Forbandet være du - 1. Zardoff

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Berti Stravonsky »

Forbandet være du del-1-zaroff_e-voke_layout-1643974079808.jpg

Hvad nu hvis jeg fortalte, at jeg har en løsning på alle dine problemer?


Nå. Så fik man lige en sublim læseoplevelse. Jeg var aldeles uforberedt og havde egentlig tænkt mig en sofahyggestund og lidt løs læsning. Det gik ikke sådan, og jeg sidder nu anderledes opstemt og skriver disse linjer.

Jeg sad med e-vokes Forbandet være du. En serie i tre dele, hvor første værk har undertitlen Zardoff.

Lad mig sige med det samme, at jeg er overvældet. Zardoff er en meget spændende fortælling, tegningerne mageløse og herligt realistiske med sådan en slags professionel skødesløshed, og plottet både komplekst og simpelt.

Hm. Hvor begynder man?

Rammen. Et helt almindeligt album. Cover, ryg, bagside. Ikke så meget der. Dog at coveret er alt for venligt i forhold til indholdet, selvom det da bestemt er grumt. En velklædt veltilfreds mand med skjorte og en armbrøst, et stort dyr med fæle kløer og skarpe tænder, og så nederst, fire afhuggede hoveder. Man bliver ikke rigtigt ’tændt’, og det kan have noget at gøre med farverne.

Stearinslysgult, grønbrunt.

Bagsiden giver lidt mere. Især noterer jeg mig, at der er tale om en trilogi, og at denne byder på en anden fortællemåde, en omvendt kronologi, så at vi (måske) har fået afslutningen allerede nu. Det er sådan, står der, at hver historie giver svar på den forrige. Ja, lad os nu se. Givet er, at dette første bind, Zardoff, er røvlækkert og topspændende. En kende tricky sådan lige at komme ind i, men på en pirrende måde.

Folkene bag, Philippe Pelafz og Carlos Puerta, kan deres kram. Jeg kender kun lidt til sidstnævnte, nemlig fra Den røde baron, og allerede der lagde jeg mærke til tegningerne. Nærmest malede var de, flotte ja, og så i en slags sloppy realistisk stil. Sådan er det også her. Om det er Londons kloaker, det smukke mondæne luksuriøse landsted, hvoraf sidste del af albummets første del udspiller sig, om det er indenfor i luksus og lædermøbler eller ganske tæt på, til sidst, hvor en af albummets markante sekvenser udspiller sig. Ja, så sidder man tilbage med et stort tegneseriesmil. Unikke tegninger i en, hvad skal jeg kalde det, afslappet smuk og lidt blæret stil. Klart mesterligt med sådan en løs pen, der virker nonchalant. Du ved, som de virkelig gode kan, helt uden at anstrenge sig. Et mesterligt bevis, og der er faktisk mange, er sådan en 12 sider inde i albummet, nederst til højre i sidste rude. En smuk kvinde, en af albummets centrale, drikker en øl og hendes øjne er betagende. Smukke. Nysgerrige. Flirtende.

I det hele taget er menneskene i albummet tegnet virkeligt flotte og realistiske. Der er ikke noget karikeret eller monstrøst. Heller ikke, som man ellers så ofte ser, overdrevet skønhed, du ved, brede skuldre, et kridhvidt tandsæt, store barme og den slags. Heller ikke ’søgte’ træk med ar, rygning og andre ofte negativt ladede plantede dele.

Plottet, for hvad handler ’Forbandet være du’ egentlig om?

Hvis du vil have en forrygende læseoplevelse til gode, så skal du ikke læse videre. Jeg afslører nemlig lidt af handlingen. OK?

Spoiler begyndt:

Hævn. Hævn er altid godt, og hvis du tænker tilbage på nogle af de klassiske fortællinger fra magasinet Gru, der i 70’erne, så var mange af historierne dér baseret på hævn.

Trangen. Forberedelsen. Udførelsen.

Zardoff bor i London. Han er rig, og ikke bare rig. Man er mangemillionær. Aktiver rundt omkring, og om disse verdensmennesker er der næsten altid en aura af noget glat, noget skruppelløst og at der som regel er en mening bag alle deres handlinger. Sådan helt tilfældigt er han russer, og dem kan vi jo ikke lide lige nu. Meget apropos. Zardoff er et møgsvin. Ond og udspekuleret, og jeg kunne proppe flere skældsord på ham. Man han er samtidig portrætteret så sublimt, at der også er noget fascinerende ved ham. Kløgt, kølighed, forudseenhed, og så har jeg alle dage været i godt selskab med ondskab og dets væsen. I James Bondfilmene har jeg altid holdt med skurkene, og også her i Zardoff har jeg et blødt punkt, uanset hvor modbydelig og iskold han er.

Hævn vil han have, og her bliver det speget. Ikke overfor noget der specifikt og direkte er overgået ham selv. Nej, men imod hans bedstefar. Arv og miljø kommer til at tegne rammen for fortællingens drive, og vi følger vores russiske satan i hans bestræbelser på at gøre så meget ondt som muligt, overfor efterkommere af folk, der for 170 år siden forårsagede bedstefarens fald.

