Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Besvar
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23058
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af GoogaMooga »

Hej med jer. Jeg har drømt om Pingpris-uddelingen nu her. Normalt husker jeg ikke mine drømme, men det hænder da, at de hænger ved lige når man vågner, og så gælder det om at udnytte dem, hvis det er noget, man kan bruge til noget.

Jeg var som sagt til den Pingpris-uddeling. Det er ikke en begivenhed, hvor I vil møde mig, for jeg regner den ikke. Det sjove ved det var, at de fine Ping-statuetter var erstattet med appelsinjuice-flasker, måske fordi den gule farve havde givet mig associationer til den amerikanske Oscar-statuette (gylden = gul).

Eller også var det fordi det var niveauet denne pris normalt satte. De blev hentet i en nærliggende 7-11, og vinderne var dybt taknemlige da de fik dem.

At jeg overhovedet drømte om Ping lige nu må skyldes, at æresprisen i år er gået til Jens Peder Agger. Han er syg nu, så det er fanme på tide, og meget velfortjent. Så tillykke til Jens Peder Agger, som er min helt.

Jeg har aldrig mødt Jens Peder Ager. Der er så mange, jeg aldrig har mødt. Jeg har heller aldrig mødt Carsten Søndergaard, selv om han har kontor i nærheden af Fantask. Det ville ellers være oplagt lige at kigge ind og sige hej, men jeg vil ikke forstyrre.

Jeg har til gengæld haft to vigtige telefonsamtaler med Agger for en del år siden. Det var nemlig mig, der var fødselshjælper til de resterende bind af "Hanne Hansen", mig, der førte ham sammen med Lars Jakobsen fra forlaget Fabel i Skanderborg.

Det var en stor sejr for mig, og dem har jeg haft flere af, da jeg trækker i trådene bag kulisserne til nogle ting her i tegneseriebranchen. Der er nemlig folk, der gerne vil lytte til mig dér.

Den anden samtale med Agger var måske mindst lige så vigtig. Jeg fortalte ham om mine planer om at udgive "Jerry Spring" på dansk, og her advarede han mig på det kraftigste mod at gøre det. Jeg skulle nok have lyttet til ham. For nu er der gået tolv forbandede år, og jeg/vi er ikke i mål endnu.

Jeg troede blindt på, at danskerne vil tage godt imod denne dejlige euroklassiker. Wrong again. Danskerne VIL bare ikke Jijé, og "Valhardi" får vi sgu aldrig på dansk. So dream on, sad sweet dreamers!

solita.jpg
=
oscar grab.jpg
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 906
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af Asger Pedersen »

Ja, jeg kan godt huske dit lobby-arbejde for Hanne Hansen, der lykkedes. Det har i hvert fald inspireret mig til at arbejde med udgivelsen af Børnene på Sydhavsøen, Carlt og hvad jeg ellers har haft en finger med i siden Willy.
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8608
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af Frank Madsen »

GoogaMooga skrev: 14. maj 2024, 13:17Jeg har til gengæld haft to vigtige telefonsamtaler med Agger for en del år siden. Det var nemlig mig, der var fødselshjælper til de resterende bind af "Hanne Hansen", mig, der førte ham sammen med Lars Jakobsen fra forlaget Fabel i Skanderborg.
JPA kommer ind på det i 2. del af Radio Rackhams interview:

https://nummer9.dk/podcast/radio-rackha ... ger-del-2/
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23058
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af GoogaMooga »

Asger Pedersen skrev: 14. maj 2024, 16:00 Ja, jeg kan godt huske dit lobby-arbejde for Hanne Hansen, der lykkedes. Det har i hvert fald inspireret mig til at arbejde med udgivelsen af Børnene på Sydhavsøen, Carlt og hvad jeg ellers har haft en finger med i siden Willy.
Hej Asger, ja, det er godt at se, hvad jeg har sat i gang. Det er ikke alle dine ting, jeg køber, og da slet ikke nu, hvor jeg har begrænset tid tilbage, men du gør et pissevigtigt stykke arbejde, og jeg er glad for, at de ting bliver bevaret. Så fortsæt endelig med det gode arbejde. Er forslag til fremtiden ville være "Nullerten", men det kommer jeg så ikke til at opleve.
Senest rettet af GoogaMooga 14. maj 2024, 18:44, rettet i alt 1 gang.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23058
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af GoogaMooga »

