Smagsdommeri

[Carsten Søndergaard]

Jeg bemerket faktisk dette for Achdé da jeg fikk albumet "Bøddelens rep" signert og tegnet i på den norske Raptus-festivalen i 2007. "I find it interesting," sa jeg, "that you don't draw Lucky Luke quite as skinny as Morris himself did." Achdé nikket og smilte høflig, men det var tydelig at han ikke forsto engelsk godt nok til å følge det jeg snakket om, så han gjorde seg ferdig med ansiktstegningen av Luke i albumet, smilte til meg igjen og sa, "Here you go... good for you?"

Synd, for jeg hadde ellers håpet på en kommentar om hvordan dette var en gjennomtenkt designforandring fra Achdés side, liksom for å sette sin egen lille signatur på figuren. Eller eventuelt en overrasket reaksjon som, "Wait, my Lucky Luke is not as thin as Morris' version? I never realized! This will definitely be rectified in future albums!"

Det er bestemt en interessant iagttagelse (og en morsom mundtlig udveksling med Achdé!), men det har jo ingen som helst betydning for den almindelige læsers opfattelse af, om Lucky Luke ser "rigtig" eller "forkert" ud.

Problemet var manuskripterne, lige siden Goscinny forlod verden. Det meget store antal forfattere, som nåede at være involveret, peger vel også på, at problemet lå der. Skulle de køre videre i Goscinnys skrue uden at tage et skridt ud af den cirkel, han havde formet i årenes løb? Eller kunne de tage et skrift uden for den? Havde Morris en mening om det? Det ved vi ikke rigtig noget om. Resultatet blev i hvert fald, at hvor Goscinny ofte fra album til album tog et skridt uden for den cirkel, han havde dannet indtil da, turde ingen af de mange efterfølgere at gøre det samme. Det første album, der for alvor stod på egne ben, var Pas på Pinkerton! i 2010 (skrevet af Pennac og Benacquista). Men derefter fulgte et par mere ligegyldige album af samme forfattere og Gerra og Pessis. Med Det forjættede land i 2016 blev forfatteren Jul indsat, og han er uden tvivl mere modig end sine forgængere og tør tage tilsvarende skridt i den aktuelle tidsånd, som Goscinny gjorde i sin tidsånd - og tør forklare sig. Lige netop Det forjættede land havde så måske en større referenceramme i Frankrig end i Danmark, hvor det var en gigantisk succes og blev debatteret i højpandede kulturprogrammer på fransk tv (hvor kulturpinger for åben skærm krævede at se Juls penis, så de kunne se, om han var omskåret eller ej; ja, ja, fransk kultur-tv!). Juls næste, En ulden affære, har været en kæmpesucces alle steder, også i Danmark. Det kommende album, udkommer oktober 2022, vil få samme modtagelse, er jeg sikker på. (Jeg må intet sige om temaet, så kommer jeg i fængsel).

Med andre ord TROR jeg, at der endelig, efter mere end 40 år siden Goscinnys død, er fundet en blivende forfatter, som kan løfte hvert album lidt på samme måde, som Goscinny gjorde fra gang til gang.

Men alt det har stadig intet med Achdé at gøre. Han tegner stadig, som Morris gjorde i sine velmagtsdage. Uanset mavebredde

[Berti Stravonsky]

Da Achde første gang var i Danmark som den nye Lucky Luketegner, var jeg den første til offentligt at få en tegning og en snak. Vistnok i Arnold B.

Et flinkt og givende menneske, husker jeg. Jeg fik ikke alene talt med manden selv, men også en forlagskvinde og en journalist. Og det var vist sidstnævnte, det er mange år siden nu, der enten fortalte, eller skrev i den efterfølgende artikel, at der havde været modstand.

[Carsten Søndergaard]

en journalist. Og det var vist sidstnævnte, det er mange år siden nu, der enten fortalte, eller skrev i den efterfølgende artikel, at der havde været modstand.

Men det er jo tredjehåndshearsay, Berti. Hvad hed journalisten, og hvad skrev vedkommende nærmere bestemt hvor og hvornår? Og var vedkommendes opfattelse udtryk for en bred og generel holdning?

Når du kontant kolporterer, at Achdés tegninger ikke var gode nok, og at det ikke var i orden, så er det snarere din kildekritik, der ikke er god nok, og dit noteapparat, der ikke er i orden.

Jeg kan huske, da Achde begyndte at tegne Lucky Luke. Han fik kritik. Det var ikke i orden. Tegningerne var ikke gode nok, og så videre.

