Fornyer du dig? Er din hjerne i bevægelse?

[Berti Stravonsky]

Når vi taler tegneserier, og især kigger på os med konservative tegneserievaner, så kunne man godt få tanken, at der ikke er voldsomt meget udvikling. Vi kan lide det vi engang har læst, og selvom der engang imellem åbnes for et nyere værk, så er det gamle guld til stadighed bedst.

Dengang jeg pushede ænder, så læste jeg stort set kun Anders And og Disney.

Indtil jeg engang fik en slags tegneseriementor, som gav mig til opgave, at udvide min horisont.

Det var godt og sundt.

Hvad med dig? Er du god til at forny dig? God til at afprøve andre genrer fx og napper du nye udgivelser i flæng?

Og har du haft nogle aha-oplevelser, hvor det nye og ukendte simpelthen var betagende godt, eller betagende anderledes, men i hvert tilfælde fik dig til fremover, at nappe og læse noget heraf?

For mit eget vedkommende, så var det måske selve benævnelse Graphic Novel, som sendte mig i en anden retning. Jeg besøgte den danske tegner Johan Krarup, og vi talte om litteratur og tegneserier, og jeg tog fra hans lejlighed med nye friske og ikke mindst gode tanker. Der var dynamik i min hjerne.

[Asger Pedersen]

Jeg synes jeg fornyr mig hele tiden. Vel er jeg glad for klassikerne, men der ryger også en del nyere ting ind. Jeg er måske stået lidt af superhelte-genren, efter at alle kvinder i den ligner McFarlanes gigantbrystede og 2/3-benede figurer, men der er såmeget andet. ‘I morgen bliver bedre’ og ‘Berlin’ f.x. gjorde et godt indtryk, mens ‘Skarabæernes Konge’ ikke sagde mig noget. ‘Nofret’ og Henriette Wests ‘Dorthea’ er rigtig gode, jeg køber faktisk en nel nyere danske serier, der tiltaler mig…

[PhilipG]

Jeg forsøger at købe 2-3 nye ting om året. Det var på den måde, jeg fik fat i 'Vei' og en oplevelse ud over det sædvanlige.

[Antaeus]

Jeg læser og tester en del nye og flere af de som i nævner og som vinder ping priser. Jeg er åben og på ingen måder låst.
Jeg har det dog svært med tegnekvaliteten i nogle GN og også nogle gange fortællemåden, det appellerer slet ikke og en del manga har også svært ved at fange mig.
Tegnekvaliteten er meget vigtig for om jeg kan lide en tegneserie eller ej.
Der er mange gode nye, men der er næppe nogen som kan snige sig inde på min top 20.

Skal jeg forny mig? Nej det skal jeg ikke, jeg læser nyt og gammelt og så er der noget der er godt og noget der er knap så godt og det gode har det med at findes i det jeg kalder klassisk tegnestil, som sagtnes kan være nye album og udgivelser, og jeg kan også bedst lide en lidt mere klassisk farvelægning i varme farver.

[GoogaMooga]

Jeg lever i en boble. Ser ingen grund til at forny mig når der er så meget gammelt, der er godt. Men jeg skal da have den nye Sweet Jayne Mansfield fra Tegneseriekompagniet. Og fra Zoom skal jeg have De Unævnelige, også en nyere serie.

[Erling Søby]

Jeg læser meget nyere - i de senere år helt klart mere nyere end ældre. Dels fordi der efterhånden kommer en lang række af de bedste nyere fransk-belgiske serier på dansk og dels fordi de ældre serier, der er værd at læse i dag, stort set efterhånden er kommet på dansk.

Så derfor mest nyere, især serier som: Roms Ørne, Skorpionen, Rovdyr, Murena, Lady S, Wayne Shelton, Tango, Vei, I morgen bliver bedre, World War X, Ork-sagaen, Eternum, Undertaker, Orbital, Sherlock Holmes Society, I hovedet på Sherlock Holmes, Atom Agency, Robert Sax, Dracula (af Bess), Conquistador, Den ekstraordinære rejse, Den røde baron, Forbandet være du, SHI og Angel Wings.

