Måske fordi du i dit gustne forsøg på udråbe "den grimmeste danske tegneserie" pegede på en 40 år gammel amatørudgivelse? Det forekom i bedste fald meningsløst og i værste fald uartigt.GoogaMooga skrev: ↑24. aug 2022, 07:11Den 20. august gjorde jeg et spagt forsøg på at gøre op med årtiers berøringsangst overfor danske tegneserier, men det fik jeg ikke meget ud af, kun læsterlige tærsk og ellers dyb tavshed.
"Synes" konsensus virkelig at være det? Der anmeldes danske tegneserier hele året rundt. Det forekommer ikke mig, at der er en sådan konsensus, eller at der findes noget som helst "free pass", hvad angår danske tegneserier. I min optik giver du derimod "free pass" til en hel del spøjse ting, blot de er tilstrækkeligt gamleGoogaMooga skrev: ↑24. aug 2022, 07:11Da vi befinder os i en lille andedam, synes konsensus at være "på med fløjlshandskerne". I alle tilfælde. Men er det godt at give alting et "free pass"?
Det er helt sikkert godt for tegneseriekulturen, at StineStregen og Maren Uthaug er populære. De er storartede beviser på, at man kan lave tegneserier på mange måder, og dermed viser de vejen for nye tegneserieskabere. Du synes åbenbart selv, at de er "amatører" og "middelmådige", måske som du opfatter "Louise og Steffen" (dit eksempel i din anden tråd). Men der er jo en forskel. StineStregen og Maren Uthaug har været sindssygt populære i mange år, det har Louise & Steffen ikke. Og DU bruger jo i hvert fald ikke "fløjlshandsker" eller holder dig tilbage med "sønderlemmende kritik", som du ellers mener, der "er konsensus" om at afholde sig fra.GoogaMooga skrev: ↑24. aug 2022, 07:11Ender man ikke bare med at fremelske amatørisme og middelmådighed? Skabere som Stine Spidsbjerg og Maren Uthaug ender som stjerner trods åbenlys fravær af tegnetalent. Er det godt for tegneseriekulturen?
Selv synes jeg, at Maren Uthaugs "Ting jeg gjorde" er Danmarks sjoveste tegneserie. Det er den eneste tegneserie, jeg læser hver eneste dag året rundt og hver gang morer mig over. Med uhyre simple og effektive ligne claire-virkemidler i sine tegninger og sin enestående tæft for dialog skaber hun hver eneste dag en virkelig sjov tegneseriestribe. Men ... det er jo bare min mening. Andre kan have alle mulige andre meninger. Jeg ville aldrig finde på at oprette en tråd med "Den sjoveste danske tegneseriestribe" bare for at gøre opmærksom på, at dét mener jeg altså, den er.
Gimli har ret. Det er ikke nogen grund til at diskutere den slags, for alle ser forskelligt på, hvad en god (eller dårlig) tegneserie er.