Den ultimative tegneserieudgivelse

[Antaeus]

Hvordan ser Din ultimative udgivelse ud?
Her er mit bud på den ultimative udgivelse, ment som hvordan jeg foretrækker at have især mine klassiske europæiske album m.fl.
Så jeg tænker ikke special udgivelser som artist album eller lignende.

Hardcover/softcover/magasin
Jeg foretrækker de fleste euroklassikere og us-klassikere som samlebind i hardcover i lækkert kraftigt pap.
Fx som Yoko Tsuno, Natacha eller Linda og Valentin samlebind
Jeg så dog også gerne at man også kunne få magasiner og blade til billig pris som i de gode gamle dage.
Og de serier som ikke betyder helt så meget for mig er det fint at de udkommer i billigere samlebind uden luksus og ekstramateriale, men så skal de også være en del billigere end de mere luksusprægede samlebind.


Samlebind eller enkeltalbum
Jeg foretrækker samlebind da man har flere album samlet, de er typisk i lækrere kvalitet og og de er noget billigere per album. Jeg foretrækker endvidere at det er noget ekstramateriale.
Men er det udgivelser som er helt nye så er der jo en klar fordel ved enkeltalbum da man ellers skal vente meget lang tid på udgivelsen. Så her foretrækker jeg som enkeltalbum i hardcover.

Antal sider
Typisk ønsker jeg samlebind svarende til tre album plus en del ekstramateriale.
Omkring 200 sider eller lidt mere er det jeg foretrækker.

Størrelse
Normalt tror jeg at jeg foretrækker den normale album størrelse rent papirmæssigt selv om det sikket nogle gange godt kan være ekstra lækkert hvis siderne er forstørret og det er muligt at jeg foretrækker en lille smule forstørret så længe albummene ikke bliver for store. Her har jeg dog ikke så meget sammenligningsmateriale til at jeg kan vælge, men det skal i hvert fald ikke være i reduceret størrelse som vi har set med nogle udgivelser.
En fin størrelse er det vi ser i Cobolt samlebindene som er cirka 23 x 30 cm.

Forside billede og farver
Jeg foretrækker forholdsvis enkle forsider i varme forholdsvis lyse pangfarver med en del kontraster.
Jeg kan ikke lide tegninger der virker mørke eller fx mørke baggrundsfarver som fx sort som vi ser en del forsider kommer i.
Mange af mine forsider er vendt med front ud af i reolen og her er de klart bedste enkle forsider med store tegninger i lidt lyse farver da de ses langt bedre end alle andre.

Endpaper
Jeg er vild med endpaper, der giver lidt ekstra luksus til en tegneserieudgivelse. Og endpaper skal bestemt ikke være sort som det var i Umpffs World War X udgivelse. Det skal være med lækre tegninger og gerne nogle hvor det er mere end bare et fly eller samme ansigt som er gentaget mange gange og gerne i farver, det er lidt synd når det tones ned i næsten gråtoner eller kun en enkle eller få farver, som nogle gør det, selv om det også kan være ret lækkert i nogle tilfælde hvis det er gjort godt. De bedst kendte endpapers kender de fleste af os nok fra Tintin, men der findes en del lækre endpapers.

Tekstning
Jeg foretrækker at der et håndtekstet (eller vel håndtegnet i flere tilfælde) af den originale tegner som vi fx ser det med de amerikanske samlebind med fx Paul Murry. Det giver virkelig noget ekstra til en udgivelse når teksten nærmest bliver en del af tegningerne. Maskintekstning ser vi i næsten alle nye udgivelser i dag og de kan også være fine, mens andre ser rædsomme ud både med den skrift der er valgt og hvordan de udfylder tekstboblerne.

Ekstramateriale
Jeg foretrækker ekstramateriale i mine udgivelser.
Jeg foretrækker at det handler om selve tegneserien, hvordan den blev til, valg der blev truffet, en masse små anekdoter og noget omkring tegneren og forfatteren. Teksten skal være krydret med en masse tegninger og billeder. Der må meget gerne være portefolio med helsides forsider samt tegninger bragt i fx Tintin magasinet eller Spirou etc. som jeg ikke har set før. Jeg kan er ikke til lange tekster, som jeg hellere ser i en biografi. Det værste ekstramateriale er det der tenderer til bare at give et resume af historierne som vi fx ser i nogle af Fantagraphics Carl Barks udgivelser eller en gentagelse af det samme skriv som vi ser i Fantagraphics Disney Masters produktioner.