[Gimli]

Jeg blev alvorligt kureret i at "holde fast i de gamle guld", da jeg reelt begyndte at sammenligne de forskellige album med hinanden. Så jeg forsøger løbende at købe album/serier som udfordre min eksisterende samling. Det er blevet til; Graphic novels, Superhelte-serier, Manga, nyere børne-/ungdomstegneserier, flere italienske serier (på dansk), tegnestile jeg er usikker på, etc.

Det har både givet skuffelser - men sandelig også mange store oplevelser. Og helt sikkert album, som har slået tidligere favoritter af banen. Når det er sagt, så er der stadig serier, som har holdt skansen, men jeg er spændt på, om de taber terræn i min næste læserunde.

[Carsten Søndergaard]

Når vi taler tegneserier, og især kigger på os med konservative tegneserievaner, så kunne man godt få tanken, at der ikke er voldsomt meget udvikling. Vi kan lide det vi engang har læst, og selvom der engang imellem åbnes for et nyere værk, så er det gamle guld til stadighed bedst.

Dengang jeg pushede ænder, så læste jeg stort set kun Anders And og Disney.

Indtil jeg engang fik en slags tegneseriementor, som gav mig til opgave, at udvide min horisont.

Det var godt og sundt.

Hvad med dig? Er du god til at forny dig? God til at afprøve andre genrer fx og napper du nye udgivelser i flæng?

Og har du haft nogle aha-oplevelser, hvor det nye og ukendte simpelthen var betagende godt, eller betagende anderledes, men i hvert tilfælde fik dig til fremover, at nappe og læse noget heraf?

For mit eget vedkommende, så var det måske selve benævnelse Graphic Novel, som sendte mig i en anden retning. Jeg besøgte den danske tegner Johan Krarup, og vi talte om litteratur og tegneserier, og jeg tog fra hans lejlighed med nye friske og ikke mindst gode tanker. Der var dynamik i min hjerne.

Skal det forstås sådan, at du gik direkte fra kun at interessere dig for Anders And & Co. til at interessere dig for graphic novels?

[Mesterius]

Dengang jeg pushede ænder, så læste jeg stort set kun Anders And og Disney. (...)

For mit eget vedkommende, så var det måske selve benævnelse Graphic Novel, som sendte mig i en anden retning. Jeg besøgte den danske tegner Johan Krarup, og vi talte om litteratur og tegneserier, og jeg tog fra hans lejlighed med nye friske og ikke mindst gode tanker. Der var dynamik i min hjerne.

Skal det forstås sådan, at du gik direkte fra kun at interessere dig for Anders And & Co. til at interessere dig for graphic novels?

Kanskje Berti leste "Dragonlords" for å få en mykere overgang. Dét er en ganske god graphic novel med Anders And & Co.

[Berti Stravonsky]

Når vi taler tegneserier, og især kigger på os med konservative tegneserievaner, så kunne man godt få tanken, at der ikke er voldsomt meget udvikling. Vi kan lide det vi engang har læst, og selvom der engang imellem åbnes for et nyere værk, så er det gamle guld til stadighed bedst.

Dengang jeg pushede ænder, så læste jeg stort set kun Anders And og Disney.

Indtil jeg engang fik en slags tegneseriementor, som gav mig til opgave, at udvide min horisont.

Det var godt og sundt.

Hvad med dig? Er du god til at forny dig? God til at afprøve andre genrer fx og napper du nye udgivelser i flæng?

Og har du haft nogle aha-oplevelser, hvor det nye og ukendte simpelthen var betagende godt, eller betagende anderledes, men i hvert tilfælde fik dig til fremover, at nappe og læse noget heraf?

For mit eget vedkommende, så var det måske selve benævnelse Graphic Novel, som sendte mig i en anden retning. Jeg besøgte den danske tegner Johan Krarup, og vi talte om litteratur og tegneserier, og jeg tog fra hans lejlighed med nye friske og ikke mindst gode tanker. Der var dynamik i min hjerne.

Skal det forstås sådan, at du gik direkte fra kun at interessere dig for Anders And & Co. til at interessere dig for graphic novels?

Nej. Ingenlunde. Jeg tror, det første jeg sådan for alvor fik kigget på med andet end andeøjne, var Eisner. Og hvad der dernæst kom, husker jeg ikke helt. Det kan have været Bilal med Jagten.

