Hvordan så dit drengeværelse ud?

[lolsen]

Sådan overordnet så følger jeg lidt op. Antaeus nævner det, og jeg er 100% enig. Den eller de kvinder, der end måtte være herinde, tager det næppe ilde op.

Laila kiggede forbi, og intet faldt hende for brystet.

Min pointe var og er, at HVIS man VIL krænkes, provokeres what ever, så er der uanede muligheder. Jeg gider bare ikke spændes foran en sådan vogn.

Laila og evt. Henriette mfl. herinde, er også nogle af de få kvinder der tager del i denne kultur og har gjort det i årevis, en kultur der af div. årsager er uendeligt langt fra at være ligeligt delt mellem kønnene. Man kan spørge sig selv, om det mon skyldes at grafik og illustrationer, historier og fortællinger, ikke appellere til andet end det mandlige køn, eller fordi problemet ligger andetsteds?

Derudover er det som nævnt ovenfor, ikke det enkelte tilfælde der er problemet, men den konsekvente og systematisk repetition heraf, der er.

Heldigvis dør vi alle ud på et tidspunkt og nye kræfter kommer til, så lad ungdommen forme fremtiden, akkurat som tidl. tider gjorde det. Det etablerede har aldrig frivilligt overdraget magten eller støttet ungdommens trang til forandring. Det gælder hele vejen op gennem historien og indbefatter alt fra bøger, musik, film, computerspil, frihedstrang og retten til langt hår, anti-autoritære opgør med det hierarkiske samfund, aldersfascisme og nu sproget, binære kønssystem mm. En evigt kontinuerlig proces, hvor det er værd at bemærke sig, at en given ungdom sjældent går på barrikaderne med det formål at rulle den forrige generations hårdtvundne forandringer tilbage. Revolutionen står til enhver tid på skuldrene af de der kom før, sådan har det altid været og sådan vil det formodentligt altid forblive.

Så inden du helt føler dig spændt for en vogn, så overvej hvordan de der dengang var på din nuværende alder, så på din generation dengang du selv var en ung knøs med en sølle atten års levetid og erfaring i bagagen. Mon ikke de ej heller ville være spændt for din og din generations vogn og mon ikke de unge du kender den dag i dag, er dig og din generation taknemmelig for at du uagtet kæmpede dine kampe på trods deraf. Det tror jeg de er, også selv de er uenige i det samfund der er blevet dem efterladt, ligesom deres efterfølgere vil være det i den de efterlader dem :)

[lolsen]

For at vende tilbage til emnet, så var barndomsværelset hovedsageligt præget af rod, hvilket mineforældre var temmeligt tilgivende overfor, omend de til tider - synes 10-årige jeg - havde fuldstændigt urimelige krav til niveauet hertil, når man en gang i mellem blev pålagt at rydde op.

Men hvad var det så der rodede, alt, undtagen tøj, det skulle trods alt enten ligges til vask eller i skabet. Men tegneserier, bøger, puslespil, tegninger og tegneredskaber, spil, LEGO, blandet legetøj, buer og pile, min snittedolk, reb og hvad man ellers byggede huler mm. med, osv. osv.

Er jeg blevet bedre til at rydde op? Ikke synderligt, bøger, skitser og noter mm. ligger stadigt på gulvet hist og her og gerne i længere perioder af gangen, mens de der står på reolerne ikke gør så i system. Opvask derimod er til gengæld noget jeg akkumulerer, rod og skidt for sig og rodet skal heller ikke lyde værre end det er. Når jeg engang i mellem ryder op, tager det sjældent mere end halv times tid hurtigt lige at sætte tingene på reolerne, samt sortere mit papir.

Mine kollegaer smiler da også til tider over mit kontor herude, der til tider bedst kan beskrives som stakke af noter og skitser, udstyr, stumper og stykker, materialer og halvfærdige prototyper mm., med et par skriveborde gemt et eller andet sted nedenunder det hele. Engang mine forældre kiggede forbi herude, grinte min kære mor så kærligt heraf, mens min far kvikt kommenterede som opfølgning derpå at "så kan man jo se at der bliver arbejdet :)" - min fars kontor adskiller sig på den front, ikke synderligt fra mit XD

[Berti Stravonsky]

Jeg husker, at jeg havde bøger og blade. Drengebøger især, men også en hulens masse fodboldblade. Jeg kan ikke huske hvordan og hvornår, men min far tippede, og det må have inspireret mig. Jeg købte Tipsbladet hver uge, og det kostede fire kroner. Jeg elskede det blad, og bedst var det naturligvis, når det var vinter, hvor vennerne fra det engelske, på mudrede baner og med dong-lyd, spillede og kæmpede.

