Status fra Cobolt?

[Ozymandias Rex]

Det foregår i Cuba, den franske titel "La baie des Cochons" betyder "Svinebugten". Vi diskuterer lidt med forfatteren og tegneren om at få lov til at ændre dem, det forekommer ikke som en passende titel på et Splint-album (endnu værre på svensk, hvor betegnelsen er "Grisbukten"). Vi får se, det burde jo ganske simpelt hedde "Splint på/i Cuba" i forlængelse af "i Berlin" og i "Sovjetunionen".

Den titel er allerede blevet brugt til Tome & Janrys ufuldendte "Spirou à Cuba". Kan man ikke kalde albummet noget andet? "Svinestreger i Svinebugten", måske? Eller er dét for Flip & Flop-agtigt?

[maxus]

jeg håber også meget at i bliver ved med at lave Franka samlebind, det ville mega synd at gå over til enkelalbum

Så enig, det vil virkelig være en skam at lave enkeltalbums. Jeg kan godt forstå behovet for at markere de forskellige stile, men det kan jo gøres på anden vis.

[benadikt]

Franka samlebindene er lækre med godt ekstramateriale, så det vil være meget ærgerligt hvis i går over til enkeltalbum.

Enkeltalbummene vil jeg næppe købe da jeg har albummene, mens jeg køber samlebindene.

Helt enig.

[Carsten Søndergaard]

Carsten (om Franka):

Det er meningen at lave i hvert fald et til, som indeholder album 16 og 17.

Hvad så med album 9? - Det kommer så ikke i samlebind med ekstramateriale?

Henk Kuijpers' oprindelige plan var, at album 9 skulle kobles med specialalbummet "Chroom", der består af småhistorier og en hel del enkelttegninger. Men problemet er lidt, at han selv har valgt en del af enkelttegningerne fra "Chroom" til ekstramaterialet i de øvrige samlebind. Så det er lidt problematisk.

jeg håber også meget at i bliver ved med at lave Franka samlebind, det ville mega synd at gå over til enkelalbum

Så enig, det vil virkelig være en skam at lave enkeltalbums. Jeg kan godt forstå behovet for at markere de forskellige stile, men det kan jo gøres på anden vis.

Jeg forstår det alt sammen, men vi må også erkende, at det hele er et kærlighedsprojekt, ikke et kommercielt projekt, hverken fra Henk Kuijpers' eller Cobolts side. Så det muliges kunst er ledetråden.

[Carsten Søndergaard]

Det foregår i Cuba, den franske titel "La baie des Cochons" betyder "Svinebugten". Vi diskuterer lidt med forfatteren og tegneren om at få lov til at ændre dem, det forekommer ikke som en passende titel på et Splint-album (endnu værre på svensk, hvor betegnelsen er "Grisbukten"). Vi får se, det burde jo ganske simpelt hedde "Splint på/i Cuba" i forlængelse af "i Berlin" og i "Sovjetunionen".

Den titel er allerede blevet brugt til Tome & Janrys ufuldendte "Spirou à Cuba". Kan man ikke kalde albummet noget andet? "Svinestreger i Svinebugten", måske? Eller er dét for Flip & Flop-agtigt?

Det er også et af forfatteren af det nye albums ankepunkter i forhold til at vælge den titel. Men altså, Tome & Janrys album eksisterer jo ikke, så det er et noget søgt argument. Og "Splint på Cuba" er en fremragende titel, der er let og ligefrem at kommunikere og forstå.

Jeg har også anfægtet det grafiske problem, der ligger i, at den franske titel "La baie des Cochons" består af fire år, som fordeler sig perfekt på to linjer på den franske forside. SVINEBUGTEN derimod er ét ord, det er ret langt, det vil se herrens ud på den ellers velkomponerede forside.

