Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev: 24. aug 2022, 07:11Den 20. august gjorde jeg et spagt forsøg på at gøre op med årtiers berøringsangst overfor danske tegneserier, men det fik jeg ikke meget ud af, kun læsterlige tærsk og ellers dyb tavshed.
Måske fordi du i dit gustne forsøg på udråbe "den grimmeste danske tegneserie" pegede på en 40 år gammel amatørudgivelse? Det forekom i bedste fald meningsløst og i værste fald uartigt.
GoogaMooga skrev: 24. aug 2022, 07:11Da vi befinder os i en lille andedam, synes konsensus at være "på med fløjlshandskerne". I alle tilfælde. Men er det godt at give alting et "free pass"?
"Synes" konsensus virkelig at være det? Der anmeldes danske tegneserier hele året rundt. Det forekommer ikke mig, at der er en sådan konsensus, eller at der findes noget som helst "free pass", hvad angår danske tegneserier. I min optik giver du derimod "free pass" til en hel del spøjse ting, blot de er tilstrækkeligt gamle :lol:
GoogaMooga skrev: 24. aug 2022, 07:11Ender man ikke bare med at fremelske amatørisme og middelmådighed? Skabere som Stine Spidsbjerg og Maren Uthaug ender som stjerner trods åbenlys fravær af tegnetalent. Er det godt for tegneseriekulturen?
Det er helt sikkert godt for tegneseriekulturen, at StineStregen og Maren Uthaug er populære. De er storartede beviser på, at man kan lave tegneserier på mange måder, og dermed viser de vejen for nye tegneserieskabere. Du synes åbenbart selv, at de er "amatører" og "middelmådige", måske som du opfatter "Louise og Steffen" (dit eksempel i din anden tråd). Men der er jo en forskel. StineStregen og Maren Uthaug har været sindssygt populære i mange år, det har Louise & Steffen ikke. Og DU bruger jo i hvert fald ikke "fløjlshandsker" eller holder dig tilbage med "sønderlemmende kritik", som du ellers mener, der "er konsensus" om at afholde sig fra.

Selv synes jeg, at Maren Uthaugs "Ting jeg gjorde" er Danmarks sjoveste tegneserie. Det er den eneste tegneserie, jeg læser hver eneste dag året rundt og hver gang morer mig over. Med uhyre simple og effektive ligne claire-virkemidler i sine tegninger og sin enestående tæft for dialog skaber hun hver eneste dag en virkelig sjov tegneseriestribe. Men ... det er jo bare min mening. Andre kan have alle mulige andre meninger. Jeg ville aldrig finde på at oprette en tråd med "Den sjoveste danske tegneseriestribe" bare for at gøre opmærksom på, at dét mener jeg altså, den er.

Gimli har ret. Det er ikke nogen grund til at diskutere den slags, for alle ser forskelligt på, hvad en god (eller dårlig) tegneserie er.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af GoogaMooga »

Gimli skrev: 24. aug 2022, 22:32
Ja Googa. Og når du gerne vil diskuterer kvaliteten af den danske tegneseriekultur og undrer dig over, at visse tegnere får stjernestatus (= populære), og slet ikke vil overveje mulighederne af, at danskerne kan genkende sig selv i tegneserien, fordi det ikke er tegningerne, så bliver diskussionen så ensidig, at den ikke er meningsfuld.

Det er lidt som da du for nogle år siden gerne ville rangliste danske tegneserietegnere - og slet ikke havde nomineret Ivar Gjørup, fordi det alene var baseret på tegningerne. Det er ok, men den nominering var intetsigende for mig. Det gør den ikke forkert for dig - der er bare ikke så meget grund til at vi diskuterer om det, fordi vi ser så forskelligt på, hvad der gør en god tegneserie. Så når du undrer der over, at der ikke er nogen der byder ind på din tråd, så tror jeg svaret ligger der.
Okay, Gimli, det forstår jeg så. Vi har forskellig tilgang til tegneserier, så vi lader det være ved det. :) M.h.t til den rangliste, så var den jo netop over tegnere, og ikke skabere eller fortællere i bred forstand.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af GoogaMooga »

Carsten Søndergaard skrev: 25. aug 2022, 00:36
Selv synes jeg, at Maren Uthaugs "Ting jeg gjorde" er Danmarks sjoveste tegneserie. Det er den eneste tegneserie, jeg læser hver eneste dag året rundt og hver gang morer mig over. Med uhyre simple og effektive ligne claire-virkemidler i sine tegninger og sin enestående tæft for dialog skaber hun hver eneste dag en virkelig sjov tegneseriestribe. Men ... det er jo bare min mening. Andre kan have alle mulige andre meninger. Jeg ville aldrig finde på at oprette en tråd med "Den sjoveste danske tegneseriestribe" bare for at gøre opmærksom på, at dét mener jeg altså, den er.

