The Tempest - The League of Extraordinary Gentlemen

[TorbenB]

Captain Universe! Vull the Invisible! Satin Astro! Zom of the Zodiac! For første gang samlet i superheltegruppen Seven Stars! Lige hvad du har drømt om!

Eller ikke? Navnene siger næppe danske læsere meget. Personlig har jeg aldrig stødt på dem uden for det særlige univers, som League of Extraordinary Gentlemen foregår i. De stammer fra britiske superhelteserier fra 1950’erne og 1960’erne, og den slags nåede ikke langt uden for imperiets grænser.

”Tempest” hedder bogen, der er den erklæret sidste i serien. Den samler en miniserie på seks hæfter, ligesom de foregående skrevet af Alan Moore og tegnet af Kevin O’Neill.

Det er altså Moores anledning til at samle alle løse ender og lukke af for universet en gang for alle. Og der er nok at tage fat på.

Ideen bag League-universet er at tage alle mulige fiktive figurer fra bøger, tegneserier, film og tv og samle dem i en fælles verden. Det er en verden, hvor marsmændene fra John Carter går side om side med Dr. Jekyll/Mr. Hyde, Alan Quatermain fra Kong Salomons miner, James Bond og Wilhelmina Murray fra Dracula.

Det udgør også en af udfordringerne ved at læse serien: Hver side flyder over med mere eller mindre skjulte henvisninger til personer, steder og elementer fra et utal af værker.

Hidtil har jeg haft stor hjælp af nettet, når jeg har læst de tidligere bind. En herre ved navn Jess Nevins har nemlig sammen med nogle ligesindede udarbejdet et meget omfattende noteapparat. Her kan man få opklaret identiteten på damen i baggrunden på side 7, billede 4.

Men han har ikke haft tid til at annotere mere end første kapitel i Tempest.

Det er så meget mere en udfordring, fordi denne bog bygger på bagmændenes kærlighed til britisk populærkultur. Mange henvisninger er utvivlsomt gået hen over hovedet på mig, da jeg ikke har læst de tegneserier og set de film og tv-serier, de henviser til.

Dette meget udbyggede metalag er et tveægget sværd. På den ene side er det en af attraktionerne ved League-historierne: Fornøjelsen ved at genkende figurer og se, hvordan Moore og O’Neill udforsker dem.

På den anden side er det svært at engagere sig i historien, når man hele tiden sidder og tænker ”hvem er det nu, ham her skal være?”

På god Moore-maner er det selvfølgelig heller ikke nogen enkel historie, han fortæller. Den foregår parallelt med et spor i år 2996, et i 2009, og et i 1964 – plus tilbageblik til Shakespeares tid. Jeg skal ikke gøre noget forsøg på at referere handlingen.

O’Neill bruger forskellige grafiske virkemidler til at markere de forskellige tidsspor. Historierne om Seven Stars er samlet bag i hvert kapitel som et sort/hvidt afsnit.

I første kapitel af bogen er en række sort/hvide striber bragt på tværs af det normale format. Meningen er at få dem til at ligne dagstriber fra en spændingsserie – i dette tilfælde helt konkret Horaks James Bond.

Her har Moore i øvrigt en praktisk/juridisk udfordring: James Bond er et beskyttet varemærke, så han kan ikke bruge navnet i serien. Men læseren er ikke i tvivl om, hvem denne ”Jimmy” er.

Nogle af siderne foregår i fantasiverdenen the Blazing World. Ligesom tidligere er nogle af dem lavet i 3D af den gode, gammeldags slags – tofarvede briller følger med bogen. Det var så endnu en udfordring for mig – kombinationen af 3D-briller med almindelige briller med læsefelt var ikke helt ligetil at få på plads. Det viste sig at fungere bedst i dagslys.

Forsiderne til de enkelte hæfter i miniserien er parodier på kendte formater: Den første spiller på Illustrerede Klassikere (tekst: ”Featuring stories by the world’s greatest authors”), en senere ligner Beano og den slags hæfter, og vi får også en variation over 2000 AD.

Hvert hæfte i miniserien indledes med en biografi over en britisk tegneserieskaber. Det gennemgående tema er, hvor forfærdeligt deres forlag behandlede dem. Det er utvivlsomt rigtigt. Men det er også med til at understrege en stemning i bogen: Moore er blevet en ældre herre, der ser på nutidens verden med pessimisme. Det gælder også hans seneste værker i serien før dette, især bøgerne om Nemo-dynastiet. Der er ikke megen fremtidstro og optimisme at finde hos denne Jeronimus.

Alan Moore har erklæret, at dette er hans sidste tegneserie. Det har han godt nok gjort før, men det er da ikke utænkeligt. Jeg synes, han har givet League en værdig svanesang. Det er ikke et værk på niveau med hans mesterværker – men de blev jo også skrevet tilbage i forrige årtusinde. Hvis du har haft fornøjelse af de tidligere bind, vil du sikkert også kunne lide dette.

4 usynlighedshjelme ud af seks

Titel: The League of Extraordinary Gentlemen vol. IV: The Tempest
Tekst: Alan Moore
Tegninger: Kevin O’Neill
Farver: Ben Dimagmaliw
Format: Hardcover, 256 sider, farve og sort/hvid
Forlag: Top Shelf/Knockabout
Pris: 269,-
Isbn: 9781603094566

[Robin]

Godt at se! Den fortjener da en forside!

IMG_0832.JPG (69.81 KiB) Vist 1264 gange

mvh.

[Berti Stravonsky]

Super. Jeg smider anmeldelsen på forsiden om ikke så længe...

1000 tak. Mere. Mere.