1. Du har nysproglig studentereksamen fra Vordingborg Gymnasium, årgang 81, så vi er nok næsten jævnaldrende. Jeg er teknofob og lever i fortiden, men du lader til at have det godt med det 21. århundrede, og har styr på al den teknologiske udvikling, vi er underlagt. Smartphones indgår som den naturligste ting i din tegneserie, "Dortheas oplevelser", og meget af dit arbejde foregår på computer. Men du tegnede din første serie som otte-årig, og Dorthea har fulgt dig siden du var tolv. Hvad er forskellen på dengang og så nu, for dig som serieskaber? Ville du kunne klare det arbejdstempo, du opererer med nu, dengang i 80'erne?
Jeg er årgang 63 og fylder dermed 60 i år. Hurra! Så klarede jeg den så langt. Ja, mine forskellige jobs har krævet, at jeg kunne IT, så det var jeg nødt til at sætte mig ind i. Jeg er pragmatiker, dvs. jeg ser IT som det praktiske værktøj, det er. Som otte-årig begyndte jeg at tegne tegneserier, fordi Anders And understod sig i at udkomme kun én gang om ugen. Dorthea så dagens lys, da jeg var 10 (ikke 12), og hun er i bund og grund en blanding af en god veninde og min mor, både hvad det indre og det ydre angår; og så er der selvfølgelig også en del af mig i hende, men slet ikke i det ydre. Forskellen mellem at arbejde analogt og digitalt er ganske enkelt, at det går hurtigere. I gamle dage var researchen en omstændelig affære; f.eks. tog jeg flere ture til Kronborg for at fotografere og indsamle referencemateriale til “Hamlet, 5. akt, scene 2”, mens jeg i dag bare tager en tur på Internettet, hvor langt det meste af det, man skal bruge, ligger. Det betyder selvsagt, at det går hurtigere. Farvelægningen går også betydeligt hurtigere, og det er nemmere at rette fejl. MEN… det stiller også større krav til resultatet. Der er dog også en anden grund til, at det går hurtigt, og den har altid eksisteret: Jeg skal kun tage hensyn til mig selv. Jeg arbejder alene, der er ingen manuskriptforfatter, som skal godkende noget, intet forlag, der skal sige god for noget, ingen baggrundskunstner, jeg skal synkronisere med. Kun almindeligt arbejde bremser tegneseriearbejdet noget. For jeg skal jo tjene penge.
2. Du bor på Langeland, men har også været en tur i Kongens København, hvor du fik en B.A. i erhvervssprog fra Copenhagen Business School. Jeg selv boede på Langeland i midt-tresserne, men har kun besøgt øen én gang siden da. Hvad betyder det for dig at være bosat på Langeland, udover at der er lige langt til Art Bubble og Copenhagen Comics?
Jeg bor naturskønt, kort til stranden og lige op ad en skov. Det giver mig freden og roen til at arbejde. Og så bor jeg billigt.
Til gengæld er transporten dyr! I begge retninger!3. "Dortheas oplevelser" er på mange måder en klassisk inspireret serie, med en gennemgående figur, som man følger over flere albums. Selv sådanne detaljer som 48 sider, farver, albumformat, og titelbjælke med tegning i øverste venstre hjørne, er jo ren klassicisme. Er du klassicist, eller skæver du også til graphic novel formatet: enkeltstående, afsluttede historier, med skiftende figurgalleri?
Jeg er af hjertet klassicist, men ja, jeg skeler også til det lidt (lidt!) mere moderne i disponering af siden. Men jeg ser Dorthea som en klassisk serie - måske hun inde i mit hoved stadig er den figur, jeg opfandt i 1973. Jeg har tegnet andre historier, som er lavet helt anderledes. Det ene skal passe til det andet.
4. Når man læser "Dortheas oplevelser", kan man næsten ikke undgå andet end at sammenligne med de tre store euroklassikere: "Natacha", "Franka", og "Yoko Tsuno". De to førstnævnte objektiverer deres heltinder, mens Yoko Tsuno er kønsløs, men alligevel meget feminin. Dorthea er ikke synderlig objektiveret, udover formerne og så det lange, blonde hår. Er det bevidst, at du af-seksualiserer Dorthea sådan? Hun er køn, stærk, og handlekraftig, så de mandlige læsere forfalder ikke til "leering" (har ikke kunnet finde en dansk oversættelse). Og de kvindelige læsere kan identificere sig med hende som action-heltinde, fuldt ligestillet med de mandlige helte.