Der hvor Zardoff for alvor er interessant, er nemlig to-delt. Dels er der jagten og alle de spidsfindigheder, som gør at der er en at jage, dels er der det sofistikerede og overlegne i at være et klogt ondt møgsvin. Han er hele tiden lige et skaktræk foran. For så til sidst at have indfanget sine intetanende ofre, lade dem vide hvordan og hvorfor, og så slippe dem fri.

Fem minutters forspring…

Spoiler slut.

Slutningen er mægtig. Intens. Overraskende, og værkets sidste sider er helliget noget af det forarbejde, som ligger bag fortællingen, samt en herlig dyster teaser. Vi får nemlig de første par sider af efterfølgende (eller forløberen om man vil), nemlig seriens andet album, Moreau.

I værket indgår fiction og virkelige personer, tilsat krydderierne ondskab og gru. En herlig cocktail, og her i forårets måned, med krig i Europa og en verden i alarmberedskab, er her et af årets bedste udgivelser. Jeg giver seks onde hjerter og glæder mig til de sidste to album.

Titel: Forbandet være du – del I
Tekst: Philippe Pelaez
Illustrationer: Carlos Puerta
Forlag: e-voke
Format: 64 sider i farver, hardback
Pris: 189,-
Isbn: 978-87-93952-68-3



Forbandet være du 1 side ex 11 E-voke-1644060419297.jpg
Forbandet være du 1 side ex 22 E-voke-1644060424532.jpg
Forbandet være du 1 side ex 25 E-voke-1644060428913.jpg
Vedhæftede filer
Forbandet være du 1 side ex 51 E-voke-1644060434102.jpg
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Gimli »

Tak for anmeldelsen Berti. Har helt klart bevæget sig ind på ordrelisten.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Antaeus »

Personlig synes jeg at der burde være mere liv omkring anmeldelserne og folk byder ind, hvis de har læst dem er enige eller uenige eller hvad de får ud af anmeldelsen. Her prøver jeg at give mit besyv med hvad jeg får ud af lige denne anmeldelse.

Jeg har ikke læst den og regner på et tidspunkt med at få den lånt på biblioteket og læst da jeg typisk låner mange af de nye udgivelser via biblioteket
Det betyder så også at jeg springer spoilers over (du spørger om spoilers er ok? - svaret er nej), men det betyder så også at den sædvanlige lille beskrivelse, nogle anmeldere benytter og uden at spoile, ikke kommer og at jeg nærmest kun ved det er en historie om ondskab og gru og ikke får særlig meget ud af anmeldelsen, andet end at anmelderen synes den er flot tegnet og et mesterværk. Det er dog ikke en udgivelse jeg virkelig får lyst til at læse. Tegningerne er jo egentlig fine, men de malede tegninger er ikke slet ikke nogle der trækker i mig, farvelægningen trækker heller ikke rigtig og historien ved jeg ikke meget om, men det er ikke sådan at jeg er blevet opildnet til at den vil jeg bare læse.

Og så forstår jeg ikke hvordan sætningen her hører sammen med noget som helst:
Hvad nu hvis jeg fortalte, at jeg har en løsning på alle dine problemer?
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Berti Stravonsky »

Det sidste først. I alle mine anmeldelser bringer jeg et citat fra værket. Det står altid med blåt, og hvis du læste værket, eller havde læst det, ville du genkende sætningen. Mere hokus pokus er der faktisk ikke.

Du skriver, at du ikke får så meget ud af anmeldelsen. Nej, det tror da pokker, hvis du springer omtalen af handlingen over. Handlingen er jo central, så der misser du jo en del.

Du er velkommen til at blive anmelder, Antaeus, og velkommen til at anmelde selv. Andre med, for jo mere liv vi kan få, des bedre. Og ja - hernede sker der ikke så meget. Men du kunne jo selv byde mere ind, ikke sandt?
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Antaeus »

Ja selvfølgelig springer jeg det over, jeg ønsker ikke spoilers.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Berti Stravonsky »

Antaeus skrev: 5. mar 2022, 11:14 Ja selvfølgelig springer jeg det over, jeg ønsker ikke spoilers.
Så hvad er det, du ønsker?

Hvad skal en anmeldelse indeholde?
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Antaeus »

Berti Stravonsky skrev: 5. mar 2022, 11:37
Antaeus skrev: 5. mar 2022, 11:14 Ja selvfølgelig springer jeg det over, jeg ønsker ikke spoilers.
Så hvad er det, du ønsker?

Hvad skal en anmeldelse indeholde?
Hvordan man skriver sin anmeldelse er helt op til den som anmelder og du er jo god med ord Berti, og jeg har ofte nydt dine anmeldelser.