Papir
Jeg foretrækker klart mat papir i de fleste udgivelser og især i klassiske europæiske/amerikanske udgivelser som fx Tintin, Splint & Co., Paul Murry, Carl Barks og en række andre udgivelser.
Jeg synes rigtig godt om det matte papir i Cobolts Natacha og Yoko Tsuno samlebind samt det papir som benyttes i Smølferne samlebind.

Farver eller sort/hvid
Normalt foretrækker jeg at læse mine tegneserier i farver som fx euroklassikere, Disney, us-klassikere m.fl. De tegneserier som er beregnet til sort/hvid udgivelse bør helt klart udgives i sort/hvid. Fx Modesty Blaise, Rip Kirby og Fantomet.
Skal jeg studere tegningerne så er der noget særligt ved at studere dem i sort/hvis, hvor man virkelig kan se tegningerne, skraveringerne etc. komme til sin ret. Fx med Carl Barks eller Girauds Blueberry eller i diverse artist udgivelser. Det er virkelig lækkert.

Hvilken slags farvelægning
Jeg kan bedste lide de lyse og varme pangfarver med mange kontraster og så gør det ikke noget at farverne ikke er helt som de vil være naturligt. Fx foretrækker jeg klart Carl Barks Guldbøgers varme farver på mat papir fremfor de koldere farver på blankt papir som vi ser i Carl Barks Samlede Værker. Og jeg foretrækker de varme pangfarver som vi ser i Bruno Brazils album fremfor dem vi ser i de nye samlebind. I nogle nyere album ser vi en del farvelægninger hvor der er benyttet forholdsvis få kontraster og der er mange brune, beige, sort og grå moderne farver på blankt papir. Det er bestemt ikke min favorit. Andre nye album er rigtig godt farvelagt. Jeg har dog en forkærlighed for den klassiske farvelægning som vi så når vi går lidt tilbage i tiden eller dem som matcher. Fx er det glimrende udført i Natacha, Yoko Tsuno og Smølferne samlebindene.

Oversættelse
En oversættelser behøver ikke være fuldstændig regelret. Det er meget vigtigere at det læses flydende og sproget er "lækkert" fremfor det er 100% korrekt oversat. Det skal dog selvfølgelig være tæt på. Stavefejl, grammatiske fejl, udeladelser osv. trækker ned. Og det trækker ekstra meget ned hvis der er mange tilfælde.

Ryg
Jeg foretrækker farvede rygge i varme farver da de ser klart bedst ud i reolen og gør tegneseriesamlingen noget mere attraktiv at kigge på. De værste farver er sort, hvid, brune eller sandfarvede rygge.
En ryg skal altid være med tekst. Den skal indeholde serienavn, titel og nummer i serien eller alternativt årstal så det er let at sætte sin samling i orden. Det værste tilfælde er Tintin retroudgaver, hvor der slet ingen tekst er. De nye Tim & Thomas udgivelser er heller ikke gode da der ikke er givet nummer eller årstal. Det betyder at man skal finde en liste for at sætte sine album i orden (det helt kunne være klaret så nemt ved at have givet et nummer).

Kassette (smudsbind)
Kassette gør at det er en ekstra luksus og jeg havde gerne set at jeg havde kassette til alle mine udgivelser.
Det ser godt ud og så beskytter det også udgivelserne, så ja tak til kassetter.
Jeg kan godt lide smudsbind på den måde at det giver noget ekstra og ser lækkert ud, men det er svært og besværligt at holde så reelt foretrækker jeg jo nok at der laves et rigtig lækkert cover uden smudsbind.

[Mirko Woelck]

Du / man kunne tilføje/-indflette nedenstående. Punkter handler nok mere om form over indhold og kunne indflettes i teksten eller som separate punkter:

