Status fra Cobolt?

[Carsten Søndergaard]

Mere seriøst: Det lyder som om, "I skyggen af Che" passer godt til historien.

Ja, det er ikke noget dårligt bud.

[Frank Madsen]

Idealer? Altså, Che Guevara stod jo for henrettelserne af adskillige tusind klassefjender i revolutionens første år og var i det hele taget ret blodtørstig, som borgerskabets børn ofte er, når de bliver revolutionære.

Eller som borgerskabets børn, der bliver endnu mere reaktionære, som fx den danske spion Hans V. Tofte (som optræder i Angel Wings 7), som i første omgang reddede en masse af marskal Titos partisaner i Jugoslavien (udelukkende fordi englænderne og amerikanerne havde brug for dem), men senere som ledende figur i CIA's stod i spidsen for folkedrab og udryddelser af mennesker i Sydamerika i tusindvis.

Ja, der er rabiate idioter nok på begge fløje. Og de har stensikkert alle betragtet sig som "idealister", når de skød deres fjender en kugle for panden. Det er dog heldigvis sjældent, man ser børnehavebørn med et billede af Hans V. Tofte på deres T-shirt. Der kunne man godt ønske sig lidt mere refleksion fra alverdens Che-fans.

Vi lavede en Eks Libris-stribe om det, da historien om Jan Stages medvirken til en likvidering i Hamborg fik hans gamle venner til at tage revolutionær vold i forsvar:

Han blev således aldeles rasende, da Sovjetunionen nægtede at sende atomraketter mod USA under Cuba-krisen. Så Castro endte med at eksportere ham til Afrika og derefter Sydamerika, hvor han forgæves forsøgte at hidse lokalbefolkningen op mod regeringen.

Fordi regeringerne var amerikanske marionetregeringer, så det var den visse død.

Og fordi hverken Che eller de andre 60 udlændinge, han medbragte til Bolivia, talte de indfødte indianeres sprog, og han kom hurtigt op at skændes med lederen af det lokale kommunistparti om, hvem der skulle lede revolutionen. Che afviste også enhver kritik fra sine folk, og desertører førte snart Bolivias hær på sporet af aktiviteterne i junglen. Faktisk kommer man hurtigt til at tænke på general Alcazar og hans picaroer, når man læser om Ches amatøragtige forsøg på at kickstarte revolutionen i Sydamerika.

https://nsarchive.gwu.edu/briefing-book ... ns-bolivia

[Niels Jørgen]

Hvad sker der med "Den Store Asterix 14"? Er den udskudt, droppet, eller .. ?

[casperyde]

den stor Asterix udkommer først den 9 jan 25

[Carsten Søndergaard]

Det er dog heldigvis sjældent, man ser børnehavebørn med et billede af Hans V. Tofte på deres T-shirt. Der kunne man godt ønske sig lidt mere refleksion fra alverdens Che-fans.

Men Che Guevara på en T-shirt er jo ikke personen Che Guevara, det er et symbol, en symbolistisk figur, der giver uspecificeret håb for alverdens undertrykte folk. CIA eller Hans Tofte kan aldrig blive et symbol på oprør mod repressive magthavere. Sorry to say, der findes ikke højreorienterede revolutionshelte, de har alle dage været (hvad man i vore dage kalder) venstreorienterede, det er helt naturligt. Selv i Danmark var partiet Venstre jo (sjovt nok) venstreorienterede i samtiden sidst i 1900-tallet sammenlignet med Højre, altså kongen, adelen og godsejerne.

At så også venstreorienterede kan være magtbegærlige og voldsparate og forglemmer deres postulerede ideologi er en anden sag.

Og du har ret, Hergé og Picaroerne er en god og glasklar elegi, og det ret underkendte album er måske også underkendt, fordi det i modsætning til mange andre Tintin-album slutter med en trøstesløs morale: Nye magthavere ændrer ofte ikke på den grundlæggende undertrykkelse.

