Tegneserien er i dyb krise

[Carsten Søndergaard]

]Hvis toplinjen skal øges, så skal der rekrutteres flere. Det kunne eksempelvis forsøges relativ simpelt via markedsføring. Kategorien som jeg tilhører, er afgrænset nok til at man kan være meget målrettet. Er der overhovedet nogen der gør det i dag - andet end de etablerede boghandlere? Der er vel ingen af forlagene der arbejder sådan?

Det gør Cobolt faktisk, både over for publikum ("slutbrugeren") og over for boghandlerne. Og det er meget målrettet - men bestemt ikke kun over for den kategori, du mener, du tilhører. Måske var der engang "et tegneseriepublikum", men det er der ikke mere. Eller det er der måske, men det er snævert i forhold til tidligere - og følger selv med i diverse fora på sociale medier og andre grupperinger på internettet eller ved direkte at holde sig orienteret via fx tegneserieforlagenes nyhedsbreve eller ved regelmæssige besøg i tegneseriebutikker. For i hvert fald Cobolts vedkommende er det langt vigtigere at få kontakt med "slutbrugere", der IKKE som udgangpunkt er "et tegneseriepublikum". Men som lige så gerne læser noget i tegneserieform som i bogform, blot emnet er relevant og udførelsen interessant.

Hvis man kigger grundigt efter er der ofte overraskende mange tegneserier at finde hos de fleste boghandlere i deres afdeling af børnelitteratur. De står bare ikke længere på selvstændige hylder for tegneserier, men blandt romaner i børneafdelingen.

Nemlig, og det skal de også. Udbuddet af tegneserier er i dag så fragmenteret, at det vil være meningsløst at have "hylder for tegneserier". Graphic novels bør stå sammen med almindelig skønlitteratur (under kategorier som fx "historie", "samfund", "biografier" osv.) Og moderne børnetegneserier bør netop stå sammen med andre børnebøger til samme alderklasse. Af den grund er mange af Cobolts moderne børnetegneserier trykt i mindre format end originalen, fordi albumformatet (som fungerer i Frankrig/Belgien) ville gøre, at de enten blev stillet sammen med billedbøger for spædbørn eller sammen med klassiske voksentegneserier (på grund af bøgernes format og reolernes udformning, og boghandlernes lemfældighed), og ingen af de steder vil et formodet publikum opdage dem.

Når kategorier som brætspil, retro konsoller og LEGO sæt til voksne er i kraftig vækst, så må tegneserier også kunne nappe en del af den kage og dermed få helt nye tegneserielæsere ind i folden.

Det har tegneserier så sandelig også gjort gennem de seneste 10-12 år. En meget stor del af solgte tegneserier på dansk i den periode har lige præcis været den type af (gen)udgivelser, som trigger gammel kærlighed. En hel række forlag er ligefrem blevet etableret alene på den baggrund.

Cobolt har i den periode fået kontakt - og får stadig i dag kontakt - til folk, som ikke anede, at man faktisk kan få elskede klassiske tegneserier i nye udgaver. Og må ofte svare på spørgsmål om, om vi ikke også kan genudgive dén og dén gamle tegneserie. Hvortil vi naturligvis høfligt svarer, at de faktisk bliver genudgivet dét og dét andet forlag.

Men også dét publikum ældes jo konstant - og til forskel fra fx brætspil, retrokonsoller og LEGOsæt, som du nævner (eller musik og film), var der et ophold i det kontinuerlige flow af nye tegneserier på dansk for omkring 25 år siden. Det sætter sine spor i dag, hvor manga er stort set den eneste form for tegneserier, hvor der findes et nostalgisk publikum, der er yngre end pensions- eller nærpensionsalderen.

Tak for godt input og gode kommentarer både fra dig og andre

[Carsten Søndergaard]

Et godt - men desværre endnu sjældent - eksempel på, hvordan en tegneserie af graphic novel-typen bør placeres i en boghandel.

Anne Mette Kærulf Lorentzens "Min farfars krig" hos Arnold Busck på bordet med "Romaner & digte - Den gode historie - Fortrinsvis danske forfattere".

At placere den sammen med Asterix, Tintin, Steen & Stoffer, Rødskæg eller Pondus, eller sammen med børnetegneserier eller børnebøger, ville være meningsløst.

[Gimli]

Jeg er meget enig med Carsten i, at det at tegneserier kommer ud blandt andet litteratur, kan være en god måde at gøre udenforstående mere nysgerrig på et medie, som de ellers har afskrevet. Og i al almindelighed er der kommet en del gode tanker op herinde.