Hej Frank - ja, tak for påmindelsen! Hvordan gør man? Er det bare TV-højtaleren til via et HDMI kabel og så ellers afsted? Bjarne Bonde Kristensen siger til mig, at Agger kritiserer Lars Jakobsen. Det må da have været efter "Hanne Hansen", så held for det. Lars Jakobsen skal nu ikke tage det så tungt, for man kan ikke glæde alle, og da slet ikke hele tiden. :)
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23058
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af GoogaMooga »

Bjarne Bonde Kristensen's besked til mig på Facebook Messenger kl. 22:07:
Og så døde Jens Peder Agger... i dag.
:cry: Suk... Hvil i fred, gamle kæmpe...
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7405
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev: 14. maj 2024, 13:17det er fanme på tide
Det skyldes nu ikke uvilje hos priskomiteen, men at Jens Peder tidligere har takket nej til at modtage prisen. Da han nu i sin sidste tid på Jorden gik og kedede sig lidt og blev spurgt igen, tænkte han, WTF, man kan lige så godt tage det hele med, mens man er her, og så sagde han ja. Det lykkedes så ikke helt, men han var jo klar over, at han skulle have prisen, og det var han glad for. Et nærmest 100 % dacapo i forhold til da Arne Stenby i 2015 skulle have Pingprisens Ærespris og lukkede sine øjne få dage før, ligeledes med viden om, at han ville få den. Jeg foreholdt ham denne lignelse for en uge siden, og han hyggede sig gevaldigt ved tanken om, at der var en form for præcedens for den slags. Han lagde ikke sin karske humor i graven før sig selv.
GoogaMooga skrev: 14. maj 2024, 13:17Der er så mange, jeg aldrig har mødt. Jeg har heller aldrig mødt Carsten Søndergaard, selv om han har kontor i nærheden af Fantask. Det ville ellers være oplagt lige at kigge ind og sige hej, men jeg vil ikke forstyrre.
I så fald skal man melde sig i forvejen. I mere end 30 år har jeg arbejdet hjemmefra :lol:

Hvis du kom til tegneseriemesser (bare for at nævne noget) ville du møde mange mennesker :-)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7405
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Og så døde Jens Peder Agger... i dag.
Ja, nu er han så død. Her er motiveringsteksten til æresprisen, jeg på opfordring af Pingprisens priskomité skrev, og som nu endte med også at blive en nekrolog.

"Hvis man skruer tiden tres år tilbage, lander man midt i 1960’erne, hvor oprettelsen af Kulturministeriet og en ny bibliotekslov satte fokus på, at kulturen skulle demokratiseres og udbredes til hele befolkningen for at formidle dannelse, dygtiggørelse og kunstneriske oplevelser. Men demokratisering af kulturen var endnu ikke det samme som kulturelt demokrati. Mange etablerede, konservative bibliotekarer mente, at de alene vidste, hvordan begreber som dannelse og kunstneriske oplevelser skulle forstås, og dermed hvad der var passende og upassende litteratur for folket. Blandt andet tegneserier kunne umuligt være passende litteratur, uanset deres beskaffenhed.

Den unge bibliotekar Jens Peder Agger, født i Skjern 1943, var bestemt ikke enig i, at loven om folkebiblioteker – trods betegnelsen – tog netop folkets behov i betragtning. Snart blev han formand for foreningen Yngre Bibliotekarer, angiveligt fordi han var den yngste af de yngre. Men han var også den mest rapkæftede, velformulerede og rebelske, der samtidig havde sat sig ind i, hvad tegneserier egentlig var for noget, hvordan de fungerede, hvilke oplevelser de kunne tilbyde læserne, og hvorfor de dermed absolut kunne være passende litteratur på linje med al anden litteratur.

Danmarks første tegneserieaktivist

På den måde blev Jens Peder Agger Danmarks første tegneserieaktivist. Yngre Bibliotekarers foreningsblad Biblioteksdebat blev i 1969 centrum for et sandt kulturelt felttog og en ophidset debat mellem yngre og ældre bibliotekarer. Heri formidlede Jens Peder Agger sin viden om tegneseriens fortælleteknik, historiske udvikling og udbredelse, kort og godt Danmarks første seriøse behandling af tegneserier. Kravet var også, at Bibliotekscentralen lavede lektørudtalelser, der ikke som udgangspunkt var negative, blot fordi der var tale om en tegneserie.

