Status fra Cobolt?

[Mesterius]

Men det var da ikke så lenge siden de kranglende parter hadde røyket fredspipe -- hvilket medførte at blant annet "Kaptajn Haddocks ordbog" og "Professor Tournesols konversationsleksikon" kunne utgis på andre språk enn fransk. Og det hadde vel også en del å gjøre med at jubileumsutgavene av "Castafiores juveler" og "Krabben med de gyldne klosakse" eksisterer i det hele tatt. Så hvem vet om Tintinimaginatio og Casterman ikke plutselig blir venner igjen?

Det havde nu ikke noget at gøre med Kaptajn Haddocks ordbog. Den udkom første gang i 1988, altså mens Casterman stadig kunne agere nogenlunde selvstændigt, det var før Moulinsarts og Nick Rodwells tid. Der udkom også en tysk udgave i 1999.

Når Kaptajn Haddocks ordbog først udkom i 2019 på dansk, skyldtes det to ting. Lokalt i Danmark manglede der for mange af Haddocks skældsord i den gamle danske oversættelse til, at bogen kunne udgives med de illustrationer, der fandtes i den franske udgave - hvilket lige præcis var de illustrationer, man kunne bruge, fordi den havde eksisteret sådan siden 1988. Carlsen overvejede allerede i 1999, da den tyske udgave udkom, at udgive den på dansk, men det måtte man opgive, fordi der simpelthen ikke var danske skældsord nok.

Og dels var bogen aldrig blevet digitaliseret, hvilket potentielt kunne blive et kvalitetsmæssigt teknisk problem. Men det blev den så, da Cobolt bestemte sig for at udgive den. Casterman sørgede for at digitalisere illustrationerne og "alfabettegningerne", og Cobolt (gen)opbyggede bogens tekstmæssige design. Hvilket i øvrigt ansporede andre lande til også at udgive den, bl.a. Sverige, Finland og Spanien. Tilsvarende gælder for Tournesol-bogen, bortset fra at det var Cobolt i Sverige, der genopbyggede den.

Men sandt er det, at Casterman og Moulinsart for nogle år siden røg en fredspibe, og Moulinsart gav udtryk for, at man ville samarbejde Casterman. Også på baggrund af fadæsen med piratudgaven af den farvelagte sort-hvide udgave af Tintin i Amerika, som juridisk blev dømt ulovlig, og som fik Moulinsart malet sig op i et hjørne.

Aha, jeg har altså misforstått det hele når det gjelder Haddock- og Tournesol-bøkene. Takk for korrigeringen. Det må ha vært timingen i forhold til fredspipen rundt "Tintin i Amerika" som forvirret meg.

Siden da er fredsbpiben dog blevet slukket igen. Men sandt er det også, at man ikke kan vide, om den tændes igen på et tidspunkt. Og at den så efterfølgende slukkes igen. Og tændes igen. Og så videre ...

Ja, det er jo nesten som å prøve å holde styr på hvem av Alcazar eller Tapioca som sitter ved makten i San Theodoros.

Men dog... jubileumsutgavene av "Krabben" og "Castafiore" kunne vel neppe ha eksistert uten at de to parter samarbeidet? Eller tar jeg feil der også?

[Carsten Søndergaard]

Ja, det er jo nesten som å prøve å holde styr på hvem av Alcazar eller Tapioca som sitter ved makten i San Theodoros.

Ha, ja!

Men dog... jubileumsutgavene av "Krabben" og "Castafiore" kunne vel neppe ha eksistert uten at de to parter samarbeidet? Eller tar jeg feil der også?

Nej, det kunne de ikke. Og jeg tror da også, at dette nu er etableret som en tradition, og at der kommer endnu et "jubilæumsalbum" næste år. Men vi får se, man ved aldrig.

Casterman gør jo, hvad de kan, for de må ikke selv lave nye udgivelser med Tintin. Det må kun Moulinsart. Men Moulinsart må ikke selv udgive ting, der fremstår som et album, og med materiale som eksisterede før Hergés død. Moulinsart må gerne lave udgivelser, der handler om Tintin og Hergé, men som ikke fremstår som et egentligt tegneseriealbum. Og det gør de jo med mange sekundærudgivelser. Men i tilfælde som her er de tvunget til at samarbejde med Casterman.

Og vi andre, fx Cobolt i Danmark og Sverige og Carlsen Verlag i Tyskland, er tvunget til at tage del i hele dette menageri, hvis vi vil udgive noget, og det vil vi gerne. Alle spørgsmål om, hvordan tingene skal gribes an og arbejdes med går frem og tilbage gennem flere instanser, fordi vi ikke må have direkte kontakt med Moulinsart om disse udgivelser, kun Casterman. Det er dem, vi har kontrakten med, men det er Moulisart, der bestemmer indholdet, den grafiske og tekniske kvalitet osv. Så al kommunikation går fra Moulinsart til Casterman, fra Casterman til Cobolt, fra Cobolt tilbage til Casterman og fra Casterman til Moulinsart. Og så forfra, når noget skal kommenteres, besvares, afleveres eller godkendes. Det er absurd teater.