Gimli har ret. Det er ikke nogen grund til at diskutere den slags, for alle ser forskelligt på, hvad en god (eller dårlig) tegneserie er.
Hvis I mener alt kan være relativt og at der ikke findes nogen standard, så er der ikke mere at diskutere, det vil jeg give jer ret i. Men jeres svar og fordømmelse af mine to (tre) tråde viser også, at det netop ikke er velset med hård kritik af hjemlige tegneserier. Det vil jeg så afholde mig fra. For øvrigt er sammenligningen med sjoveste serie for mig at se lidt ligesom æbler og appelsiner, for humortegneserier er om noget relativt og individuelt. Og jeg ville derfor heller ikke oprette sådan en tråd. Jeg mener, at tegning er mere objektivt, det mener I ikke.
Senest rettet af GoogaMooga 25. aug 2022, 05:15, rettet i alt 2 gange.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af GoogaMooga »

Carsten Søndergaard skrev: 25. aug 2022, 00:36
GoogaMooga skrev: 24. aug 2022, 07:11Den 20. august gjorde jeg et spagt forsøg på at gøre op med årtiers berøringsangst overfor danske tegneserier, men det fik jeg ikke meget ud af, kun læsterlige tærsk og ellers dyb tavshed.
Måske fordi du i dit gustne forsøg på udråbe "den grimmeste danske tegneserie" pegede på en 40 år gammel amatørudgivelse? Det forekom i bedste fald meningsløst og i værste fald uartigt.

Det var et professionelt trykt album i softcover til normal albumpris, og derfor ikke en amatørudgivelse. Det har jeg allerede gjort opmærksom på to gange. Igen, vi ser forskelligt på hvad der er en amatørudgivelse.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev: 25. aug 2022, 05:10jeres svar og fordømmelse af mine to (tre) tråde viser også, at det netop ikke er velset med hård kritik af hjemlige tegneserier.
Nej, det gør de ikke. Men det er meningsløst at finde en 40 år gammel tegneserie skabt og udgivet af en yngling for egen regning og udstille den som "den grimmeste" danske tegneserie. Oven i købet uden et ord om, hvad den handler om, eller hvordan den i øvrigt fungerer eller ikke fungerer som læseoplevelse. Det er ikke "sønderlemmende kritik" eller blot kritik, det er en ubegrundet subjektiv tilkendegivelse på fire ord.
GoogaMooga skrev: 25. aug 2022, 05:14Det var et professionelt trykt album i softcover til normal albumpris, og derfor ikke en amatørudgivelse. Det har jeg allerede gjort opmærksom på to gange. Igen, vi ser forskelligt på hvad der er en amatørudgivelse.
Måske, for "amatør" har jo to betydninger. Den ene er, at nogen gør noget af interesse og ikke som erhverv. Den anden er, at en person udfører sit arbejde dårligt, med andre ord er en dilettant.

Men det lyder lidt, som om du i bund og grund føler dig snydt og taget ved næsen, fordi albummet var "professionelt trykt", men at selve tegneserien ikke levede op til den tryktekniske standard.

Som at du ville synes, det havde været okay, hvis trykningen havde været ikke-professionel og så ikke havde udråbt Louise & Steffen til "Danmarks grimmeste tegneserie".
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af GoogaMooga »

Carsten Søndergaard skrev: 25. aug 2022, 21:00
Men det lyder lidt, som om du i bund og grund føler dig snydt og taget ved næsen, fordi albummet var "professionelt trykt", men at selve tegneserien ikke levede op til den tryktekniske standard.

Som at du ville synes, det havde været okay, hvis trykningen havde været ikke-professionel og så ikke havde udråbt Louise & Steffen til "Danmarks grimmeste tegneserie".
Ja, sådan ser jeg på det.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bør danske tegneserier være fredet fra hård kritik?

Indlæg af GoogaMooga »

For øvrigt har jeg ikke "udråbt" noget. Jeg skrev i mit første indlæg, at albummet kunne være et godt bud, det er ikke det samme. Men faktisk synes jeg bedre om "Louise & Steffen" end den viste "Gøngehøvdingen".
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Besvar