Udgivet: Er udkommet...
Adèle Blanc-sec: Tardi - Adèle Blanc-sec
Oprindelsesland: Danmark
Sprog: Dansk
Manuskript: Jacques Tardi
Tegninger: Jacques Tardi
Oversætter: Jens Peder Agger
Medie: Tegneserie
Forlag: Faraos Cigarer
Pris: 148,- pr. bog, Rabat ved køb af boksene...
ISBN-nr: 978-87-91976-61-2
Sidetal: 48 sider i farver
Forlaget Faraos står bag 2 bokssæt, med hver plads til samlet 10 Tardi album.
Det virker som om, at redaktøren Chrispher Ouzman bare konstant er et skridt foran alle andre, og indenfor de seneste par år, har forlaget og altså Ouzman haft fingre i ikke så få spændende udgivelser, nye såvel som velkendte, og med at samle Tardi i bokssæt, kæles der endnu engang for os taknemmelige læsere.
Bøgerne kan selvfølgelig købes enkeltvis, og koster dermed 148,-, men man kan også nappe boksene, der hver kommer til at bestå af i alt 5 Tardi'er, og samlet vil man spare en lille skilling, og ydermere få to flotte og ganske holdbare bokse til sine album.
På forlagets hjemmeside kan man læse, om de redaktionelle valg, herunder at nappe de nyere forsider, samt at man har fravalgt de farver som det franske forlag opererede med. Årsagen er, at man fra cigarernes side bedre kunne lide de nye farver. Som inspiration poster jeg nedenfor et par af disse nye forsider...
Boks 1, den blå boks, rummer følgende titler:
Adele og uhyret
Dæmonen fra Eiffeltårnet
Den galde videnskabsmand
Vanviddets mumier
Salamanderens hemmelighed
Og boks 2, den røde boks, rummer disse 4 titler:
Alle hånde uhyrer
Vandskabningen fra Saint-Martin kanalen
Mysteriet i dybet
Den djævelske labyrint
Der "mangler" således et album, nemlig 10'eren, men der er selvfølgelig gjort plads til dette, og som en slags ekstra beskyttelse af både boks og de øvrige album, er der en slags beskyttelsespap i sidstnævnte boks. Når jeg nævner dette, denne lidt tossede detalje, så er det fordi vi efterhånden har at gøre med et utroligt proffesionelt forlag, hvor selv små detaljer får betydning. Næsten for hver udgivelse som Christopher og hans kollegaer derinde, kæles der for detaljerne, og det vidner om, at man dels kender sin gesjæft og ved hvor besværlige enkelte kunder kan være, men så sandelig også, ja vel især, at der er så uendeligt meget kærlighed til mediet derinde, at selv noget så relativt ubetydeligt som en ekstra beskyttelse, det tænker man også på.
Og for at forsætte begejstringen for forlaget, så er hjemmesiden bestemt også helt i top. Her kan man læse om kommende udgivelser, se eksempler på ældre udgivelser, læse anmeldelser mm. Og i det hele taget føler man sig godt taget imod af disse cigarfolk. Det er godt. Godt for business, som man siger, for en tilfreds kunde vender ofte tilbage.
Handlingen
Og med disse 2 bokssæt, med i alt 9 album og plads til den sidste, 10'eren, er der tilfredshed på alles læber. Endnu engang dykker vi en del år tilbage i tiden, og endnu engang er det Tardis streg og ganske urovækkende historier, der samlet danner en besk og vanedannende cocktail. Det er David Lynch på syre, eller Lars von Triers Riget, blot i franske omgivelser, og i de særdeles stemningsfyldte sider, møder vi mystiske uhyrer, drabsmænd, vold, blod, afrevne lemmer og et væld af mennesker, der stort set alle fremstår grimme eller karikerede. Verden er et barsk og nogen gange ondt sted, og disse mange nærmest surreelle optrin og figurer er med til at tegne albummenes absolutte fortrin, nemlig, at kun meget få formår som Tardi at få stemninger ned i et album.