Måske skal man tænke i alternativer til hvordan man tænker tegneseriefestivaller. I disse år, er der en del sats på børneområdet, og at dømme ud fra udbuddet må det have været en rimelig succes set i forhold til, hvordan det var for 10 år siden. Kvinderne er også blevet en mere synlig målgruppe - og heldigvis for det. Men måske kunne man åbne op for at “den fortabte mand” også kunne få et mere synlig fokus på festivalerne? Med en præsentation af forskellige genre, anbefalinger inden for disse - gerne af nogle relative nye læsere. Og andre virkemidler, der kunne trække nye grupper ind til messerne. F.eks. Lego-universer med tilhørende tegneserieuniverser? (Batman kunne være oplagt og måske Starwars). Det kunne også være en åbning for TV-serier der bygger på tegneserier - jeg bliver igen og igen overrasket hvor mange af den slags serier, der er på Netflix. Og det er langt fra altid noget som kan læses af den udenforstående. Med en ‘afdeling’ hvor man måske kunne se korte (reklame?)klip og få lov til at bladre i tegneserieudgaven og et foredrag om, hvordan udvalgt serier (film og tegneserie) adskiller og sammenligne, kunne være interessant.

[Frank Madsen]

Jeg tror ikke, der findes forhandlere, der vil indgå i co-funding af forlagenes markedsføringsudgifter.

Jeg tillader mig lige at bringe liv i en ældre tråd, for der er noget jeg undrer mig over. Hvorfor er det egentlig, at tegneserier i Danmark ikke sælger mere end det gør?

Jeg er selv en såkaldt "Millenial" og har en relativ ny interesse for tegneserier. Jeg passer også fint i "kidadults" kategorien. Typisk for begge dele er pris ikke så vigtig, men i højere grad kvalitet. Jeg laver typisk min research online, via sociale medier, Youtube og søgen efter anmeldelser. Jeg kan simpelthen ikke huske at være blevet eksponeret for tegneserier, før jeg selv aktivt begyndte at engagere mig.

• Hvis toplinjen skal øges, så skal der rekrutteres flere. Det kunne eksempelvis forsøges relativ simpelt via markedsføring. Kategorien som jeg tilhører, er afgrænset nok til at man kan være meget målrettet. Er der overhovedet nogen der gør det i dag - andet end de etablerede boghandlere? Der er vel ingen af forlagene der arbejder sådan? En mulighed kunnne også være en såkaldt co-funding med en af de større forhandlere. Slå halv skade på markedsføringen af en målrettet kampagne (eksempelvis via loyalitets programmerne) på en tegneserie man tror meget på til kategorien. Selvom kampagnen i sig selv måske ikke ville generere et direkte overskud, så kunne den fungere som et rekruteringsværktøj til at fange nye læsere.

• En anden mulig er sponserede artikler eller videoer bundet op på en begivenhed. Det kunne eksempelvis være "Fars dag", som også passer godt ind i de fornævnte kategorier. Hvis jeg eksempelvis var E-Voke, ville jeg lave en artikel eller video med "5 gode tegneserier til Far" og så pumpe lidt markedsføringskroner i den via sociale medier som Instagram eller Tik-Tok og målrettet kvinder 35-40 år. Man kunne igen også lave det som samarbejde med en forhandler for at kunne nå længere ud.

• Endelig er der noget omkring live-shopping, som også kan være et stærkt virkemiddel til at nå længere ud. Det kunne måske kombineres med en tegneserie messe, hvor man i en time sendte live fra standen med diverse tilbud og konkurrencer.

Tak for at bringe debatten op igen og med nye, interessante vinkler.

Forlaget Eudor, som jeg repræsenterer, benytter allerede markedsføring på sociale medier, primært på Metas platforme facebook og instagram. Cobolt er endnu bredere ude, ved jeg. Vores budget er nok et par tusind om måneden, primært for vores bedst sælgende titler og målrettet folk, der er interesseret i de emner, tegneserierne omhandler. Med vores SoMe-annoncer sigter vi ikke efter et "tegneseriepublikum", men efter et publikum, der er interesseret i naturvidenskab, det gamle egyptens historie, Danmarks guldalder osv. og som ikke har noget imod, at bogen tilmed er en tegneserie.

Vi har desuden e-mailnyhedsbrev, en blog og andre tiltag. I forbindelse med tegneserierne "Ørsted" og "Niels Bohr" producerede vi mange videoer og lagde op på vores YouTube-kanal, som vi også tilbyder skolerne som led i undervisningen.

Jeg tror ikke, der findes forhandlere, der vil indgå i co-funding af forlagenes markedsføringsudgifter. Influencere har vi fravalgt og tik-tok ser vi an.