[Carsten Søndergaard]

En hilsen fra Tanguy og Laverdure! Nu glæder de sig til snart at komme i luften

[Carsten Søndergaard]

Tilsyneladende laver d'herrer Tanguy og Laverdure ikke andet end at læse tegneserier.

[Frank Madsen]

Tilsyneladende laver d'herrer Tanguy og Laverdure ikke andet end at læse tegneserier.

Hvilket jo er uhyre autentisk – i hvert fald bestod litteraturen i de vagtstuer, jeg oplevede i min tid i Livgarden, af to cirka lige høje stakke med hhv. Basserne og Ugens Rapport. Og liggestolene genkender jeg også, for nok skulle man kunne sove i tidsrummet ml. 22 og 06, når man ikke var ude på vagt, men det skete fuldt påklædt - dog med den øverste kraveknap knappet op.

I øvrigt sjovt, så enige den tids tegneserieskabere var om, at der ikke var noget mere latterligt og åndsamøbet end folk, der læste tegneserier. Her er det Laverdure (men ikke Tanguy), og i "Marie Antoinettes halssmykke" lader Edgar P. Jacobs Olriks håndlanger Store Louis hygge sig med Tintin-bladet - så er han ligesom sat i bås.

[Carsten Søndergaard]

Hvilket jo er uhyre autentisk – i hvert fald bestod litteraturen i de vagtstuer, jeg oplevede i min tid i Livgarden, af to cirka lige høje stakke med hhv. Basserne og Ugens Rapport. Og liggestolene genkender jeg også, for nok skulle man kunne sove i tidsrummet ml. 22 og 06, når man ikke var ude på vagt, men det skete fuldt påklædt - dog med den øverste kraveknap knappet op.

Du har ofret din pyjamas for dronningens og fædrelandet ære, Frank

Så vidt jeg (som gammel militærnægter (og endda militærnægter-nægter)) har ladet mig fortælle, var der vist også et rigeligt udvalg af Commandoserien o.lign. på kasernerne? Men helt klart Basserne. Da vi (på min foranlednin, mærkeligt nok) indførte rubrikken "Virkelighedens basser", hvor folk kunne sende fotografier ind fra deres bassetilværelse og få dem trykt mod honorering, væltede det bogstavelig talt ind med bidrag i hundredvis. Særligt fra folk der havde fanget en af deres soldaterkammerater i en morsom eller lidt pinlig situation. I dag havde det nok ikke været lovligt at trykke dem uden tilladelse fra de afbillede. Der var vist også et par stykker, der brokkede sig.

En anden ting er, at når den danske dialog i striberne i bladet fungerede så blændende på den tid, skyldtes det formentlig, at Tonny Lützer selv havde været oversergent. Han vidste simpelthen, hvordan basser talte på dansk i de forskellige situationer, og kombineret med hans grundlæggende fine sprogligt-humoristiske sans blev det til rent guld. Da han efter flere hundrede numre gerne ville lave noget andet, testede redaktionen tre andre oversættere, men ingen af dem kunne levere tilsvarende ramsaltede basse-replikker. (Ingen nævnt, ingen glemt). Så lod han sig overtale til at tage endnu en tørn.

I øvrigt sjovt, så enige den tids tegneserieskabere var om, at der ikke var noget mere latterligt og åndsamøbet end folk, der læste tegneserier. Her er det Laverdure (men ikke Tanguy), og i "Marie Antoinettes halssmykke" lader Edgar P. Jacobs Olriks håndlanger Store Louis hygge sig med Tintin-bladet - så er han ligesom sat i bås.

I tilfældet med Laverdure tror jeg nu nok, det har fungeret som en alliance med læseren, som sikkert så op til Tanguys firskårne og renskurede helteattitude, men bedre kunne forholde sig til Laverdures kluntede væsen. Som i sig selv rummer modsætninger: godt nok er han et fjols og kvajer sig konstant, men samtidig er han en skidedygtig pilot. Og når Tanguy er i nød, sætter han himmel og jord i bevægelse for sin ven og lykkes med det. Det er Charlier i en nøddeskal, og sjovt at sammenligne med Blueberry/McClure, der er ligheder, men også forskelle.