Vores tyske kolleger på Carlsen Verlag endte med at vælge en alternativ forside, angiveligt fordi der i en periode (men ikke nu længere) var et eller andet rettighedsproblem med forsiden med det store Che-ansigt. Jeg ved ikke, hvor den tyske forsideillustration stammer fra, måske en tænkt forside på Spirou-bladet eller en forside til en luksusudgave, men den ligner jo allermest en bagsideillustration, og de kendte figurer er mikroskopiske, det er stort set umuligt at afkode, at det skulle være en Splint-forside. Og udstiller endnu mere problemet med et langt ord i en titel. Tyskerne har endda "DIE", det var vi ikke på dansk.

Og ja, "Svinestreger i Svinebugten" vil være en perfekt titel til et Flop & Flip-album, men ikke et Splint-album

[Antaeus]

Carsten (om Franka):

Det er meningen at lave i hvert fald et til, som indeholder album 16 og 17.

Hvad så med album 9? - Det kommer så ikke i samlebind med ekstramateriale?

Henk Kuijpers' oprindelige plan var, at album 9 skulle kobles med specialalbummet "Chroom", der består af småhistorier og en hel del enkelttegninger. Men problemet er lidt, at han selv har valgt en del af enkelttegningerne fra "Chroom" til ekstramaterialet i de øvrige samlebind. Så det er lidt problematisk.

jeg håber også meget at i bliver ved med at lave Franka samlebind, det ville mega synd at gå over til enkelalbum

Så enig, det vil virkelig være en skam at lave enkeltalbums. Jeg kan godt forstå behovet for at markere de forskellige stile, men det kan jo gøres på anden vis.

Jeg forstår det alt sammen, men vi må også erkende, at det hele er et kærlighedsprojekt, ikke et kommercielt projekt, hverken fra Henk Kuijpers' eller Cobolts side. Så det muliges kunst er ledetråden.

Hvis det "muliges kunst" er genoptryk i form af enkeltalbum, så er jeg ikke kunde.
Og hvis det fortsætter som samlebind med ekstramateriale så forbliver jeg kunde.

[Carsten Søndergaard]

Nogen meninger om Splint-albummet Den Blå Gorgon?

På Kulturen.nu giver Tom Frank Andersen det 6 stjerner og kalder det "blændende" og skriver, at "historien og stregen har usædvanlig høj kvalitet." Men har så også en fodnote: "Dog vil en del læsere sikkert undre sig over, hvorfor tegneren Dany ikke har lagt det idealiserede billede af kvindekroppen i tegneskuffen."
https://kulturen.nu/boger/tegneserie-sp ... la-gorgon/

Kulturkapellet kalder det for "et fremragende Splint & Co.-album", og at "Danys meget detaljerige, farvestrålende tegninger" bidrager til at gøre det til "en ubesværet læseoplevelse og en veritabel fest for øjnene." Men også han har så en fodnote, "at der undervejs også kommenteres på den seksualisering af især kvinder som er en del af debatten" ... og så: "... at Dany samtidig er "meget dygtig til netop at tegne utroligt indbydende, nedringede kvindelige karakterer, hvilket i næste nu synes at undergrave det ellers så fine budskab en kende."
https://kulturkapellet.dk/tegneserieanm ... php?id=351

Peter Hartung giver på Facebook albummet 4 ud af 6 stjerner og omtaler albummet som "en gang suppe, der har fået så mange forskellige ingredienser, at det truer med at ødelægge smagen." Og videre: "Jeg er ikke helt overbevist om, at det er godt, men trods alt rækker underholdningen til 4 af 6 stjerner."
https://www.facebook.com/groups/3700262 ... 247725447/

Det er jo sandt nok, at Danys figurer - både de kvindelige og de mandlige - ligner en slags barbieagtige mangafigurer, det har de gjort siden tidernes morgen med Oliver og Columbine. Det må man leve med eller harcellere over. Som Dany selv har udtalt i forbindelse med albummet: “Jeg har hele mit liv været kæmpestor fan af Splint & Co. og André Franquin, og det forekom mig at være et stort ansvar at få lov at tegne de klassiske figurer. Jeg var bekymret for, om jeg kunne leve op til mit idol. Mit mål var at forblive trofast over for seriens sjæl, men samtidig tilføje mit personlige præg. Det var det, jeg forsøgte at gøre. Når man ser Splint og de andre faste figurer som Kvik og Myg, genkender man dem med det samme. Men hvad angår deres proportioner, ser man også, at det her er min version af de figurer. Det kan ikke være anderledes.”