Også i 1969 skabte Jens Peder Agger sammen med sin bibliotekarkollega Ole Hansen Danmarks første tegneserieudstilling, som det lykkedes dem at få til at turnere på landets folkebiblioteker under parolen, at tegneserien er sin egen kunstart, som må anerkendes på lige fod med andre kunstarter. En tilkendegivelse, som i den forbindelse for første gang kom offentligheden for øre, da pressen omtalte udstillingen.

Jens Peder Agger var tidligt opmærksom på, er der fandtes tegneserier af helt andre typer end dem, der faktisk udkom på dansk på den tid, og begyndte at opsøge dem og studere dem. Sidst i 1960’erne kunne man købe Marvel-tegneserier i butikken Superlove i Larsbjørnsstræde rundt om hjørnet fra, hvor Fantask åbnede i 1971. Franske tegneserier anskaffede han i Den Franske Boghandel i Badstruestræde.

Indtil da var uhyre få franske og belgiske tegneserier udgivet på dansk, stort set kun Tintin og børnetegneserier i ugebladet Fart og tempo. Potentialet i de fransksprogede tegneserier stod imidlertid allerede klart for Jens Peder Agger, og i 1972 udgav han det informative hæfte Franske og belgiske tegneserier, egentlig først og fremmest med henblik på at anbefale bibliotekerne at hjemkøbe eksemplarer på fransk, når nu så få af dem udkom på dansk.

Redaktør, forlægger, entreprenør

Men i bund og grund ville bibliotekaren Jens Peder Agger ikke være bibliotekar, for som han sagde: ”Jeg HADER biblioteksbøger! De er ulækre og indsmurt i leverpostej!” Ved en tilfældig mellemkomst blev han anbefalet til Per Carlsen, der på sit forlag Illustrationsforlaget – senere Forlaget Carlsen – havde brug for en franskkyndig oversætter af en illustreret børnebog.

Dermed blev Jens Peder Aggers skæbne beseglet, og det samme gjorde det danske udbud af tegneserier i de følgende årtier – udviklet i en slags parløb med forlaget Interpresse, hvor redaktøren Henning Kure samtidig fyrede tilsvarende op under tegneseriegryderne.

I første omgang blev Jens Peder Agger hyret af Per Carlsen til at videreføre Den store COMICS-bøgerne, som Illustrationsforlaget havde startet – og som indirekte kom til at lægge navn til begrebet Carlsen Comics i både Danmark, Sverige og Tyskland. Men da han nu havde foden indenfor på forlaget, kunne han for alvor udfolde sin aktivisme i praksis, som redaktør, forlægger og entreprenør.

Den unge, langhårede bibliotekar fra Skjern, som gik i hippietøj og med Stetsonhat, formåede at håndtere forlæggeren Per Carlsen, der ellers selv var af højborgerlig herkomst og opvokset i Klampenborg og havde en hang til sentimentale amerikanske børnebøger. De var væsensforskellige, sagde De til hinanden gennem alle årene, men respekterede hinanden og viste sig at udgøre en power-duo.

I de følgende ti år voksede Forlaget Carlsens tegneserieudgivelser eksplosivt fra år til år baseret på Jens Peder Aggers viden, indsigt, mavefornemmelser og smag. Som han ofte sagde: ”Man har vel lov til at have en dårlig smag!” med henvisning til alle dem, som indtil da havde set ned på tegneserier som fænomen og kunstform.

I hastig rækkefølge udgav Jens Peder Agger en perlerække af i dag klassiske tegneserier som Linda og Valentin, Smølferne, Adeles ekstraordinære eventyr, Doonesbury, Sibyline, Henrik og Hagbart, Spirit, Blake og Mortimer, Buddy Longway, Vindens passagerer og fabelagtige tegneserier af Bilal, Hugo Pratt, Will Eisner og uendeligt mange andre. Indførte begrebet ”Tegneserier for voksne” og udgav fyldige og gratis kataloger med informationer om tegneserierne og deres skabere.

