Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Erling Søby »

Tråden udspringer af en anden diskussion, men nu får den sin egen tråd: Tegnere, du samler på kun for tegningerne, hvis der er nogen. Glem alt om historik, genrer og historier - hvem ville du samle på, om det så kun var My Little Pony de havde tegnet og tegnede?

Og vær venlig at begrunde dine valg, vi skal ikke bare have en liste.

Jeg ville gerne begynde, men det er faktisk noget jeg skal tænke over, når det kun er tegningerne der tæller.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af GoogaMooga »

Det meste fra Superman universet er pløk-åndssvagt, men enkelte tegnere har formået at løfte det:

1. "Superman" af Joe Shuster (med et hav af assistenter). Det er jo Rosetta stenen, vi taler om her, hvorfra en hel genre udsprang. Shuster besidder en vis råhed, en urkraft, der sammen med det rustikke tilfører de mere realistiske historier en mægtig gennemslagskraft.

2. "Superman" af "Swanderson". Curt Swan er okay, men med Murphy Anderson som rentegner løftes det hele op på et højere kunstnerisk niveau. Det er meget old school og meget formalistisk, og så besidder det en vis renhed.

3. "Superman's Pal, Jimmy Olsen", men kun af Jack Kirby. Jimmy Olsen er den mest latterlige figur, men Kongen fletter elegant serien ind i Fourth World kvartetten, og så er det ren nirvana.

4. Hele Harvey Universet af Warren Kremer. Tegneserier for småbørn, men noget så gennemført og uskyldsrent. Burde være "pligtlæsning" for alverdens kynikere og nihilister.

5. "Tom & Jerry" af Harvey Eisenberg. Disse historier gjorde, at Eisenberg blev sammenlignet med Barks. Eisenberg formåede at overføre den samme dynamik fra de sort-hvide MGM tegnefilm til en statisk tegneserieside, og puste liv i noget, der ikke burde fungere ligeså godt, da det er meget kinetisk og plastisk på film.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Erling Søby »

Jeg vil nærmere mig et svar ved at pege på to stilarter, der er mine favoritter.

Først den klassiske ligne claire, hvis strenghed og renhed tiltaler mig. Jeg har set forskellen mellem ligne claire og marcinelle beskrevet, som forskellen mellem en gotisk katedral og en støjende markedsplads, og det illustrerer på fin vis hvorfor jeg foretrækker ligne claire. En række af de ligne claire-serier jeg samler på, er egentlig ikke inden for mine foretrukne genrer - det gælder hverken Tintin, Lefranc, Barelli, Yoko Tsuno, Franka eller Robert Sax. Blake & Mortimer, med en kulørte stemning af føljetonlitteratur, falder lidt udenfor her. De andre havde jeg ikke samlet på, hvis de var tegnet i fx marcinelle-stilen. Så her handler det rent om tegninger.

Den anden stil er jeg ikke sikker på har noget navn. Det er den mere eller mindre malede stil, som den praktiseres af navne som Alex Ross, Esad Ribic, Jean-Pierre Gibrat (fra 1990'erne og frem), Romain Hugault, Enrico Marini, Paolo Serpieri og Massimiliano Frezzato m. fl. Og hvor en Frank Frazetta spøger et sted i baggrunden. Her har jeg nok lidt sværere ved at skille det fra genrer - de ovenstående navne ofte arbejder indenfor mine favoritgenrer (fantasy, science fiction og historie) - men omvendt må jeg sige, at hvis fx Gibrat havde tegnet "Det Romantiske Blad for Hestepiger", så havde jeg samlet på det, bare for tegningerne.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9430
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Antaeus »

Selv om jeg er meget visuelt anlagt så har jeg vist ikke noget jeg samler på kun for tegningerne.

Gibrat synes jeg tegner fremragende, men jeg har ingen album fordi de er uinteressante som helhed.
Som tidligere skrevet ville jeg dog meget gerne have nogle plakater af hans bedste tegninger.
Lidt på samme måde har jeg det med Moebius, der har jeg dog nogle af hans værker og der er nogle som er værd at læse.

Jeg er med på ligne claire-stilen og synes nok at marcinelle-stilen på sit bedste er endnu lækrere.
Men der er også en del gode historier, så derfor samler jeg dem, men de som samlet set ikke er gode nok samler jeg ikke på.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af GoogaMooga »

Gibrat er en god illustrator, men hans layouts falder ikke altid heldigt ud. Af malede ting kan jeg bedst lide "Dan Dare" af Frank Hampson. Blandt nye navne vil jeg pege på David Mack og hans "Kabuki" og "Daredevil". Liberatore's "Ranxerox" er også ret vild. Ligne claire kan godt blive lidt for kedeligt, men de tegnere, jeg kender til, har i det mindste styr på teknikken. Jeg så gerne mere af Flo'ch.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9430
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Antaeus »

De fleste malede tegninger appellerer ikke så meget til mig. I hvert fald ikke når jeg skal læse den som en tegneserie.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
The Elder
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 354
Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
Geografisk sted: Brøndby
Kontakt:

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af The Elder »

Umiddelbart kommer jeg straks til at tænke: Manara.