Selv gjorde jeg mig nogle noter om albummet forud for udgivelsen på dansk:

Albummet er skrevet af den drevne franske manuskriptforfatter Yann (egl. Yannick le Pennetier, f. 1954), kendt for at have skrevet mere end 100 tegneseriealbum, blandt andre Angel Wings, Splint & Co., Spirillen, Lille Viggo, Kid Lucky, De unævnelige, Sambre (under pseudonymet Balac) og Lucky Luke.

Tegneren er Dany (egl. Daniel Henrotin, f. 1943 i Belgien), som ligeledes har talrige tegneseriealbum på samvittigheden. Han fik sit store gennembrud i 1968 med eventyrserien Oliver og Columbine i fantasystil, en af de første fransk-belgiske tegneserier, der havde en kvinde i hovedrollen. Siden har han tegnet andre eventyrserier som Alice i Eventyrland foruden klassiske helte som Bernard Prince, det i dag ikoniske album ”I dødens skygge” med manuskript af Jean Van Hamme og andre spændingsserier, men også mange festlige parodier og erotiske album.

Den Blå Gorgon har været otte år undervejs. Yann leverede et udkast til historien til Dany, og de første tre år gik med at diskutere detaljerne, før de blev helt enige, og så brugte Dany fem år på at tegne og farvelægge – fra han var 75 år til han fyldte 80.

Formålet med albummet var ikke at sprede politiske budskaber eller forsøge at fremstå som folkeforførere. Yann ville gerne undersøge, i hvilket omfang man kunne bringe nutidens samfundsdebat om blandt andet miljø, kønsorientering, racisme og sociale medier ind i en klassisk humoristisk sammenhæng i en historie med Splint & Co.

Albummet kan uden tvivl læses som et helt almindeligt fart-over-feltet-tegneseriealbum, og det er ikke som sådan et ”debat-album”. Men kan på den anden side også fungere som en samtalestarter for både børn, unge og voksne. Eller bare som tankevækker.

Emner, der enten direkte eller indirekte fokuseres på undervejs (og med Splints egern Spip som kommentator for redelighed!) er blandt andre (i alfabetisk rækkefølge):

Affaldshåndtering
Dobbeltmoral
Donald Trump
Feminisme
Fiktion kontra virkelighed
Forurening
Globalisme
Havmiljø
Homoseksualitet
Junkfood
Konspirationsteorier
Kønsorientering
Neoliberalisme
Plastik
Prostata (hvem skulle have troet at det ord kunne stå i et Splint & Co.-album, men hvorfor egentlig ikke?)
Raceorientering
Rejsningsbesvær (grev Champignac går til bekendelse)
Sociale medier
Udryddelse af ét problem medfører ofte, at et andet opstår
Vold løser aldrig problemer
Økologi
Økoterririsme

Og altså: Kan man tale om disse emner i en humoristisk tone som her? Det gør man i hvert fald, uden at der er nogen egentlig morale, den må læseren netop selv komme frem til.

OBS: Albummets bagside er en vits, som indforståede klassiske læsere måske vil forstå, og som henviser til den klassiske flyverserie ”Buck Danny”. Der kommer IKKE flere album med Den Blå Gorgon 

[Erling Søby]

Carsten (om Franka):

Og derefter at se på, hvordan de allerførste seks album kan udgives. Måske som en mere simpel udgave eller som enkeltalbum.

Selv om det kun skulle blive som enkeltalbum vil jeg - modsat andre herinde - stadigvæk købe dem. Jeg antager at der i så fald vil blive tale om hardcover og med en bedre trykkekvalitet end det var tilfældet med de gamle Interpresse-albums. Og forhåbentlig også med bare nogle få siders ekstramateriale.

