Hej med jer

Nikolaj Andersen
Indlæg: 18
Tilmeldt: 4. jan 2019, 21:39

Hej med jer

Indlæg af Nikolaj Andersen »

Hej og tak fordi jeg må være med :)

Lidt om mig: jeg er ikke storsamler og egentlig har heller ikke nogen specialiseret viden omkring tegneserier. Jeg har læst tegneserier siden jeg var dreng, for mange år siden. Dengang var det de tegneserier, som danske drenge (og piger) typisk læste i 80'erne og 90'erne: Anders And, Asterix, Tintin, Lucky Luke, Kvik & Co., osv. Jeg var særligt glad for Elverfolket, som var den eneste tegneserie som jeg forsøgte at samle på dengang.

Siden er tegneserierne gledet lidt i baggrunden, selvom jeg stadig ind imellem har købt og læst et par stykker. I 0'erne var det dog fortrinsvis amerikanske tegneserier: Conan, Walking Dead, League og Extraordinary Gentlemen. Men det er efterhånden også en håndfuld år siden, at jeg købte nogen af dem, da kvaliteten på en del af serierne efter min mening begyndte at falde, og jeg orkede ikke at lede efter noget nyt.

Sidste år (2018) var min kone og jeg i Belgien for at besøge noget familie, og vi skulle da også lige forbi Tegneseriemuseet. Dér kom det hele tilbage for mig, alle de fantastiske tegneserier, som jeg ikke havde skænket en tanke i 20 år. Et par måneder senere tog jeg ind forbi Faraos Cigarer, hvor jeg til min glæde så, at Don Rosas Her er dit liv, Joakim var genudgivet. Jeg ærgrede mig i sin tid over at den ikke var til at opdrive, så jeg skyndte mig at købe den. Ved samme lejlighed så jeg, at Zoom havde genudgivet hele Vakse Viggo i en flot hardcover-udgave, og til Black Friday slog jeg til og købte den.

Nu havde jeg fået blod på tanden og begyndte at surfe lidt rundt på nettet, for at se hvad der ellers skulle være genudgivet (og stiftede i den sammenhæng bekendtskab med denne side). Stor var min glæde, da jeg så at Cobolt er i gang med Gammelpot, og de første 7 bind fandt jeg under juletræet. Jeg var også interesseret i Cobolt's Linda & Valentin, som jeg aldrig fik læst da jeg var dreng. Jeg anskaffede mig det første samlebind, og kan godt se, at det ikke kan stoppe dér.

Nu har Saxo jo lige haft et lille januarudsalg, så jeg har bestilt mere L&V, en Splint-bog (Émile Bravo, 2008), Franquins Sorte Sider, 3 x Blake og Mortimer og de to første bind af Thorgal-krøniken (som jeg heller ikke har læst før, men jeg skal lige se hvad det er for noget stads). Det viser sig alt sammen at være fra Cobolt, hvilket passer mig fint, da jeg har været meget tilfreds med kvaliteten på mine hidtidige anskaffelser (på trods af nogle enkelte slå-/trykfejl o.l., men det er i det små).

Jeg regner med at fortsætte med L&V og Gammelpot, og måske Thorgal, hvis jeg synes om den. Og jeg har med glæde noteret at Cobolt (igen) starter med samlebindsudgaver af Blueberry, Blake & Mortimer og (tror jeg) Henrik & Hagbart, som jeg regner med at hægte mig på. Så det glæder jeg mig til. :)
Brugeravatar
Jan Erik Hedberg
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2446
Tilmeldt: 8. okt 2005, 22:12
Geografisk sted: Back home in good ol' Hornbaek

Re: Hej med jer

Indlæg af Jan Erik Hedberg »

Velkommen Nikolaj.
Ja, der er nok at tage fat på!
med venlig hilsen Jan Erik
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hej med jer

Indlæg af Berti Stravonsky »

Også velkommen herfra. Vi er en lille broget skare, tossede og glade, snusfornuftige og fornuftige, men alle gode på hver vores måde.

Mit råd er, nu hvor du er ny, så læs og spørg, samt bidrage med alt. Ingen spørgsmål er for fjollede eller dumme.

Så bare fyr løs.

Fortæl gerne, hvorfor pokker Rosamanden har gjort så stort indtryk på dig.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hej med jer

Indlæg af Antaeus »

Velkommen til, Nikolaj.
Det er en masse spændende ting du får købt og sikkert også mangler at købe.

