Hjælp mig lige med Tintin

[Berti Stravonsky]

Andetsteds skriver PhilipG, at Tintin udviklede sig helt til det sidste.

Hvordan?

Kan vi strikke noget fornuftigt sammen, der beretter om denne udvikling? Jeg er med på, at tegnestilen udvikler sig og går fra rædderligt til eminent, og at persongalleriet udvides betragteligt.

Men er det nok? Altså nok til at 'Tintin udviklede sig?

Skal der ikke også noget tematisk ind over? Eller er det bare eventyr på eventyr?

[Berti Stravonsky]

Og hvis vi ikke kan pege på udvikl7ng udover en udvidelse af galleri, tegnestil, dynamiske justeringer så fx Møllenborg kommer på Tournesol og Haddocks hænder, kunne I måske henvise til serier, hvor der klart er en udvikling.

Umiddelbart springer Buddy Longway i øjnene.

[superboy]

Andre serier som utvikler seg er f.eks.:
Pondus
Prins Valiant
For better or for worse
Funky Winkerbean

[Frank Madsen]

Andetsteds skriver PhilipG, at Tintin udviklede sig helt til det sidste.
Hvordan?
Kan vi strikke noget fornuftigt sammen, der beretter om denne udvikling? Jeg er med på, at tegnestilen udvikler sig og går fra rædderligt til eminent, og at persongalleriet udvides betragteligt.
Men er det nok? Altså nok til at 'Tintin udviklede sig?
Skal der ikke også noget tematisk ind over? Eller er det bare eventyr på eventyr?

Udviklingen i "Tintin og Picaroerne" i forhold til de tidligere bind var overvejende i negativ retning: Tegningerne blev stivere og mindre elegante og historien simplere og mere uinspireret. Flere figurer optrådte uden anden grund, end at nu hørte de jo til universet, og uden at der blev lagt nyt til.

Derimod var der masser af udvikling i de umiddelbart foreående bind: I "Flight no. 714 to Sydney" var det især skurkerollerne, der blev leget med. I "Det gådefulde juveltyveri" var det plottet, der blev leget med: Hvor meget suspense kan vi lave af hverdagsbegivenheder og holde læseren fanget alligevel? I "Tintin i Tibet" (der efter min mening er en kende overvurderet) handlede det om venskab fremfor action. I virkeligheden skal vi nok helt tilbage til "Koks i Lasten", før vi kan snakke om "eventyr på eventyr".

Hergé nævnte i sene interviews, at han havde planer om at lave et helt albun, der bare foregik i en lufthavn (der dengang stadig var et eksotisk sted). Formentlig var det inspireret af film som dem, Jacques Tati lavede på samme tid, og hvor der blev fokuseret på den visuelle komik i hverdagssituationer ("Trafik" bl.a.).

[Berti Stravonsky]

Kan vi mon sige, at i enkelte album var der udvikling? Hvor man det ene sted prøvet noget, og i et andet album noget andet?

Jeg leder lidt efter, om der var en samlet udvikling over tid.

[Frank Madsen]

Kan vi mon sige, at i enkelte album var der udvikling? Hvor man det ene sted prøvet noget, og i et andet album noget andet?

Jeg leder lidt efter, om der var en samlet udvikling over tid.

Det er der i de fleste serier, måske Garfield undtaget. Og især i Tintin er der jo en livslang udvikling, hvor Hergé hele tiden forbedrer sin fortælle- og tegneteknik fra album til album. Dog mindst i de første 3-4 historier og det allersidste album.

Sussis "Nofret" er også et eksempel på en serie, der udvikler sig meget over 36 år og 14 album. Det samme kan siges om "Asterix", så længe Goscinny skrev manuskripterne. Og Edgar P. Jacobs' "Blake og Mortimer", der jo altid foregik i datidens nutid og tegnemæssigt udviklede sig meget fra "Kampen om verdensherredømmet" til "Marie-Antoinettes halssmykke" - hvor seriens credo i dag synes at være det modsatte: Alt skal foregå i 1950erne og hvert album skal ligne de tidligere så meget som muligt.