[Ricobe]

Jeg fik aldrig købt de enkelte bind, da jeg lånte dem på biblioteket. Havde nogle år hvor jeg ikke fik læst så mange tegneserier, men da jeg så det var planer om samlebind, så var den en god mulighed for at få fat i serien. Har altid godt kunnet li den.

Så hvis de første historier kun kommer som enkelbind så vil jeg også købe dem, men ville selvfølgelig være skønt som samlebind hvis det er muligt

[Ozymandias Rex]

Det foregår i Cuba, den franske titel "La baie des Cochons" betyder "Svinebugten". Vi diskuterer lidt med forfatteren og tegneren om at få lov til at ændre dem, det forekommer ikke som en passende titel på et Splint-album (endnu værre på svensk, hvor betegnelsen er "Grisbukten"). Vi får se, det burde jo ganske simpelt hedde "Splint på/i Cuba" i forlængelse af "i Berlin" og i "Sovjetunionen".

Den titel er allerede blevet brugt til Tome & Janrys ufuldendte "Spirou à Cuba".

Det er også et af forfatteren af det nye albums ankepunkter i forhold til at vælge den titel. Men altså, Tome & Janrys album eksisterer jo ikke, så det er et noget søgt argument. Og "Splint på Cuba" er en fremragende titel, der er let og ligefrem at kommunikere og forstå.

For tiden er det på mode at genoplive ufuldendte projekter; f.eks. har Dan Verlinden og diverse forfattere lige færdiggjort Tomes sidste Soda-historie, fem år efter at Tome døde. Det ville ikke undre mig, hvis Dupuis om et par år annoncerer at Janry (og måske Verlinden) har færdiggjort "Spirou à Cuba". Så jeg synes, det er en dårlig idé at give "La baie des Cochons" den danske titel "Splint på/i Cuba".

(I øvrigt er "Splint på/i Cuba", "...i Berlin" osv. vel mere Tintin-agtige titler end Splint & Co-agtige.)

Når nu "La baie des Cochons" er del af en nostalgiserie, må den danske titel godt være lidt gammeldags. Måske referere til tidligere Splint & Co.-album. Så... "Vor mand i Svinebugten"? "Havanas mysterier"? "I skyggen af Che"? (Det er lidt svært at finde på en dansk titel, når jeg stort set ikke aner hvad historien handler om.)

Hvorfor ikke lægge en kort synopsis af "La baie des Cochons" op på Serieland? Så kan folk herinde komme med forslag til titler. (Og måske stemme om dem!!!)

[Carsten Søndergaard]

For tiden er det på mode at genoplive ufuldendte projekter; f.eks. har Dan Verlinden og diverse forfattere lige færdiggjort Tomes sidste Soda-historie, fem år efter at Tome døde. Det ville ikke undre mig, hvis Dupuis om et par år annoncerer at Janry (og måske Verlinden) har færdiggjort "Spirou à Cuba". Så jeg synes, det er en dårlig idé at give "La baie des Cochons" den danske titel "Splint på/i Cuba".

Det er selvfølgelig en teoretisk mulighed, og man skal aldrig sige aldrig ... men jeg tvivler nu oprigtigt på det, fordi historien jo lå i direkte forlængelse af det spor, Tome og Janry havde lagt med "Jagten på Splint", og som endte der.

(I øvrigt er "Splint på/i Cuba", "...i Berlin" osv. vel mere Tintin-agtige titler end Splint & Co-agtige.)

Tjoh, men de hedder nu sådan på originalsprogene, "Spirou chez les soviets" og "Spirou in Berlin". Men titlerne spiller vel netop på, at de minder om Tintin-titler.

Når nu "La baie des Cochons" er del af en nostalgiserie, må den danske titel godt være lidt gammeldags. Måske referere til tidligere Splint & Co.-album. Så... "Vor mand i Svinebugten"? "Havanas mysterier"? "I skyggen af Che"? (Det er lidt svært at finde på en dansk titel, når jeg stort set ikke aner hvad historien handler om.)
Hvorfor ikke lægge en kort synopsis af "La baie des Cochons" op på Serieland? Så kan folk herinde komme med forslag til titler. (Og måske stemme om dem!!!)