Udover at Cobolt udgiver en række lækre samlebind så har Zoom også udgivet samlebind af mange klassikere og flere kommer til.
Zoom kommer fx snart med Rødskæg og næste år Bruno Brazil og så fortsætter de med mere Bernard Prince, Bob Morane, Allan Falk og Iznogood.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Nikolaj Andersen
Indlæg: 18
Tilmeldt: 4. jan 2019, 21:39

Re: Hej med jer

Indlæg af Nikolaj Andersen »

Mange tak for velkomsten, alle tre. :)
Berti Stravonsky skrev:Mit råd er, nu hvor du er ny, så læs og spørg, samt bidrage med alt. Ingen spørgsmål er for fjollede eller dumme.

Så bare fyr løs.

Fortæl gerne, hvorfor pokker Rosamanden har gjort så stort indtryk på dig.
Mht. spørgsmål har jeg da nogle stykker. Først og fremmest har jeg haft meget vanskeligt ved at finde ud af hvilke udgivelser de forskellige forlag har planlagt. Zoom, Faraos og Cobolt (som er de tre, som jeg først og fremmest har set på, indtil videre) har alle en sektion på deres hjemmeside med kommende udgivelser (i Zoom's tilfælde et PDF-katalog), men de er ikke særligt langsigtede og i Cobolt's tilfælde går de kun frem til februar. Mht. Cobolt's kommende udgivelser af samlebindende med Blake & Mortimer, Blueberry og Henrik & Hagbart, opdagede jeg mere eller mindre tilfældigt disse planer, dels på dette forum, dels via Comicwiki (som generelt ikke bruger referancer, hvilket gør det svært at vide om man kan stole på den slags oplysninger). Er der en særlig grund til at de er så tilbageholdende?

Angående Don Rosa, er det nu ikke fordi jeg har noget meget specielt forhold til ham, men holder dog meget af historierne om Onkel Joakim. Jeg kan huske, at jeg læste nogle af historierne dengang de blev bragt i Anders And, men da jeg ikke havde noget abonnement - og da mine forældre ikke købte det hver uge - gik jeg glip af en del. Jeg opdagede først at de blev udgivet i samlet form 5-10 år efter det skete, og ærgrede mig dengang over det. Så da jeg så bogen i Faraos, oven i købet til en rimelig pris, synes jeg, måtte jeg bare købe den.

Men for at svare lidt mere direkte på hvorfor jeg holder af lige præcis de historier, er det nok fordi de på sin vis er mere "menneskelige" end en typisk Anders And-historie, og ikke alene er sjove, men også tragiske. Eksempelvis er det sjældent (uhørt?) at et af ændernes nærmeste familiemedlemmer - eller nogen andre, for den sags skyld - dør i løbet af en historie. Men allersørgerligst er nok den morale som Onkel Joakim ender med at tage med sig, på trods af at han flere steder i historien hælder til den modsatte side - nemlig at livet leves bedst som en grådig gammel gnier.

Og så er de jo også flot tegnet. :)
Antaeus skrev:Velkommen til, Nikolaj.
Det er en masse spændende ting du får købt og sikkert også mangler at købe.

Udover at Cobolt udgiver en række lækre samlebind så har Zoom også udgivet samlebind af mange klassikere og flere kommer til.
Zoom kommer fx snart med Rødskæg og næste år Bruno Brazil og så fortsætter de med mere Bernard Prince, Bob Morane, Allan Falk og Iznogood.
Ja, jeg glemte faktisk at nævne et par stykker, som jeg også anskaffede på Black Friday. Jeg nappede Faraos to første samlebind af Morbus Gravis. Jeg har allerede et par af de gamle udgaver, men fik aldrig købt dem alle, og har faktisk aldrig læst serien færdig. Derudover fik jeg fat på nogle af Franquins tidlige samlebøger med Splint & Co., hvorefter jeg fandt ud af at de næste 3-4 stykker er nærmest umulige at opdrive. Øv bøv, men jeg er nu stadig glad for at jeg købte dem.

Af de albums, som du nævner, kender jeg faktisk kun Iznogood, som jeg synes udmærket om, men nok ikke har behov for at eje. De andre har jeg ikke læst, selvom jeg dog har læst et sted (måske her) at Zoom skulle i gang med Rødskæg, og i den sammenhæng slog den op på Comicwiki. Jeg kan ikke udelukke, at jeg på et tidspunkt hopper med på den, eller en af de andre, men da jeg i øjeblikket - dvs. når mine bestillinger fra Saxo ankommer - arbejder på at overtale min kone til at acceptere ikke blot disse indkøb, men også alle de fremtidige, som jeg nu føler mig forpligtet til at foretage, for at følge med mine valgte serier, er jeg bange for at tage hul på alt for meget mere lige nu. I hvert indtil jeg har en fornemmelse af hvor hurtigt de pågældende samlebøger bliver udgivet.

