Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Berti Stravonsky »

Watanka. Watanka!

Åh for satan da også. Tiden har lært os, at man skal være varsom med en 2’er, for det er svært at følge op.

I filmens verden har der været en del fæle skuffelser, og kun forholdsvis få successer. Sådan hurtigt fra hoften springer Coppolas Godfather i øjnene med en skidegod opfølger, og ligeledes fra samme årti, French Connection. Sidstnævnte også en satans herlig barsk sag hvor Gene Hackman fortjent vandt sin første Oscar. Har du ikke set nogen af dem, så fis på Blockbuster og nap dem.

Nå, det var et sidespring. Undskyld.

Bang – du er rød er i sagens natur både en opfølger og et selvstændigt album. En opfølger fordi vi for anden gang er med på sidelinjen og vidner en navneløs guts halsbrækkende og muntre oplevelser i forskellige tidsperioder. Flush Royale, der udkom for en håndfuld år siden, foregik i riddertiden. Bang – du er rød foregår i det vilde vest, i cowbøjsertid, som der står på albummets omslag bagerst.

Og så alligevel ikke fuldstændigt, for vi skal først igennem et resume. Et kort(!) resume på samfulde 13 sider, hvor vi tager afsked med en kær ven, røvnissen der genialt påklistres hvidt julemandsskæg, får nok, og daffer ud i den vilde verden, hvor han, nu med rød hue og hvidt skæg møder noget sjove små blå nisser. En kærlig reference og en sublim afsked der giver god mening.

Der smedes også rænker, for ondskab har det med at pippe frem. Merlin er i lænker, godt ond i sulet, og han har udtænkt en sindrig hævn. Også ganske spøjst tænkt og ekstremt fedt illustreret. Du skal forestille dig at være inden i en gul tornado og så bare blive suuuuget op til lyden af Merlins gnæggende latter.

Så kan beretningen begynde. En vranten borgmester er knotten på ’de røde’, og forsøger at opildne borgerne i den i øvrigt ganske lille og veltegnede by, St. Elsewhere, dog uden synderligt held. Men så møder han Merlin, eller en af slægten, og denne har en satans maskine, der kan udrydde de røde bastarder. Syret, ondt og ganske betimeligt (dog næppe tilsigtet) med tanke på dagens ’gule negl’ og flygtningepolemikken.

Samtidig, hos de vores indfødte venner, ’de rø’e, er der hygge og afslapning. De er ganske uvidende om den rumlende utilfredshed i St. Elsewhere. De spiller elastikbold og det er såmænd fint nok – lige indtil elastikken knækker og så er gode dyr rådne. Selvsamme elastik, eller mangel på samme, redder vores navnløse helt samt dennes ven fra 1’eren, Onkel Jack Åge sidenhen i albummet fra at lide en grusom død.

Men altså – indianerne er tæt på at blive udryddet. Merlins helvedesmaskine og borgmesterens dystre lune vil blive deres undergang, men som i eventyrene således også her, så har de grumme onde forregnet sig, og vores helte forpurrer alt via deres fantasifulde og godt udtænkte plan.

Alt ender næsten godt, og vore venner kan drage tilbage til fortiden. Og så alligevel ikke, for endnu en forhindring er i vejen, og det åbner således for en forsættelse. Godt for det.

Formatet er som i 1’eren, gags og lystigt ordgejl samt i hobetal af referencer til kulturens verden og det er en af albummets små oversete perler, at man kan lege detektiv og finde alle disse. Det er god spas og ret fermt udtænkt. Gad vide hvor mange der er i alt?

Ingen genre er vel så klichepræget og velkendt som netop westerngenren, og vores venner fra Blækfabrikken, samt de øvrige der har været med til at skabe ideer og skubbe på, kender deres klassikere og, som nævnt før, er det en ekstra bonus at finde velkendte figurer og karakterer fra både fiktionens og virkelighedens verden.

Vi er mest i St. Elsewhere og det er skam ok. Men det KUNNE have været godt at rykke lidt mere ud i tipierne, og se hvordan ’de rø’e’ har det. Borgmesterens had bliver ikke rigtigt forklaret og indianerne kommer til at fremstå en kende unuancerede. Øv for det.