Nu har jeg været igennem de tre album i Luftens Ørne samlebind 2 med tættekam, og efter min mening holder de fuldstændig, selv om Tanguy kan være uudholdelig som persona. Skønne tidsbilleder, historiske forhold og begivenheder, dramatiske intriger og festlige indslag ikke mindst takket være Laverdure. Som tidligere har flere eksperter i flyteknologi og militære begreber gennemgået oversættelserne, så der er fuld valuta for læserne, hvad der ikke var i de gamle udgaver. Og føkk, der er meget tekst. Man får noget for pengene. De tre album i samlebind 2 svarer til 7-8 gennemsnitsalbum, hvad tekstmængden angår.

Her en dejlig rude tegnet af Uderzo med den ædruelige Tanguy omgivet af überskurken til venstre som stenrig, skånselsløs og fedladen forretningsmand, til højre hans barkede håndlanger og i midten hans datter, indladende på skrømt (og naturligvis mislykket i sit forehavende over for Tanguy), parat til at stikke knive i ryggen på franskmændene, når de vender ryggen til.

[Frank Madsen]

Du har ofret din pyjamas for dronningens og fædrelandet ære, Frank

Vi havde ingen pyjamas at ofre. Vi sov i uniform og med støvlerne på. Og Commandoserien så jeg aldrig i stakken med basseblade, måske hørte de en tidligere tid eller andre regimenter til.

En anden ting er, at når den danske dialog i striberne i bladet fungerede så blændende på den tid, skyldtes det formentlig, at Tonny Lützer selv havde været oversergent. Han vidste simpelthen, hvordan basser talte på dansk i de forskellige situationer, og kombineret med hans grundlæggende fine sprogligt-humoristiske sans blev det til rent guld.

Jeg lagde ikke mærke til, at rekrutterne talte anderledes end andre unge, bortset fra at der var forskellige dialekter som sønderjysk, midtjysk og bornholmsk. Men de ældre befalingsmænd havde gennem årene udviklet nogle karakteristiske "vittige" talemåder. Vores skydelærer, der var major, påtalte altid snakken blandt rekrutterne med "der er for mange høvdinge og for få indianere" og huskede os på "det blø-ø-øde aftræk" (med hårdt d), når fingeren langsomt krummede sig om Garand-geværets aftrækker, mens man fokuserede på at holde sigtet. Vores seniorsergent til eksercitstræning ville altid "se snottet hænge som guirlander fra næ-æsetip til næ-æsetip", når han beordrede os at se til højre eller til venstre. Man kunne fornemme, at det var ord, der var sagt mange gange før.

I tilfældet med Laverdure tror jeg nu nok, det har fungeret som en alliance med læseren, som sikkert så op til Tanguys firskårne og renskurede helteattitude, men bedre kunne forholde sig til Laverdures kluntede væsen. Som i sig selv rummer modsætninger: godt nok er han et fjols og kvajer sig konstant, men samtidig er han en skidedygtig pilot. Og når Tanguy er i nød, sætter han himmel og jord i bevægelse for sin ven og lykkes med det. Det er Charlier i en nøddeskal, og sjovt at sammenligne med Blueberry/McClure, der er ligheder, men også forskelle.

Tjoh, jeg har nu altid, også da jeg læste serien første gang, syntes, Laverdure var lidt for utroværdig og karikeret og mest af alt virkede som om, man havde teamet Stan Laurel op med Alain Delon. Men sjovt var det selvfølgelig, og det er en skidegod serie. Doseringen af det pjattede fungerer dog langt bedre i Blueberry med McClure/Red Neck, hvor indtag af alkohol og spilletrang ofte giver en mere troværdig og menneskelig forklaring på, hvorfor Blueberrys sidekicks falder i – men selvfølgelig leverer varen, når det gælder, som sidekicks altid gør.

[Carsten Søndergaard]

Tjoh, jeg har nu altid, også da jeg læste serien første gang, syntes, Laverdure var lidt for utroværdig og karikeret og mest af alt virkede som om, man havde teamet Stan Laurel op med Alain Delon. Men sjovt var det selvfølgelig, og det er en skidegod serie. Doseringen af det pjattede fungerer dog langt bedre i Blueberry med McClure/Red Neck, hvor indtag af alkohol og spilletrang ofte giver en mere troværdig og menneskelig forklaring på, hvorfor Blueberrys sidekicks falder i – men selvfølgelig leverer varen, når det gælder, som sidekicks altid gør.

Ganske enig, det fungerer langt bedre i Blueberry, blandt andet fordi hverken McClure eller Redneck virker utroværdige som Laverdure gør, og personlighedmæssigt står de Mike Blueberry nærmere, end Laverdure og Tanguy gør. Det virker i bund og grund utænkeligt, at Tanguy skulle betragte Laverdure som sin bedste ven og bonkammerat. Men accepterer man præmissen, så kører det jo bare, vel også fordi præmissen er så gennemført eksekveret som altid hos Charlier. Han kan på en eller anden måde gøre det utroværdige troværdigt. Eller noget!

