Antal slåfejl i et 44 s. album, hvor går smertegrænsen?

[GoogaMooga]

Fem er til at leve med, flere end 10 og det begynder at irritere. Over 20 må det nok blive et nej tak, MED MINDRE at serien er livsnødvendig.

[Megaton]

Jeg synes faktisk, 5 fejl på 44 sider er rigtig mange. Det er mere end en fejl på (gennemsnitligt) hver tiende side. Hvis der er ca. 20 sætninger på en side, er det en fejl for hver ca. 200 sætninger. Det er godt nok for mange.

Hvis jeg oplevede en fejl på hver tiende side i en roman eller fagbog, hvor teksttætheden er meget større end i en tegneserie, ville jeg også finde det generende og sjusket.

[GoogaMooga]

Det er også en grund til, at jeg savner håndtekstning, hvor slåfejl af naturlige årsager aldrig forekommer. Jeg tror ikke, man kan opnå et 100% fejlfrit album, når der skal tastes. Jeg vil tro, 5-10 fejl er det mest almindelige i et 44 s. album.

[JAlbertsen]

Jeg ved ikke om man kan tale om en egentlig smertegrænse for mig.

Slåfejl irriterer mig altid meget under læsning, men i praksis er det ikke noget der kan få mig til at springe en udgivelse over eller sælge den efter køb.

[Erling Søby]

JAlbertsen:

Jeg ved ikke om man kan tale om en egentlig smertegrænse for mig.

Slåfejl irriterer mig altid meget under læsning, men i praksis er det ikke noget der kan få mig til at springe en udgivelse over eller sælge den efter køb.

Det er jeg enig i, så ingen af afstemningsmulighederne giver mening for mig.

Og én ting er så slåfejl. Jeg har det endnu værre med udgivelser, hvor der er tale om dårlig redigering - det kan være et ringe ekstramateriale, grim tekstning, dårligt tryk eller en sjusket opsætning. - Er jeg den eneste, der mener den slags er et problem, når det sker?

[GoogaMooga]

De ting, jeg gerne så udgivet, er ofte smalle udgivelser, oldgamle serier, så i modsætning til Erling, er jeg bare taknemlig for, at de overhovedet bliver udgivet. Om det så er i sh i Serie Solo, bare vi får dem ud på dansk.

[Antaeus]

JAlbertsen:

Jeg ved ikke om man kan tale om en egentlig smertegrænse for mig.

Slåfejl irriterer mig altid meget under læsning, men i praksis er det ikke noget der kan få mig til at springe en udgivelse over eller sælge den efter køb.

Det er jeg enig i, så ingen af afstemningsmulighederne giver mening for mig.

Og én ting er så slåfejl. Jeg har det endnu værre med udgivelser, hvor der er tale om dårlig redigering - det kan være et ringe ekstramateriale, grim tekstning, dårligt tryk eller en sjusket opsætning. - Er jeg den eneste, der mener den slags er et problem, når det sker?

Alle de nævnte er problemer og hvornår det lige kammer over er umuligt at afgøre og kan være forskelligt fra udgivelse til udgivelse og hvad der lige gør at bærgeret måske flyder over. Og det er det samme med afstemningen, her er det også umuligt at svare præcis på.

[Erling Søby]

GM:

De ting, jeg gerne så udgivet, er ofte smalle udgivelser, oldgamle serier, så i modsætning til Erling, er jeg bare taknemlig for, at de overhovedet bliver udgivet. Om det så er i sh i Serie Solo, bare vi får dem ud på dansk.

At læse fransk-belgiske farvealbums i dårligt trykte sorthvid bladudgivelser, det er dér hvor jeg sætter grænsen. Så absolut hellere undvære! - At forestille sig Blake & Mortimer, Rødskæg eller noget som helst andet udgivet på den måde

[GoogaMooga]

Heller ikke, hvis det er Dan Cooper i sh Serie-solo? Hvis det nu er den eneste måde at få mere af ham på dansk, og der ikke er udsigt til flere albums? Dan Cooper har manglet siden 80'erne. det er kritisk og skammeligt.

[Niels Jørgen]

Nu er jeg miljøskadet ... uddannet grafiker, har produceret et hav af bøger, magasiner osv., og jeg HADER fejl!
Jeg abonnerede på" Illustreret Videnskab" i mange år, men der skete nogle besparelser på forlaget, som gjorde at kvaliteten faldt dramatisk. Der blev åbenbart tilknyttet folk der ikke var fag-folk, for pludselig var bladet fyldt med fejl. Både grafiske, men især stavefejl. Jeg opsagde abonnementet ...

Enhvert forlag med bare en lille smule respekt for sig selv, har en velfungerende procedure med korrekturlæsning.
Førhen, for 20+ år siden, der printede vi hele bogen/bladet ud på papir, sendte det til posten til de folk der nu skulle læse korrektur, inden det gik i trykken. Der blev fanget mange, mange fejl på den måde.
I dag, modtager trykkerierne bare en færdig pdf, som uden kritik bliver smidt i trykken. Hele det led omkring korrektur-læsning er sparet væk.

Der er nogle af nutidens tegneserieforlag det er værre end andre. Nu mindre, nu værre. Og det skurrer i mine øjne, det er amatøragtigt at sende ud. Jeg krummer mine tæer i vrede - men jeg jo som sagt også miljøskadet

Så svaret på spørgsmålet her, i for mig: 0.

[GoogaMooga]

Korrektur burde have høj prioritet; det er ikke et sted, der er værd at spare på. Jeg tror nu, at antallet 0 er noget nær en umulighed, men 0-5 kan altså godt lade sig gøre.

[Jack J]

Noget, som bestemt irriterer mig, er, når nye albums indeholder fejl, såsom at den samme tekst bliver gentaget i to talebobler. Eller tomme talebobler. Hvordan kan korrekturlæserne overse den slags, når det springer i øjnene på læseren med det samme.

Forleden postede jeg denne sammenligning på facebook: Fra "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 1, hvor det gamle album fra Carlsen viser en oversat avisartikel, og hvor man samtidig ser dele af de andre artikler på fransk.
I Faraos nyere udgave har man slettet al teksten fra de andre artikler. Det sker gennem hele albummet.

Redaktøren fra bladet Fantomet (det svenske) mente, at det måtte være en teknisk fejl, frem for fjernet med vilje. Hvordan sker den slags uden at forlaget/korrekturlæseren opdager det!? Gennem hele albummet!?!?

De andre sammenligninger kan ses her

[GoogaMooga]

Ja, meget taler for at samle på gamle udgaver af mange ting.

[Jack J]

Ja, meget taler for at samle på gamle udgaver af mange ting.

Ja. Jeg må den anledning desværre også indrømme, at jeg ærgrer mig over at have købt det nye Sjarly-samlebind. Fedt at have det hele i eet bind med hardcover-omslag, men Freddy Miltons danske tekst i Interpresses gamle udgave (i fire bind) er altså meget bedre efter min mening.

[Frank Madsen]

Ja, meget taler for at samle på gamle udgaver af mange ting.

Ja. Jeg må den anledning desværre også indrømme, at jeg ærgrer mig over at have købt det nye Sjarly-samlebind. Fedt at have det hele i eet bind med hardcover-omslag, men Freddy Miltons danske tekst i Interpresses gamle udgave (i fire bind) er altså meget bedre efter min mening.

Ja, det er underligt, at forlagene finder det nødvendigt at nyoversætte album, der allerede er fortræffeligt oversat for 30-40 år siden. Jeg har altid været glad for Freddys oversættelser, også af Blake og Mortimer.