[Berti Stravonsky]

Præcis. Så netop dette gør, at det måske er lidt letkøbt at hævde, at der er en udvikling i Tintin, hvis det viser sig, at det samme gør sig tilfældet hos alle andre. Garfield undtaget.

Og det er ikke for at være firkantet eller være efter hverken Hergé eller PhilipG. Det er simpelthen end slags søndagsundren.

[Frank Madsen]

Præcis. Så netop dette gør, at det måske er lidt letkøbt at hævde, at der er en udvikling i Tintin, hvis det viser sig, at det samme gør sig tilfældet hos alle andre. Garfield undtaget.

Og det er ikke for at være firkantet eller være efter hverken Hergé eller PhilipG. Det er simpelthen end slags søndagsundren.

Jeg synes, udviklingen og det livslange forsøg på at overgå sig selv er særlig tydeligt hos Hergé og Tintin-serien. Men det er selvfølgelig et universelt fænomen, som man finder indenfor alle kunstformer og fag. Og så er der dem, der er tilfredse med det udtryk og de færdigheder, de har: Ingvar er f.eks. kendt for at afvise idéen om at rejse til udlandet for at dygtiggøre sig som tegner med bemærkningen om, at han ikke ville have sin streg ødelagt.

Carl Barks udviklede sig også støt som tegner og fortæller fra 1942 til engang i midten af 1950erne, hvor en vis træthed satte ind (mens produktionen steg), men han genfandt inspirationen i begyndelsen af 1960erne, fordi forlaget begyndte at sende ham breve fra læserne, hvilket fik ham til at indse, at der faktisk var nogen derude, der kerede sig om kvaliteten af de serier, han lavede. Så feedback og støtte fra læserne er også vigtig: Tegneserier er trods alt en publikumssport, omend en langsom og forskudt en af slagsen.

[Mesterius]

Præcis. Så netop dette gør, at det måske er lidt letkøbt at hævde, at der er en udvikling i Tintin, hvis det viser sig, at det samme gør sig tilfældet hos alle andre. Garfield undtaget.

At mange serier utvikler seg over tid, trenger vel ikke å gjøre utviklingen hos den enkelte av dem mindre interessant. Det er hundre forskjellige måter et kreativt verk kan utvikle seg på. Utviklingen hos Tintin i senere år finner jeg meget interessant.

Carl Barks udviklede sig også støt som tegner og fortæller fra 1942 til engang i midten af 1950erne, hvor en vis træthed satte ind (mens produktionen steg), men han genfandt inspirationen i begyndelsen af 1960erne, fordi forlaget begyndte at sende ham breve fra læserne, hvilket fik ham til at indse, at der faktisk var nogen derude, der kerede sig om kvaliteten af de serier, han lavede. Så feedback og støtte fra læserne er også vigtig: Tegneserier er trods alt en publikumssport, omend en langsom og forskudt en af slagsen.

Trettheten til Barks fra 1955 og videre hadde meget å gjøre med ytre omstendigheter, først og fremst Barks' redaktører hos Western Publishing. De begynte plutselig å gi ham alle slags kreative restriksjoner i frykt for å bli anklaget av The Comics Code. F. eks.: "Unngå konflikter mellom Anders og nevøene i den grad du kan." "Skriv Quiet! istedenfor Shut up!" Osv. Barks hadde med enkelte unntak nytt eksepsjonell kreativ frihet hos Western frem til dette punkt, og hadde blomstret som forfatter og tegner. Men i andre halvdel av 50-årene fikk han plutselig flere og flere rettesnorer å forholde seg til. Dette er den hovedsakelige grunnen til at mye av den emosjonelle nerven forsvinner hos Barks' serier i de senere år. Western ønsket bevisst å tone ned tegneseriene sine innholdsmessig.