[Berti Stravonsky]

Ah, konstant og konstant. Er det ikke lige at stramme den, Carsten.

Og jeg kan sgu da ikke huske nogle af de ting. Det er jo millioner af år siden. Og jeg var starstruck.

[Carsten Søndergaard]

Ah, konstant og konstant. Er det ikke lige at stramme den, Carsten.

Læs venligst, hvad jeg skriver, ikke hvad din hjerne tror, jeg skriver

Og jeg kan sgu da ikke huske nogle af de ting.

Hvis du nu holder dig til at sprede oplysninger, som du rent faktisk kan huske og kan referere nøgterns til, vil meget være vundet, ikke?

[Berti Stravonsky]

Ah, konstant og konstant. Er det ikke lige at stramme den, Carsten.

Læs venligst, hvad jeg skriver, ikke hvad din hjerne tror, jeg skriver

Og jeg kan sgu da ikke huske nogle af de ting.

Hvis du nu holder dig til at sprede oplysninger, som du rent faktisk kan huske og kan referere nøgterns til, vil meget være vundet, ikke?

Konstant kolporterer? Det gør jeg jo ikke konstant, mand. Hvis vi nu skal fluekneppe. Konstant er det onde ord.

Tak for de nedladende ord til sidst. Er de virkelig nødvendige?

[Gimli]

Man skal have noget nyt på hjerte. Man skal tilføje universet noget nyt.

Hvorfor i grunden? Hvem har besluttet det?

Jeg mener ikke, at man behøver at have noget NYT på hjertet. Men man skal have NOGET på hjertet, og ikke "bare" kopiere den oprindelige serie. Jeg tænker at der er stor forskel på kvaliteten i fortsættelser/spin-off serier (som jo reelt er 2 forskellige ting). Blake og Mortimers første mange album, som ikke var lavet af Jacobs, var faktisk en ret vellykket succes. Men senere kom fornemmelsen af, at der var tale om album, som IKKE havde noget på hjertet.

Jeg har kun læst 3 album af THORGALS VERDEN og her er oplevelsen lidt varieret. Især andet album "led" under, at den skulle bygges sammen med den oprindelige Thorgal-serie, mens tredje album (En dronning værdig), var lidt bedre end ok.

Men generelt er det sjældent at "fornyelsen" på skaber-siden tilføjer serien noget særligt. Men som Googa så rigtig påpeger, så sker det jo også. Og Carl Barks var vel heller ikke den første, som tegnede Anders And?

[Carsten Søndergaard]

Konstant kolporterer? Det gør jeg jo ikke konstant, mand. Hvis vi nu skal fluekneppe. Konstant er det onde ord.

Prøv én gang til, kære Berti. Det er ikke det, jeg skriver.

Tak for de nedladende ord til sidst. Er de virkelig nødvendige?

Næppe. Jeg er bare overfølsom over for den slags "mener at kunne huske", "tror jeg har hørt", når der ikke er kød på det. Jeg vil have kød på bordet, og det vil du jo egentlig også selv, når du for eksempel spørger ind til, hvad jeg mener med hensyn til Hergé og Tintin. Og så synes ærlig talt, det er synd for Achdé at sprede et budskab om, at han ikke tegner godt nok.

[Berti Stravonsky]

Det er det da. Du skriver 'konstant kolporterer'. Og det gør jeg jo ikke.

Nå. Fuck det. Jeg gider ikke skrive mere om det.

[Berti Stravonsky]

Jeg synes faktisk ikke, at jeg gør andet end at tale Achde op. Og taler imod smagsdommeri.

[Berti Stravonsky]

Men op i røven med det hele.

[Carsten Søndergaard]

Det er det da. Du skriver 'konstant kolporterer'. Og det gør jeg jo ikke.

Nej, det skriver jeg ikke, og det gør du ikke.

Jeg skriver
kontant kolporterer


Men du er tilgivet Berti. Jeg ved, at dine øjne ikke altid vil dig det godt.

[Berti Stravonsky]

[Vigan]

Hjemme hos os har vi den regel, afledt fra en episode af Brandy og hr. Vimse i Disney Sjov for 20 år siden, at man ikke må bruge beskyldningsord (ikke bare blandt børnene, men også de voksne). "Du stjæler altid min nederdel", "Jeg må aldrig få en piercing i øjeæblet" osv. Det her er nok den sjoveste (og længste) diskussion, jeg har set af det princip.

[Berti Stravonsky]

Nu hvor røgen har lagt sig, kan jeg også more mig. Men da det stod på, var jeg olm og knotten.

Sorry, Carsten.