Men det var nok. At forlade ænderne helt gjorde jeg ikke, men der kom nuancer til min læsning og min forståelse. Og da GN'erne kom, og jeg fik gode læseoplevelser og endda eksistentielle oplevelser, var der ingen vej tilbage.

Hvad ænderne angår, så læser jeg stort set ikke dem mere. Når jeg scroller tilbage, var det det trygge og genkendelige i disse blade, der gjorde mig glad. Samt det at samle betød noget. For andebladene var det jo forholdsvist simpelt. Nummer og årgang og thank you very much. Ingen dikkedarer.

Noget andet der også spillede ind, var reklamerne i bladene. De giver mig et herligt retrosus.

[Antaeus]

Dengang jeg pushede ænder, så læste jeg stort set kun Anders And og Disney. (...)

For mit eget vedkommende, så var det måske selve benævnelse Graphic Novel, som sendte mig i en anden retning. Jeg besøgte den danske tegner Johan Krarup, og vi talte om litteratur og tegneserier, og jeg tog fra hans lejlighed med nye friske og ikke mindst gode tanker. Der var dynamik i min hjerne.

Skal det forstås sådan, at du gik direkte fra kun at interessere dig for Anders And & Co. til at interessere dig for graphic novels?

Kanskje Berti leste "Dragonlords" for å få en mykere overgang. Dét er en ganske god graphic novel med Anders And & Co.

Ja, den er ganske god, men der er en del Hall of Fame bøger som er bedre, så hvis man skulle bedømme ud fra Hall of Fame så ville mange nok have blevet og ikke bevæget sig over i det du her kalder GN.

[Mesterius]

Skal det forstås sådan, at du gik direkte fra kun at interessere dig for Anders And & Co. til at interessere dig for graphic novels?

Kanskje Berti leste "Dragonlords" for å få en mykere overgang. Dét er en ganske god graphic novel med Anders And & Co.

Ja, den er ganske god, men der er en del Hall of Fame bøger som er bedre, så hvis man skulle bedømme ud fra Hall of Fame så ville mange nok have blevet og ikke bevæget sig over i det du her kalder GN.

Det dér kaller jeg et ikke-argument. Om det er andre HoF-bøker som er bedre er for det første subjektivt -- men helt uavhengig av det, er "Dragonlords" utvilsomt en svært ANNERLEDES Hall of Fame-bok. Den forteller en 200 siders, sammenhengende fantasy-/eventyrhistorie gjennom hele boken, mens alle de andre Hall of Fame-bøkene inneholder et utvalg av forskjellige historier. Så hvis man spesifikt liker "Dragonlords" pga. form og sjanger, er det gode argumenter for å etterpå oppsøke helt andre utgivelser enn Hall of Fame - som for eksempel andre graphic novel-serier i fantasysjangeren.

[Antaeus]

Det meste vi skriver er subjektivt
Jeg tænker nu hellere man så skulle kaste sig over de lange historier i Jumbobøgerne i stedet, de minder nok mere om den pågældende Hall of Fame end de fleste GN.

[Mesterius]

Det meste vi skriver er subjektivt
Jeg tænker nu hellere man så skulle kaste sig over de lange historier i Jumbobøgerne i stedet, de minder nok mere om den pågældende Hall of Fame end de fleste GN.

"Dragonlords" av Erickson og Cavazzano trekker jo klare paralleller til fantasy langt utover Disney-universet. Jeg ville ikke bli overrasket om den kunne falle i smak hos lesere av "Amuletten", f. eks.

Joda, det er en del lange historier i Jumbobøgerne som kan minne om den, men "Dragonlords" er også sin egen greie. En ganske unik Disney-serie, vil jeg si. Den ble forøvrig nettopp gjenutgitt på engelsk av Fantagraphics som "Donald Duck and Uncle Scrooge: World of the Dragonlords".

[GoogaMooga]

Altså hvis man er til denne Dragonlords, kan jeg godt forstå, man ikke har øje for Tim & Thomas' fortræffeligheder. Dragonlords er jo et prima eksempel på alt, hvad er er galt med Disney nu om dage.