hvis man kan sætte ord på sine stemmer.

Lavpraktisk således, at der kommer fire heats og fra hver skal vi have to videre til finalen. I denne er der således otte udvalgte, og disse otte skal dyste i to forskellige semifinaler, de to bedste fra hver semifinale er 'vinderne' sammen med den bedste 3'er. Altså - vi finder fem album.

Her heat 001

[Antaeus]

Sådan nogenlunde sådan her skal de fordeles. De øverste og nederste er forholdsvis faste, mens midten er væsentlig mere flytbare hver gang jeg får dem genlæst.

1. Den blå lotus
2. Enhjørningens hemmelighed
3. De syv krystalkugler
4. Tournesol mysteriet
5. Soltemplet
6. Krabben med de gyldne klosakse
7. Den sorte ø
8. Tintin i tibet
9. Ottokars scepter
10. Det sorte guld
11. Koks i lasten
12. De første skridt på månen
13. Den mystiske stjerne
14. Mission til månen
15. Rackham den rødes skat
16.Castafiores juveler
17. Rute 714 til Sydney
18. Det knuste øre
19. Faraos cigarer
20. Og picaroerne
21. I Amerika
22. I Congo
23. I Sovjetunionen
24. Alfa-kunsten

[Berti Stravonsky]

Åh, den med Sovjetunionen har jeg glemt. Damn.

[Antaeus]

Åh, den med Sovjetunionen har jeg glemt. Damn.

Det er ligegyldigt, den når alligevel aldrig top 10.

[Berti Stravonsky]

Åh, den med Sovjetunionen har jeg glemt. Damn.

Det er ligegyldigt, den når alligevel aldrig top 10.

Enig, men det pisser min indre perfektionist.

[Antaeus]

Rackham den rødes skat
Jeg har altid undret mig lidt over at Rackham den rødes skat ofte ligger meget højt på diverse lister over Tintin album. Nu ser den dog ikke ud til at toppe de fleste andre i denne afstemning. Vi får Tournesol, men komikken omkring ham er bygget på at han nærmest ikke hører noget som helst og det kommer der lidt sjov ud af, personligt synes jeg det bliver lidt for meget. Og i selve historien sker der ikke ret meget, de tager på en skattejagt hvor der ikke rigtig er nogle farer og heller ingen forbrydere udfordrer dem. Historien er stadig fin og vi ser at Hergé kan fortælle en historie uden at der sker så meget, men den står stadig for mig som en mellem historie og slet ikke i toppen, hvor en hel del sætter den. Jeg er lidt nysgerrig (og undrende) over at nogle folk sætter den så højt. Her synes jeg fx at albummet før, Enhjørningens Hemmelighed, er langt bedre og mere spændende.

[Berti Stravonsky]

Enig. Enhjørningens hemmelighed har noget ganske særligt, og er bestemt bedre end Rackham.

Da jeg var lille, var det dog sidstnævnte, som jeg holdt mest af, hvis valget stod mellem disse to. Det der med hajer kunne jeg lide.

Jeg kan stadig godt lide Rack, men ikke helt som før.

[PhilipG]

Rackham er ligesom Castafiores juveler lidt en ikke-historie. Og der er sjovt nok masser af ligheder: Skatten var hele tiden på Møllenborg, der sker ingen forbrydelser, de eneste skurke er journalister, Tintin løser gåden ved at læse en tekst, og en del af morskaben har talende papegøjer som omdrejningspunkt.

Dertil er selve skatteøen i Rackham totalt underudnyttet. Ingen kannibaler eller farlige dyr (udover små aber), ingen vulkanudbrud eller efterkommere af sørøvere. Heldigvis tog Hergé revanche med Rute 714.

[Mesterius]

Rackham er ligesom Castafiores juveler lidt en ikke-historie. Og der er sjovt nok masser af ligheder: Skatten var hele tiden på Møllenborg, der sker ingen forbrydelser, de eneste skurke er journalister, Tintin løser gåden ved at læse en tekst, og en del af morskaben har talende papegøjer som omdrejningspunkt.

Dertil er selve skatteøen i Rackham totalt underudnyttet. Ingen kannibaler eller farlige dyr (udover små aber), ingen vulkanudbrud eller efterkommere af sørøvere. Heldigvis tog Hergé revanche med Rute 714.

Jeg synes Rackham den Rødes skat er et av de beste og mest ikoniske albumene - delvis kanskje nettopp fordi det skiller seg fra mesterparten av de andre på flere markante punkt. Og likhetene med detaljer i Castafiores juveler er da morsomme; interessant observert. Jeg har selv tenkt på parallellene i forhold til "ikke-eventyr", men ikke så mye med henhold til de andre ting du nevner. (Noen av detaljene vil jeg nok likevel tro er rene tilfeldigheter.)

Helt lik Castafiores juveler er fortellerstilen i Rackham dog ikke: Vi får ekte spenning når Tintin slåss mot en hai, og når ubåten han dykker med setter seg fast og han nesten slipper opp for luft.

I tillegg har vi mysteriet med HVOR skatten har gjort av seg. Selv om de egentlig er på ville veier, gjør hovedpersonene en rekke svært logiske deduksjoner hele historien igjennom om hvor de kan ende med å finne skatten. (Jeg liker spesielt godt når Tintin skjønner at de trenger å bruke Paris-meridianen istedenfor Greenwich-meridianen for å finne korrekt beliggenhet for øya.) Denne oppbyggingen av historien gjør at jeg føler jeg får være med på en ekte skattejakt, selv om de ikke finner det de leter etter. Og at vi opplever denne reisen, er jo nettopp det som får det ironiske poenget med hvor skatten var til å fungere så godt.

Utenom alt det ovenstående er Rackham også et av de viktigste albumene i serien, fordi det er her vi blir introdusert til Tournesol. Og han spiller også rollen sin som eksentrisk og irriterende nykommer fantastisk. Flere av sekvensene mellom ham og Haddock er kostelige; faktisk i seg selv en grunn til at jeg liker albumet så godt. Ikke minst er slutten på historien definerende for hele serien, da Tournesol kjøper Møllenborg som en vennetjeneste til Haddock (og som takk for å ha latt ham teste haiubåten, som han har tjent seg rik på) og de ender med å bo der sammen. Det skulle ikke engang gå ti år før Tintin flyttet etter.

[Carsten Søndergaard]

Rackham er ligesom Castafiores juveler lidt en ikke-historie. Og der er sjovt nok masser af ligheder: Skatten var hele tiden på Møllenborg, der sker ingen forbrydelser, de eneste skurke er journalister, Tintin løser gåden ved at læse en tekst, og en del af morskaben har talende papegøjer som omdrejningspunkt.

Ja, det er sjovt, godt set

[Berti Stravonsky]

Ottocars scepter samt Tintin i Tibet er videre til semifinalen.