Sproget leges med og der bandes en del. Og drilles. Det er med til at prikke på tungen, og især med til at skubbe lidt til handlingen. Det er faktisk tiltrængt, for enkelte gange kan der dog godt gå lidt for meget Peter Forklarerøv over det, og det kan hæmme flowet.

’Drilles’ er et ord der måske skal forklares, og det forsøger vores navnløse ungersvend at gøre bagerst. Han får dog at vide, at han bare skal flette næbet, for det finder vi læsere nok selv ud af. Og ja – det gør vi. Onkel Jack Åge har ret. Ikke alt skal forklares, og en vittighed eller en ordleg virker ikke ordenligt, hvis den skal forklares.

Nå. Man skal ikke tage hverken albummet eller de spøjse løjer for andet end kærligt spas. Blækdrengenes mission har fra starten været at underholde, og det formår de. Sine steder er de vittige indfald lidt søgte, andre steder helt i top. Samlet en sjov rutchetur, dog.

2 siders ekstramateriale er der, og det er alt for lidt. Det tør jeg godt skrive, for der MÅ være uanede mængder af ikke brugt materiale, forkastede ideer, tossede tegninger og indfald, billeder af ditten og datten og især ’hvordan blev det hele til’. Alt for lidt fordi det der er, bare er så godt.

Det bedste er dog, at alt dette hurlumhej alligevel holder vand, og den røde tråd mistes aldrig. Det er en fornøjelse at alle puslebrikkerne, alle enderne, selvom alle odds er imod, alligevel virker til at finde deres rette plads.

Så samlet er der tale om et velfortalt stykke ramasjang. Der er fart og feltet. Der er fine referencer og en masse ordgejl. Eventyr har sine egne genretræk, westerngenren sine og d’herrer Knudsen og Jeppesen viser overblik og gefühl, og har skabt en ganske morsom tjubangfabel. Ikke et stykke moderne westerntegneseriehistorie, men klart et fingerpeg om at der er stor talent samt gedigent håndværk til stede hos begge.

Med dette in mente KUNNE det være interessant hvis der blev brygget en mere alvorlig kop kaffe en dag.

Samlet fire skud fra seksløberen. Og pyha – 2’eren er mindst lige så god som 1’eren, så der er kun at håbe, at vi ikke skal vente fem og ti år på tredje og fjerne kapitel. Nu får vi se.


Titel: Bang – du er rød
Forfatter: Svend Amstrup Jeppesen og Dan Knudsen
Illustrationer: Svend Amstrup Jeppesen og Dan Knudsen
Forlag: Blækfabrikken
Format: 92 sider i farver samt ekstramateriale
Pris: 149,95 (men man KAN nappe både FLUSH 1 og 2 for samme pris.
ISBN: 978-87-92626-06-6
Er udgivet.
Vedhæftede filer
rsz_bang-2-1024x726.jpg
rsz_bang_indmad_tryk_hr3-1024x725.jpg
rsz_bang_indmad_tryk_hr5-1024x725.jpg
Brugeravatar
Dan R. Knudsen
Administrator
Administrator
Indlæg: 7911
Tilmeldt: 6. aug 2004, 14:11
Geografisk sted: 8270 Højbjerg
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Dan R. Knudsen »

Som jeg også har skrevet andetsteds Berti - hva faen er det for en bløb-overskrift? Læser man ikke andet tror man jo at det er gået helt galt. Og så gider man sgu da ikke læse resten...og så finder man jo aldrig ud af at du er gald og tilfreds...du må sgu styre din trang til litterære overspringshandlinger...
Dan R. Knudsen
http://www.danrknudsen.dk

Tags: Aarhus, Højbjerg, tegner, illustrator, tegneserier, speeddrawing, speed drawing, tegnede film, film med hånd der tegner
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Frank Madsen »

Dan R. Knudsen skrev:du må sgu styre din trang til litterære overspringshandlinger...
Manden HAR jo sagt undskyld! :mrgreen:

Hvad værre er: Jeg var nede i Blockbuster for at leje den dér French Connection 2, som Berti anbefaler i sin anmeldelse. Men de havde den slet ikke. Faktisk havde de slet ikke nogen butikker længere. Skandale!
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af GoogaMooga »

Ved læsning af den blå overskrift "Watanka. Watanka!" anede jeg ikke, hvad jeg skulle tænke, kun at jeg fik lyst til at læse videre.