Tak! Jeg er i godt selskab og føler mig beæret. Da jeg opfandt Dorthea havde jeg ikke nogen kvindelige oplæg inden for tegneserier. Ingen af dem, du nævner, var endnu udgivet på dansk, eller hvis de var, havde jeg ikke fået fat i dem. Jeg havde læst Anders And, Tintin, Radiserne og Lucky Luke. Så jeg tog udgangspunkt i min egen verden (jeg skynder mig lige at sige: Nej, jeg er ikke hemmelig agent), og jeg og min verden var vokset op i en familie med to storebrødre og akademiske forældre, der ikke tænkte over, at verden skulle se anderledes ud for mænd og kvinder. Så hvis husets tag skulle under- eller overstryges, gjaldt arbejdsindsatsen hele familien. Uanset køn. Hvis ens cykel punkterede, hed det “så lap den dog”, uanset om man var en søn eller en datter. Også opvasken var vi fælles om at flygte fra. Vi var også alle kreative - forældre, som børn, så jeg husker ikke en barndom, hvor verden blev delt op i køn. Måske er det smittet af, for jeg har altid syntes, at det var da den naturligste ting i verden at smide Dorthea ud i en masse action og fysisk hårdt arbejde, og jeg har aldrig tænkt nærmere over det. Hvad påklædningen angår, har Dorthea altid været en praktisk gris: Hun havde det tøj på, situationen nu fordrede. Jeg har desuden altid tænkt i logiske baner, når hun er havnet i en specifik situation: I “Gribbenes Slot” vågner hun f.eks. op splitterfornøjet på et slot. Hun er blevet bortført og visiteret. Og hvilken skurk ville dog give sig til at klæde hende pænt på bagefter? Men scenen var aldrig tænkt som værende for husarerne - på den anden side var der ingen grund til at skjule noget, dvs. finde på underlige unaturlige vinkler, der skulle skjule hendes “yndigheder”. Jeg tror, læserne bedømmer Dortheas fremtoning ud fra egen baggrund, men for mig har det hele været grunderet i det praktiske; Dorthea er agent, hun udfylder den rolle, missionen nu giver hende. Hendes krop er resultatet af hård agent-træning; hun flirter, hvis det er nødvendigt og tæsker løs, hvis det er nødvendigt. Og hendes hår er blondt, fordi hun ikke skulle ligne mig, men derimod min veninde. Når man er 10 år, tænker man ikke rigtig på, at ens nye tegneseriehelt skal påvirke læseren på den ene eller den anden måde. Til gengæld har jeg hørt forfærdelig meget om hendes rolle i det kvindelige tegneserieunivers, siden jeg begyndte at tage ud på tegneseriefestivaler. Gæster, der går forbi min stand, siger ofte: “Det er vigtigt med en kvindelig tegneseriehelt.” Tja, det er det vel, men det var ikke derfor, hun blev skabt, og mine historier er ikke bygget op om det. Dorthea er simpelthen en tegneseriehelt, som et barn begyndte at tegne som 10-årig, og som ikke har ændret sig synderligt siden dengang.
5. "Dorthea" er Interpol agent, og vi kommer vidt omkring i hele Europa. Alligevel formår du at bevare det danske islæt. Vi er f.eks. i Roskilde i et album, med henvisninger til Stændertorvet og Domkirken. Hvad betyder det for dig at forankre serien i lille Danmark, og så alligevel have et europæisk udsyn? Er det en svær balance for dig at opnå?
Jeg synes, det er sjovt at sende hende af sted på mission i Danmark. Hun var på Kronborg i sin allerførste soloudgivelse (Hamlet, 5. akt, scene 2), og tidligere på Møns Klint i en ikke-udgivet historie. Hun har også været i USA ("The Dane" - udgivet på Facebook), men ellers fortrinsvis i Europa, som du siger. Svær balance? Jeg tænker ikke over det. Om lidt udkommer en historie, der foregår i Toronto ("ZOO"), og lige nu arbejder jeg på en historie, hvor hun er i Rom - mest fordi jeg elsker at tegne statuer.
6. Der er ingen tvivl om, at du behersker og gør brug af alle tegneseriekunstens virkemidler. Er du selv tegneseriefan, og i så fald, har du nogle favoritter, du er inspireret af? Hvad har det betydet for dig og dine fans, at du er serielt bevidst? Og hvorfor ikke nummerere dine albums, det ville da være oplagt?