Og ikke blot i Danmark, for Carlsen havde afdelinger i Sverige og Norge, så Jens Peder Agger kom til at præge tegneseriens udbredelse i både Skandinavien og Tyskland og skabte en stor del af tegneseriebagtæppet for datidens læsere i flere lande.

Undervejs blev det også til bogen Tegneserier. Fortælleteknik – Funktion – Udvikling udgivet på Borgens Forlag i 1974, skrevet sammen med Ole Hansen. Danmarks første seriøse bog om tegneserier nogen sinde.

I starten af 1980’erne henvendte han sig til Tintins skaber, Hergé, og foreslog at lave en stor, illustreret bog om Tintin – der blev den første af sin slags i verden, for Hergé havde tillid til Jens Peder Agger. Bogen er siden udkommet på otte sprog og solgt i et oplag på næsten en million eksemplarer.

Da Per Carlsen i 1983 solgte sit forlag, søgte Jens Peder Agger andre græsgange, i tre år som tegneserieudgiver på Borgens Forlag, men fra 1986 på eget forlag, Bogfabrikken, som i det næste kvarte århundrede kom til at udgive en alenlang række tegneserier af både danske og internationale tegneserieskabere, Will Eisner, Bourgeon, Niels Roland, Peter Heydenreich, Ralf König, Prado, Dan Piraro, Mattias Schultheiss, Schuiten & Peeters, Sussi Bech, Horacio Altuna, Lars Horneman, Moebius, Michael jensen, Ivar Gjørup, Freddy Milton, Måns Gahrton & Johan Unenge, P. Craig Russell, Jodorowsky, Carlos Trillo, Gotlib, Bjørn Ousland, Henriette Westh, Arne Ungermann, Erik Hjorth Nielsen, Peter Kielland, Daspastoras, Paul Gillon, Henrik Rehr, Caza, Gibrat, Hans Ovesen, Winsor McCay, Bjarne Hansen, Peter Snejbjerg, Rune T. Kidde, Bo Torstensen, Jørgen Mogensen, Karsten Mungo Madsen, Jacques Tardi, Robert Crumb, Mårdøn Smet, Carsten Graabæk, Marini … for nu blot at nævne nogle ”få”.

Jens Peder Agger interesserede sig ikke kun for tegneserier, men også tegnekunst i bred forstand, hvilket kom til udtryk i hans altruistiske udgivelse af store samlinger med tegninger fra Politikens ”Magasinet” af Sikker Hansen, Axel Nygaard, Ib Spang Olsen, Ib Andersen og Arne Ungermann, en helt enestående kulturarv.

Et fyrtårn

Sideløbende har Jens Peder Agger oversat flere hundrede tegneserieudgivelser til dansk, først og fremmest fra fransk, og skrev også manuskripter, blandt andet til nye episoder med Felix, oprindelig skabt af hans mangeårige nære ven Jan Lööf.

Det allersidste, Jens Peder Agger har foretaget sig i professionel sammenhæng, er at indskrive og redigere sine næsten 50 år gamle oversættelser af Deribs ikoniske westerntegneserie Buddy Longway i forbindelse med genudgivelsen i samlebind. Man kan næsten ikke tænke sig en smukkere afslutning på et helt livs arbejde med tegneserier, for han igangsatte i 1977 selv udgivelsen af serien på dansk, svensk og
tysk – og lighederne mellem Buddy og Jens Peder er ret iøjnefaldende: Generøsitet, kærlighed til sine omgivelser, masser af selvtillid og en bemærkelsesværdig stædighed samt hjælpsomhed, loyalitet og mod – også et uforfærdet mod til at sige sin ærlige mening på godt og ondt om de tegneserier, han blev præsenteret for af danske tegneserieskabere. Og så stå ved det. En livslang og ubrydelig kærlighed til hustruen Lene, uanset hvad tilværelsen måtte bringe, akkurat som Buddy med sin elskede Chinook. En begejstring for og opmærksomhed omkring naturens gaver og levende væseners velbefindende. En entreprenant selvforsørgelse, for eksempel at snedkerere alle sine talrige reoler selv, så de passer perfekt til tegneserier i alle formater, herunder et stort antal selvindbundne samlinger af klassiske ugebladstegneserier.

