Tintin i år 2053

[Frank Madsen]

Jeg hiver lige denne snak over i sin egen tråd, så vi ikke spammer Erlings udmærkede "nyere danske"-tråd totalt i sænk:

Hva blir mon det neste? Lille Tintin, om hans tidlige år i speiderbevegelsen der han hadde kallenavnet "Totor"?

Det kommer helt sikkert, men det bliver gudskelov efter min tid, i 2052. Så må vi se, om nogen kan huske Tintin (eller Totor!) til den tid

Uff, gid det aldri kommer!

Jeg må innrømme at jeg ikke har helt klart for meg hvordan det med åndsverksloven fungerer her. Greit nok, i 2053 går Hergés verker over i public domain ettersom det er 70 år siden hans død, og hvem som helst kan da gjenutgi dem (hvis jeg har skjønt riktig), samt lage nye tegneserier osv. basert på dem. Men er det virkelig slik at Moulinsart/Casterman kan motvirke dette ved å lage en ny tegneserie med Tintin innen 2053? Jeg hadde trodd at rettighetene til Hergés originale arbeider fortsatt ville falle i det fri.

Mon ikke der gælder samme regler som når forlag og filmselskaber sprøjter en lind strøm af Sherlock Holmes-værker ud, som det sker i disse år? Noget af det er godt, og andet er mindre godt.

[ovemunk]

Der vil altid være nogle der forsøger at malke lidt flere penge ud af et koncept. Se Poirot som mishandles på det groveste selv om David Suchet lavede den ultimative udgave, det samme kan siges om Miss Marple hvor Joan Hickson simpelthen VAR Miss Marple. Mht. Sherlock Holmes er det nok svært at lave de gamle historier bedre end Jeremy Brett, så skal han helt omplantes som i serien "Sherlock" jeg brød mig absolut ikke om filmene med Robert Downey Jr. hvor de nærmest havde lavet Holmes om til en viktoriansk actionhelt.

Det er så ikke noget vi kan gøre noget ved ud over at lade være med at se dem.

[Mesterius]

Jeg hiver lige denne snak over i sin egen tråd, så vi ikke spammer Erlings udmærkede "nyere danske"-tråd totalt i sænk:

Det kommer helt sikkert, men det bliver gudskelov efter min tid, i 2052. Så må vi se, om nogen kan huske Tintin (eller Totor!) til den tid

Uff, gid det aldri kommer!

Jeg må innrømme at jeg ikke har helt klart for meg hvordan det med åndsverksloven fungerer her. Greit nok, i 2053 går Hergés verker over i public domain ettersom det er 70 år siden hans død, og hvem som helst kan da gjenutgi dem (hvis jeg har skjønt riktig), samt lage nye tegneserier osv. basert på dem. Men er det virkelig slik at Moulinsart/Casterman kan motvirke dette ved å lage en ny tegneserie med Tintin innen 2053? Jeg hadde trodd at rettighetene til Hergés originale arbeider fortsatt ville falle i det fri.

Mon ikke der gælder samme regler som når forlag og filmselskaber sprøjter en lind strøm af Sherlock Holmes-værker ud, som det sker i disse år? Noget af det er godt, og andet er mindre godt.

God idé med en egen tråd, Frank!

Men om det er godt eller ikke, har vel strengt tatt ikke så mye å gjøre med det jeg spør om. Spørsmålet er vel heller hva som kan regnes som "offisielt" og hva som ikke kan det.

Kanskje saken her er at rettighetshaverne ønsker å tilby nye offisielle Tintin-tegneserier før alle i verden har rett til å lage dem? Selv om rettighetene fortsatt vil frigjøres i 2053?

[Frank Madsen]

Kanskje saken her er at rettighetshaverne ønsker å tilby nye offisielle Tintin-tegneserier før alle i verden har rett til å lage dem? Selv om rettighetene fortsatt vil frigjøres i 2053?

Det kan de vel så gøre på linje med alle andre, der ønsker at lave Tintin-tegneserier. Jeg kan ikke se, at de rent juridisk kan forhindre nogen i at lave tegneserier med Tintin-figuren efter år 2053.

[Mesterius]

Kanskje saken her er at rettighetshaverne ønsker å tilby nye offisielle Tintin-tegneserier før alle i verden har rett til å lage dem? Selv om rettighetene fortsatt vil frigjøres i 2053?

Det kan de vel så gøre på linje med alle andre, der ønsker at lave Tintin-tegneserier. Jeg kan ikke se, at de rent juridisk kan forhindre nogen i at lave tegneserier med Tintin-figuren efter år 2053.

Nei, så i så fall handler det vel om å komme resten av verden i forkjøpet ved å lansere en ny Tintin-tegneserie året før 2053.

[Carsten Søndergaard]

Der er adskillige juridiske begreber involveret i det her, for eksempel europæisk ophavsret, amerikansk/engelsk copyright, forskellen på ophavsmandens leveår, året for konkrete figurers første optræden, trademarks og varemærker og varegrupperingen m.m. Selv for retsvidenskaben er det næsten umuligt at forudse, hvad det i praksis kommer til at betyde for det enorme antal figurer og intellektuelle rettigheder, der vil komme i public domain i de kommende mange år efter de nugældende regler - som ingen tilsyneladende aktivt forsøger at få forlænget, som det skete i 1990'erne.

