Den store Asterix kogebog

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Den store Asterix kogebog

Indlæg af Berti Stravonsky »

Skærmbillede 2021-10-19 140720.jpg

Skaldyr med butterdejslåg

Julen nærmer sig, og herovre på øen har de røde og hvide julefarver så småt pippet frem. Irriterende for nogle, og til glæde for andre. Julen er jo glædens fest, og vi giver gaver.

Står du og mangler en gaveidé til kvinden din, eller til en i vennelaget, så kan jeg da anbefale Den store Asterix kogebog. Slet og ret. En hardback med 40 inspirerende opskrifter på 144 flotte farvesider, og nu hvor jeg har kigget i den et par gange, er der markant meget godt at berette.

Ja, selvfølgelig er det lidt søgt, sådan at tage vores galliske venner, og deres færden rundt omkring i verden som gidsler, men så alligevel ikke. Tanken er både sjov og rammen bestemt i orden. Forfatteren Thibaud Villanova har gjort det før, og når man kommer lidt ind i bogen, så er man solgt. Det er nemlig både godt og topprofessionelt alt sammen.

Coveret er catchy. Jeg ved, at begge kvinderne i mit liv, bestemt ville nappe denne sag og kigge den igennem. Ovnstegte kartofler med grønt, sprøde ben (måske fra et vildsvin?) og en skummende øl. Sådan ser forsiden ud, og bagpå er det endda endnu flottere. Øverst lidt om bogen og retterne, og så flot anrettet tre ruder med ekstremt lækre motiver:

Ragout med Cæsars laurbær, Charthophelmos’ dessert og så Criminalis’ kage a la Cleopatra.

Mums all the way.

Ryggen er herlig, og passer så fint ind i reolen sammen med de andre Asterix’er. Der er endda en mavebånd i guld, sådan helt nede, som går hele vejen rundt. Flot ser det ud, og beretter om indholdet.

Men lad os kigge på bogen. Bogen knirker dejligt, når man åbner den. Det kan lyde tosset som ind i helvede, men når det sker, så bliver jeg aldrig ramt af en slags ærefrygt. At sidde med et jomfrueligt værk, som nogen har lavet præcis til mig. Jeg bliver ekstra opmærksom på hygiejne, rene hænder og fingre og så’n, når jeg sidder med nye bøger og især hardbacks.

Jeg nyder det.

Så kommer der et forord, en frisk fortællende indledning og dernæst en inddeling. En inddeling der fortæller hvor i verden retterne stammer fra. En ret fin og blæret detalje, faktisk. Og man føler sig helt hensat til det bedre borgerskabs middage, hvor maden ikke bare er mad og nødvendig næring, men lejlighedsvist følges af fortællinger om hvor og hvordan.

At spise og lære på samme tid.

Det kan lyde lidt fesent, fisefornemt og forlorent, men ved du hvad? It’s not. Det hele gøres nænsomt og jeg sidder stadig med følelsen fra før – at værket er skrevet til mig.

Det ER måske skrevet til mig? Seriøst, for der er også tips fra kokken, som for den velbevandrede madmor nok er småoverflødigt, så er det en gave til mig. Jeg har hørt om de fleste udtryk, men kan da slet ikke fortælle om de enkelte tips, sådan bare ud i det blå. Ved du fx hvad en tangine er, eller en ghee?

Jeg anede det ikke.

Der er retter fra det galliske køkken, fra det romerske køkken, fra nabolandenes køkken og fra køkkener langt fra Frankrig. Fint rammesat og alle opskrifter suppleres med ekstremt fine fotos af retterne, samt med talebobler og figurer fra det elskede og for os så velkendte univers.

Udover de ret flotte fotos, som klart er med for at drille og pirre mine smagsløg, så er det bedste ved opskrifterne, at de er lette at følge.

Det kan godt være at madlavning ikke er raketvidenskab, men let er det nu ikke altid. Før man altså har prøvet det og har holdt det ved lige. Bogen her gør madlavning lettere. Og jo. Jeg er mand, i 50’erne og bor alene. Så vi har brug for al den hjælp, som vi kan få.

Men tag kun sidste sætning for fis og ballade. Bogen er nemlig ikke kun til mig. Det er en oplagt julegave til alle, både fra kvinderne til deres magelige mænd, og fra de listige mænd til deres bedre halvdele. En fin flot tematisk kogebog til både den erfarne køkkenræv og os mere dødelige.

En kogebog skal inspirere, og det gør den. Her fx en ret, som bider i min mave. Bider af længsel. Retten hedder Loch Andlolls Cranachan. Det lyder som farligt. Det er det ikke. Det er lækkert, og du kan også få det på dansk: Hindbær, müesli, flødeskum og whiskeyhonning. Det ser SÅ indbydende ud, og virker til at være let at lave. Jeg anede ikke, at der var noget der hed det der med Loch, men altså. Det gør jeg nu.

Bogen er ikke kun opskrifter. Bogen er jo også gallerstof, og noget af det første, vi Asterixelskere husker fra første gang, er den der lup, der zoomer ind på det område i Frankrig, som stadig var frit. Husker du luppen? Eller forstørrelsesglasset, som det vist rettelig hedder. Det går igen og fortæller os læsere og kokke, hvor vanskelig retten er, samt hvor længe det tager at skabe retten. Fin service og godt flettet ind i universet.

Man bliver glad.

Glad også over de mange tegninger fra Uderzos hånd. Når vi spoler ind på Legionærens livret på side 91, hvad ser vi så til højre sammen med oversigten over ingredienser? Nemlig. To legionærer. Eller tidligere i bogen, hvor retten er lammekrone med myntesauce, hvad ser vi så? En stiff upper-lip englænder, og man får lyst til at flyve hen til reolen, og genlæse dét album, det med briterne. Glad med glad på. Og sulten.

Der er et register til sidst, og en lille særlig herlig Miraculix-ting til sidst. Nemlig en oversigt over krydderier og svampe. Beklageligvis ikke i farver, men altså. Nyttige, informative og er med til at denne kogebog let rammer en femseks hjerter.

Titel: Den store Asterix kogebog
Forfatter: Thibaud Villanova
Illustrationer: Albert Uderzo
Fotos: Nicolas Lobbestaël
Oversættelse: Ole Steen Hansen
Forlag: Cobolt
Format: 144 sider i farver, opskrifter + fifs, masser af fotos
Pris: 299,-
Isbn: 978-87-70859-05-9


247113696_10159927458573255_8915916721021706967_n.jpg
246244732_10159927458778255_4501174514661593020_n.jpg
246770582_10159927459068255_4315592001980380329_n.jpg
246453681_10159927458948255_3600483110937837488_n.jpg
Besvar