I tillegg begynte Western på samme tid å lete febrilsk etter måter å spare penger på. De kuttet budsjettet for tegnepapiret som ble sendt ut til serieskaperne, og Barks begynte plutselig å motta et langt billigere papir som han fant vanskeligere å tusje presist på, ettersom blyanten skapte fysiske riller i papiret som penselen etterfølgende hang seg opp i. Av denne grunn forfaller Barks' tegninger gradvis i senere år: Han hadde ofte benyttet seg av tusjingen til å rette feil i skisseringen (som en vane han hadde med å tegne endene for høye), men med det dårligere papiret ga han gradvis opp og begynte å tusje temmlig nøyaktig slik han hadde skisset.

Det er sant at Barks' serier fikk tilbake noe av energien på tidlig 60-tall (da Westen også begynte å bruke et noe bedre papir igjen), men innen den tid hadde tegningene hans forfalt så mye at de ofte fremstår ganske løse - i noen tilfeller direkte sloppy - gjennom de siste år han tegnet. Og den emosjonelle energien og kompleksiteten figurer som Anders og Joakim utviste på sent 40-tall og tidlig 50-tall kom aldri tilbake. Barks hadde lært leksen sin av Western i løpet av 50-årene; skurkene kunne vel nok være slemme, men heltene måtte være clean-cut gode.

[Berti Stravonsky]

At mange serier utvikler seg over tid, trenger vel ikke å gjøre utviklingen hos den enkelte av dem mindre interessant. Det er hundre forskjellige måter et kreativt verk kan utvikle seg på. Utviklingen hos Tintin i senere år finner jeg meget interessant.

Også jeg. Hvordan ser du udviklingen, Mesterius?

[Mesterius]

At mange serier utvikler seg over tid, trenger vel ikke å gjøre utviklingen hos den enkelte av dem mindre interessant. Det er hundre forskjellige måter et kreativt verk kan utvikle seg på. Utviklingen hos Tintin i senere år finner jeg meget interessant.

Også jeg. Hvordan ser du udviklingen, Mesterius?

Frank har allerede redegjort for en del av den (jeg er ikke nødvendigvis enig i alle hans synspunkter, men mange av dem).

[Berti Stravonsky]

At mange serier utvikler seg over tid, trenger vel ikke å gjøre utviklingen hos den enkelte av dem mindre interessant. Det er hundre forskjellige måter et kreativt verk kan utvikle seg på. Utviklingen hos Tintin i senere år finner jeg meget interessant.

Også jeg. Hvordan ser du udviklingen, Mesterius?

Frank har allerede redegjort for en del av den (jeg er ikke nødvendigvis enig i alle hans synspunkter, men mange av dem).

I know, men det kunne da være interessant alligevel at høre. Hvor er du uenig?

[Mesterius]

Også jeg. Hvordan ser du udviklingen, Mesterius?

Frank har allerede redegjort for en del av den (jeg er ikke nødvendigvis enig i alle hans synspunkter, men mange av dem).

I know, men det kunne da være interessant alligevel at høre. Hvor er du uenig?

Mulig jeg finner litt tid/energi til å gå inn på det senere, men lover ikke noe for øyeblikket.

[Carsten Søndergaard]

Jeg er med på, at tegnestilen udvikler sig og går fra rædderligt til eminent

Det er en grotesk sammenstilling, Berti. Hergés tegnestil går fra energisk levende, legende og ekspressiv til fabelagtigt tæmmet, poleret, marcipaniseret og velduftende. Ikke fra "dårligt" til "godt" (eller for den sags skyld det modsatte).

I øvrigt er der jo skrevet talrige begavede værker, som direkte eller indirekte beskriver Hergés personlige udvikling og Tintins udvikling gennem 45 år. Alene det bekræfter udgangspunktet: Ja, der skete en helt utrolig udvikling gennem årene, selv om - hvilket på sin vis er nok så bemærkelsesværdigt - Tintin stadig var Tintin gennem alle årene. Hans personkarakteristik ændrede sig næsten ikke, uanset om han var på eventyr i 1920'erne eller 1970'erne.

[Vigan]

Hergé nævnte i sene interviews, at han havde planer om at lave et helt albun, der bare foregik i en lufthavn (der dengang stadig var et eksotisk sted).

The-Terminal.jpg (45.56 KiB) Vist 957 gange