Jens Peder Agger står som et fyrtårn, der gennem et halvt århundrede aktivt understøttede interessen for og anerkendelsen af tegneserien som en selvstændig og attråværdig kunstform. Som viste interesse for og gav plads til danske tegneserieskabere, og som ikke mindst i Danmark, men også på internationalt plan styrkede tegneseriens position markant i kulturlandskabet. Derfor skal han have Pingprisens Ærespris 2024.

Heldigvis har historikere fra både Danmark, Sverige og Tyskland i de senere år opsøgt Jens Peder Agger og sørget for at dokumentere hans epokegørende virke for tegneserier i Skandinavien og Tyskland, så fortællingen om det vil stå for eftertiden."
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23058
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af GoogaMooga »

Tusind tak for dine fine minde-ord, Carsten. Meget af det kan jeg nikke genkendende til, men ikke de første år, fra 1969-1972. Så det var godt at få dem ned på skrift også. :)
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 209
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af Henriette Westh »

Tak, Carsten
Ja, jeg var en af dem, Bogfabrikken gav en chance. Det var gode år og Jens Peders passion for tegneserier brændte tydeligt igennem under vores møder. Rigtig trist at høre om hans bortgang.

Carsten Søndergaard skrev: 15. maj 2024, 00:09
Og så døde Jens Peder Agger... i dag.
Ja, nu er han så død. Her er motiveringsteksten til æresprisen, jeg på opfordring af Pingprisens priskomité skrev, og som nu endte med også at blive en nekrolog.

"Hvis man skruer tiden tres år tilbage, lander man midt i 1960’erne, hvor oprettelsen af Kulturministeriet og en ny bibliotekslov satte fokus på, at kulturen skulle demokratiseres og udbredes til hele befolkningen for at formidle dannelse, dygtiggørelse og kunstneriske oplevelser. Men demokratisering af kulturen var endnu ikke det samme som kulturelt demokrati. Mange etablerede, konservative bibliotekarer mente, at de alene vidste, hvordan begreber som dannelse og kunstneriske oplevelser skulle forstås, og dermed hvad der var passende og upassende litteratur for folket. Blandt andet tegneserier kunne umuligt være passende litteratur, uanset deres beskaffenhed.

Den unge bibliotekar Jens Peder Agger, født i Skjern 1943, var bestemt ikke enig i, at loven om folkebiblioteker – trods betegnelsen – tog netop folkets behov i betragtning. Snart blev han formand for foreningen Yngre Bibliotekarer, angiveligt fordi han var den yngste af de yngre. Men han var også den mest rapkæftede, velformulerede og rebelske, der samtidig havde sat sig ind i, hvad tegneserier egentlig var for noget, hvordan de fungerede, hvilke oplevelser de kunne tilbyde læserne, og hvorfor de dermed absolut kunne være passende litteratur på linje med al anden litteratur.

Danmarks første tegneserieaktivist

På den måde blev Jens Peder Agger Danmarks første tegneserieaktivist. Yngre Bibliotekarers foreningsblad Biblioteksdebat blev i 1969 centrum for et sandt kulturelt felttog og en ophidset debat mellem yngre og ældre bibliotekarer. Heri formidlede Jens Peder Agger sin viden om tegneseriens fortælleteknik, historiske udvikling og udbredelse, kort og godt Danmarks første seriøse behandling af tegneserier. Kravet var også, at Bibliotekscentralen lavede lektørudtalelser, der ikke som udgangspunkt var negative, blot fordi der var tale om en tegneserie.

Også i 1969 skabte Jens Peder Agger sammen med sin bibliotekarkollega Ole Hansen Danmarks første tegneserieudstilling, som det lykkedes dem at få til at turnere på landets folkebiblioteker under parolen, at tegneserien er sin egen kunstart, som må anerkendes på lige fod med andre kunstarter. En tilkendegivelse, som i den forbindelse for første gang kom offentligheden for øre, da pressen omtalte udstillingen.