Men bøger og blade. Og så var jeg i lang tid enebarn, så jeg fik legetøj. Masser af legetøj. Især lego, men sørme også cowboys, indianere, et fort East og en masse bygninger, prærievogne og den slags, og mon ikke at der her blev sået gode westernfrø. Western endte med at blive min favoritgenre.

Anders And fik jeg, men Anders og de andre venner røg ud til højre, da Fantomet åbenbarede sig. Ånden der vandrer var min helt, og jeg levede og åndede for det blad og for den karakter.

Cirka på samme tidspunkt lærte jeg Interpresse at kende, og købte i hobetal af lykkeposer. Det var vel noget af det absolut bedste. For kun 25 kroner fik man MEGET. Hæfter, album, ditten og datten, og jeg mener faktisk, at det var sådan at jeg opdagede Splint og Kvik.

Så et sammensurium af fodboldting, lego og tegneserier, og så altså mine elskede drengebøger.

[Gimli]

Men hvad var det så der rodede, alt, undtagen tøj, det skulle trods alt enten ligges til vask eller i skabet. Men tegneserier, bøger, puslespil, tegninger og tegneredskaber, spil, LEGO, blandet legetøj, buer og pile,

Tilføj; Playmobil - og så har vi et billede af mit barndomsværelse.

Jeg har alle dage været mere 'indebarn' end 'udebarn'. Selvfølgelig legede jeg udenfor - og nød det også. Men det kom aldrig op på siden af de tidspunkter, hvor jeg og de nærmeste venner var igang med et spil - ofte med hjemmelavede regler og videreudvikling til et selvopfundet spil. Eller en total opslugning af; Gammel-/nyland, hvor alt Playmobil uanset tema blev blandet sammen med LEGO til et total original fantasiunivers, der på det tidspunkt var langt mere fascinerende end tegneseriernes.

[Nøhr]

Mit værelse var enkelt: Stigereol med tegneserier, bøger, plader og pladespiller. Seng. Indstilleligt tegnebord med lampe og linealer indbygget. Et skuffedarium til tegnegrej og andet gejl. Skab til tøj.
Jeg havde ingen plakater eller samleobjekter, temmelig enkelt.

Sidenhen bleve samler og rodede - jeg er på vej tilbage til det spartanske.

[lolsen]

Men hvad var det så der rodede, alt, undtagen tøj, det skulle trods alt enten ligges til vask eller i skabet. Men tegneserier, bøger, puslespil, tegninger og tegneredskaber, spil, LEGO, blandet legetøj, buer og pile,

Tilføj; Playmobil - og så har vi et billede af mit barndomsværelse.

Jeg har alle dage været mere 'indebarn' end 'udebarn'. Selvfølgelig legede jeg udenfor - og nød det også. Men det kom aldrig op på siden af de tidspunkter, hvor jeg og de nærmeste venner var igang med et spil - ofte med hjemmelavede regler og videreudvikling til et selvopfundet spil. Eller en total opslugning af; Gammel-/nyland, hvor alt Playmobil uanset tema blev blandet sammen med LEGO til et total original fantasiunivers, der på det tidspunkt var langt mere fascinerende end tegneseriernes.

Playmobil har jeg aldrig selv haft, men jeg synes at de har et virkeligt flot design og en formgivning som er meget behagelig både for fingrene og øjnene. Til gengæld havde jeg to traktorer, nogle dyr osv. samt en række bondegårdshuse min far havde lavet til os. Den ene halvdel af taget kunne vippe op, også var de med båse mm. til dyrene. Derudover var der en fungerende silo (til tørrede agern), samt lidt div. andre ting og redskaber mm. til traktorerne, indhegning af ispinde, halmballer mm. som han også selv havde bygget til os.