Og tak for soldaterhistorierne, jeg må jo indse, at jeg er gået glip af visse ting, tilværelsen også kan byde på

[Erling Søby]

Hvordan, Carsten, går det egentlig med de forskellige Splint & Co.-spinoffs?

Kommer der mere Champignac? - Der er ihvertfald kommet et album 3 i Frankrig/Belgien?
Og er der ikke noget med at der skulle komme en trebinds-spinoff med Spirillen?
Og hvad med Mademoiselle J (eller hvad titlen nu lige er)?

[Ricobe]

Og er hurtigt side spørgsmål. Kommer der flere af Frankas samlede værker?

[Carsten Søndergaard]

Hvordan, Carsten, går det egentlig med de forskellige Splint & Co.-spinoffs?

Kommer der mere Champignac? - Der er ihvertfald kommet et album 3 i Frankrig/Belgien?
Og er der ikke noget med at der skulle komme en trebinds-spinoff med Spirillen?
Og hvad med Mademoiselle J (eller hvad titlen nu lige er)?

Champignac: Ja, der findes et tredje bind, men det kommer næppe på dansk. Sådan set lige så fint lavet som de første to, men det er lidt langt fra Splint-universet og kræver nok lidt vel rigeligt af læserne at hænge på. Ellers en fin historie i det tredje album, der foregår i USA og handler om borgerrettigheder og at grev Champignac opfinder p-pillen.

Spirillen: Du tænker på "La Bête" af Frank Pé. Som findes i to store og tykke bind. Og der er vist ganske rigtigt planlagt et tredje, som skal have en mere naturvidenskabelig karakter. Men problemet er, at de som sagt er på mange sider, og de er i et totalt ukurant og stort format. Så de ville få en meget høj udsalgspris. Virkelig et mageløst værk, men man skal nok være meget indforstået Spirillen-fan for virkelig at værdsætte det, og den slags er der ikke så mange af i Danmark. Så med måske 600 kr. pr. bind er det svært at tro på, desværre.

Mademoiselle J: Den er det til gengæld bestemt meningen at udgive. Skøn serie, men produktionen går langsomt, der har været tre år mellem hvert af de tre første bind. Så vi vil gerne tættere på afslutningen, før den sættes i gang, så de kan udkomme i en mere jævn takt.

Det nye bind i den ordinære Splint & Co.-serie (på fransk album 57, på dansk 58) udkommer på dansk til januar. Jeg kan røbe så meget, at Cyana vender tilbage (men i ny "form"!).

Og der er også andre ting på vej, til foråret udgiver Cobolt det første album i en serie, der på fransk har overtitlen "Les classique". Idéen med den serie er, at serien (som får i hvert fald to hold vekslende forfattere og tegnere, det er fritstående historier) foregår i "gammelt Franquin-land", altså 1950'erne. Lidt som de nye Blake & Mortimer er historierne henlagt til tidsperioden for storhedstiden. Det første udkommer på dansk til foråret. Det foregår i Cuba, den franske titel "La baie des Cochons" betyder "Svinebugten". Vi diskuterer lidt med forfatteren og tegneren om at få lov til at ændre dem, det forekommer ikke som en passende titel på et Splint-album (endnu værre på svensk, hvor betegnelsen er "Grisbukten"). Vi får se, det burde jo ganske simpelt hedde "Splint på/i Cuba" i forlængelse af "i Berlin" og i "Sovjetunionen". Men det udkommer i hvert fald.

Der er også endnu et helt selvstændigt ekstraordinært eventyr på vej, som bliver klar i efteråret 2025.

[Carsten Søndergaard]

Og er hurtigt side spørgsmål. Kommer der flere af Frankas samlede værker?

Det er meningen at lave i hvert fald et til, som indeholder album 16 og 17. Og derefter at se på, hvordan de allerførste seks album kan udgives. Måske som en mere simpel udgave eller som enkeltalbum.

Allerførst udkommer dog det spritnye album 26, "Cliffhanger". Kommer på dansk til januar.

Og Henk Kuijpers er i fuld gang med album 27 og har røbet, at den historie kommer til at starte i Danmark

[Antaeus]

Franka samlebindene er lækre med godt ekstramateriale, så det vil være meget ærgerligt hvis i går over til enkeltalbum.

Enkeltalbummene vil jeg næppe købe da jeg har albummene, mens jeg køber samlebindene.

[casperyde]

jeg håber også meget at i bliver ved med at lave Franka samlebind, det ville mega synd at gå over til enkelalbum

[Erling Søby]

Carsten (om Franka):

Det er meningen at lave i hvert fald et til, som indeholder album 16 og 17.

Hvad så med album 9? - Det kommer så ikke i samlebind med ekstramateriale?