Dortheas overlevelser - Vuggevisen

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Dortheas overlevelser - Vuggevisen

Indlæg af Berti Stravonsky »

cc.jpg
Hej flotte. Har du noget til mig?

Årets sidste dag. Bølgerne har lagt sig og Covid-19 blev årets nytårstorsk. Verdens mest uvelkomne gæst.

Vuggevisen er titlen, og vi er sammen med forfatter og tegner Henriette Westh. Ikke en dårlig borddame, og vi følger hendes agentserie, Dorthea overlevelser, og det er et hæsblæsende ramasjangeventyr for alle med hang til hurlumhejspas og action.

Coveret viser Dorthea i skumsprøjt under et sejl i hvidt og rødt. Hun ser noget beklemt ud, og det har hun god grund til.

Vuggevise, en lidt underlig titel, faktisk. Men det er navnet på en fæl gut, og albummets 48 farvesider er en stor track and trace, hvoraf en større del, og en sjov del altså, foregår ombord på et vikingeskib. Dorthea er på jagt efter en mand, en farlig mand, men det går lidt skidt på vikingeskibet.

Lad mig lige dvæle ved sidstnævnte. Umiddelbart en ret dårlig idé at sætte en beskeden træramme op, for der er ikke så mange udfoldelsesmuligheder for hverken dynamik eller dybde. Men alligevel formår Westh at gøre de sider til albummets absolut bedste. Mine unger gøs og fandt det hele vildt spændende, og min dreng ville tegne helikoptere bagefter. Der sker nemlig det vilde, at naturkræfterne spiller ind, og så falder maskerne. Dorthea har snydt sig ombord, og det går vildt for sig.

Albummet som sådan er fint for yngre læsere.

Men for en gammel idiot som mig, er plottet lidt for tyndt og jeg finder tempoet for højt. Jeg kan ikke helt følge med, og synes, at jeg skal sluge alt for mange kameler, og der er alt for mange ’viharetproblemogvedikkehelthvordanviskalløsedetmensågørvidetalligevel’. Det bliver for lemfældigt, og det er i virkeligheden en synd. Tid er tilsyneladende ikke et problem, og der hackes telefoner på næsten nul sekunder.

Jeg er dog ret sikker på, at Henriette har what it takes til at blive en ny Sussi Bech. Tegningerne dog stadig alt for løse i stregen. Kun Dorthea er for alvor lige i spot on og genkendelig, både når hun spasser ud og når hun bliver knotten.

Baggrundene alt alt alt alt for fattige. Sådan har jeg det lidt, når jeg speedlæser. Men når man kigger lidt efter, så er der fine småsteder hist og pist. Blomster i kander i flor og flot oprejste, for så dagen efter, hvor Dorthea også først var frisk, så dagen efter er det anderledes. Både Dorthea og blomst til tælling. Sådan noget kan jeg godt lide. Men lad mig gentage. Mere baggrund. Flere detaljer. Tak.

Min største anke er stadig på manussiden, strammes der op her, så kunne jeg sagtens se en ny Tintin. Eller noget der ligner.

Det kan være tidlig demens, men jeg er ikke hel sikker på, at jeg forstår hvad albummet går ud på. På bagsiden står der, at det handler om at få en morder i fængsel. Men er det virkelig kun det?

Jeg tror, der er mere. Det MÅ der næsten være.

Albummet er fyldt med spænding og gags, og bortset fra siderne til søs, så er jeg kun jævnt underholdt. Bedre er det, når der er lidt morskab. Som i barsekvensen med seksuelle undertoner, og i en fin tre ruders sekvens på side 14. Sådan noget er herligt, synes jeg.

Jeg og vi her på øen er dog blevet fans. Jeg tænker, at skal man introducere tegneserier til de yngste, så er Dorthea ikke helt ueffen. Det tæller altså med, og undskyld at jeg trækker kønskortet, at Dorthea er kvinde. Jeg har selv tre piger, fem hvad papbørnene tælles med, og det har godt af en medsøster i streger og striber.

Manus trænger til nogle velstore sjusser, baggrundene med, og så vil kommende Dorthea’er komme højere op end de tre vikingestjerner, som vi lander på.

Titel: Vuggevisen
Tekst: Henriette Westh
Illustrationer: Henriette Westh
Forlag: Forlaget Westh
Format: 48 sider i farver, softcover
Pris: 160,-
Isbn: 978-87-972083-1-1
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 198
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Dortheas overlevelser - Vuggevisen

Indlæg af Henriette Westh »

Berti Stravonsky skrev:
cc.jpg
Hej flotte. Har du noget til mig?

[/b]
Tak, Berti, for en anmeldelse, der som sædvanlig er velgennemført, godt skrevet og interessant. :-) Jeg er meget beæret over at blive tænkt som "en ny Sussi Bech", men jeg må nok skuffe dig med, at jeg i virkeligheden bare er "en gammel Henriette", både hvad min alder og mit tegneniveau angår. ;-) Og det er, som det skal være. Sussi er unik, og jeg er ... well, Henriette.
Fortsættelsen til "Vuggevisen" bliver formentlig udgivet omkring 1. marts, og derefter er det slut med udgivelserne. Jeg vil fortsat tegne (kan ikke leve uden), men min hastigt svindende opsparing kalder på, at jeg holder en pause med udgivelserne på - årh, sådan cirka 20 år. ;-) Så bliver det - ligesom da jeg var ung - i stedet til udgivelser til min reolhylde, men det er nu også hyggeligt. :-D

Jeg er rigtig glad for at have kunnet inspirere din dreng til at tegne helikoptere - måske vi ser en tegneserie fra ham en dag? Jeg husker godt de helikoptere, kanoner og krigsmaskiner, mine to storebrødre tegnede som børn, og måske jeg selv blev påvirket af dem? Hvem ved. :-)
Rigtig glædeligt nytår!
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Dortheas overlevelser - Vuggevisen

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg håber bestemt, at du vinder i Lotto eller gifter dig rig. Jeg og vi ville være kede af det, hvis Dortheas overlevelser ikke overlever, og der ikke kommer flere album. Just saying.
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 198
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Dortheas overlevelser - Vuggevisen

Indlæg af Henriette Westh »

Berti Stravonsky skrev:Jeg håber bestemt, at du vinder i Lotto eller gifter dig rig. Jeg og vi ville være kede af det, hvis Dortheas overlevelser ikke overlever, og der ikke kommer flere album. Just saying.
Dorthea overlever skam ... bare ikke på tryk. ;-)
Vinder i Lotto? Sorry. Jeg spiller ikke, for jeg har det mest vanvittige VANheld. :-D
Gifter mig? (Overdøvende latter). I min alder? Med mit helbred? Hahahahahahahahahah!
Men tak for de fromme ønsker. Dorthea overlever hos mig. Måske jeg kan finde ud af noget med en digital udgivelse. Hvem ved.
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Besvar