Jens Peder Agger var tidligt opmærksom på, er der fandtes tegneserier af helt andre typer end dem, der faktisk udkom på dansk på den tid, og begyndte at opsøge dem og studere dem. Sidst i 1960’erne kunne man købe Marvel-tegneserier i butikken Superlove i Larsbjørnsstræde rundt om hjørnet fra, hvor Fantask åbnede i 1971. Franske tegneserier anskaffede han i Den Franske Boghandel i Badstruestræde.

Indtil da var uhyre få franske og belgiske tegneserier udgivet på dansk, stort set kun Tintin og børnetegneserier i ugebladet Fart og tempo. Potentialet i de fransksprogede tegneserier stod imidlertid allerede klart for Jens Peder Agger, og i 1972 udgav han det informative hæfte Franske og belgiske tegneserier, egentlig først og fremmest med henblik på at anbefale bibliotekerne at hjemkøbe eksemplarer på fransk, når nu så få af dem udkom på dansk.

Redaktør, forlægger, entreprenør

Men i bund og grund ville bibliotekaren Jens Peder Agger ikke være bibliotekar, for som han sagde: ”Jeg HADER biblioteksbøger! De er ulækre og indsmurt i leverpostej!” Ved en tilfældig mellemkomst blev han anbefalet til Per Carlsen, der på sit forlag Illustrationsforlaget – senere Forlaget Carlsen – havde brug for en franskkyndig oversætter af en illustreret børnebog.

Dermed blev Jens Peder Aggers skæbne beseglet, og det samme gjorde det danske udbud af tegneserier i de følgende årtier – udviklet i en slags parløb med forlaget Interpresse, hvor redaktøren Henning Kure samtidig fyrede tilsvarende op under tegneseriegryderne.

I første omgang blev Jens Peder Agger hyret af Per Carlsen til at videreføre Den store COMICS-bøgerne, som Illustrationsforlaget havde startet – og som indirekte kom til at lægge navn til begrebet Carlsen Comics i både Danmark, Sverige og Tyskland. Men da han nu havde foden indenfor på forlaget, kunne han for alvor udfolde sin aktivisme i praksis, som redaktør, forlægger og entreprenør.

Den unge, langhårede bibliotekar fra Skjern, som gik i hippietøj og med Stetsonhat, formåede at håndtere forlæggeren Per Carlsen, der ellers selv var af højborgerlig herkomst og opvokset i Klampenborg og havde en hang til sentimentale amerikanske børnebøger. De var væsensforskellige, sagde De til hinanden gennem alle årene, men respekterede hinanden og viste sig at udgøre en power-duo.

I de følgende ti år voksede Forlaget Carlsens tegneserieudgivelser eksplosivt fra år til år baseret på Jens Peder Aggers viden, indsigt, mavefornemmelser og smag. Som han ofte sagde: ”Man har vel lov til at have en dårlig smag!” med henvisning til alle dem, som indtil da havde set ned på tegneserier som fænomen og kunstform.

I hastig rækkefølge udgav Jens Peder Agger en perlerække af i dag klassiske tegneserier som Linda og Valentin, Smølferne, Adeles ekstraordinære eventyr, Doonesbury, Sibyline, Henrik og Hagbart, Spirit, Blake og Mortimer, Buddy Longway, Vindens passagerer og fabelagtige tegneserier af Bilal, Hugo Pratt, Will Eisner og uendeligt mange andre. Indførte begrebet ”Tegneserier for voksne” og udgav fyldige og gratis kataloger med informationer om tegneserierne og deres skabere.

Og ikke blot i Danmark, for Carlsen havde afdelinger i Sverige og Norge, så Jens Peder Agger kom til at præge tegneseriens udbredelse i både Skandinavien og Tyskland og skabte en stor del af tegneseriebagtæppet for datidens læsere i flere lande.

Undervejs blev det også til bogen Tegneserier. Fortælleteknik – Funktion – Udvikling udgivet på Borgens Forlag i 1974, skrevet sammen med Ole Hansen. Danmarks første seriøse bog om tegneserier nogen sinde.

I starten af 1980’erne henvendte han sig til Tintins skaber, Hergé, og foreslog at lave en stor, illustreret bog om Tintin – der blev den første af sin slags i verden, for Hergé havde tillid til Jens Peder Agger. Bogen er siden udkommet på otte sprog og solgt i et oplag på næsten en million eksemplarer.