Bondegården gik der mange timer med, derudover byggede vi også en del huler. Bl.a. i et træ hvor min far bandt nogle tykke planker godt fast og lagde et gulv ovenpå det, samt byggede en rebstige dertil. Så kunne vi selv bygge videre på fundamentet, så længe vi bare ikke slog søm i selve træet. Vi fik udvidet det ret fint med vægge og tag og reb der ledte til div. andre træer.

Underjordiske huler byggede vi også, der startede min far med at grave hullet (jeg var ikke så gammel igen) også lagde han et godt tag ovenpå af nogle gamle brædder vi havde liggende og kastede jord på igen. Nedstigningen foregik gennem en gammel plastik tønde. Derefter fik vi lov til frit at grave i halvdelen af baghaven. Så i det efterfølgende år eller to, gravede og gravede vi for at få flere rum til, samt svang os over de store dybe huller (de var dybere end vi var høje) fra et reb han havde hængt op i vores store gamle egetræ, der skrånende lænede sig indover den del af haven.

Vi gik også tit på opdagelse i området (vi boede langt ude på landet, i en lille by på under 100 mennesker), med 3km til en tankstation og 13 ind til byen hvis man skulle i brugsen. Så der var nok at opdage i alle retninger.

På den måde brugte vi en helt del tid udenfor, selvom jeg den dag i dag mest opholder mig indenfor.

[Antaeus]

Vel omkring små 15 m2, en seng, sofa, stol, skrivebord, reol og tøjskabe.
Et udvalg af en masse gode bøger som Alfred Hitchcock og De Tre Detektiver m.fl. og senere andre spændingsbøger som Alistair McLean, Desmond Bagley, Sjakalen og andre bøger i den stil.
Tegneserier: Vi fik Anders And & Co. hver uge så der var en masse Anders And blade, lidt album og Jumbobøger og da antikvariater blev opdaget så blev der indkøbt en masse Snurre Snup, Fantomet og Agent X9 m.fl. Og så var der ofte en bunke tegneserier som var lånt fra biblioteket.
På et tidspunkt kom et Denon stereoanlæg fra Hifi-klubben og også en masse plakater, egentlig mest som pynt og ikke fordi jeg dyrkede nogle specielt rent fanmæssigt. Men det var dog stadig plakater af favorit pop grupperne med Depeche Mode som de dominerende.
Så har der været noget Lego, et cowboy fort, legetøjsdyr, brætspil og legetøjsbiler m.m.

[Carsten Søndergaard]

Min pointe var og er, at HVIS man VIL krænkes, provokeres what ever, så er der uanede muligheder. Jeg gider bare ikke spændes foran en sådan vogn.

Men *host*, Berti, hvis nogen her i tråden føler sig krænket eller provokeret ... så er det vel dig?

Måske af mig (hvad jeg til nød kan forstå) eller Mesterius (hvad jeg slet ikke forstår).

[Berti Stravonsky]

Måske. Måske ikke. Jeg blev nu ikke krænket, men irriteret.

Næ, de der er blevet krænket i denne tråd, er dem der mener, at jeg skulle have skrevet børneværelse i stedet for drengeværelse.

Jeg blev blot irriteret over at mit spørgsmål skulle fuckes i stykker. Jeg skrev drengeværelse, for jeg mente drengeværelse.

[Gimli]

Bondegården gik der mange timer med, derudover byggede vi også en del huler. Bl.a. i et træ hvor min far bandt nogle tykke planker godt fast og lagde et gulv ovenpå det, samt byggede en rebstige dertil. Så kunne vi selv bygge videre på fundamentet, så længe vi bare ikke slog søm i selve træet. Vi fik udvidet det ret fint med vægge og tag og reb der ledte til div. andre træer.

Underjordiske huler byggede vi også, der startede min far med at grave hullet (jeg var ikke så gammel igen) også lagde han et godt tag ovenpå af nogle gamle brædder vi havde liggende og kastede jord på igen. Nedstigningen foregik gennem en gammel plastik tønde. Derefter fik vi lov til frit at grave i halvdelen af baghaven. Så i det efterfølgende år eller to, gravede og gravede vi for at få flere rum til, samt svang os over de store dybe huller (de var dybere end vi var høje) fra et reb han havde hængt op i vores store gamle egetræ, der skrånende lænede sig indover den del af haven.