Et kardinalpunkt, der uden tvivl vil blive sat på juridiske prøvelser snart, er Mickey Mouse. Copyrighten udløber 1. januar 2024 - og derefter må alle og enhver sandsynligvis lave film og tegneserier og lignende med Mickey. Hvis det sker allerede i 2024, kræver det dog, at han ser ud, som han gjorde i "Steamboat Willie". Han må for eksempel ikke have hvide handsker. Senere inkarnationer af Mickey vil stadig være beskyttet af copyright. Det samme gælder for mange andre figurer, der falder i public domain om få år, fx masser af Looney Tunes-figurer, Superman, Batman og mange andre.

Svært at sige om noget lignende vil kunne gøres gældende for Tintin i 2052, for eksempel om man i begyndelsen godt må lave nye Tintin-tegneserier, men ikke med kaptajn Haddock. At det skulle kunne forlænge Moulinsarts rettigheder til Tintin ud over 2052, hvis de selv inden da laver nye Tintin-tegneserier, tvivler jeg på. I så fald skulle han nok have et så påfaldende anderledes udseende, at det i sig selv kunne registreres som et varemærke ... og hvad ville pointen så være.

Der findes mange begavede afhandlinger om denne problematik, som der vil komme ekstremt fokus på i de kommende år. Her en, der glimrende forklarer, hvorfor det ikke er så nemt, trods tilsyneladende ret klare regler. Den kommer også ind på den lille krølle, der stadig gælder for fx Sherlock Holmes.
https://arstechnica.com/tech-policy/201 ... ic-domain/

[Carsten Søndergaard]

Personligt tror jeg, at der om 30 år vil være sket en af to ting.

1 a.
Enten vil ophavsret som juridisk begreb ophøre med at eksistere, simpelthen fordi digitale kopiprocesser og endnu ikke opfundne kopiprocesser foruden endnu knap udtænkte skabelsesprocesser vil blive så lettilgængelige, operationelle og udbredte, at det ikke giver nogen mening at forsøge at føre millioner og milliarder af retssager om brud på ophavsret og copyright.
1.b.
Måske kan det med lidt held, og hvis menneskets generelle bevidsthedsniveau stiger en smule (hvad ikke så meget tyder på), blive muligt at forsvare personlig ophavsret, altså en levende persons rettigheder, som imidlertid bortfalder i det øjeblik vedkommende dør.

2.
Eller også vil alle intellektuelle rettigheder, al copyright, ophavsret, udnyttelsesret, varemærker osv. tilhøre en lille håndfuld globale virksomheder, måske kun en enkelt eller to, måske Disney, Facebook, Google, Netflix, Amazon (eller lignende kommende ukontrollerbare koncerner), som netop ikke er mennesker, men virksomheder, og som intet har med nogen som helst oprindelige kreative skabere at gøre, og som formentlig alle er ejet af kinesere. Og den/de bestemmer så egenrådigt på globalt plan, at ingen andre end de selv må gøre brug af 2-300 års kreativ verdenarv. Hvad de kan gøre, fordi de tjener så ubegribeligt mange penge på det, at de har råd til millioner og milliarder af retssager, indtil folk i hele verden er blevet så skræmte, at de opgiver at være mennesker.

[Carsten Søndergaard]

digitale kopiprocesser og endnu ikke opfundne kopiprocesser foruden endnu knap udtænkte skabelsesprocesser

Et aktuelt skridt på vejen i denne proces er tilsyneladende den canadiske tegneserieskaber Marc Delaf, der står bag de annoncerede nye album med Vakse Viggo. Som det måske er bekendt, har Isabelle Franquin, André Franquins datter, nedlagt forbud mod, at det nye album udgives, selv om det franske forlag på Angoulême-festivalen i marts annoncerede, at det ville udkomme på fransk i et førsteoplag på 1,2 millioner eksemplarer. Zoom nåede også at annoncere en dansk udgave af det.

Hun protesterede sådan set allerede, da hun blev præsenteret for de første skitser til de nye Viggo-sider. Alligevel gik det belgiske forlag Dupuis, som ejer udgivelsesrettighederne til Vakse Viggo, videre med projektet, fordi de mente sig på juridisk solid grund, efter at Franquin selv oprindelig solgte sin copyright til Vakse Viggo til Marsu Productions, som senere videresolgte dem til Dupuis. Og forlaget mener, at den gamle kontrakt giver dem ret til at lave nye tegneserier med Vakse Viggo.

Isabelle Franquins protester blev ikke mindre, efter at Marc Delaf afslørede, hvordan han har skabt de nye Vakse Viggo-sider. Det har han ved at bruge fem år på at kategorisere og indlæse samtlige Franquins tegninger fra Vakse Viggo digitalt og tagge dem detaljeret med "ben", "bagdel", "frøken Janne", "bil", "hjul", "telefon" osv. osv., og så har han brugt denne ekstensive database af Franquin-tegninger som "inspiration" til sine egne tegninger.