God anmeldeldelse, men sammenligningen med GFII og FCII er sagen uvedkommende, sy's jeg.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af GoogaMooga »

Og ja, Frank, FC II skal sés, Frankenheimer's sidste rigtig store film-
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Johan F. Krarup
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 413
Tilmeldt: 25. okt 2006, 13:55
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Johan F. Krarup »

Jeg har endnu til gode at læse værket, men vil gerne lige smide lidt respekt efter de der tegninger. Både stemningsfulde OG højt teknisk niveau. Fedt!
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg er heldigvis hverken dum eller stædig, og Dan har naturligvis en pointe. Jeg skal nok få det ændret, så at overskriften ikke vildleder.
Brugeravatar
Dan R. Knudsen
Administrator
Administrator
Indlæg: 7911
Tilmeldt: 6. aug 2004, 14:11
Geografisk sted: 8270 Højbjerg
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Dan R. Knudsen »

Johan F. Krarup skrev:Jeg har endnu til gode at læse værket, men vil gerne lige smide lidt respekt efter de der tegninger. Både stemningsfulde OG højt teknisk niveau. Fedt!

Tak til Johan...hvis vi ses til Luck of the Draw kan jeg tage en med til dig du kan få til vennepris ;)
Dan R. Knudsen
http://www.danrknudsen.dk

Tags: Aarhus, Højbjerg, tegner, illustrator, tegneserier, speeddrawing, speed drawing, tegnede film, film med hånd der tegner
Brugeravatar
Dan R. Knudsen
Administrator
Administrator
Indlæg: 7911
Tilmeldt: 6. aug 2004, 14:11
Geografisk sted: 8270 Højbjerg
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Dan R. Knudsen »

Berti Stravonsky skrev:Jeg er heldigvis hverken dum eller stædig, og Dan har naturligvis en pointe. Jeg skal nok få det ændret, så at overskriften ikke vildleder.

Det er jo dét jeg ved Berti - og det var ikke ment som brok eller sure miner. Bare en venlig reminder. Jeg kan sagtens følge at man sidder der med sin oplevelse og skriver af karsken bælg - og med vores historik bliver det jo nemt lidt indforstået...
Dan R. Knudsen
http://www.danrknudsen.dk

Tags: Aarhus, Højbjerg, tegner, illustrator, tegneserier, speeddrawing, speed drawing, tegnede film, film med hånd der tegner
Brugeravatar
Dan R. Knudsen
Administrator
Administrator
Indlæg: 7911
Tilmeldt: 6. aug 2004, 14:11
Geografisk sted: 8270 Højbjerg
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Dan R. Knudsen »

Frank Madsen skrev:
Dan R. Knudsen skrev:du må sgu styre din trang til litterære overspringshandlinger...
Manden HAR jo sagt undskyld! :mrgreen:
Og? Det har da aldrig stoppet mig i at brokke mig yderligere....


Ahr - det’ gas. Jeg prøver bare at holde flammen i kog...
Dan R. Knudsen
http://www.danrknudsen.dk

Tags: Aarhus, Højbjerg, tegner, illustrator, tegneserier, speeddrawing, speed drawing, tegnede film, film med hånd der tegner
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Berti Stravonsky »

Nå, det er ikke rettet endnu. Men det bliver det. Jeg ved, at Kim har lidt travlt for tiden, så det er derfor.

Imens - så synes jeg, at I skal nappe Bang - du er rød, og detmeddetvuns...
Brugeravatar
Svend Amstrup Jeppesen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1764
Tilmeldt: 4. dec 2006, 08:32
Geografisk sted: Hinnerup. DK

Re: Anmeldelse af Bang - du er rød (Blækfabrikken)

Indlæg af Svend Amstrup Jeppesen »

Tak for de pæne ord, Johan :-)
Besvar