Vi gik også tit på opdagelse i området (vi boede langt ude på landet, i en lille by på under 100 mennesker), med 3km til en tankstation og 13 ind til byen hvis man skulle i brugsen. Så der var nok at opdage i alle retninger.

På den måde brugte vi en helt del tid udenfor, selvom jeg den dag i dag mest opholder mig indenfor.

Mine forældre voksede op på landet/bondegårde, men var blandt de mange som søgte mod byerne, da "motoriseringen" for alvor begyndte at vise sig. Så mit kendskab til gård-miljøet er primært som feriebarn hos bedsteforældrene. Det var spændende - men nok mest fordi det var "fremmedartet". Udforskningen gik aldrig uden for landbrugsarealet.

Huler var jeg fascineret af, men mine stærkt begrænsede evner i forhold til værktøj mv. gav særdeles skuffende resultater, de få gange jeg forsøgte mig. Derfor blev det foretrukne sted til hulebyggeriet; stuen via sofabord og stole-elementer, der gav mulighed for både en indgangstunnel og hulerum. Jeg er den dag i dag, glad for at jeg ikke skal leve af mine hænder, for så tror jeg at: Working-poor begrebet var blevet en kende mere personligt, end jeg ville have det godt med.

[lolsen]

Mine forældre voksede op på landet/bondegårde, men var blandt de mange som søgte mod byerne, da "motoriseringen" for alvor begyndte at vise sig. Så mit kendskab til gård-miljøet er primært som feriebarn hos bedsteforældrene. Det var spændende - men nok mest fordi det var "fremmedartet". Udforskningen gik aldrig uden for landbrugsarealet.

Huler var jeg fascineret af, men mine stærkt begrænsede evner i forhold til værktøj mv. gav særdeles skuffende resultater, de få gange jeg forsøgte mig. Derfor blev det foretrukne sted til hulebyggeriet; stuen via sofabord og stole-elementer, der gav mulighed for både en indgangstunnel og hulerum. Jeg er den dag i dag, glad for at jeg ikke skal leve af mine hænder, for så tror jeg at: Working-poor begrebet var blevet en kende mere personligt, end jeg ville have det godt med.

For os var det lige omvendt når vi besøgte familien der boede inde i byen, nøj hvor kunne der kigges længe på havnen, de snævre gader med endeløse rækker af "høj" huse, alle menneskene mm.

Mht. værktøj og det at arbejde med sine hænder, så tror jeg slut resultatet ville have været meget a la det samme for mig. Jeg har til dags dato har endnu aldrig vundet en omgang "slå søm i"...

[Mesterius]

Måske. Måske ikke. Jeg blev nu ikke krænket, men irriteret.

Næ, de der er blevet krænket i denne tråd, er dem der mener, at jeg skulle have skrevet børneværelse i stedet for drengeværelse.

Jeg blev blot irriteret over at mit spørgsmål skulle fuckes i stykker. Jeg skrev drengeværelse, for jeg mente drengeværelse.

For min egen del skrev jeg det jeg skrev ikke fordi jeg følte meg krenket (jeg opplevde ikke spørsmålet ditt som ment ekskluderende), men fordi jeg følte at Carstens kommentar åpnet et interessant tema. Personlig følte jeg heller ikke at spørsmålet ville bli særskilt forringet av å skrive "børneværelse". Men her føler jo du det åpenbart annerledes, Berti, og det er tross alt ditt spørsmål.

[Berti Stravonsky]

Fred på jord.

Ingen fare, kun kærlighed.

[Carsten Søndergaard]

de der er blevet krænket i denne tråd, er dem der mener, at jeg skulle have skrevet børneværelse i stedet for drengeværelse.

Det er altså en stråmand, Berti. Prøv at læse tråden igen. Ingen andre end du selv giver udtryk for, at de er krænket/irriteret, og ingen hævder, at du skulle have skrevet børneværelse. Det nævnes, at den kønsspecifikke titel på tråden kan virke krænkende på medlemmer af forummet, men det er ikke det samme.

Jeg skrev drengeværelse, for jeg mente drengeværelse.

Fint nok. Det er forstået nu