En tørlagt samlers beretning

[GoogaMooga]

Jeg tænkte nok mere på dine sidste år, Googa. Hvis man har få år tilbage (lad os ikke håbe det), så er der talrige andre muligheder end at få lukket et par huller. Synes jeg. Du kan synes noget andet.

Meningen er jo, at få lukket de huller og så læse serierne fra ende til anden, hvis der er tale om føljetonserier. Og du kan da have da ganske ret i, at der er så meget andet, jeg kunne bruge de sidste år på. Men da jeg er mæt af dage og har haft et - synes jeg selv - ret godt og varieret liv, har jeg valgt at trække mig tilbage fra omverdenen og koncentrere mig om mine samlinger. Jeg har ikke brug for at springe ud med faldskærm, eller udvide mit snart ikke-eksisterende sociale netværk. Jeg har bare brug for ro, brug for at gøre mig mindre afhængig af computeren og fordybe mig i nogle tykke bøger.

[GoogaMooga]

Mon han har Magasin Madsen 1. og 2. årgang?

Jeg skal spørge og kigge

Ja tak, meget gerne!

[GoogaMooga]

Jeg tror ikke, jeg køber mere end en snes nyheder fra DK på et år, så jeg kan godt følge med. Dog skulle jeg lige tænke mig om en ekstra gang med den overdådige Deleuran bog til 600 dask. Previews bestillingerne er også blevet skåret gevaldigt ned, af den simple årsag, at ingen vil udgive oldies mere, og da slet ikke DC Comics, som sidder på den største guldgrube af fed tegneseriekunst af noget forlag i USA. DC Comics er færdige i mine øjne, og Marvel er tæt på.

Jeg har prøvet at holde pause fra samleriet. Fra 1988 til 1998 beskæftigede jeg mig ikke ret meget med tegneserier. Hvad jeg købte i den periode var meget lidt og kun hvis det var livsnødvendigt. Terry and the Pirates fra NBM var livsnødvendig. Nu har vi den snart i fire udgaver. Men ingen optimal. Sjovt nok er softcover Terry albummene nok den bedste præsentation af denne guldalderserie, og det er så lige dén, jeg ikke satsede på. Sådan kan det også gå, med fejldispositioner.

Morlyk nævner et dansk Dæmonen nr. 1 til 3.000 kr. Det ville jeg aldrig give. Tror, jeg gav en 10-15 kroner for mit eks., som jeg solgte alt for tidligt, sammen med alle de andre danske superheltetegneserier.

[morlyk1]

Det er jo lidt en hypotetisk ting at give 3000 kr. for et hæfte, når man har et eksemplar i forvejen, som man ved, man kan få mindst det samme for. Så man kan jo rimeligvis påstå, at det i sidste ende kostede mig mindre end hvad du gav for det i sin tid.

[GoogaMooga]

Det er jo lidt en hypotetisk ting at give 3000 kr. for et hæfte, når man har et eksemplar i forvejen, som man ved, man kan få mindst det samme for. Så man kan jo rimeligvis påstå, at det i sidste ende kostede mig mindre end hvad du gav for det i sin tid.

Ja, så er der tale om en gratis omgang, en opgradering. Jeg ville bare have nøjedes med et US genoptryk og så indkasseret de 3.000 kroner for det danske hæfte.

Til gengæld er jeg villig til at støtte et forlag med op til 10.000 kroner, hvis et sådant forlag vil udgive Romeo Brown på originalsproget engelsk. De fem danske 007 hæfter med ombrudte Romeo Brown er stort set alt, hvad der findes, med mindre man er god til fransk. Det virker helt forkert i mine øjne, en engelsk serie, der ikke findes på engelsk. Det er absurd.

[Berti Stravonsky]

Mit samlergen er vakt til live. Jeg har altid haft en drøm om at have et tegneseriebibliotek, og hvis ikke et tegneseriebibliotek, så et større rum med masser af reoler, så mine tegneserier, mine drengebøger samt alt det andet, som man får skabet sammen.

Jeg har set tegneserierum, som har været alt for trange. Bøgerne på reolerne var i dobbeltlag, så der var bøger bagved bøgerne. Det synes jeg ikke om. I mange af rummene fik både jeg samt værkerne klaustrofobi, for alt stod alt for tæt. Det brød jeg mig ikke om. Jeg vil hellere, at ens værker præsenteres lidt som på et museum, så hvert værk får plads. Det er naturligvis ikke muligt for os dødelige, det er jeg klar over. Men mit ønske er nok noget i den retning.

Jeg mener, at det var Antaeus' måde at indrette på, som bedst rammer mine tanker. Men jeg kan huske forkert.

Hvad med jer? Hvordan, ideelt set, skal jeres rum se ud?

[Laila J. Graf]

Men du læser Anders And? Hvad er der galt med Lomme-ænder?
Jeg købte Lomme-anden i en periode for 40 år siden, men jeg har fuldstændig glemt dem, og har for længst byttet dem bort. Hvordan er de anderledes end AA-blade???