Lidt tilbage i tiden har jeg ofte læst dine anmeldelser og ofte spoiles der en hel del af handlingen, hvilket jeg ikke ønsker i en anmeldelse, der som regel kommer ud før jeg har læst albummet. Jeg vil helst have så lidt af handlingen spoiles som muligt, men stadig et godt indblik i hvad det er for et album. Nogle anmeldere er virkelig gode til at give et virkelig godt indblik det de anmelder uden egentlig at spoile noget.
Et eksempel hvor du spoiler er fx Rødskæg samlebind, som jeg ikke havde læst da jeg læste din anmeldelse.
https://serieland.dk/forum/viewtopic.php?f=53&t=21248

Et andet eksempel hvor jeg får et ret godt indblik i hvad jeg skal læse, men hvor der egentlig ikke spoiles noget i historierne er Bravo Tango som vel også er lidt lettere at gå til da der er så mange historier.
https://serieland.dk/forum/viewtopic.php?f=53&t=20476

I den nærværende anmeldelse spørger du:
Hvis du vil have en forrygende læseoplevelse til gode, så skal du ikke læse videre. Jeg afslører nemlig lidt af handlingen. OK?
Hvis jeg kunne svare, så ville jeg svare nej da jeg foretrækker at du i stedet beskriver hvad det er for en historie vi har uden at spoile handlingen men stadig give et godt indblik i hvad det er for en historie. Det kan sikkert være svært. Men når du nu spørger så er det det jeg helst vil have og uden spoilers eller i hvert fald ikke nogle større spoilers. Nu ved jeg så af gode grunde ikke hvor meget du spoiler i lige denne anmeldelse (da du skrev du spoiler - og jeg derfor sprang det over). Men hvis det fx er lige så meget som i Rødskæg så er det meget. Det gode i denne anmeldelse er så du gør opmærksom på at du spoiler og at jeg kan springe det over. Men det medfører så også at jeg har ret svært ved at tyde hvad det er for et album da en egentlig beskrivelse og indblik i albummet ikke rigtig er givet før du springer til spoiler afsnittet.

Som sagt så kan man anmelde lige akkurat som man har lyst og diversitet og mange forskellige måder at gøre det på er godt så det ikke bliver for ens. Personligt har jeg ikke ret meget erfaring i dette og har vel kun nogle få herinde, samt nogle på facebook siderne samt lidt flere kommentarer som vel er kvart/halv-anmeldelser. Mit bud på hvad en anmeldelse skal indeholde kommer jeg nok tættest i Bruno Brazil samlebind anmeldelsen, dog ikke givet at næste anmeldelse ville blive på samme måde eller den på nogen måde er perfekt, det var bare sådan jeg greb den an og hvad jeg syntes den skulle indholde.
https://serieland.dk/forum/viewtopic.php?f=53&t=22063
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af Berti Stravonsky »

Tak for dit uddybende svar.

Den der balance med at spoile, og så at fortælle hvad albummet handler om, den er lidt svær.

Men for en god ordens skyld, så synes jeg nu ikke, at jeg spoiler Zardoff, om end det var ordet spoiler, jeg anvendte.

Og spoilere, altså at afsløre hvad der sker med A og B, samt hvordan, er naturligvis et no go.
marius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1254
Tilmeldt: 11. mar 2009, 18:57

Re: Forbandet være du - 1. Zardoff

Indlæg af marius »

På opfordring længere oppe i tråden får I her min oplevelse af værket.

Det er en fascinerende grum fortælling og jeg kan godt lide blandingen af fiktive og virkelige personer. Fedt med ekstramaterialet, som giver mig lyst til at beskæftige mig mere med de forskellige værker der refereres til.

Carlos Puerta kan som få tegne panoramaer og miljøer i en hyperrealistisk stil. Der er flere steder i albummet, hvor jeg får lyst til at stoppe læsningen og blot nyde de enkelte billedrammer.

Jeg har dog et anstrengt forhold til tegnestilen og farvelægningen. Jeg oplever generelt billedrammerne som uden liv og bevægelse. Menneskene ligner stive voksdukker, hvor talestrømmen siver fra deres læber og op i taleboblerne. Stilen virker sløset med skraveringer og akvarel. Jeg bliver flere gange under læsningen i tvivl om hvem der er hvem ud fra ansigterne og påklædning. Jeg kan ikke sige om det er sjusk eller en bevidst stil. Måske det er er resultat af at Puerta tegner efter fotos og ikke formår at tegne genkendelige ansigtstræk på egen hånd. Det er i hvert fald mærkeligt at opleve at hovedpersonernes ansigtstræk på en og samme side kan skifte til nærmest ukendelighed og påklædning ændre facon. Det gør det ikke bedre af at farvelægningen ikke er konsekvent og hårfarve og tøj skifter farve og nuancer hele tiden.

Men alt i alt er det et fint album og jeg lander nok på 3 eller måske 4 onde hjerter. Jeg ser frem til de næste to bind i trilogien. Tiden må vise om jeg vil lande på en samlet 4, eller en under eller over.
Besvar