Seriernes overlevelse?

[Gimli]

Nu hvor både, universal War One, Ken Parker og Samuel Stern er afgået ved døden, og andre serier ikke er lukket, men trækker længere og længere ud (f.eks. Jules Verne (E-voke), H.G. Wells (E-voke)) eller flyttet forlag (Rødskæg (zoom - E-voke) etc. melder spørgsmålet sig jo så småt for - tør man hoppe ud i en nye serie? Især hvis det er en ældre og forholdsvis langvarig serie.

Jeg er indstillet på, at nogle serier ikke er holdbare - sådan må det være. Men jeg synes antallet er "i vækst". Men det oplever jeg jo også antallet af nye udgivelser er. Så spørgsmålet er jo - kan de alle overleve? Jeg har planer om at opretholde mit indkøbsniveau - men jeg har bestemt ikke tænkt mig at købe mere, end jeg allerede gør. Og hvis jeg holder fast i de serier som jeg er startet på, så er der altså grænser for, hvor mange nye serier, jeg har råd til. (En serie skal jo gøres færdig, før der er plads til en ny).

Så hvor mange oplever at de "har nået grænsen"? Det er jo sådan set det, som afgør det - med mindre der kommer flere kunder til? Og hvis der kommer nye kunder til, hvad er de så interesseret i?

Mit bud er;
Nye kunder - middelalderende mænd - køber;
1) de store klassikere fra barns ben, som de ikke ejer længere. (Asterix, Blueberry etc.)
2) "Graphic novels" - tegneserier med et mere modent indhold

Nye kunder - kvinder ca. 40 og op - køber;
1) Graphic Novels
2) enkelte af deres ynglingsserier fra barnealderen

Nye kunder - unge (max 30) - køber;
1) Nyere spændingsserier
2) måske mangaer

Nye kunder - børn (maks. 13 år) - køber/får;
1) Nyere børneserier
2) Klassikere som familien mener, de bør kende. (Enkeltalbum - ikke serier).

Som jeg ser der - er det især de mere "perifære" udgivelser fra tidligere perioder, som har svært ved at blive støttet op af nye kunder. Og hvis jeg nu skulle starte op med at købe min samling i dag - ville det så være Ken Parker (f.eks.) jeg ville købe. Det tvivler jeg altså på.

Det er selvfølgelig gætværk fra min side af. Men lad mig høre andres refleksioner.

[GoogaMooga]

Jeg går bare efter de bedste tegnere. Jeg støtter op om sådanne udgivelser, velvidende at ikke alle bliver fuldført. Jeg bliver lige ked af det hver gang, en euroklassiker må lukke. Havde der så bare været et engelsk alternativ, men det er der sjældent.

[Mogens]

Ét relevant indlæg, som jeg selv overvejede at starte op herinde, efter vi havde en kort debat (hvis man da kan kalde den dét) inde på Facebook med Bjarne fra Shadow Zone, som var rimelig klar i spyttet, hvad angår seriernes overlevelse. Han mener, at læserne/samlerne må holde sig til, når serierne startes op, i stedet for at vente til anden eller tredje udgivelse. Hvis én serie ikke sælger fra start af, så bliver den skrottet. Det var, hvad jeg forstod på ham, men det kan selvfølgelig godt være, at han er mere fintfølende, end jeg giver udtryk for her.

Jeg forstår godt, at forlagene er nødt til at kigge på kroner og ører. Der skal penge i kassen, for ellers ender de med at gå konkurs, men som læser og samler ser man selvfølgelig lidt anderledes på det, særligt i visse henseender. Jeg skal nok passe på med at tale om forpligtelser, for ingen er selvfølgelig lovmæssigt forpligtet til at gøre noget som helst, men personligt mener jeg, at man som forlag er moralsk forpligtet til at fuldføre visse serier. Her tænker jeg på serier, hvor historierne løber over 2-4 udgivelser. Undskyld mit udtryk, men det er jo pisse irriterende at have købt de to første album og efterfølgende erfare, at afslutningen er sendt til evig hvile i Sibirien. Det forholder sig naturligvis anderledes med serier, hvor historierne afsluttes i hvert enkelt album, f.eks. Allan Falk, Tim & Thomas, Blåfrakkerne og hvad de alle nu hedder. Her har jeg ingen forventninger om fuldførelse, hvis én serie af den art ikke kan sælge.