Og det er helt plausibelt at spekulere i, om Myg i en fortælling, der foregår i 1962, kunne tænkes at "lade sig forføre af Che Guevaras kommunistiske idealer". Man kan jo ikke skrive historien om.

[Carsten Søndergaard]

den stor Asterix udkommer først den 9 jan 25

Ja, desværre. Det kunne ikke lykkes at få alt frem inden jul. Men da Den store Asterix 14 egentlig hører til 2024, vil både Den store Asterix 15 og 16 også udkomme i 2025. Så er vi samlet oppe på album 32. Ikke så langt igen til at indehente de nyeste album.

Den store nyhed i 2025 bliver naturligvis Asterix 41, der udkommer sidst i oktober.

Derudover udkommer Idefix-album 2 og den illustrerede bog "Trylledrikkens hemmelighed", baseret på filmen fra 2018, og tegnet af Fabrice Tarrin ligesom "I dragens rige".

Samt de nye udgaver af enkeltalbummene i softcover 21 (Cæsars gave), 22 (Asterix opdager Amerika), 23 (Obelix & Co. Aps) og 24 (Styrkeprøven). Således vil hele Goscinnys og Uderzos samlede værk atter være tilgængeligt på dansk for første gang i to årtier, både i form af samlebind og enkeltalbum.

På verdensplan er den store nyhed også Netflix-serien baseret på "Tvekampen" med premiere til foråret.
https://www.netflix.com/dk/title/81316606

[Carsten Søndergaard]

Om Luftens Ørne samlebind 2:

Her er beskrivelsen af indholdet i samlebind 2. Som det fremgår, får tre helsider og fire halvsider fra "Storkeeskadrillen" danmarkspremiere. De blev simpelthen skåret væk i det franske album og dermed også det danske, og historien var ikke i Fart og tempo, hvor siderne ellers teoretisk set kunne have været.

Jeg fjerner nok de links, der anføres i den lange takketekst, for alle tre hjemmesider er tilsyneladende desværre i mellemtiden blevet deaktiveret. Det er næsten ti år siden, samlebindene blev skruet sammen i Frankrig. Men hyggeligt at se mine gamle venner Hans van den Boom (grundlæggeren af Arboris og ham, der begyndte at udgive Arboris-album på dansk) og Ruud Wassink (som overtog forlaget efter Hans) nævnt. Luftens Ørne var en stor ting i Holland, og Arboris var de første, der udgav samlebindene uden for Frankrig.

Jeg peger også gerne på de tre danske fly- og militæreksperter, der har krydstjekket den danske tekst, så de talrige tekniske, operationelle og historiske udtryk står 100 % korrekt. Bent er overdommer og har altid det sidste ord, og ifølge ham var der ikke meget at komme efter, efter at hans to kolleger havde været igennem teksten i første omgang. Han er i øvrigt også sikkerhedsansvarlig for teksten i Angel Wings.

Forresten opdagede jeg en lille fejl i oversigtsskemaet for Luftens Ørne på Comicwiki, hvis der er comicwikipedianere, der læser med her.

I skemaet står der, at "For eskadrillens ære" var i F&T 1971/41-49, og at "Kampen om prototypen" var i F&T 1971/6-14. Men det var naturligvis omvendt. Oplysningerne på undersiden for de enkelte historier/album er korrekte nok, og også linkene til Fart og tempo. Fejlen er kun i skemaet. Jeg opdagede det først, da jeg ville hente oplysningerne om de tre album her i samlebind 2. Uanset dette lille tekniske uheld skal der også lyde en stor tak til Comicwikis wikipedianere!

[benadikt]

I annonceringen på Cobolt af Storkeeskadrillen står blandt andet:

Samlebindene er trykt på lækkert, mat papir, solidt indbundet og udkommer hvert halve år.