1. Slipcase – en billigudgave af kassetten
2. Forseglet (Cellofan / plastemballering)
3. Signeret og nummeret
4. Mavebælte (Fx set på Akira #1 ; Tårnene i Maury-skoven #10 ; Kom Hjem ; Forandringstegn )
5. Bogmærketråd (set på Min Fars Dagbog af Jiro Taniguchi) eller elastikbind (fx Cobolts Paris)
6. Udskæringer på typisk forsiden af cover, hvor man kan se ind på næste side (Skæbnemageren og vistnok en med Sherlock Holmes) [kender ikke den rette betegnelse for ”Udskæring”]
7. Indtryk stemplet på forsiden med guldsnit eller anden (op)markering af motiv / tekst (set på de første oplag af Den uendelige historie samt Vagn Simonsens fordanskning af Nisser i hverdag og fest, som begge er med smudsomslag / smudsbind) [kender ikke den rette betegnelse, så ”indtryk” er brugt]
8. Guldsnit på rygtekst eller i Indtryk.
9. Prøvetryk – kommer typisk ikke I handlen (retail), men er jo noget, som der samles på og kan have nogle af de egenskaber, som efterspørges. Fx på hæfter kan prøvetrykket evt. have ingen reklamer på forsiden som det endelige hæfte i handlen kan have. Nogle sværger til de mange første årtier af Anders And & Co., bl.a., fordi de ikke er klistret til med reklamer eller anden forstyrrende tekst (og self for at læse indholdet)
10. Eller må den være trykt i Langbortistan i fx en diktaturstat (for at spare på bundlinjen) frem for at trykke ”lokalt” ? Denne er mere holdningsbaseret sat overfor indhold og form.
11. Bibliografier. Set oftest på fx Jodorowsky og Moebius' værker i de seneste 2 årtier men også Manara, Splint & Co. (og sikkert m.fl.) - man kan jo søge inspiration til yderligere læsning i sådanne oversigter. Bl.a. vigtig for kompletister. Og hvad med revisionisme af bibliografien ?
12. En fuldendt kolofon ?
13. Solgt i abonnementsordning – lad forlaget have indflydelse på, hvad man / du læser...
14. Samlet set som en del af anvendt til indretning eller som dekorationen – som i fx. bling-bling !

[GoogaMooga]

Nej til hardcover, nej til mavebælte, og nej til smudsomslag. Mavebælter og smudsomslag nærmest tigger om at få en rift. Og hardcovers fylder og gaber, med indre de altid står i pres. Håbløst altid at skulle have dem til at stå i pres, det er nærmest umuligt. Næ nej, giv mig softcover, som de nye Astérix, hvor vi har et valg mellem hc og sc. I vil ikke kunne gætte, hvad jeg vælger.

[Antaeus]

Du / man kunne tilføje/-indflette nedenstående. Punkter handler nok mere om form over indhold og kunne indflettes i teksten eller som separate punkter:

1. Slipcase – en billigudgave af kassetten
2. Forseglet (Cellofan / plastemballering)
3. Signeret og nummeret
4. Mavebælte (Fx set på Akira #1 ; Tårnene i Maury-skoven #10 ; Kom Hjem ; Forandringstegn )
5. Bogmærketråd (set på Min Fars Dagbog af Jiro Taniguchi) eller elastikbind (fx Cobolts Paris)
6. Udskæringer på typisk forsiden af cover, hvor man kan se ind på næste side (Skæbnemageren og vistnok en med Sherlock Holmes) [kender ikke den rette betegnelse for ”Udskæring”]
7. Indtryk stemplet på forsiden med guldsnit eller anden (op)markering af motiv / tekst (set på de første oplag af Den uendelige historie samt Vagn Simonsens fordanskning af Nisser i hverdag og fest, som begge er med smudsomslag / smudsbind) [kender ikke den rette betegnelse, så ”indtryk” er brugt]
8. Guldsnit på rygtekst eller i Indtryk.
9. Prøvetryk – kommer typisk ikke I handlen (retail), men er jo noget, som der samles på og kan have nogle af de egenskaber, som efterspørges. Fx på hæfter kan prøvetrykket evt. have ingen reklamer på forsiden som det endelige hæfte i handlen kan have. Nogle sværger til de mange første årtier af Anders And & Co., bl.a., fordi de ikke er klistret til med reklamer eller anden forstyrrende tekst (og self for at læse indholdet)
10. Eller må den være trykt i Langbortistan i fx en diktaturstat (for at spare på bundlinjen) frem for at trykke ”lokalt” ? Denne er mere holdningsbaseret sat overfor indhold og form.
11. Bibliografier. Set oftest på fx Jodorowsky og Moebius' værker i de seneste 2 årtier men også Manara, Splint & Co. (og sikkert m.fl.) - man kan jo søge inspiration til yderligere læsning i sådanne oversigter. Bl.a. vigtig for kompletister. Og hvad med revisionisme af bibliografien ?
12. En fuldendt kolofon ?
13. Solgt i abonnementsordning – lad forlaget have indflydelse på, hvad man / du læser...
14. Samlet set som en del af anvendt til indretning eller som dekorationen – som i fx. bling-bling !