Problemet eller udfordringen er, at tegneseriemarkedet i Danmark pt. er så suverænt, at vi svømmer i udgivelser, men vi skal passe på, at vi ikke ender med at drukne i dem. Jeg ved ikke, hvad løsningen er, for forlagene ser selvfølgelig deres snit til at smide så meget som muligt ud på markedet og dermed smede, mens jernet er varmt, men i sidste ende gør man måske køberne en bjørnetjeneste, for købekraften er ikke jo større end størrelsen på pengepungen. Specielt i disse tider med krig, energikrise og løbsluppen inflation. Folk er nødsaget til at prioritere, hvad de giver deres penge ud på, unanset hvilken side af bordet, de sidder på.

Jeg ved ikke, hvad løsningen på udfordringen er, men som jeg skrev til Bjarne fra Shadow Zone, har jeg ikke lyst til at ende op med alt for mange uafsluttede serier i reolen, hvor jeg bliver nødt til at finde afslutningerne i udlandet. Hvis dét sker for tit, så vil jeg uvilkårligt udvikle en henholdenhed i forhold til nye serier, hvis jeg er bange for, om de overlever eller ej. Det siger jeg ikke for at "true" Bjarne eller nogen anden, men hvis man mærker, at forlagene skærer ind til benet, så ender man jo selv med at gøre det samme, uanset om man ønsker at agere på den måde eller ej. Det er jo en ond cirkel, som begge parter bærer ansvaret for, sådan som jeg ser det.

Jeg skal dog ikke gøre mig klog på de forskellige kundesegmenter og hvem, der køber hvad, for det har jeg overhovedet ikke forstand på. Jeg ville blot ønske, at forlagene gearede en lille smule ned og holdt lidt igen med udgivelserne. Det er jo ikke en konkurrence om, hvem der kan sende mest på gaden, men mere om, hvordan vi kan holde markedet bæredygtigt på sigt.

[Antaeus]

Hvis en ny serie eller samlebind starter så går jeg ikke og er bange for at den ikke fortsætter.
Jeg køber det jeg gerne vil have og håber selvfølgelig at den fortsætter, men den bliver ikke mindre værd af at den ikke fortsætter. Så er jeg stadig glad for det jeg fik af serien. Det er selvfølgelig helt anerledes hvis man kun får 2 album ud af en historie på 4 album. Jeg kan i øvrigt også bedst lide afsluttede album eller måske en historie over 2 album, men er ikke så meget for historier som fortælles over fx 4 album, selv om der er undtagelser. Jeg synes ikke man får nær så meget for pengene i mange tilfælde, det bliver lidt mere langtrukket og ofte med lidt større tegninger og derfor også færre tegninger per album og mindre historie per album. Det mange af de klassiske album kunne var at fortælle en fremragende og stram designet historie på 1 til 2 album.

Hvis en serie bliver dårlig så springer jeg i øvrigt fra og fortsætter ikke serien, her er jeg ikke kompletrytter. Og jeg samler heller ikke alt fra en tegner, jeg vurderer fra gang til gang, selv hvis det er nogle af mine yndlingstegnere.

Angående køb så køber jeg væsentlig mindre end førhen, grundet både pris og plads.
Jeg køber de jeg virkelig gerne vil have og resten læser jeg via biblioteket og får læst langt de fleste i det jeg vil kalde en klassisk tegnestil.

[Mogens]

Antaeus, jeg forstår godt, hvad du mener, men vores tegneserieverden er nu engang skruet sådan sammen, at der findes en masse serier, der er forskelligt skruet sammen:

1. One shots.
2. Lange serier med afsluttede historier i hvert enkelt album (eller fordelt over to album), hvor persongalleriet udvikler sig og er præget af gengangere, f.eks. Tintin, Jeremiah, Allan Falk og Blåfrakkerne.
3. Lange serier med cyklusser over flere album, f.eks. Blueberry.
4. Korte serier med cyklusser over flere album, f.eks. SHI, Dyreriget, Long John Silver, Ridderne af Heliopolis, Universal War One, Chok og Katanga.

Jeg er heller ikke ubetinget tilhænger af, at man trækker en historie i ørerne for at holde den gående længst muligt, men som bevist ovenfor, så findes der altså gode eksempler på det modsatte. Jeg synes, at der skal være plads til det hele. Nogle skabere har brug for mere plads for at udfolde sig, andre mindre. Det har jeg det fint med.

Jeg har dog et problem med, at man ikke formår at færdiggøre serier, som befinder sig i kategori 4. Det er ikke en personlig hetz imod Bjarne fra Shadow Zone, at jeg bevidst nævner flere af hans serier, for jeg elsker virkelig udgivelserne fra Shadow Zone, som altid emmer af høj kvalitet, men man bør måske ikke begå sig i dén kategori som forlægger, hvis man står alt for stejlt på, at serien SKAL sælge med det samme. Når det er sagt, forstår jeg skam godt, at der er bundet en stram økonomi op på udgivelserne og at alt skal løbe rundt, men så ville jeg måske fokusere på kategori 1 eller 2 i stedet. Det skal dog retfærdigvis siges, at den kære Bjarne formår at færdiggøre de fleste af sine serier, så der er altså ikke faldet flere køer igennem isen, end at vi stadig kan leve med det. Jeg frygter blot for fremtiden og hvad der måtte komme. Forlagene skal passe på med ikke at gabe over for meget, og så skal vi prøve at overbevise lurepasserne til at springe hurtigere på serierne.

[Erling Søby]

De eneste serier, som Shadow Zone, har måttet lukke i utide, er Universal War One, Ken Parker og Samuel Stern. Det er ikke nogen stor mængde, og næppe større end hvad andre forlag har måttet lukke gennem tiden. Så det forekommer mig ret urimeligt lige at trække Shadow Zone frem. Og der er ingen, der kommer i nærheden af den udgivelsespolitik, som Arboris lagde for dagen, da de var mere aktive på det danske marked: De må have den absolutte rekord i halve og kvarte uafsluttede serier.

Og faktisk, Mogens, hører både Ken Parker og Samuel Stern til det, du kalder kategori 2: Lange serier med afsluttede historier i hvert enkelt album (eller fordelt over to album). Det er kun Universal War One der i kategori 4. Korte serier med cyklusser over flere album. Universal War One er på 6 albums, så jeg kan nu godt forstå, at Bjarne lukkede den, da de to første bind ikke solgte.

[Mogens]

Det var vigtigt for mig at understrege, at mit indlæg ingenlunde var ment som en personlig hetz mod Bjarne og Shadow Zone, men da jeg havde skrevet sammen med Bjarne på Facebook, kom mit indlæg uvilkårligt til at handle mest om ham og hans forlag. Hvis det blev misforstået, skal jeg beklage, for det var virkelig ikke min hensigt.

Ken Parker og Samuel Stern undlod jeg bevidst at nævne, da jeg jeg ikke kender dem og ikke har købt dem. UWO købte jeg det første bind af, men syntes, at den var så irriterende ringe, at jeg ikke kunne fortsætte med serien. Det forholder sig ligeså med Ekko. Jeg kunne ikke holde den ud og stoppede med det samme. Jeg fik dog indtrykket, at mange andre købere var ret glade for begge serier. Raven og Dyreriget har jeg købt og håber, at begge serier fortsætter, men det kommer an på, hvordan udgivelserne har solgt hidtil.

Man kan stille spørgsmålet, hvornår det er i orden, at en serie stoppes eller hvor der er én forventning om, at den fuldføres?

1. Dyreriget: Der er udkommet 2 ud af 3.
2. UWO: Der udkom 2 ud af 6, da serien blev stoppet.

Hvor går grænsen, hvis der da findes én?

[GoogaMooga]

Der er ikke nogen grænse.

[Erling Søby]

Mogens:

Man kan stille spørgsmålet, hvornår det er i orden, at en serie stoppes eller hvor der er én forventning om, at den fuldføres?

1. Dyreriget: Der er udkommet 2 ud af 3.

Der er faktisk kun kommet de to, vi har fået på dansk, jf. Bedetheque.

Til dit spørgsmål vil jeg sige: Uanset hvor meget jeg forstår, at en serie stopper, hvis den giver underskud, vil det være god stil, at færdiggøre den, hvis det kun er 1-2 albums der mangler. Det gælder således ikke Universal War One.

[Mogens]

Det er selvfølgelig forlagene, der sætter sine egne grænser, for det er dem, der har pengene i klemme, men derfor kan vi samlere, som sidder på den anden side af bordet, jo godt give vores besyv med, hvordan vi ser på tingene og give udtryk for vores ønsker. Det er jo svært ikke at komme i fedtefadet, når man taler om forventninger og god stil, men det er vel et eller andet sted fair at påstå, at der skal være en vis symbiose mellem forlag og samlere, uden at det skal lyde for højtideligt.

Ja, der er pt. kun udkommet to med Dyreriget på både dansk og fransk, men det tredje album er lige på trapperne i Frankrig. Det er sat til at udkomme i november. Jeg er fortrøstningsfuld, at det nok skal udkomme på dansk også, men Bjarne gav udtryk for, at det afhænger af salget af nr. 1 og 2. Tiden giver svaret, så der er selvfølgelig ikke grund til at tage sorgerne på forskud (men vi skal jo have noget at diskutere herinde).