Ja, den første bog er meget flot. Jeg glæder mig til snart at se bog 2.
Men kan vi virkelig glæde os til fremover at se to nye bøger om året?

[Erling Søby]

Når jeg nu lige læser den ovenstående side/beskrivelse fra bind 2 af Luftens Ørne: Nederst kunne I måske rette den danske logo til det danske logo, hvis det ikke er for sent nu?

[Carsten Søndergaard]

kan vi virkelig glæde os til fremover at se to nye bøger om året?

Det er i hvert fald ambitionen (som den egentlig har været hele tiden). Og det giver lidt luft, at andre af Cobolts tunge samlebindsserier som Thorgalkrøniken, Blueberry, Yoko Tsuno og Buddy Longway er lige ved at være afsluttede eller allerede er det. Derefter handler det ikke mindst om Luftens Ørne og Blake og Mortimer.

[Carsten Søndergaard]

Når jeg nu lige læser den ovenstående side/beskrivelse fra bind 2 af Luftens Ørne: Nederst kunne I måske rette den danske logo til det danske logo, hvis det ikke er for sent nu?

Begge dele er tilladt. Dansk Sprognævn anbefaler logoen frem for logoet, og det samme gør Politikens ordbøger. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab anbefaler logoet frem for logoen, og det samme gør Center for Leksikografis ordbøger.

Du kan jo oprette en afstemning, så kan Serielands anbefaling blive tungen på vægtskålen

Reelt er ordet en afkortning af engelsk logotype, af græsk logos 'ord, tale' og typos 'tryk, type, slags'. Logotypet ville i mine ører lyde forkert, derfor går jeg personligt ind for logoen.

[Frank Madsen]

Reelt er ordet en afkortning af engelsk logotype, af græsk logos 'ord, tale' og typos 'tryk, type, slags'. Logotypet ville i mine ører lyde forkert, derfor går jeg personligt ind for logoen.

Sjovt, at der først argumenteres etymologisk, hvorefter der sluttes af med, at "logotypet simpelthen bare lyder forkert".

Logos kan i øvrigt også betyde "den kristne guds fornuft" eller ligefrem (ifølge stoikerne) "de konkrete, aktivt formende strukturer, der danner hver enkelt ting i verden". Vi genfinder denne tanke i Johannes-evangeliets græsk inspirerede logos-teologi, hvor verden skabes af ordet, logos. Eller Helligånden, om man vil. Om det så hedder en eller et Helligånd ifølge Dansk Sprognævn, ved jeg ikke. Måske begge dele.

Personligt er jeg på linje med Erling her. "En logo" lyder lidt, som når folk siger "en hus", "en barn" osv.

[Erling Søby]

Forskellen er, at ved "en logotype" henviser "en" til "-type". Ikke til "logo-". Derfor er det sprogligt passende, at bruge "en" i det tilfælde.

Lidt ligesom forskellen på "en begivenhed" og "et begivenhedsforløb".

Så "en logo" lyder simpelthen forkert. Og selv hvis der er frit valg mellem "en" eller "et", så skurrer det og i øjnene/ørerne hæmmer læsningen.

[ovemunk]

Jamen jeg slutter mig til koret. Jeg er sådan set ligeglad med hvad Dansk Sprognævn siger det skurrer. Et logo, logoet. Slut.

[Antaeus]

Når jeg nu lige læser den ovenstående side/beskrivelse fra bind 2 af Luftens Ørne: Nederst kunne I måske rette den danske logo til det danske logo, hvis det ikke er for sent nu?

Jeg er på Erlings side her, det lyder ikke godt med danske logo. Jeg foretrækker klart det danske logo.
Og det samme med logoen, som også klinger meget dårligt, mens logoet lyder meget mere rigtig i mine ører.
Og en logo lyder også helt forkert.
Jeg ville helt klart stoppe op og læse forfra, hvis jeg læse en logo, logoen eller den danske logo.