Lommeanden, eller Onkel Joakim, blev hurtigt en slags "dump yard" for italienske serier, der var for dårlige til at komme i Jumbo-bøgerne, eller korte S-kodede serier fra USA.

Ahh okay, I see. Tak. Måske derfor jeg totalt har svedt dem ud.

Vil bare sige: Det Frank siger

[Laila J. Graf]

Men åh nej, er det Facebook man skal ind på hvis man skal finde sjældne antikvariske ting? Jeg havde ellers svoret aldrig at blive en del af Facebook. Men det er måske nødvendigt hvis det er der det sker?

Altså, det er selvfølgelig ikke KUN der det sker, jeg ved at mange af de bedste handler stadig sker direkte imellem samlerne - men jeg må sige, at hvis vi ser bort fra det, så er Facebookgrupperne mit "go-to" sted for de gode handler/mest spændende udbudte sager (og selvfølgelig alt det der ikke er så spændende).
Jeg bruger faktisk primært facebook til mine nørdede tendenser i dag.

[Laila J. Graf]

Ift. den med, hvad man vil bruge sine sidste dage på, hvis man begynder at ane, at de er talte.

Jeg tror helt sikkert, at tegneserier ville være inkluderet i det.
Både at jeg vil læse mere, men faktisk nok også den, med at få fingre i lige det, man har manglet i flere år - bare for at opleve glædesruset ved det!

Jeg ville dog nok også samtidig begynde at afvikle de mindre spændende dele af min samling, efter samme fremgangsmåde, som jeg har beskrevet i mit testamente - for så kunne jeg da selv få lov til at bevidne den glæde det ville bringe.


Dermed ikke sagt, at det ville være det eneste.

Jeg ville gå endnu mere i tysk spa. Tilbringe god kvalitetstid med mine forældre, mine søskende og mine venner. Spise mere god mad (fuck Tinder-formen!). Tage flere karbade. Gå flere ture langs vandet og i skoven. Og formentlig arbejde til den dag jeg faldt om - har altid elsket at arbejde.

Men alt i alt, så kan jeg faktisk, trods en lidt aktuel presset livsituation, sige, at jeg egentlig langt hen ad vejen bare ville leve det liv, jeg allerede lever - det er da faktisk slet ikke så skidt endda!

[hopla]

Altså, det er selvfølgelig ikke KUN der det sker, jeg ved at mange af de bedste handler stadig sker direkte imellem samlerne - men jeg må sige, at hvis vi ser bort fra det, så er Facebookgrupperne mit "go-to" sted for de gode handler/mest spændende udbudte sager (og selvfølgelig alt det der ikke er så spændende).
Jeg bruger faktisk primært facebook til mine nørdede tendenser i dag.

Tusind tak for svar. Min ekspertise er p.t. begrænset til DBA, Faraos antikvariske, samt de fysiske antikvariater i København, mest Pegasus og Amager Antikvariat, så jeg lapper i mig alle gode råd, selvom det ikke er det store jeg mangler.

[Niels Jørgen]

I dag er fokus også kommet meget på at være admin i DKs største Facebookgruppe om Tegneserier, "Tegneserier til salg", samt at hjælpe folk med at sælge tegneserier.

Fantastisk historie, tak for at du deler. Men åh nej, er det Facebook man skal ind på hvis man skal finde sjældne antikvariske ting? Jeg havde ellers svoret aldrig at blive en del af Facebook. Men det er måske nødvendigt hvis det er der det sker?

Ja.

Der bliver solgt en hel del dyre sager her. Så følg med

[redneck]

Jeg vil nok karakterisere mig som læser, ikke samler. Tegneserier fylder klart en del i mit liv, men det er der også mange andre ting, der gør. Min familie, primært kone og børn, hvor de sidstnævnte bor hjemme lidt endnu. Mit arbejde tager usvigeligt den største del af min tid. Jeg har dyrket elitesport og været på landsholdet, og træner fortsat de fleste dage. Og så har jeg læst tegneserier i bunkevis. Slæbt hjem fra biblioteket, hvor man maksimalt måtte låne 5 ad gangen. Heldigvis kunne man låne både på eget og sine forældres papirlånerkort, så jeg kunne låne op til 15 om dagen. Eller cyklet frem og tilbage imellem byens 2-3 antikvariater, der i større eller mindre grad gjorde sig i tegneserier. Her har jeg købt og byttet i en uendelighed, mens lommepenge og penge fra avisruten forsvandt.

