Black Panther 1 - En nation under vores fødder

Besvar
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4699
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Black Panther 1 - En nation under vores fødder

Indlæg af Robin »

Black Panther 1 - En nation under vores fødder

BPANTHER COVER STOR.jpg


Amerika er jo et meget stort land. Der er mere af det meste, der er flere af det meste. Og når man får fat i en tegneserie i disse tider, og de foregående tider med for den sags skyld, kan man godt få den opfattelse at alle award-vindere og prisbelønnede journalister eller forfattere er begyndt at skrive tegneserier. I hvert fald står der jævnligt på bagsiden eller i et af hjørnerene på forsiden Award Winner dit eller Award Winner dat. Så kan det blive lidt udvandet, men som sagt USA er et stort land med mange mennesker, så det giver jo også flere muligheder for at støde på en prisbelønnet tegneserieskab. Blot indledningsvis nogle tanker.

Og hvorfor så disse tanker? Jo! I det foreliggende tilfælde er der vitterligt tale om en prisbelønnet journalist/forfatter, Ta-Nehisi Coates, der samen med tegneren Brian Stelfreeze, også prisbelønnet, pustede nyt liv i Black Panther i de amerikanske Black Panther blade, et par år før Marvel filmen ramte det store lærred. Coates har bl. a. modtaget National Magazine Award, the Hillman Prize for Opinion and Analysis Journalism, og the George Polk Award. På tegneseriefronten er det efter Black Panther blevet til omkring 30 numre af Captain America – et tankevækkende skifte vil nogle måske mene. Den glimrende tegner, Brian Stelfreeze, har arbejdet for både DC og Marvel. Hos førstnævnte er det bl. a. blevet til mere end 50 forsider på Shadow of the Bat og hos Marvel har han tegnet Domino udover Black Panther samt en del forsider, og nu slår han sine folder hos 12 Gauge Comics, hvor han lagde ud med serien Thomas River i 2020.

Det er ikke en helt almindelig superheltetegneserie, sådan med KA-POW, SOCK og BLAM. Det er der også, men der er mere af noget andet. Kort fortalt, uden at afsløre for meget af handlingen, handler ”En nation under vores fødder” om det, at være leder eller måske rettere om lederskab. Der er oprør, der er krig, der er krigsråd, møder. Nogen puster til oprøret, og hvad skal man så stille op, hvis man er den, oprøret er rettet mod? Jeg ved ikke, om det er at trække den for langt, men nu, når det er en amerikansk tegneserie, så kunne man måske trække nogle paralleller til, hvad der skete i Amerika i januar, måske ikke, men jeg kom i hvert fald til at tænke på det. Vi møder i et billede Prins Namor, Killmonger er kort inde over og mod slutningen afsløres, identiteten, på den, der har støttet oprørerne - en tidligere Iron Man modstander!

Bagsidenoterne lyder således:
”En ny æra begynder for Marvels afrikanske superhelte Black Panther (alias T’Challa), da den prisvindende forfatter Ta-Nehisi Coates og den legendariske tegner Brian Stelfreeze overtager roret. T'Challa konfronteres med dramatiske omvæltninger i Wakanda, der vil gøre ledelsen af det afrikanske land sværere end nogensinde tidligere. Da en terrorgruppe, der kalder sig Folket, udløser en voldelig opstand, kastes landet, der er kendt for sine utrolige teknologiske landvindinger og stolte krigertraditioner, ud i borgerkrig. Mens selvmordsbombere terroriserer befolkningen, kæmper T’Challa for at samle sine borgere, og en velkendt skurk træder ud af skyggerne. Hvis Wakanda skal overleve, må landet tilpasse sig; men kan dets monark – den sidste i lang række af Black Panthers – overleve en nødvendig forandring? Tungt hænger hovedet, der bærer masken!”

Som skrevet ovenfor er T’Challa/Black Panther oppe mod hårde odds. Han vil slå oprøret ned, men er splittet mellem sine to identiteter, meget Marvel - stil må man sige. Skal jeg slås eller skal jeg lede. Det ene burde ikke udelukke det andet, men det virker lidt sådan. Det er lidt spøjst i grunden, da Black Panther har ledet Avengers en overgang, men vi mennesker forandrer os jo med alderen, så det virker rimeligt nok. Farvelægningen er fin og gør sit til at jungleomgivelser og øvrige omgivelser fungerer og medvirker til en fin stemning. Denne kan dog komme lidt op på de høje nagler, når sproget, som er ret højtideligt af og til, folder sig ud, Vi er i royale kredse, og det mere end fornemmes her i Vibraniummets hjemland.

Ekstramaterialet er overvældende! Omkring 50 sider plus med Wakandas historie, kort, skitser, forsider, variantforsider og ikke mindst Black Panthers første optræden i Fantastic Four #52, som vi også har fået på dansk i Fantastiske Fire #1 med mange mindeværdige optrin og medvirkende, bl. a. Wyatt Wingfoot plus Inhumans!! Der er således 5 hæfter indeholdt i dette bind, Black Panther (2016) #1-4 samt førnævnte FF #52/Fantastiske Fire #1 som i endnu en parentes bemærket er skrevet af Stan Lee, tegnet af Jack Kirby og farvelagt af Joe Sinnott, vel nærmest at betragte som en hellig Marvel treenighed. Der er en indledningsvis en ”ikke profilside” som i de øvrige Marvel bøger, en side om Black Panther samt en variant forside af Alex Ross Det er flot og imponerende og giver læseren mere baggrund for at kunne få noget ud af hovedhistorien ved at lære Black Panther figuren og mytologien bag bedre at kende.

Til slut er der meget sjovt mht. farvelægning og papirkvalitet, som er fin, blank, syn's nogle, at i selve historien er farverne fint afstemte, men i FF #52/FF #1 bliver de "gamle" farver meget skarpe, klare og "for Meget, mand" i mine sarte øjne.

Der tildeles 5 klumper Vibranium til denne sorte panter. 4 hæfter plus 1(men hvilket et!) kan virke som lidt, og dette, samt ekstramaterialet, som jeg normalt ikke er så pjattet med, gør, at der er valuta for pengene. Coates er også en god fortæller, så det……


ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN


Black Panther 1: En nation under vores fødder
Ta-Nehisi Coates: forfatter
Brian Stelfreeze: tegner
Laura Martin: farvelægger
Henrik List: dansk tekst
Thomas Berger. tekstning
Forlaget Fahrenheit/Faraos Cigarer
HC, 160 sider i farver
Pris: 188,00 Kr.
ISBN-13: 9788771762181

PANTHER1.jpg
PANTHER2.jpg
PANTHER3.jpg
PANTHER4.jpg
PANTHER5.jpg
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar