1940'ernes bedste tegneserie album/historie

[GoogaMooga]

1940: Spirit af Eisner
1941: Miss Fury af Mills
1941: Captain America #1 af Simon og Kirby
1942: Tintin Enhjørningens hemmelighed af Hergé
1943: Tintin Racham den Rødes skat
1943: Tintin De syv krystalkugler
1944: Johnny Hazard af Robbins
1946: Rip Kirby af Raymond
1946: Tintin Soltemplet
1947: Steve Canyon af Caniff
1948: Pogo af Kelly

Gennem hele årtiet:
Dick Tracy af Gould
Prince Valiant af Foster
Li’l Abner af Capp
Terry and the Pirates af Caniff
Det bedste af Carl Barks

Fed liste, marius!

[marius]

1940: Spirit af Eisner
1941: Miss Fury af Mills
1941: Captain America #1 af Simon og Kirby
1942: Tintin Enhjørningens hemmelighed af Hergé
1943: Tintin Racham den Rødes skat
1943: Tintin De syv krystalkugler
1944: Johnny Hazard af Robbins
1946: Rip Kirby af Raymond
1946: Tintin Soltemplet
1947: Steve Canyon af Caniff
1948: Pogo af Kelly

Gennem hele årtiet:
Dick Tracy af Gould
Prince Valiant af Foster
Li’l Abner af Capp
Terry and the Pirates af Caniff
Det bedste af Carl Barks

Mange gode valg.
Hvordan er Miss Fury, jeg har set lidt sider derfra og det ser godt ud, men er historierne også gode?
Pogo har også lækre tegninger, men jeg har hørt at teksten er meget slang og med en masse referencer til den tid, så den kan være svær at følge med i og forstå. Jeg går ud fra du læser den på engelsk, hvordan er dit indtryk med hensyn til ovenstående?
Jeg har aldrig rigtig læst Li'l Abner, men ved lejlighed skal jeg i hvert fald lige teste om det er noget for mig.
Dick Tracy tror jeg ikke er noget for mig, men det er kun baseret på tegningerne ikke er så appellerende for mig.

Miss Fury har mange elementer fra superheltegenren - kostume, hemmelig identitet, forbryderbekæmpelse, men serien er mere beslægtet med samtidige avisstriber som f.eks Terry and The Pirates og Johnny Hazard. Miss Fury foregår i lignende miljøer og har et lige så farverigt persongalleri (serien starter i 1941 og mange af skurkene er nazister). Helt usædvanligt for samtidens tegneserier, var skaberen bag serien en kvinde, Tarpé Mills. Serien skilte sig ud ved at hovedpersonen var en handlekraftig kvinde som tog sagen i egen hånd. Historierne var velfortalte og virker ikke så bedaget som så meget andet fra samme periode. Mills var grafisk en dygtig tegner og hun gik ofte lige til stregen i forhold til hvad datidens aviser tillod af sex og nøgenhed i en avisstribe. Serien er fra en tid hvor tegneserierne ofte var tekstunge, men der er forbavsende mange ordløse sekvenser undervejs som fortællemæssigt klæder serien.

Pogo har mange lag og man skal have en doktorgrad i amerikansk historie og samfund for at forstå det hele. Jeg synes dog serien er veltegnet og har så meget charme, at det ikke ødelægger min læseoplevelse at misse referencer og ordspil. Heldigvis er Fantagraphic i deres igangværende genudgivelse af hele serien opmærksom på denne udfordring, og har kyndigt tilføjet noter bagerst i hvert bind, som forklarer en del af de forhold som virker uforståelige for nutidens almindelige læsere.

[Antaeus]

Marius, tak for info.
Miss Fury lyder mere spændende end mit førstegangsindtryk.

[Erling Søby]

Antaeus:

Når du godt kan lide klassisk science fiction. Hvordan har du det så med fx Jens Lyn, Buck Rogers og Willy på Eventyr? Og der findes vist en lang række andre amerikanske science fiction tegneserier fra 40'erne, som jeg ikke lige kender så meget til.
Personligt synes jeg de tidlige science fiction og også mange tidlige tegneserier generelt godt kan være lidt for naive i deres fortællinger, mens nogle af dem kan være fantastisk tegnede. Jens Lyn tegnet af Alex Raymond og Willy på Eventyr tegnet af Tage Andersen er fremragende tegnet.

Jeg burde nok have tilføjet to forbehold til mit udsagn: Nemlig at jeg "også godt kan lide klassisk science fiction, når det er tilstrækkelig godt tegnet. Jens Lyn (af Raymond) kunne jeg godt have nævnt. Buck Rodgers har jeg ikke læst noget videre af. Willy på eventyr (af Tage Andersen) er for ny, i forhold til egentlig klassisk science fiction, som i runde tal ligger før 1950, at den ikke rigtig fanger mig. Jeg har nu læst en del af den.

[Antaeus]

Antaeus:

Når du godt kan lide klassisk science fiction. Hvordan har du det så med fx Jens Lyn, Buck Rogers og Willy på Eventyr? Og der findes vist en lang række andre amerikanske science fiction tegneserier fra 40'erne, som jeg ikke lige kender så meget til.
Personligt synes jeg de tidlige science fiction og også mange tidlige tegneserier generelt godt kan være lidt for naive i deres fortællinger, mens nogle af dem kan være fantastisk tegnede. Jens Lyn tegnet af Alex Raymond og Willy på Eventyr tegnet af Tage Andersen er fremragende tegnet.

Jeg burde nok have tilføjet to forbehold til mit udsagn: Nemlig at jeg "også godt kan lide klassisk science fiction, når det er tilstrækkelig godt tegnet. Jens Lyn (af Raymond) kunne jeg godt have nævnt. Buck Rodgers har jeg ikke læst noget videre af. Willy på eventyr (af Tage Andersen) er for ny, i forhold til egentlig klassisk science fiction, som i runde tal ligger før 1950, at den ikke rigtig fanger mig. Jeg har nu læst en del af den.

Jeg var faktisk ikke klar over hvornår Tage Andersen tegnede på Willy på Eventyr, men nu tjekkede jeg så lige comicwiki, og her stod serien dukkede op igen i Familiejournalen i 1956 med Tage Andersen som tegner (comicwiki er nu en fantastisk side).

[Antaeus]

Vi havde for vane at udnævne årtiets album/historie i disse tråde, men her er der vist ingen der har fået udnævnt årtiets album.
Der er virkelig mange gode historier at vælge imellem og jeg er meget i tvivl for der er også mange gode Barks historier. Jeg er kommet frem til at valget står mellem 1) Prins Valiant og Hunnerne (album 4) og Tintin Enhjørningens Hemmelighed. Det afviger nok på dagsbasis, men jeg vælger:

1943: Tintin - Enhjørningens Hemmelighed

Jeg synes der er to Tintin album som skiller sig ud over de andre Tintin album og det er Enhjørningens Hemmelighed og Den Blå Lotus.

[Erling Søby]

De Syv Krystalkugler. Det bedste Tintin-album overhovedet. Så her er jeg ikke i tvivl.

[Antaeus]

De Syv Krystalkugler. Det bedste Tintin-album overhovedet. Så her er jeg ikke i tvivl.

Også et godt album, så vidt jeg husker har jeg sat det som nr. 3 på alle tiders bedste Tintin album liste.