Men jeg føler lidt, efter at have foretaget en smule research over den sidste måneds tid, at jeg har valgt et godt tidspunkt at komme tilbage til de danske udgivelser. Der ser ud til at komme rigtig mange samlebind i høj kvalitet, og af serier som jeg husker og holder af. Jeg håber der kommer endnu mere af den skuffe.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hej med jer

Indlæg af Antaeus »

Zoom er særdeles meddelsomme på deres facebook side.
Og under katalog på deres hjemmeside kan du se deres 2019 udgivelser.

Hvis du er medlem af tegneserieentusiaster på facebook så kan du også se hvad forlagene har tænkt sig at udgive da det lige har været oppe.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid ... ater&ifg=1

www.nummer9.dk er startet på at fortælle hvad de danske forlag har på programmet hver måned.
http://nummer9.dk/nyheder/det-udkommer-i-januar/

Cobolt har lovet at udgive Blake & Mortimer og Blueberry som samlebind. Så de kommer vel. Henrik og Hagbart er jeg mere usikker på, men her kan Carsten (fra Cobolt) vel lige kommentere.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
D@niel
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 26. feb 2015, 22:34

Re: Hej med jer

Indlæg af D@niel »

Velkommen til. Linda og Valentin er et absolut must. Min egen mening er, at de første 8-10 album er de bedste, men du skal bestemt læse hele serien. Den er fundamental i den europæiske tegneserietradition.
Nikolaj Andersen skrev:Comicwiki (som generelt ikke bruger referancer, hvilket gør det svært at vide om man kan stole på den slags oplysninger). Er der en særlig grund til at de er så tilbageholdende?
Som jeg lige umiddelbart forstår dig, så er det sider som fx. denne, hvor du gerne så en reference. På denne slags info-sider bruges der ganske rigtigt ikke referencer. Det skyldes nok, at der i langt de fleste tilfælde er tale om allerede udgivne bøger, og derfor er en reference ikke umiddelbart nødvendig. I tilfælde som Henrik og Hagbart er der ikke noget helt officielt materiale om, at bøgerne kommer, men du kan være helt sikker på, at der altid er tale om troværdige oplysninger fra skabere/udgivere. I mange tilfælde er oplysninger leveret i dette forum, der jævnligt har besøg af folk fra branchen. Nu kan man jo aldrig være 100% sikker på noget (always in motion is the future), men oplysningerne om Henrik og Hagbart kommer fra Carsten Søndergaard, og han er som regel en særdeles velorienteret kilde (:
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hej med jer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Hej Nikolaj, og velkommen til.

Cobolt er ganske enkelt ikke så struktureret som Zoom. Derfor kendes programmet ikke flere år ud i fremtiden, som tilfældet er med Zoom. Der arbejdes dog på at blive LIDT bedre til at give mulighed for at se længere ud i fremtiden.

Det der med sikkerhed vides er, at de nye samlebind med Blueberry starter her i foråret (formentlig april eller maj), og at der udkommer mindst to bind i år. Og at samlebind med Buddy Longway starter til efteråret.

Blake og Mortimer arbejdes der fortsat på. Her er problemet, at der ikke findes samlebind på fransk, så det hele skal skrues sammen og redigeres fra bunden. Men de kommer, og formentlig fra næste vinter.

Hvad Henrik og Hagbart angår, er det heller ikke så lige til. Dels er rettighederne komplicerede, og dels er det på alle måder dyre bøger at lave. Den eneste reelle mulighed er at finde samtrykspartnere, og det ser ud til at trække ud. Så jeg vil skyde på, at der går et par år endnu. Det betyder ikke, at de ikke prioriteres højt. Men at det er umuligt at sige noget om, hvornår de kan udkomme.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hej med jer

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg har altid følt, at Buddy Longway var lidt overset. For mig er den genial. Mit tempo, mit univers. Mine værdier. Og det er topdollar med jeres, Cobolts, tanker om et samlebind. Superb.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hej med jer

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev:Jeg har altid følt, at Buddy Longway var lidt overset. For mig er den genial. Mit tempo, mit univers. Mine værdier. Og det er topdollar med jeres, Cobolts, tanker om et samlebind. Superb.
5 samlebind bliver der. Fire album i hver og skideflot og spændende ekstramateriale. Det hele i det stor 24 x 32 cm-format.
Brugeravatar
D@niel
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 26. feb 2015, 22:34

Re: Hej med jer

Indlæg af D@niel »

Fantastiske nyheder med Buddy Longway, det havde jeg ikke hørt, men jeg har muligvis boet under en sten.
Nikolaj Andersen skrev:Comicwiki (som generelt ikke bruger referancer, hvilket gør det svært at vide om man kan stole på den slags oplysninger). Er der en særlig grund til at de er så tilbageholdende?
Jeg må lige tilføje, at der rent faktisk er reference på netop Henrik og Hagbart. Et link til en kommentarspor på Cobolt facebookside ligger lidt gemt under "se historik" på artiklen.
Nikolaj Andersen
Indlæg: 18
Tilmeldt: 4. jan 2019, 21:39