[GoogaMooga]

Forlagene er ikke forpligtet til noget som helst. Det minder mig om da jeg for ca. 25 år siden klagede til DR over, at de ikke viste oldies. De sagde, at det var de ikke forpligtet til. Dér kan man med rette tale om forpligtelse, da DR ødsler 4 milliarder om året, hvor vi intet af værdi får igen. Men tegneserieforlagene får i langt de fleste tilfælde ingen støtte, og er derfor ikke forpligtet til at gøre noget færdig.

[Mogens]

Da det er svært at finde de rette termer, så ingen føler sig trådt over tæerne, valgte jeg at skelne mellem lovmæssig og moralsk forpligtelse. Det er mig fuldkommen bevidst, at forlagene ikke er forpligtet til noget som helst, men som samler er det jo ikke forbudt at give udtryk for, hvad man mener er god stil (som Erling Søby formulerede det). Find gerne på mere rammende udtryk, hvis muligt.

I bund og grund handler diskussionen vel blot om, hvordan forlag og samler bedst begår sig på markedet, så vi sikrer en fremtid, hvor ingen føler sig forbigået. Og jeg synes, at det er i orden at stille krav til hinanden på et eller andet plan.

[Antaeus]

Mogens:

Man kan stille spørgsmålet, hvornår det er i orden, at en serie stoppes eller hvor der er én forventning om, at den fuldføres?

1. Dyreriget: Der er udkommet 2 ud af 3.

Der er faktisk kun kommet de to, vi har fået på dansk, jf. Bedetheque.

Til dit spørgsmål vil jeg sige: Uanset hvor meget jeg forstår, at en serie stopper, hvis den giver underskud, vil det være god stil, at færdiggøre den, hvis det kun er 1-2 albums der mangler. Det gælder således ikke Universal War One.

Hvis man er en person, som har et lille forlag, så har man næppe lyst til at tabe 10.000-vis af kroner ud på to album mere for at færdiggøre serien så den er komplet og man kan hævde "god stil". Det anser jeg som utopi og så kunne Erling spørge sig selv om han ville smide de penge ud af vinduet, hvis han havde et lille forlag?

[Antaeus]

Da det er svært at finde de rette termer, så ingen føler sig trådt over tæerne, valgte jeg at skelne mellem lovmæssig og moralsk forpligtelse. Det er mig fuldkommen bevidst, at forlagene ikke er forpligtet til noget som helst, men som samler er det jo ikke forbudt at give udtryk for, hvad man mener er god stil (som Erling Søby formulerede det). Find gerne på mere rammende udtryk, hvis muligt.

I bund og grund handler diskussionen vel blot om, hvordan forlag og samler bedst begår sig på markedet, så vi sikrer en fremtid, hvor ingen føler sig forbigået. Og jeg synes, at det er i orden at stille krav til hinanden på et eller andet plan.

Hvilke krav forestiller du dig at forlaget skal stille til køberne?
Og hvilke krav forestiller du dig at køberne skal stille til forlaget?

[Mogens]

Mogens:

Man kan stille spørgsmålet, hvornår det er i orden, at en serie stoppes eller hvor der er én forventning om, at den fuldføres?

1. Dyreriget: Der er udkommet 2 ud af 3.

Der er faktisk kun kommet de to, vi har fået på dansk, jf. Bedetheque.

Til dit spørgsmål vil jeg sige: Uanset hvor meget jeg forstår, at en serie stopper, hvis den giver underskud, vil det være god stil, at færdiggøre den, hvis det kun er 1-2 albums der mangler. Det gælder således ikke Universal War One.

Hvis man er en person, som har et lille forlag, så har man næppe lyst til at tabe 10.000-vis af kroner ud på to album mere for at færdiggøre serien så den er komplet og man kan hævde "god stil". Det anser jeg som utopi og så kunne Erling spørge sig selv om han ville smide de penge ud af vinduet, hvis han havde et lille forlag?

Jeg ved godt, at det er en svær diskussion, og du har ret i, at ingen ved deres sunde fornuft smider penge ud af vinduet. Det er længe siden, at jeg har haft afsætningsøkonomi i skolen, så jeg skal nok lade være med at gøre mig smart i en fart, men det er vel afgørende, om man betragter hver enkelt udgivelse for sig eller alle udgivelser samlet. Det kan godt være, at indtjeningen er forskellig fra album til album, men at det alligevel godt kan betale sig at holde alle kørende, fordi de løfter i flok.