På den måde fik jeg læst mig igennem, hvad der føltes som revl og krat. Og fået samlet nogle på drengeværelsets reol, der stadig står på en reol eller er gemt lidt af vejen i et skab. Så fulgte en små 10 års pause, hvor jeg kun fulgte meget sporadisk med og kastede mig over studier, træning og etablering af familie, før tegneserierne pludselig pressede på igen. I den mellemliggende periode købte jeg vist kun fast to serier: Blueberry og Thorgal. Da jeg begyndte at frekventere antikvariater igen - i ny by samt under besøg i København - lagde jeg ud, hvor jeg havde sluppet. Derfor fyldte jeg huller ud i en lang række serier, som jeg hurtigt opdagede ikke på nogen måde længere interesserede mig. Derfor blev princippet hurtigt, at jeg kun gider have de tegneserier stående, som jeg stadig holder af og på sigt vil genlæse. Så Sammy, Blåfrakkerne og alle mulige andre blev solgt.

Jeg har nu (stort set) alle de ældre udgivelser, jeg er interesseret i. Så antikvariater og salgsgrupper interesserer stort det ikke længere. Nu køber jeg nye udgivelser i et stille og roligt omfang. Både nye-nye og genudgivelser med ekstraudstyr. Min familie og bekendte vil nok sige, jeg samler tegneserier, men det skyldes nok lige så meget at mange ikke længere har bogreoler i deres hjem. Jeg samler på gode tegneserier og supplerer med tegneseriekunst på væggene i stedet for at købe ligegyldigt fyld til reolerne (og et par skabe her og der). Jeg kan ikke helt overholde idealet om "en ind = en ud", men jeg prøver.

[redneck]

To skide indlæg blev mine og 4.200 kroner blev Siverts. Jeg var glad. Sivert sikkert gladere. Min eks fattede intet.

Jeg er rimeligt sikker på, at den dyreste brugte tegneserie, jeg har købt er Blueberry nr 19 for 500 kr i Faraos, dengang de lå i et kælderlokale. Det var også pænt, men handlede mest om, at jeg havde samlet serien igennem hele barndommen og manglede nr 19 stadigvæk som nogle-og-tyveårig. Nr 21 havde jeg fundet billigt i et lokalt antikvariat, selv om det typisk er den sværeste.

Stand går jeg ikke rigtigt op i - heller ikke udgave/oplag. Ikke at der skal være løse sider og cigaretbrændemærker, men tegneserier er en brugsgenstand ikke en museumsgenstand for mig. Derfor har det også altid været sådan, at mine børn frit har måttet bladre, kigge og læse, hvis de har haft lyst. Det er typisk gået ud over Tintin, Asterix, Yakari, Prins Valiant, CBSV og senere fx Alene, Roms Ørne m.fl. Som barn fik jeg selv lov at grovlæse Anders And & Co hos mine bedsteforældre inkl nogle af de tidlige årgange. Gudskelov. Ellers havde jeg jo ikke fået suget til mig.

Til gengæld har jeg næsten alle Henrik Pontippidans bøger i førsteudgaven, så en lille svaghed er der måske?

Af nye er nogle selvfølgelig halvdyre. Det gælder fx Prince Valiant Studio Edition. Til gengæld fik jeg af min kone en speciallavet hylde til jul, så den kan stå fremme og blive nydt hver dag nu - det er vel ligefrem billigt for vægpynt på ca. 100 x 140 cm (opslået), der kan skiftes ud hver eneste dag ved at man bladrer en side!

Så har jeg nogle originaltegninger, der klart mere lapper ind over at være samler, men prisniveauet lægger en helt naturlig dæmper på den hobby. Og samtidig er det som kunst betragtet ikke anderledes end hvad så mange andre køber (for) og hænger op for at kunne kigge på dagligt.

[redneck]

Såkaldte graphic novels køber jeg også, og jeg hører ikke blandt de samlere, der har svært ved at værdsætte deres æstetiske kvaliteter. Faktisk er det nok primært værker, der falder under denne kategori, som jeg har købt de seneste år. Dan Clowes, Seth, Chris Ware etc.

Amen. Jeg betragter mig selv som rimeligt altædende her. Med en enkelt undtagelse, som røbes til slut. Jeg elsker alle klassikerne fra det fransk-belgiske "køkken" og deslige. Naturligvis fordi de altid har været en del af mig siden barndommen. Men Maus ramte stenhårdt, da jeg gik i gymnasiet - så også den del af markedet blev hurtigt en del af interessen. Ligeledes plukker jeg ukritisk tegneserier fra både børneafdelingen og voksenafdelingen på biblioteket, så der har vist kun været en større undladelsessynd: superhelte. De lader mig kold som en brøndgravers bagdel. Bortset fra Fantomet, som jeg trofast samlede, læste og endda abonnerede på en overgang.

[redneck]

Og så et spørgsmål til de af jer, der samler eller har samlet i fanatisk stand: hvornår og hvordan opstår denne drejning i samleriet? For I har vel også engang nydt slidte hæfter og bibliotekseksemplarer. Eller købt antikvariske eksemplarer med prismærke-klistermærke på forsiden? Kan I huske, hvornår og hvorfor det pludselig blev vigtigt at have dem så pæne som muligt? Og hvad med skiftet til at putte dem i plastposer og arkivkasser? Eller skiftet til kun at åbne dem minimalt, hvis de overhovedet skal læses?