Er du mere large overfor det helt gamle?

[Antaeus]

Tim & Thomas er en af de serier som en del køber fra Zoom og som sælger ganske godt, ifølge Zoom.
Kvaliteten af albummene er svingende, men jeg kan godt lide stregen samt stilen og historierne finder jeg som regel underholdende selv om det meste er lidt letkøbt.

Rob Vel har jeg fra Egmont og jeg har dårligt åbnet den, det er alt for naivt til mig og det kommer jeg nok aldrig til at læse. Den blev i sin tid købt så jeg havde alle Egmont samlebindene. Nu køber jeg ikke mere for at have komplet, jeg kan godt springe over og stopper serier, selv om der stadig er noget rart over komplet, men jeg gider heller ikke pengene ud ad vinduet.

[Carsten Søndergaard]

Så den klare rentegning skiller serien ut? Umiddelbart får jeg en del assosiasjoner til Franquin og andre innen marcinelle-stilen.

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

[GoogaMooga]

Tim & Thomas er ellers rendyrket Marcinelle. Will tåler godt sammenligning med Franquin, som jo også var rendyrket i begyndelsen. Faktisk foretrækker jeg tidlig Franquin fremfor den sene, krøllede Franquin. Atom stilen ser bedre ud når den er rendyrket.

[Antaeus]

Tim & Thomas er ellers rendyrket Marcinelle. Will tåler godt sammenligning med Franquin, som jo også var rendyrket i begyndelsen. Faktisk foretrækker jeg tidlig Franquin fremfor den sene, krøllede Franquin. Atom stilen ser bedre ud når den er rendyrket.

Næsten alt taber sammenlignet med Franquin, men Tim & Thomas er stadig ganske godt tegnet.

Googa, nu ved jeg ikke hvor tidlig Franquin du mener?
Men den helt tidlige fra 1946-50 kan slet ikke matche hans senere, det er endda meget langt fra, især det allerførste.
Omkring 1951 stiger kvaliteten mærkbart og herfra bliver han kun bedre og bedre.
Personligt foretrækker jeg hans sene før-krøllede stil samt den krøllede stil.
Se bl.a. her: https://serieland.dk/forum/viewtopic.ph ... 6&start=60

[Mesterius]

Så den klare rentegning skiller serien ut? Umiddelbart får jeg en del assosiasjoner til Franquin og andre innen marcinelle-stilen.

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

Ahhh, da forstår jeg bedre, ja. Det gjenspeiler godt mine egne tanker om Tim & Thomas, som jeg kun har tittet tilfeldig på etter mange års lesning av Franquin Splint osv.

[Antaeus]

Så den klare rentegning skiller serien ut? Umiddelbart får jeg en del assosiasjoner til Franquin og andre innen marcinelle-stilen.

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

Ahhh, da forstår jeg bedre, ja. Det gjenspeiler godt mine egne tanker om Tim & Thomas, som jeg kun har tittet tilfeldig på etter mange års lesning av Franquin Splint osv.

Det genspejler dine tanker om Tim & Thomas, selv om du kun har kigget tilfældigt på dem
Og så har vi Carsten som ikke har læst et album i 50 år.

[Carsten Søndergaard]

Og så har vi Carsten som ikke har læst et album i 50 år.

Ha, ja, sådan er det, tror jeg. Måske et par stykker, jeg kan ikke huske det. Det ser ofte pænt og nydeligt ud, men jeg har på den anden side ingen trang til at læse en historie, så længe verden er fuld af langt mere interessante historier, man kan læse.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har det på samme måde med fx Sammy og Blåfrakkerne.

Bercks tegninger er livlige (langt mere end dem i Tim & Thomas) og kan være sjove at kigge på, og jeg har faktisk læst en håndfuld album. Men de forekommer mig også ligegyldige og spundet over samme læst i en uendelighed, det bliver altså for trivielt. Er der overhovedet nogen udvikling i den serie, nye medvirkende, nye temaer, nyt noget som helst? Det kan jo være, jeg har overset noget, eftersom jeg har læst så lidt.