Er slipcase ikke bare den engelske betegnelse for kassette?
Forseglet er fint, problemet er at man så ikke kan se om en tegneserie har skavanker før man køber den. Men det er måske også med til at beskytte mod fx ridser. Der er overraskende mange helt nye tegneserier, der har små skavanker som ridser og stød.
Signeret og nummereret er ikke noget jeg gerne vil have i normaludgivelser (som jeg nævner), men til specialudgivelser, og her er det helt fint og lidt ekstra. Og flere af de andre ting der nævnes er også kun noget jeg ser i specialudgivelser eller specifikt til samlere.
Mavebælte er ikke noget jeg synes om, det er kun til irritation.
Bogmærketråd er heller ikke noget der trækker op for mig.
Udskæringer, nej tak.

[Erling Søby]

Googamooga:

Og hardcovers fylder og gaber, med indre de altid står i pres. Håbløst altid at skulle have dem til at stå i pres, det er nærmest umuligt.

Jeg foretrækker til enhver tid hardcover og i den lette overstørrelse i forhold til den klassiske størrelse. Det er på alle måder en mere tilfredsstillende oplevelse, når jeg læser.

Alle mine hardcovers ligger på hylderne med en arkivæske ovenpå - den er der softcover eller blade i. Det giver det nødvendige pres. Jeg har vel efterhånden mindst 1.500 hardcovers, og ingen af dem gaber, så det er på ingen måde umuligt.

[GoogaMooga]

Alle mine hardcovers ligger på hylderne med en arkivæske ovenpå - den er der softcover eller blade i. Det giver det nødvendige pres. Jeg har vel efterhånden mindst 1.500 hardcovers, og ingen af dem gaber, så det er på ingen måde umuligt.

Nej, det er ikke umuligt, det er rigtigt. Det forudsætter dog, at man har de nødvendige hyldemeter. Og altid husker at de skal være i pres. Man kan bare opbevare så meget mere hvis de er i softcover, og de står godt i mag-kasserne. Reoler er den bedste løsning, og dem bruger jeg til en del udvalgte hc'er, især i den tunge ende.

[Antaeus]

Googamooga:

Og hardcovers fylder og gaber, med indre de altid står i pres. Håbløst altid at skulle have dem til at stå i pres, det er nærmest umuligt.

Jeg foretrækker til enhver tid hardcover og i den lette overstørrelse i forhold til den klassiske størrelse. Det er på alle måder en mere tilfredsstillende oplevelse, når jeg læser.

Alle mine hardcovers ligger på hylderne med en arkivæske ovenpå - den er der softcover eller blade i. Det giver det nødvendige pres. Jeg har vel efterhånden mindst 1.500 hardcovers, og ingen af dem gaber, så det er på ingen måde umuligt.

Jeg har også ret mange hardcover album og mindes heller ikke et eneste af dem gaber.
Mine står i reolen, og ja i spænd mellem de andre bind. Men nogle står vendt ud ad for at give et ekstra visuelt udseende så man kan se forsiden og de album har det også fint.
Softcover er jeg meget ked af at købe og undgår dem helst for de er skrøbelige og når man skal læse dem kan de kun åbnes delvist uden at skade dem. Hvis man kunne vælge mellem harcover og softcover for hver udgivelse så ville valget klart gå til hardcover. Hvis jeg skulle vælge softcover var det hvor jeg ikke anser serien som særlig vigtig, men måske stadig gerne ville have den til billige penge.

[Carsten Søndergaard]

5. Bogmærketråd (set på Min Fars Dagbog af Jiro Taniguchi)

Eller på Flix' Humboldtdyret, hvor spirillens hale udgør bogmærketråden

[Mogens]

Antaeus, jeg synes, at du har lavet en fin, lang liste i punktform, hvor det er letgennemskueligt, hvad der er vigtigt for dig, når det kommer til danske tegneserieudgivelser. Jeg gætter på, at du har brugt en del tid og energi på listen, så tillad mig at spørge dig, om den skal bruges til at påvirke de danske forlag i en bestemt retning eller om den blot er ment som en udveksling af meninger herinde på Serieland? Jeg spørger ikke for at provokere, men blot for at være sikker på, hvad dine hensigter er, når du nu har gjort dig så meget umage?!

