Frank Madsen skrev: ↑30. dec 2021, 12:47Trådens spørgsmål - "Lucky Luke - overset? Ugleset?" - besvarer vel nærmest sig selv, når man ser, hvor hastigt diskussionen kom til at handle om Allan Falk og Cobolts udgivelsesprogram.
Ha-ha, men i øvrigt skulle der kun fire indlæg til, før en-eller-anden inddrog Asterix i trådens emne...
Nu er det vel rimeligt indenfor skiven at diskutere ønskede Lucky Luke udgaver sammenlignet med øvrige tilsvarende samleudgaver. Og eftersom Cobolt sidder på de nye Luke, så ville det mest oplagte jo være, at de også tog sig af at forvalte de gamle, selv om det naturligvis ikke behøver være sådan. Min egen holdning vil bare være, at hvis de kommer på Zoom i samme udstyr som Allan Falk, så er jeg fint tilfreds med at beholde Egmonts samleudgave i stedet. Omvendt ville jeg klart være interesseret, hvis der kom en samleudgave af Luke i stil med Smølferne, Blueberry osv. Her skal Frank så lige undlade at læse med i resten af afsnittet: jeg købte den første Allan Falk fra Zoom, men blev så skuffet, at jeg ikke har købt flere siden. Skuffelsen var både ift. historierne (de skulle nok have startet dér, hvor Carlsen Comics sluttede, hvis det for alvor skulle have fanget mig), men også ekstramaterialet (undskyld til Thierry, men det er sløjt), papirkvalitet, tryk osv.
Her kan Frank så hoppe på igen: derudover er det vel sådan, at de fleste nok vil rangere Luke lavere end Splint og Co., Tintin og Asterix. Om det så ligefrem gør den "overset" eller "ugleset", det synes jeg måske ikke. Indholdsmæssigt synes jeg, den er på linje med Splint og Co, hvorimod der er væsentligt flere lag i historierne i både Asterix og Tintin. Lidt pudsigt, når nu Goscinny jo også er manden bag Asterix, men den har bare nogle samtids- og satirekvaliteter, der slet ikke ses i Luke.
Når det så kommer til tegningerne, så er Morris også efter Franquin, Hergé og Uderzo i min bog. Morris tegner virkelig lækkert, men har også vægtet at være virkelig, virkelig produktiv i stedet for at kæle for detajlerne. Det ser man tydeligt. Så selvom det stadigvæk er på et højt niveau, så er det sjældent, man sidder og falder i svime over en side i et Luke album.