Med Blåfrakkerne er det lidt anderledes, dem har jeg nok også læst en god håndfuld af, og Lambil var i hvert fald i mange år en solid tegner. Jeg sympatiserer med seriens pacifistiske budskab, men det formidles ofte på en underlig uafklaret måde, hvor man jævnligt kommer i tvivl om, om det er (eller burde være) en realistisk tegnet serie, eller om det faktisk er en humoristisk serie, som tegnestilen jo peger på. Den slags gør Franquin langt mere elegant, og uden brug af voldsomheder, der fremstår egentligt realistiske.

[Antaeus]

Franquin er bedre end nærmest alle andre, så det er ret letkøbt. Men hvis man kun vil have det allerbedste så må man jo læse Franquin 500 gange, så er det løst...

Der er ret gode tegninger og historier i en hel del af både Blåfrakkerne og Sammy.
Sammy er en af de serier jeg har grint rigtig meget af.

[Carsten Søndergaard]

Franquin er bedre end nærmest alle andre, så det er ret letkøbt. Men hvis man kun vil have det allerbedste så må man jo læse Franquin 500 gange, så er det løst...

Nu sammenlignede jeg ikke Tim og Thomas kun med Franquin eller Marcinelle-stilen, men sådan mere i bred forstand

Sammy er en af de serier jeg har grint rigtig meget af.

Jeg husker den sådan set også, som at den kan være ret sjov. Men alligevel ensformig i længden.

MIt problem er selvfølgelig også lidt, at jeg læser så meget tegneserie i arbejdstiden, at jeg praktisk taget aldrig læser tegneserier i fritiden. Der kan sikkert godt findes ting, som jeg under andre forhold havde fundet anledning til at læse i lidt større omfang.

[Mesterius]

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

Ahhh, da forstår jeg bedre, ja. Det gjenspeiler godt mine egne tanker om Tim & Thomas, som jeg kun har tittet tilfeldig på etter mange års lesning av Franquin Splint osv.

Det genspejler dine tanker om Tim & Thomas, selv om du kun har kigget tilfældigt på dem

Presis - det gjør det. Og ut fra det både du og Carsten sier om serien, tviler jeg på at jeg vil få særlig utbytte å lese den. OK underholdning er den sikkert, men det er så mange tegneserier jeg får mer ut av.

Sammy har jeg lest noen album av, og der er inntrykket noenlunde det samme: Helt grei underholdning, men ikke en serie jeg føler for å samle eller lese aktivt. Så når du sier at du liker Sammy, og Carsten sier at han finner den mer likegyldig, vel... da ser jeg for meg at jeg vet hva jeg vil synes hvis jeg prøver Tim & Thomas.

Ikke dermed sagt at jeg ALDRI vil lese et Tim & Thomas-album. Men basert på det jeg ser og hører her, føler jeg ikke mye entuasiasme for å sjekke den ut. Jeg liker ikke figurdesignene noe særlig heller, de virker temmelig udistinktive og klisjéfylte.

[Antaeus]

Franquin er bedre end nærmest alle andre, så det er ret letkøbt. Men hvis man kun vil have det allerbedste så må man jo læse Franquin 500 gange, så er det løst...

Nu sammenlignede jeg ikke Tim og Thomas kun med Franquin eller Marcinelle-stilen, men sådan mere i bred forstand

Sammy er en af de serier jeg har grint rigtig meget af.

Jeg husker den sådan set også, som at den kan være ret sjov. Men alligevel ensformig i længden.

MIt problem er selvfølgelig også lidt, at jeg læser så meget tegneserie i arbejdstiden, at jeg praktisk taget aldrig læser tegneserier i fritiden. Der kan sikkert godt findes ting, som jeg under andre forhold havde fundet anledning til at læse i lidt større omfang.

Det synes jeg nu ellers du gør her:

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

Men mit indlæg med de 500 gange Franquin var baseret på at jeg opfattede det som du frasagde dig både Tim & Thomas, Blåfrakkerne og Sammy da Franquin gør det bedre.

Og til Mesterius så er er Sammy og Tim & Thomas ret forskellige.
Sammy er en langt mere humoristisk serie, mens Tim & Thomas er en mere spændingspræget krimi serie. Tim & Thomas serien er ret svingende i kvalitet.

[Mesterius]

Franquin er bedre end nærmest alle andre, så det er ret letkøbt. Men hvis man kun vil have det allerbedste så må man jo læse Franquin 500 gange, så er det løst...

Nu sammenlignede jeg ikke Tim og Thomas kun med Franquin eller Marcinelle-stilen, men sådan mere i bred forstand

Sammy er en af de serier jeg har grint rigtig meget af.