Begrundelse: han tegner nogle virkelig flotte mennesker. Og en gang imellem også en god historie.
"Always Look On The Bright Side of Life
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Erling Søby »

Floc’h kunne jeg godt have nævnt. Og Joost Swarte, Yves Chaland, Serge Clerc, Ted Benoit, Francois Schuiten, Vittorio Giardino og Andre Juillard.

Og Liberatore, Don Lawrence, Carlos Puerta, Enki Bilal (fra Jagten og frem) og Manara (selv om hans tegninger ikke er hvad de har været i mange år).
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Spærhage
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 800
Tilmeldt: 8. dec 2003, 23:12
Geografisk sted: Boom-Town Vaarst

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Spærhage »

Jeg elsker jo alt det gamle fransk-belgiske lort, men har faktisk også i min samling bl.a. mangaen Samurai Deeper Kyo. Og den har jeg primært for tegningerne. De er sgu ret vilde. Det burde jo ikke være en kvalitet, men jeg bliver fascineret af at man nogle gange umiddelbart kan have svært ved at se præcist hvad nogle af kampscenerne egentlig viser? Men at de er sindsygt godt tegnet er der ingen tvivl om, og så får man (jeg) i hvert fald lyst til at studere dem nøjere.

/Spærhage
"-nok er vi kujoner, men vi er HURTIGE kujoner... "
(Timon, fra 'Timon og Pumpa')
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af GoogaMooga »

Erling Søby skrev: 9. jan 2022, 16:35 Floc’h kunne jeg godt have nævnt. Og Joost Swarte, Yves Chaland, Serge Clerc, Ted Benoit, Francois Schuiten, Vittorio Giardino og Andre Juillard.

Og Liberatore, Don Lawrence, Carlos Puerta, Enki Bilal (fra Jagten og frem) og Manara (selv om hans tegninger ikke er hvad de har været i mange år).
Ja til Floc'h, Swarte, Chaland, Clerc, Benoit, Liberatore, Puerta... og så lidt Bilal og endnu mindre Manara. Alle er i samlingen.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Peter Lyderik
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 162
Tilmeldt: 27. okt 2019, 16:21

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Peter Lyderik »

Jean Torton og ægteparret Funcken. Deres historiske tegneserier, serier, one-shots, lange og korte, holder jeg meget af lige siden jeg læste dem i Fart og Tempo.
Pax
Indlæg: 8
Tilmeldt: 29. jun 2021, 08:48

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Pax »

Sergio Toppi.

Jeg kan bruge evigheder på at kigge på detaljerne i hans tegninger, og køber trofast samlebindene, når de udkommer, men har svært ved at pege på en historie, der virkelig ramte mig.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8448
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Frank Madsen »

Jeg har svært ved at nævne en tegneserietegner, hvis tegninger, jeg ville samle på, selv om vedkommende aldrig havde været tegner på en tegneserie, hvis historie jeg havde fundet interessant. Tegnere som Barks, Giraud, Hergé, Eisner, Franquin, Tardi, Lööf, Crumb osv. har alle først grebet mig i kraft af deres billedfortællinger, og derefter er det svært at vurdere, om man ville samle på dem kun for tegningerne. Selv om mange af dem laver flotte billeder, også når de ikke indgår i en tegneserie.

Det er måske nemmere at nævne tegnere, hvis tegninger jeg ikke ville samle på, hvis det ikke var fordi, de også havde leveret nogle fede læseoplevelser. :)
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Mesterius »

Frank Madsen skrev: 9. jan 2022, 22:59 Jeg har svært ved at nævne en tegneserietegner, hvis tegninger, jeg ville samle på, selv om vedkommende aldrig havde været tegner på en tegneserie, hvis historie jeg havde fundet interessant. Tegnere som Barks, Giraud, Hergé, Eisner, Franquin, Tardi, Lööf, Crumb osv. har alle først grebet mig i kraft af deres billedfortællinger, og derefter er det svært at vurdere, om man ville samle på dem kun for tegningerne. Selv om mange af dem laver flotte billeder, også når de ikke indgår i en tegneserie.

Det er måske nemmere at nævne tegnere, hvis tegninger jeg ikke ville samle på, hvis det ikke var fordi, de også havde leveret nogle fede læseoplevelser. :)
Jeg har det på akkurat samme måte. Tegneserien er et medium som forteller historier i bilder.
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 198
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Tegnere, du samler på KUN for tegningerne

Indlæg af Henriette Westh »

Hvis jeg havde penge, ville jeg samle på Comès. Den grafiske værdi er uovertruffen, synes jeg. Hver tegning er et næsten perfekt værk og studie i kontrast, balance og komposition. De måtte *meget* gerne komme op på min væg. :-) De har derudover en udtryksfuldhed, som Comès formår at få frem med meget enkle midler. Jeg er en fan!

Erling Søby skrev: 9. jan 2022, 13:32 Tråden udspringer af en anden diskussion, men nu får den sin egen tråd: Tegnere, du samler på kun for tegningerne, hvis der er nogen. Glem alt om historik, genrer og historier - hvem ville du samle på, om det så kun var My Little Pony de havde tegnet og tegnede?

Og vær venlig at begrunde dine valg, vi skal ikke bare have en liste.

Jeg ville gerne begynde, men det er faktisk noget jeg skal tænke over, når det kun er tegningerne der tæller.
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Besvar