Re: Hej med jer

Indlæg af Nikolaj Andersen »

Tak for svarene og velkomsten, alle sammen.
Antaeus skrev:Hvis du er medlem af tegneserieentusiaster på facebook så kan du også se hvad forlagene har tænkt sig at udgive da det lige har været oppe.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid ... ater&ifg=1

http://www.nummer9.dk er startet på at fortælle hvad de danske forlag har på programmet hver måned.
http://nummer9.dk/nyheder/det-udkommer-i-januar/
Jeg havde allerede tilmeldt en gruppe på Facebook, som hedder Tegneseriefans, men har nu også tilmeldt mig Tegneserieentusiaster. Jeg kan se, at der er flere andre grupper. Hvad er egentlig forskellen?

Og tak for tippet med nummer9. Jeg var faktisk allerede faldet over januar-programmet, og jeg synes at det er et fremragende tiltag.
D@niel skrev:Som jeg lige umiddelbart forstår dig, så er det sider som fx.
denne, hvor du gerne så en reference.
D@niel skrev:Jeg må lige tilføje, at der rent faktisk er reference på netop Henrik og Hagbart. Et link til en kommentarspor på Cobolt facebookside ligger lidt gemt under "se historik" på artiklen.
Det var faktisk lige netop den side jeg hentydede til! Jeg havde dog ikke set at der var en reference i historikken. Men jeg havde dog fundet frem til et indlæg eller to fra Carsten på dette forum, hvor Henrik & Hagbart bliver diskuteret.

Det var nu heller ikke for at kritisere Comicwiki, eller noget i den retning, at jeg nævnte de manglende referencer. Jeg ville bare ønske at det var lettere at finde et overblik over den slags, men det ligger nok lidt i hobbyen, at man må grave efter den slags informationer. :)
Carsten Søndergaard skrev:Hej Nikolaj, og velkommen til.
Cobolt er ganske enkelt ikke så struktureret som Zoom. Derfor kendes programmet ikke flere år ud i fremtiden, som tilfældet er med Zoom. Der arbejdes dog på at blive LIDT bedre til at give mulighed for at se længere ud i fremtiden.
Det er jo fair nok, hvis det er sådan det er. Det anede mig nok, årsagen var noget i den stil, men det skader jo ikke at spørge (og Berti har jo sagt at der ikke findes dumme spørgsmål :)).

Det lyder ellers godt med de andre serier, og jeg er glad for at høre, at I arbejder videre med Henrik & Hagbart. Angående Blueberry og Blake & Mortimer, taler vi så "kun" om Løjtnant Blueberry (og Marshall Blueberry, som allerede er kommet) og E. P. Jacobs B&M, eller er der en chance for at det bliver hele baduljen?
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hej med jer

Indlæg af Antaeus »

Der er ikke den store forskel på om du er medlem af tegneseriefans eller tegneserieentusiaster. Mange er formentlig medlem af dem begge.

Den sidstnævnte startede fordi nogle var utilfredse med ledelsesstilen og reglerne i tegneseriefans.
Der er også en hel række andre lignende sider på facebook.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Nøhr
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 874
Tilmeldt: 27. nov 2008, 21:32
Geografisk sted: Kalundborg

Re: Hej med jer

Indlæg af Nøhr »

Også et hej fra mig.
Maverick
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 146
Tilmeldt: 1. jan 2018, 15:20

Re: Hej med jer

Indlæg af Maverick »

Velkommen til :)

Hvis du godt kan lide samlebind, så er der flere af de mindre forlag der har kastet sig over samlebind med gamle danske tegneserier, som jeg i hvert fald personlig er meget glade for.

Af anbefalinger kan nævnes:

Styrmand Rask - Forlaget Fabel: 6. og sidste bind af de samlede værker udkommer senere på måneden. http://forlaget-fabel.dk/styrmand-rask-1942-1943/

Egene - Forlaget Fabel: 3. bind (af 10 potentielle bind) udkommer snart. http://forlaget-fabel.dk/egene-1953/

Ann - Jungletemplets gåde - Forlaget desAHJn: Alle 3 bind af de samlede værker er udkommet. http://www.desahjn.dk/HHH/Sub/Fra%20teg ... et/Ann.htm

Willy på Eventyr - Forlaget Fabel/Willy Centret: 5./6. og sidste bind af de samlede værker udkommer senere på året. http://forlaget-fabel.dk/willy-paa-eventyr-1941-1947/
http://www.willy-centret.dk/

God fornøjelse.
Besvar