Jeg husker den sådan set også, som at den kan være ret sjov. Men alligevel ensformig i længden.

MIt problem er selvfølgelig også lidt, at jeg læser så meget tegneserie i arbejdstiden, at jeg praktisk taget aldrig læser tegneserier i fritiden. Der kan sikkert godt findes ting, som jeg under andre forhold havde fundet anledning til at læse i lidt større omfang.

Det synes jeg nu ellers du gør her:

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

Men mit indlæg med de 500 gange Franquin var baseret på at jeg opfattede det som du frasagde dig både Tim & Thomas, Blåfrakkerne og Sammy da Franquin gør det bedre.

Nå snakker jo Carsten om situasjonen sin med tegneserielesning i dag, ikke i 1971. Han var ikke etablert forlagsredaktør den gangen.

Og til Mesterius så er er Sammy og Tim & Thomas ret forskellige.
Sammy er en langt mere humoristisk serie, mens Tim & Thomas er en mere spændingspræget krimi serie. Tim & Thomas serien er ret svingende i kvalitet.

Aha -- takk, da er jeg ENDA mindre entusiastisk til å lese Tim & Thomas. OK/gjennomsnittlige krimserier er jeg ikke spesielt ute etter. Det er også mange som er blodfans av Allan Falk, men dét er heller ikke en serie jeg føler noen spesiell tilknytning til, selv om den kan være underholdende.

[Antaeus]

Tim & Thomas minder nu ikke ret meget om Allan Falk.
Men jeg fandt det bare ret sjovt den måde serien blev bortdømt på at både dig og Carsten, og du som er enig i hvad Carsten skriver på baggrund af noget han læste for 50 år siden.

Jeg huskede bare tilbage til dengang Googa sagde han ikke havde læst Tintin i 40 år.

[Mesterius]

Tim & Thomas minder nu ikke ret meget om Allan Falk.

Det kan jeg også tro på. Men jeg prøver jo å vurdere nye serier til lesning stadig vekk når jeg titter på dem i butikker, og det går på alle slags kriterer: Virker tematikken og historien interessant? Liker jeg tegnestilen? Ser figurene appellerende ut? Kort sagt - gir denne serien meg lyst til å lese den? Tim & Thomas har ikke oppfylt disse kriteriene for meg; og virker stilmessig bare så derivativ fra andre, garantert langt bedre marcinelle-serier at jeg ikke ser noen spesiell grunn til å lese den. Når hovedpersonene i tillegg virker såpass uinteressante, både design- og personlighetsmessig (du må gjerne fortelle meg om det hvis de har usedvanlig fargerike personligheter), velger jeg heller å lese andre serier.

[Carsten Søndergaard]

Franquin er bedre end nærmest alle andre, så det er ret letkøbt. Men hvis man kun vil have det allerbedste så må man jo læse Franquin 500 gange, så er det løst...

Nu sammenlignede jeg ikke Tim og Thomas kun med Franquin eller Marcinelle-stilen, men sådan mere i bred forstand

Sammy er en af de serier jeg har grint rigtig meget af.

Jeg husker den sådan set også, som at den kan være ret sjov. Men alligevel ensformig i længden.

MIt problem er selvfølgelig også lidt, at jeg læser så meget tegneserie i arbejdstiden, at jeg praktisk taget aldrig læser tegneserier i fritiden. Der kan sikkert godt findes ting, som jeg under andre forhold havde fundet anledning til at læse i lidt større omfang.

Det synes jeg nu ellers du gør her:

Ja, i dag. Men i 1971 kendte jeg jo ikke til den stil overhovedet. Jeg kendte kun til Tintin og de realistisk tegnede serier i Fart og tempo. Men umiddelbart efter kom Marcinelle-serierne væltende, først og fremmest Franquin. Og så faldt Tim & Thomas pludselig til jorden med et brag i sammenligning.

Men mit indlæg med de 500 gange Franquin var baseret på at jeg opfattede det som du frasagde dig både Tim & Thomas, Blåfrakkerne og Sammy da Franquin gør det bedre.

Det var måske ikke 100 % klart udtrykt, men det var det pacifistiske budskab, jeg henviste til. Og det formidler Franquin (og fx Peyo) altså langt bedre og langt mere elegant end Cauvin.