I ellers flotte rammer, og her behøver man ikke at være frankofil for at holde af de mange smukke detaljer, der er bag figurerne, trives råddenskaben, trives magtsygen, trives sindssygen, trives begæret...
Og i disse rammer rumsterer vores kvindelige hovedperson, som selvfølgelig ikke er upåvirket af disse omgivelser. I albummet 'Den djævelske labyrint' møder vi Adele på tagene i Paris. Med en blodrød baggrund vandrer hun i slalom mellem opstigende røg, møder velkendte forhistoriske uhyrer og sågar også en afhugget hånd...
Denne hånd er blot starten på et, lad mig bare være ærlig, noget bizart eventyr, for mens hånden findes i skraldespanden, så vågner Adele i forstæderne, hvor hun har besøgt sin lillesøster, og på vejen tilbage, kommer der pludselig en motorcykel med sidevogn.
I denne sidder 2 sortklædte mænd, hvoraf den ene holder en pistol...
Et nyt drama kan begynde.
Kritik
Man skal lige vænne sig til, at der ikke er meget kønt eller rosenrødt ved disse albums. Om det så er forvarsler om kommende krige og elendighed, det skal her være usagt, men man sidder ikke tilbage med nogen god smag i munden. De er albummene simpelthen for barske til, og stemninger har det jo med at sidde i kroppen. Jeg tror, at man kan sammenligne disse værker med at besøge et slagteri. I stedet for at fise ned blandt kølediskene i den lokale, eller drøne hen til slagter-Jens og få en sludder og et par pund kød, så selvom vi godt ved, at kødet engang har udgjort noget levende, så fornemmer vi det ikke helt. Men med Tardi er det anderledes. Her nøjes vi ikke med at stikke hovederne ned i de afkølede, rengjorte og temperaturrigtige kølerdiske, eller få dagens tomgangssnak hos slagteren, men vi er i snavset. Vi ER i modbydelighederne, og det kunne lige så godt være os, der fandt en afrevet hånd i skraldespanden. Det kunne lige så godt være os, der mærker en knivs iskolde stål i ryggen, og det kunne lige så godt være os, der stod i et museumslignende lighus, hvor der i massevis af glaskrukker befinder sig børn eller mærkelige skabninger i formaldehyd. Det kunne være os. Og når det kunne være os, så er det fordi Tardi kommer ind under huden. Hvor grimme og morbide og modbydelige Tardis persongalleri end måtte være, og hvor fantastisk (selvom det alt sammen præsenteres forsvarligt og på en måde, der virker fornuftig og reel) de obskure plots end måtte synes, så æder vi det. Vi æder det råt, for vi kan ikke andet. Og det er Tardis skyld, for langsomt omgiver råddenskaben os, og den har det med at fascinere, råddenskaben.
Det er særdeles godt at skabe så modbydelige rammer, det er beundringsværdigt at man på kun 48 sider formår at dramatisere og iscenesætte et spændende forløb. OK - det kan man så heller ikke helt, da Adele er en forsætter. Men selv dette er godt, en tv-serie i stribeform, er skam ikke at foragte...
Konklusion
Der er tale om et helstøbt værk og begge bokse klæder hinanden. 9 album fordelt på 2 flotte bokse, og med god plads til forsættelsen, 10'eren. Det er så rammen, og den er god.
Selve indholdet er intenst, modbydeligt tegnet til tider, og lige så modbydeligt flot tegnet til andre tider. Bag denne modsætning ligger det karikerede persongalleri, mens alle dets krumme og spidse næser, grimme tænder, firkantede sorte kroppe og næsten alle med en eller anden form for skavank eller abnormitet. Der ER ingen pæne mennesker - vi er i Tardis råddenskab, og det er fedt. Rigtig fedt.
Aldersgruppe: 14+