Der er mange spørgsmål i den sag, ikke? Kan/skal man som barn, arving, af en skaber automatisk overtage vedkommendes moralske og intellektuelle rettigheder? Det kan/skal man ifølge gældende belgisk, og også dansk, lov, uanset om skaberen har indgået visse juridiske aftaler med tredjepart. Vil det største belgiske tegneserieforlag virkelig forsøge at tryne datteren til en af landets absolut største tegneserieskabere, André Franquin, som sammen med Hergé er en del af den belgiske nationalsjæl? Eller er hun bare en hystade, som ikke anerkender folkets krav på mere med hendes fars figurer? Isabelle Franquin gentager gang på gang, at hun bestemt ikke er ude efter penge eller erstatning. Hun ønsker bare at forsvare sin fars kreative arv.

Hun protesterede i øvrigt også mod de album, der udkom med Vakse Viggos nevø, "Gastoon", som Zoom også har udgivet på dansk med titlen "Lille Viggo". I det tilfælde blev der indgået et forlig om, at der ikke blev lavet flere album, men at de to eksisterende kunne bestå.

Selv havde jeg det sådan, da jeg så siderne fra det nye Vakse Viggo-album, at "hold da op, det ligner fuldstændig Franquin ... næsten. Det mangler bare lige hans nervøse nerve." Jeg tænkte, at det er en helt vild klon, som vil tilfredsstille 95 % af alle Vakse Viggo-fans, hvis blot gagsene er nogenlunde morsomme. Men de mangler alyså alligevel det, som var Franquins adelsmærke .. hans nervøse nerve. Og dermed ER det alligevel ikke Vakse Viggo og med Isabelle Franquins ord en utilladelig klon. Så hellere en nyfortolkning, en modulation, et ekstraordinært eventyr.

Men humlen er, at der vil komme tusindvis af den slags konflikter i de kommende år. De er lidt forskellige i USA og Europa, i USA vil arvingerne som regel have penge, fordi deres ophav aldrig blev betalt efter fortjeneste, i Europa vil de som regel have anerkendelse af ophavets enestående skaberværk.

[Carsten Søndergaard]

Eksempel på, hvad det handler om med Vakse Viggo. Den eneste hidtil officielle side.

[GoogaMooga]

I modsætning til visse af de Ekstraordinære eventyr med Splint & Co., som var nyfortolkninger, er den nye Viggo en klar boykot. Når man ligefrem kopierer ved brug af computer data, taber serien sin sjæl. Det er lidt ligesom de senere Smølfer, der helst skulle ligge så tæt op ad forlægget som muligt. Dog tror jeg ikke, Studio Peyo brugte computer data.

Anderledes spændende er det med de mange copyrights, der udløber efter hhv. 60 og 80 år i Europa og USA. Det vil nok udløse en bølge af public domain genoptryk fra Gwandanaland og Retro Comics, og det er okay. Hvad vi ikke har brug for, er nye eventyr, og forlag, der slår mønt på det gamle guld i form af tarvelige fortsættelser. Se bare på forlaget Dynamite, der er jo intet dér, de selv har skabt fra bunden af.

[Frank Madsen]

Der er mange spørgsmål i den sag, ikke? Kan/skal man som barn, arving, af en skaber automatisk overtage vedkommendes moralske og intellektuelle rettigheder? Det kan/skal man ifølge gældende belgisk, og også dansk, lov, uanset om skaberen har indgået visse juridiske aftaler med tredjepart.

Netop de moralske rettigheder kan ikke sælges, overdrages eller afskrives af ophavsmanden til tredjepart, men ligger hos ophavsmanden og efter dennes død hos ophavsmandens arvinger. Det er fastslået i EUs direktiv om ophavsret, som er implementeret ved lov i Belgien, Danmark og resten af medlemslandene. De moralske rettigheder "består i faderskabsret og respektret. Faderskabsretten handler om, at ophavsmanden har ret til at få sit navn angivet på eksemplarer af værket, mens respektretten handler om loyal gengivelse og brug af andres værker," som Wikipedia skriver.

[Carsten Søndergaard]

Et beslægtet fænomen er satirisk brug af værker, er er beskyttet af ophavsret.

Meget aktuelt lige nu i forbindelse med sagen om en satirisk tegning for tre år siden i Berlingske, den viste Den lille havfrue. Arvingerne til fruens skaber, Edvard Eriksen, vogter nidkært over ophavsretten, indtil den udløber i 2029. Berlingske forsøger nu at få sagen optaget af Højesteret, efter at byretten og landsretten har givet arvingerne medhold i, at man ikke må gengive Den lille havfrue i en tegning, heller ikke i satirisk sammenhæng. Avisen bakkes op af en række juridiske eksperter og brancheorganisationerne Danske Bladtegnere og Danske Medier.

"Denne sag er den mest principielle ophavsretsdom, der nogensinde er afsagt af en dansk domstol", siger Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret ved Københavns Universitet.

https://www.berlingske.dk/aok/berlingsk ... avfrue-for
https://politiken.dk/kultur/art8710285/ ... oversielle