[Antaeus]

Antaeus, jeg synes, at du har lavet en fin, lang liste i punktform, hvor det er letgennemskueligt, hvad der er vigtigt for dig, når det kommer til danske tegneserieudgivelser. Jeg gætter på, at du har brugt en del tid og energi på listen, så tillad mig at spørge dig, om den skal bruges til at påvirke de danske forlag i en bestemt retning eller om den blot er ment som en udveksling af meninger herinde på Serieland? Jeg spørger ikke for at provokere, men blot for at være sikker på, hvad dine hensigter er, når du nu har gjort dig så meget umage?!

Det var lidt julehygge for mig og listen er ment som udvekling af meninger mellem os fans og jeg ser gerne jeres meninger, både enige og uenige, men jeg har selvfølgelig ikke noget imod at forlagene kigger med og implementerer det hele.

[superboy]

Matt papir er best, men det bør også ikke lukte. Noen utgaver lukter som en farvehandel.

[Antaeus]

Matt papir er best, men det bør også ikke lukte. Noen utgaver lukter som en farvehandel.

En tegneserie må ikke lugte dårligt om det så er af farvehandel og især gammelt eller af røg. Så bliver de tæt på værdiløse for mig om de så er nok så meget mint. Hører lugt egentlig med i stand-bedømmelse?

Og i øvrigt:
Jeg glemte fx at nævne kronologi i samlebindene, det er vigtig. Her fejler fx Yoko Tsuno samlebindene desværre. Personligt synes jeg det var et dårligt valg at lave samlebindene i temaer. En anden ting som jeg glemte at nævne i samlebindene er at hver historie i et samlebind altid skal starte med en helsides forside i fuld farve palette og ikke spidses af med slet ingen (det værste) eller små billeder af diverse forsider, så kan man nærmest lige så godt lade være eller forsider i hvad der nærmest er gråtoner som i fx Yoko Tsuno og Natacha samlebindene (også ærgerlige valg). Forsiden er en meget vigtig del af en historie. Og har man alternative forsider i fx ekstramaterialet så er det et stort plus.

[superboy]

Nej til hardcover, nej til mavebælte, og nej til smudsomslag. Mavebælter og smudsomslag nærmest tigger om at få en rift. Og hardcovers fylder og gaber, med indre de altid står i pres. Håbløst altid at skulle have dem til at stå i pres, det er nærmest umuligt. Næ nej, giv mig softcover, som de nye Astérix, hvor vi har et valg mellem hc og sc. I vil ikke kunne gætte, hvad jeg vælger.

Hvis en hardcover gaber, så er det enten fordi du har for høy fuktighet i rommet, eller fordi temperaturen svinger for mye, eller det er trekk i rommet. Bøker skal oppbevares tørt, mørkt, kjølig, og ved jevn temperatur.

[GoogaMooga]

Hvis en hardcover gaber, så er det enten fordi du har for høy fuktighet i rommet, eller fordi temperaturen svinger for mye, eller det er trekk i rommet. Bøker skal oppbevares tørt, mørkt, kjølig, og ved jevn temperatur.

Nixen bixen. Jeg opfylder alle de krav. Hardcovers SKAL være i pres. Jeg vil ikke sige, jeg hader hardcovers, men softcovers er langt at foretrække.

[superboy]

Hvis en hardcover gaber, så er det enten fordi du har for høy fuktighet i rommet, eller fordi temperaturen svinger for mye, eller det er trekk i rommet. Bøker skal oppbevares tørt, mørkt, kjølig, og ved jevn temperatur.

Nixen bixen. Jeg opfylder alle de krav. Hardcovers SKAL være i pres. Jeg vil ikke sige, jeg hader hardcovers, men softcovers er langt at foretrække.

Jeg har mange hardcovers, og jeg har aldri hatt noe problem med hardcover. Hjemme er det tilfeldig om de står i press eller ikke, det kommer an på hvilken hylle de står i, aldri hatt problemer. Men på hytta har jeg opplevd at de kan gabe hvis de blir liggende over vinteren. Og på hytta har jeg ikke kontroll på temperatur og fuktighet.