Alright:

Fidel Castro er ved at gå op i limningen af rædsel for at blive myrdet. Selv hans egne folk, der er infiltreret af CIA, giver ham cigarer, der er eksplosive.

Helt paranoid bliver han, da han skal rejse til New York for at holde en historisk tale i FN. Her befinder Splint sig, glad og fro er han rejst til USA for at dække begivenheden - men han ender med at blive anklaget for et angreb på Castro og med magt ført til Cuba.

Hans eneste håb er Kvik, der straks flyver til Sydamerika, og Myg, der allerede befinder sig i Cuba for at lave en reportage ... medmindre hun lader sig forføre af Che Guevaras kommunistiske idealer ...

Voilà

[Ricobe]

Personligt synes jeg en titel der inkluderer "svinebugten" vil passe bedst, da det lyder til at både original titlen og beskrivelsen af historien er inspireret af de historiske begivenheder omkring invasionen i svinebugten. Vil give god mening at bevare den reference i den danske titel

[Frank Madsen]

Hans eneste håb er Kvik, der straks flyver til Sydamerika ...

... hvor han vel ikke kan være til megen hjælp, hvis Splint befinder sig på Cuba?

... og Myg, der allerede befinder sig i Cuba for at lave en reportage ... medmindre hun lader sig forføre af Che Guevaras kommunistiske idealer ...

Idealer? Altså, Che Guevara stod jo for henrettelserne af adskillige tusind klassefjender i revolutionens første år og var i det hele taget ret blodtørstig, som borgerskabets børn ofte er, når de bliver revolutionære. Han blev således aldeles rasende, da Sovjetunionen nægtede at sende atomraketter mod USA under Cuba-krisen. Så Castro endte med at eksportere ham til Afrika og derefter Sydamerika, hvor han forgæves forsøgte at hidse lokalbefolkningen op mod regeringen.

[Ozymandias Rex]

Fidel Castro er ved at gå op i limningen af rædsel for at blive myrdet. Selv hans egne folk, der er infiltreret af CIA, giver ham cigarer, der er eksplosive.

Helt paranoid bliver han, da han skal rejse til New York for at holde en historisk tale i FN. Her befinder Splint sig, glad og fro er han rejst til USA for at dække begivenheden - men han ender med at blive anklaget for et angreb på Castro og med magt ført til Cuba.

Hans eneste håb er Kvik, der straks flyver til Sydamerika, og Myg, der allerede befinder sig i Cuba for at lave en reportage ... medmindre hun lader sig forføre af Che Guevaras kommunistiske idealer ...

Det minder mig om et Tintinalbum. "Splint og picaroerne"?

Mere seriøst: Det lyder som om, "I skyggen af Che" passer godt til historien.

[Carsten Søndergaard]

Idealer? Altså, Che Guevara stod jo for henrettelserne af adskillige tusind klassefjender i revolutionens første år og var i det hele taget ret blodtørstig, som borgerskabets børn ofte er, når de bliver revolutionære.

Eller som borgerskabets børn, der bliver endnu mere reaktionære, som fx den danske spion Hans V. Tofte (som optræder i Angel Wings 7), som i første omgang reddede en masse af marskal Titos partisaner i Jugoslavien (udelukkende fordi englænderne og amerikanerne havde brug for dem), men senere som ledende figur i CIA's stod i spidsen for folkedrab og udryddelser af mennesker i Sydamerika i tusindvis.

Han blev således aldeles rasende, da Sovjetunionen nægtede at sende atomraketter mod USA under Cuba-krisen. Så Castro endte med at eksportere ham til Afrika og derefter Sydamerika, hvor han forgæves forsøgte at hidse lokalbefolkningen op mod regeringen.

Fordi regeringerne var amerikanske marionetregeringer, så det var den visse død.

Alt sammen meget tilsvarende det, der foregår i vore dage lige nu og her et andet sted.