Da Per Carlsen i 1983 solgte sit forlag, søgte Jens Peder Agger andre græsgange, i tre år som tegneserieudgiver på Borgens Forlag, men fra 1986 på eget forlag, Bogfabrikken, som i det næste kvarte århundrede kom til at udgive en alenlang række tegneserier af både danske og internationale tegneserieskabere, Will Eisner, Bourgeon, Niels Roland, Peter Heydenreich, Ralf König, Prado, Dan Piraro, Mattias Schultheiss, Schuiten & Peeters, Sussi Bech, Horacio Altuna, Lars Horneman, Moebius, Michael jensen, Ivar Gjørup, Freddy Milton, Måns Gahrton & Johan Unenge, P. Craig Russell, Jodorowsky, Carlos Trillo, Gotlib, Bjørn Ousland, Henriette Westh, Arne Ungermann, Erik Hjorth Nielsen, Peter Kielland, Daspastoras, Paul Gillon, Henrik Rehr, Caza, Gibrat, Hans Ovesen, Winsor McCay, Bjarne Hansen, Peter Snejbjerg, Rune T. Kidde, Bo Torstensen, Jørgen Mogensen, Karsten Mungo Madsen, Jacques Tardi, Robert Crumb, Mårdøn Smet, Carsten Graabæk, Marini … for nu blot at nævne nogle ”få”.

Jens Peder Agger interesserede sig ikke kun for tegneserier, men også tegnekunst i bred forstand, hvilket kom til udtryk i hans altruistiske udgivelse af store samlinger med tegninger fra Politikens ”Magasinet” af Sikker Hansen, Axel Nygaard, Ib Spang Olsen, Ib Andersen og Arne Ungermann, en helt enestående kulturarv.

Et fyrtårn

Sideløbende har Jens Peder Agger oversat flere hundrede tegneserieudgivelser til dansk, først og fremmest fra fransk, og skrev også manuskripter, blandt andet til nye episoder med Felix, oprindelig skabt af hans mangeårige nære ven Jan Lööf.

Det allersidste, Jens Peder Agger har foretaget sig i professionel sammenhæng, er at indskrive og redigere sine næsten 50 år gamle oversættelser af Deribs ikoniske westerntegneserie Buddy Longway i forbindelse med genudgivelsen i samlebind. Man kan næsten ikke tænke sig en smukkere afslutning på et helt livs arbejde med tegneserier, for han igangsatte i 1977 selv udgivelsen af serien på dansk, svensk og
tysk – og lighederne mellem Buddy og Jens Peder er ret iøjnefaldende: Generøsitet, kærlighed til sine omgivelser, masser af selvtillid og en bemærkelsesværdig stædighed samt hjælpsomhed, loyalitet og mod – også et uforfærdet mod til at sige sin ærlige mening på godt og ondt om de tegneserier, han blev præsenteret for af danske tegneserieskabere. Og så stå ved det. En livslang og ubrydelig kærlighed til hustruen Lene, uanset hvad tilværelsen måtte bringe, akkurat som Buddy med sin elskede Chinook. En begejstring for og opmærksomhed omkring naturens gaver og levende væseners velbefindende. En entreprenant selvforsørgelse, for eksempel at snedkerere alle sine talrige reoler selv, så de passer perfekt til tegneserier i alle formater, herunder et stort antal selvindbundne samlinger af klassiske ugebladstegneserier.

Jens Peder Agger står som et fyrtårn, der gennem et halvt århundrede aktivt understøttede interessen for og anerkendelsen af tegneserien som en selvstændig og attråværdig kunstform. Som viste interesse for og gav plads til danske tegneserieskabere, og som ikke mindst i Danmark, men også på internationalt plan styrkede tegneseriens position markant i kulturlandskabet. Derfor skal han have Pingprisens Ærespris 2024.

Heldigvis har historikere fra både Danmark, Sverige og Tyskland i de senere år opsøgt Jens Peder Agger og sørget for at dokumentere hans epokegørende virke for tegneserier i Skandinavien og Tyskland, så fortællingen om det vil stå for eftertiden."
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9549
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Mine to telefonsamtaler med Jens Peder Agger

Indlæg af Antaeus »

Fine ord, Carsten.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Besvar