Ja, selvfølgelig er jeg tegneseriefan! Men jeg er ikke lige så godt inde i alt, som I på Serieland er. Jeg er nok mest inspireret af “Sammy” (Berck og Cauvin), i hvert fald udtryksmæssigt, og tegnemæssigt er jeg påvirket af "Tintin" (Hergé - duh!), men over årene er stilen begyndt at lægge sig lidt op ad… Henriette Westh. Jeg elsker også mange andre tegneserier, og som tegner smitter det naturligvis af hist og her. Måske synes man, at måden at lave onomatopoietikon på er fantastisk det ene sted, mens røgskyerne er uforlignelige et andet sted. En tegneserie er kommunikation mellem læser og skaber. For mig er det vigtigt, at folk kan se, hvad der faktisk foregår, og det kan godt være svært, fordi det i høj grad ikke bare afhænger af, hvad jeg har læst, men også hvad andre har læst. Tegneserier er et sprog, og hvis man ikke har lært sproget, forstår man ikke at afkode det. Så udfordringen er at benytte sig af et tegneseriesprog, de fleste forstår. Hvorfor er albummene ikke nummererede? Måske fordi det altid har irriteret mig, når albumnummerering ikke svarede til seriens egen kronologi. Jeg ville med andre ord gerne have muligheden for at udgive “prequels”. For dog at give det en form for kronologi har jeg i “Møgunge - og andre historier” (som indeholder fire “prequels) lavet en liste over Dortheas egen kronologi og albummenes skabelseskronologi.
7. Du har helt styr på sidelayout og komposition, men sidder ikke og nørkler med minutiøs skravering og Kuijperske myldrebilleder. Der er meget luft på dine sider, som du så fylder ud med varme farveflader. Selv skyggelægningen er farveflader. Samtidig holder du dialogen på et minimum, for at maksimere fremdriften i handlingen. Forklarende tekstkasser og ordflom lader du Jacobs om. Hvad betyder det for dit salg og dit arbejdstempo, at det er action frem for sniksnak?
Tak for rosen.
Og det er rigtigt, at myldrebilleder ikke lige er mig. Tror jeg, det går hurtigere af den grund? Måske. Det har jeg ikke rigtig tænkt over. Tegningerne er dog blevet mere detaljerede hen ad vejen, og den, jeg er i gang med nu, bliver nok meget detaljeret med mange bybilleder fra Rom, som der er brug for. Salget? Well, hvis det gør det, har vi ikke særlig mange action-fans i Danmark. Salget kan knapt nok dække trykningen! 
8. Du gør meget ud af at differentiere dine figurer ved at fokusere på deres næser. Dorthea synes at være den eneste med en helt almindelig næse, de andre får enten en sylespids næse eller en firkantet braktud. Ja, skurken i "Vuggevisen" har fået en næse, der både er sylespids og W.C. Fields-rød. Hvad er der med alle de næser?
Ha ha ha ha - det ved jeg ikke. Men jeg bliver hurtigt irriteret, hvis personerne i en tegneserie ligner hinanden for meget. Sommetider er der kun håret til forskel. Jeg tænker, næserne er en god måde at vise forskel på. Og der er kommet mere variation over dem hen ad vejen, bl.a. kommer der andre end Dorthea med realistiske næser - det vil du opdage, når du læser flere af mine albums.
9. Jeg blev først interesseret i din serie, da du begyndte at poste sidelayouts på Serieland og på Facebook. Hvad betyder det for dig, at du sådan løbende kan promovere din serie, og at dine fans kan følge med i din arbejdsproces? Bruger du andre platforme, som Twitter, Instagram, og Tik Tok?
Det er næsten den eneste måde, jeg kan promovere på. Når man ikke har nogen penge, må man søge de gratis glæder. Jeg er på Facebook, Instagram, LinkedIn, indimellem på Twitter, dog ikke på Tik Tok. Men festivalerne er også en måde at komme ud på, og det er bare supersjovt at møde sine læsere.
10. Hvad er dine fremtidsplaner for "Dortheas oplevelser"? Har du sat dig et mål, som dengang da Dave Sim satte sig for at tegne 300 numre af "Cerebus", og gennemførte det? Og hvornår kommer Langelænder-pølsen med i billedet?
Mit fremtidsmål er enkelt: Tegne Dorthea indtil det ikke er sjovt mere.
Langeland? Tja, hvis der pludselig opstår den helt rigtige idé inde i mit hoved stedmæssigt, kommer der nok et album om den lange ø. Spioner på Langelandsfortet? Hvorfor ikke.
